KEF alm. del - svar på spm. 30 om, at CO2-udledningen fra internationale krydstogtsskibe fremover bliver inkluderet i de nationale klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 30)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Mai Villadsen
(20182) KEF alm. del – svar på spm. 30.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KEF/spm/30/svar/1601587/2095825.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 28. oktober 2019 J nr. 2019-2966 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2804 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. august 2019 stillet mig følgende spørgsmål 30 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Villadsen (EL). Spørgsmål 30 Hvordan vil ministeren arbejde for, at CO2-udledningen fra internationale kryds- togtsskibe fremover bliver inkluderet i de nationale klimamål? Svar Det stigende antal internationale krydstogtskibe i danske farvande udgør en udfordring, både når man ser på CO2-udledningen, men også i forhold til luftfor- ureningen i og omkring de store danske havne. Derfor er det afgørende at ar- bejde for, at udledningerne fra krydstogtsskibe nedbringes. Drivhusgasreduktioner i den internationale søtransport håndteres i FN- organisationen International Maritime Organization (IMO). IMO vedtog i april 2018 en første strategi for reduktion af drivhusgasudledninger fra skibsfarten, der bl.a. indeholder et langsigtet mål for hele sektoren om, at udledningen skal reduceres med mindst 50 pct. i 2050 sammenlignet med 2008-niveau. Her ar- bejdede Danmark for så klimaambitiøse reduktionskrav som muligt. Regeringen arbejder fortsat for, at skibsfarten bidrager til at reducere sine ud- ledninger på linje med Parisaftalens mål, samt at EU arbejder for en global løs- ning i IMO. Senest har Danmark i EU’s forhandlinger om den såkaldte MRV- forordning arbejdet for at fastholde muligheden for at vurdere de enkelte skibes CO2-udledninger, der er afgørende for branchens fortsatte grønne omstilling. I dag er det bærende princip for de nationale opgørelser af udledninger drivhus- gas, at det, der tæller med i landes opgørelser, er udledninger fra national grund. Udledningerne fra international skibs- og luftfart indgår således ikke i opgørelserne. Det er naturligvis vigtigt at monitorere udviklingen i udledningerne Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Side 2/2 fra skibsfart, herunder også fra krydstogtskibe. Da skibsfarten er global og regu- leres internationalt, sker denne monitorering i regi af IMO og EU. Med venlig hilsen Dan Jørgensen