KEF alm. del - svar på MFU spm. 101, om det er muligt for en kommune at have et kommunalt selskab til at opstille solceller uden at modregne forbrug/produktion for hver enkelt matrikel, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 101)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller/MFU: Kathrine Olldag
(20182) KEF alm. del – svar på spm. 101.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KEF/spm/101/svar/1601586/2095823.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 28. oktober 2019 J nr. 2019-3574 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 30. september 2019 stillet mig følgende spørgsmål 101 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV). Spørgsmål 101 Vil ministeren – idet der henvises til (2017-18) svar på spm. nr. S 670 – oplyse, om det er muligt for en kommune at have et kommunalt selskab til at opstille solceller, selv om solcellerne er placerede på flere forskellige matrikler, uden at modregne forbrug/produktion for hver enkelt matrikel? Svar Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om en kommune kan oprette ét selskab til driften af flere eller alle kommunens solcelleanlæg. Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 98 alm. del, hvoraf det fremgår, at det er en mulighed for kommunen kun at oprette ét selskabsmæssigt adskilt selskab til at opstille, eje og drive flere eller alle kommunens solcelleanlæg. Dette gælder også selvom anlæggene er opstillet på forskellige matrikler. Med udskillel- sen i et særskilt selskab vil det ikke lovligt være muligt at have et egetforbrug på matriklen, idet al den producerede strøm fra solcelleanlæggene skal leveres og sælges til det kollektive net. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 101 Offentligt