KEF alm. del - svar på MFU spm. 65 om en tabel over virkningen på det umiddelbare provenu og efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbud for hvert år i årene 2020 til 2030, hvis man øger afgiften på forbrænding af affald, fra skatteministeren

Til Folketinget – Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 65 af 10. september 2019 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV) og Zenia Stampe (RV).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
28. oktober 2019
J.nr. 2019 - 8535
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren opstille en tabel med virkningen på det umiddelbare provenu og efter tilba-
geløb og adfærd samt arbejdsudbud for hvert år i årene 2020 til 2030, hvis man øger afgif-
ten på forbrænding af affald med henholdsvis 50, 100, 150, 200 og 250 kr. pr. ton, samt
konsekvensen for import/eksport af forbrændingsegnet affald?
Svar
Forbrænding af affald er omfattet af energiafgiften på fossile brændsler og CO2-afgiften.
Overordnet er energiafgiften på fossile brændsler og affald 56,7 kr./GJ i 20201. Ved blan-
det affald skelnes ikke mellem VE-affald eller fossilt affald. Afgiftssatsen er baseret på det
beregnede energiindhold i affaldet.
Affald indeholder i gennemsnit godt 10 GJ/ton. Dette varierer imidlertid betragteligt fra
2 GJ/ton (affald med et højt vandindhold) til 42 GJ/ton (plastaffald). Afgiftsforhøjelser
på 50, 100, 150, 200 og 250 kr./ton vil omregnet svare til omtrent henholdsvis 5, 10, 15,
20 og 25 kr./GJ.
Afgiftssatsen på affald til forbrænding afvejer en række hensyn og skal bl.a. ses i lyset af
det overordnede affaldshierarki, hvor det er bedst at undgå affaldsproduktion, næstbedst
at genbruge eller genanvende affald, tredjebedst at bruge affald som brændsel og dårligst
at deponere affald.
Derudover skal afgiftssatsen ses i lyset af eksport/import af affald og forbruget af andre
brændsler til energiproduktion. En højere afgift på affald kan bl.a. være med til at redu-
cere niveauet af affald til forbrænding, hvorved der kan ske et skifte til andre varmekilder
såsom fossile eller VE-brændsler. Det kan også medføre en øget eksport af affald og de-
ponering.
Provenueffekterne af forhøjelser af den eksisterende afgift på affald kan kun vurderes
med betydelig usikkerhed. Det skyldes, at der er stor usikkerhed om effekterne af at lave
en selektiv forhøjelse for én type af fossile brændsler uden at se på de fossile brændsler i
sammenhæng. I det omfang en forhøjelse af afgiften på affald medfører et skifte over
mod afgiftsfri VE-brændsel, vil provenueffekterne kunne være negative efter adfærd.
Det skønnes, at en afgiftsforhøjelse for affald med 50 kr./ton, svarende til en afgiftsfor-
højelse på ca. 5 kr./GJ, vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 100 mio. kr. i 2020,
faldende til ca. 80 mio. kr. i 2030, jf. tabel 1.
Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud vurderes med betydelig usikkerhed at
udgøre ca. 60 mio. kr. i 2030. Det er antaget, at en højere afgift overvæltes i varmepri-
serne. Den højere varmepris reducerer forbruget af varme, hvilket reducerer brugen af af-
giftsbelagte brændsler, herunder fossilt affald.
1 Afgiften på affald er opdelt i to afgifter – affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.
Side 3 af 3
Tabel 1. Provenuvirkning af afgiftsforhøjelser af affald
Mio. kr. (2020-niveau) 2020 2025 2030
50 kr./ton
Umiddelbart merprovenu 100 90 80
Efter tilbageløb og adfærd 90 70 60
100 kr./ton
Umiddelbart merprovenu 210 190 180
Efter tilbageløb og adfærd 200 150 140
150 kr./ton
Umiddelbart merprovenu 320 290 270
Efter tilbageløb og adfærd 300 220 210
200 kr./ton
Umiddelbart merprovenu 430 390 360
Efter tilbageløb og adfærd 390 290 280
250 kr./ton
Umiddelbart merprovenu 530 490 450
Efter tilbageløb og adfærd 490 360 340
Anm.: Der er anvendt samme adfærdseffekter som i Afgift- og tilskudsanalysen på energiområdet, men uden at der sker et
skifte mod VE. Der er regnet med, at adfærdseffekterne indfases over en periode på 5 år. Det er forudsat, at afgiftsgrundla-
get er lavere end væksten i BNP, hvormed provenuet udhules over tid. Det skyldes, at grundlaget forventes at være nogen-
lunde konstant over perioden, mens BNP forventes at stige. Det er forudsat, at affaldshierarkiet opretholdes, så der ikke
sker et skifte over mod mere deponi.