L 23 - svar på MFU spm. 4, om det vil være muligt at differentiere reglerne om omkostningsgodtgørelse ved klager over afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 23 - svar på spm 4.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L23/spm/4/svar/1601201/2095298.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 23 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven (En ny anke-
nævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgø-
relse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat).
Hermed sendes svar på spørgsmålet nr. 4 af 21. oktober 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Per Hvas
28. oktober 2019
J.nr. 2019-8773
Skatteudvalget 2019-20
L 23 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det vil være muligt at differentiere reglerne om omkost-
ningsgodtgørelse ved klager over afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion
af udbytteskat, således at der kan ydes omkostningsgodtgørelser ved klager fra privatper-
soner, men ikke ved klager fra professionelle, herunder virksomheder m.v., og om mini-
steren vil stille et sådant ændringsforslag. I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk
bistand til et ændringsforslag herom.
Svar
Det vurderes, at det er muligt at gennemføre den ønskede differentiering af reglerne.
Skatteforvaltningen kan dog i visse tilfælde i forbindelse med sin behandling af en an-
modning om omkostningsgodtgørelse have vanskeligt ved at fastslå, om en selvstændigt
erhvervsdrivendes anmodning om refusion af udbytteskat angår aktier, som hævdes at
vedrøre personens privatøkonomi og ikke dennes erhvervsøkonomi.
Regeringen finder principielt ikke, at privatpersoner, som er skattepligtige til et andet
land, bør have adgang til at anvende en dansk tilskudsordning til at få prøvet Skattefor-
valtningens tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat ved den administra-
tive klagemyndighed og eventuelt domstolene. Følgelig vil regeringen ikke fremsætte et
sådant ændringsforslag, ligesom regeringen i givet fald ikke vil støtte et sådant ændrings-
forslag.
Ændringsforslaget vil teknisk kunne udformes således:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven (En ny ankenævnsstruktur
og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgørelse
ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat)(L 23)
Til § 1
1) I den under nr. 19 foreslåede § 52, stk. 7, 2 pkt., indsættes efter ”af udbytteskat”: ”,
medmindre klageren er en fysisk person, hvor klagen ikke knytter sig til personens er-
hvervsmæssige virksomhed.”
[Omkostningsgodtgørelse til privatpersoner ved klage i udbytteskattesager]
Bemærkninger
Til nr. 1
Side 3 af 3
Efter lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse efter
skatteforvaltningslovens kapitel 19 for klager over afgørelser om tilbagekaldelser af afgø-
relser om refusion af udbytteskat.
Ændringsforslaget går ud på at supplere denne bestemmelse med en undtagelse om, at
dette dog ikke gælder, hvis klageren er en fysisk person, hvor klagen ikke knytter sig til
personens erhvervsmæssige virksomhed. Den i lovforslaget foreslåede regel om omkost-
ningsgodtgørelse ved klage over afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af
udbytteskat foreslås differentieret derved, at der efter ændringsforslaget skal der kunne
ydes omkostningsgodtgørelse ved klage fra privatpersoner, men ikke ved klage fra juridi-
ske personer samt fysiske personer, hvor klagen knytter sig til aktier erhvervet som led i
personens erhvervsmæssige virksomhed.
Ændringsforslaget indebærer således, at der vil kunne ydes omkostningsgodtgørelse i til-
fælde, hvor klageren er en fysisk person uden erhvervsmæssig virksomhed eller en fysisk
person med erhvervsmæssig virksomhed, men hvor den eller de aktier, for hvilke udbytte-
skat er blevet refunderet af Skatteforvaltningen, findes at vedrøre personens privatøko-
nomi.