UUI alm. del - svar på spm. 117 om ministeren vil oplyse, om der gives meldepligt til personer, der efter myndighedernes viden på baggrund af kontrollen af opholdspligtens overholdelse, befinder sig på Kærshovedgård, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/4
28. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 12711
Akt-id 1001829
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 117 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 117:
Vil ministeren oplyse, om der gives meldepligt til personer, der efter myndighe-
dernes viden på baggrund af kontrollen af opholdspligtens overholdelse, befinder
sig på Kærshovedgård? I bekræftende fald ønskes oplyst, med hvilket formål den-
ne dobbelte kontrol finder sted, samt hvilke ressourcemæssige konsekvenser,
herunder for politi og domstole, den dobbelte kontrol har?
Svar:
1. Jeg kan godt forstå, at det umiddelbart kan være svært at se, hvorfor en ud-
lænding skal pålægges flere pligter på samme tid, når de umiddelbart har det
samme formål – nemlig at sikre kendskab til udlændingens opholdssted.
Når det er sagt, er de udlændinge, der er indkvarteret på Udrejsecenter Kærsho-
vedgård, enten kriminelle udviste, udlændinge på tålt ophold eller afviste asylan-
søgere, der ikke medvirker til deres udrejse. Det er med andre ord personer, der
ikke længere har et lovligt ophold her i Danmark, og som burde rejse hjem.
Det er vigtigt, at myndighederne fører en tæt kontrol med udlændinge, der ikke
har lov til at opholde sig i Danmark. Vi er nødt til et vide, hvor de pågældende er,
så vi kan sikre, at de udsendes, så snart det er muligt. Derfor mener jeg, det giver
god mening, at vi har et kontrolregime, der understøtter netop det.
2. Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste bliver som udgangspunkt på-
lagt en opholds-, underretnings og meldepligt, og afviste asylansøgere, der ikke
medvirker til deres udrejse, bliver som udgangspunkt pålagt opholds- og melde-
pligt.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 117
Offentligt
Side 2/4
Når en udlænding på tålt ophold får ophævet sin opholdspligt, vil denne desuden
blive pålagt en orienteringspligt – dvs. en pligt til at orientere myndighederne om
den pågældendes faste opholdssted, ligesom myndighederne skal tage stilling til,
om den pågældende fortsat skal være pålagt meldepligt.
Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal bo på indkvarteringsstedet og
som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet hver nat. Underretnings-
pligten supplerer opholdspligten og indebærer, at de pågældende udlændinge
skal give underretning til Udlændingestyrelsen, hvis de pågældende opholder sig
uden for centret mellem kl. 23.00 og 06.00.
Meldepligten indebærer, at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere
angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til
udlændingens opholdssted. Formålet med meldepligten er således at sikre, at
politiet umiddelbart har mulighed for at drage omsorg for udlændingens udrejse,
når dette bliver muligt.
3. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-
målet for så vidt angår de ressourcemæssige konsekvenser indhentet et bidrag fra
Justitsministeriet. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at håndtering af udlændinges
meldepligt på Kærshovedgård ud over Rigspolitiet involverer to poli-
tikredse, Nordsjællands Politi samt Midt- og Vestjyllands Politi.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af, hvilke ressourcemæssige
konsekvenser afvikling af meldepligt på Kærshovedgård har for poli-
tiet, indhentet en udtalelse fra Nordsjællands Politi og Midt- og
Vestjyllands Politi.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at Nordsjællands Politi blandt andet
har til opgave at pålægge en udlænding meldepligt, når betingelserne
herfor er opfyldt. Afgørelser om meldepligt forkyndes af politikred-
sen og registreres i politiets systemer, ligesom politiet herefter kon-
trollerer, om udlændingen overholder den pålagte meldepligt.
I forbindelse med kontrollen af overholdelse af meldepligten registre-
rer politikredsen løbende eventuelle fritagelsesgrunde for meldeplig-
ten, der sammenholdes med oplysninger om, hvilke dage udlændin-
gen er mødt til sin meldepligt.
Hvis udlændingen på en eller flere dage ikke har overholdt sin mel-
depligt, udfærdiger politikredsen en skriftlig anmeldelse for samtlige
overtrædelser, der er begået i en given periode, som indgives til
Midt- og Vestjyllands Politi.
Side 3/4
Endvidere vurderer politikredsen løbende, hvorvidt udlændinge, der
er udeblevet fra Kærshovedgård, skal efterlyses i politiets systemer,
ligesom politikredsen foretager en løbende kontrol af, om efterlyste
udlændinge er genopdukket og skal anmeldes for manglende over-
holdelse af meldepligten.
Nordsjællands Politi foretager herudover juridisk sagsbehandling i
forbindelse med klager over pålagt meldepligt og ansøgninger om di-
spensation fra meldepligten.
Midt- og Vestjyllands Politis opgaver består blandt andet af en poli-
timæssig tilstedeværelse på udrejsecenteret. Politikredsen har en po-
litivagt på stedet, hvor afvikling af meldepligten sker ved, at beboer-
ne på centeret scanner et personligt udleveret biometrisk kort på
scannere opsat nær politivagten. Hvis beboeren ikke kan anvende det
biometriske kort, assisterer politipersonalet ved at foretage en ma-
nuel håndholdt afvikling af meldepligten.
Herudover modtager og behandler politikredsen de af Nordsjællands
Politi indgivne anmeldelser om manglende overholdelse af melde-
pligten.
Efter registreringen af de modtagne anmeldelser fremsendes sagerne
til politivagten på Kærshovedgård, der herefter foretager afhøring og
eventuel sigtelse samt anholdelse af beboeren, ligesom det er politi-
personalet på centeret, der sørger for transport af de sigtede til
fremstilling i et eventuelt grundlovsforhør.
For så vidt angår Rigspolitiets opgaver i relation til afvikling af melde-
pligt på Kærshovedgård, kan det oplyses, at en juridisk enhed bestå-
ende at tre medarbejdere modtager og behandler klager over afgø-
relser om meldepligt truffet af Nordsjællands Politi. Enheden håndte-
rer herudover også andre opgaver.
I forbindelse med ressourceanvendelsen for Rigspolitiet og begge po-
litikredse kan det oplyses, at den samlede tid, som udelukkende an-
vendes i relation til afvikling af meldepligt på Kærshovedgård, ikke
registreres på en særskilt kode i politiets personaleadministrative sy-
stemer, hvorfor det ikke er muligt at opgøre den samlede ressource-
anvendelse i f.eks. årsværk.”
Justitsministeriet har i relation til Rigspolitiets bidrag bemærket, at dette er afgi-
vet den 16. september 2019, og at ressortansvaret for behandling af sager efter
udlændingeloven, der ikke indebærer tvang eller magtanvendelse, på samme dato
er overført fra justitsministeren til udlændinge- og integrationsministeren.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
Side 4/4
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget
høring af Midt- og Vestjyllands Politi, der behandler hovedparten af
sager om overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
(kontrolforpligtelserne).
Midt- og Vestjyllands Politi har skønnet, at der aktuelt anvendes res-
sourcer svarende til ca. 5 juridiske fuldtidsansatte og ca. 3 admini-
strative fuldtidsansatte i forbindelse med den strafferetlige behand-
ling af sager om overtrædelse af kontrolforpligtelserne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er muligt særskilt at op-
gøre de ressourcemæssige konsekvenser forbundet med behandling
af sager om overtrædelse af meldepligt. Der henvises i den forbindel-
se til Rigsadvokatens bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 118 (Alm.
del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, hvoraf det
fremgår, at et antal fældende afgørelser har vedrørt overtrædelse af
meldepligten, uden at der samtidig har været tale om en overtrædel-
se af opholdspligten. Det fremgår imidlertid også, at det ikke kan
fastslås, om de pågældende personer var indkvarteret på Udrejse-
center Kærshovedgård på gerningstidspunktet for overtrædelsen af
meldepligten, herunder om de på gerningstidspunktet samtidig var
pålagt opholdspligt.”
Endelig har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst:
”Håndteringen af straffesager vedrørende overtrædelse af meldepligt
og/eller opholdspligt medfører tillige udgifter for domstolene og – i
tilfælde af fældende afgørelser, der medfører frihedsstraf – kriminal-
forsorgen. Rigsadvokaten har imidlertid oplyst, at det ikke ud fra de
foreliggende oplysninger er muligt ved elektronisk datatræk at fast-
slå, i hvilket omfang der har været ført straffesager mod personer,
der har overtrådt meldepligten i en periode, hvor de pågældende
samtidig har overholdt en eventuel opholdspligt. Eventuelle særskilte
udgifter for domstolene og kriminalforsorgen forbundet med sager
om meldepligt i situationer, hvor den pågældende samtidig har over-
holdt en pålagt opholdspligt, kan derfor ikke umiddelbart opgøres.”
Der henvises herudover til Justitsministeriets besvarelse af 23. oktober 2019 af
spørgsmål nr. 313 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Mattias Tesfaye
/
Rebekka Schjellerup


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 313 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 23. oktober 2019
Kontor: Internationalt Politikon-
tor
Sagsbeh: Sofia Regina Lausten
Manili
Sagsnr.: 2019-0030-2587
Dok.: 1226449
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 313
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 117
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 313 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Udrejsecentre tager an-
klageres tid – må udskyde andre sager”, Berlingske den 11. sep-
tember 2019, og oplyse, hvor mange timers arbejde anklage-
myndigheden ved Midt- og Vestjyllands politi har anvendt i
2019 på sager om overtrædelse af opholds-, melde- og underret-
ningspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård?”
Svar:
1. Den generelle ressourcesituation i anklagemyndigheden er bekymrende.
Artiklen ”Udrejsecentre tager anklagernes tid – må udskyde andre sager”
bragt af Berlingske den 11. september 2019 understreger, at det stigende ar-
bejdspres går på tværs af politikredse, og dermed ikke kun er et københav-
nerfænomen. Det er vigtigt, at der er et ordentligt arbejdsmiljø for alle an-
satte på Justitsministeriets koncernområde. På den korte bane har jeg derfor
bedt Rigspolitiet om at tilføre Midt- og Vestjyllands Politi ressourcer til
håndtering af Kærshovedgård, sådan at det ikke svækker den almindelige
politibetjening i kredsen.
Samtidig vil jeg gerne understrege vigtigheden af, at vi har styr på, hvor de
kriminelle udlændinge befinder sig. Det er positivt, at vi har fået skærpet
vores kontrol med kriminelle udlændinge. Det var tidligere for nemt at omgå
kontrolforanstaltningerne. Det er der rettet op på nu.
Når de kriminelle udlændinge oplever, at det har konsekvenser at overtræde
reglerne, kunne man jo forestille sig, at de over tid vil begynde at rette ind.
Derfor har jeg bedt Rigspolitiet om at følge situationen tæt og løbende.
2. Det er helt afgørende, at vi har en velfungerende anklagemyndighed, der
kan følge med opgaverne. De seneste år har været præget af en udvikling,
hvor antallet af sager fra politiet til anklagemyndigheden overstiger antallet
af udgående sager, hvilket har medført stigende sagsbunker og længere sags-
behandlingstid til trods for, at anklagemyndigheden også i perioden har øget
produktiviteten. Dette skal ses i lyset af, at anklagemyndigheden ikke i
samme grad som politiet er blevet personalemæssigt styrket. Derfor vil an-
klagemyndighedens ressourcesituation også være et af de temaer, som jeg
vil drøfte med Folketingets partier, når vi skal udarbejde en ny flerårsaftale
for politiet og anklagemyndigheden.
3
Som led i forberedelserne af drøftelsen har jeg besluttet at igangsætte en rek-
rutterings-, fastholdelses- og afgangsanalyse, der bl.a. skal belyse alder- og
kompetencefordelingen blandt landets anklagere med henblik på at få et
klart billede af, hvordan det står til, og hvad vi kan gøre for at forbedre for-
holdene.
På den korte bane har jeg fået Folketingets tilslutning til, at anklagemyndig-
heden kan udbetale op til 5 mio. kr. i 2019 i engangsvederlag til medarbej-
derne i anklagemyndigheden. Jeg er fuldt ud bevidst om, at engangsveder-
lag ikke løser den permanente udfordring, som anklagemyndigheden står
over for, men jeg ønsker alligevel, at de medarbejdere i anklagemyndighe-
den, som har ydet en ekstraordinær indsats, skal have en økonomisk aner-
kendelse.
3. Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan i relation til artiklen ”Udrejsecentre tager
anklageres tid – må udskyde andre sager” i Berlingske den 11.
september 2019 generelt oplyse, at sager om personfarlig krimi-
nalitet som f.eks. knivstik og voldtægt skal prioriteres og bliver
prioriteret højt i anklagemyndigheden.
Set ud fra et borgerperspektiv er den personfarlige kriminalitet
voldsomt utryghedsskabende. Det er derfor afgørende, at sager
om personfarlig kriminalitet prioriteres højt. Det følger af Rigs-
advokatens og Rigspolitiets handlingsplan for nedbringelse af
sagsbeholdningen på personfarlig kriminalitet af 15. august
2019, at handlingsplanen på kort sigt skal sikre, at alle sager om
personfarlig kriminalitet konsekvent tildeles den højeste priori-
tet, og at udviklingen på området følges tæt.
Dette skal ses i sammenhæng med, at det følger af forarbejderne
til lov nr. 174 af 27. februar 2019 om bl.a. skærpet straf for over-
trædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, at det fra po-
litisk hold ønskes, at der er hurtige og klare konsekvenser for
den enkelte udlænding, der ikke overholder de pålagte kontrol-
forpligtelser, og at der herunder hurtigere end tidligere kan ske
varetægtsfængsling.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet fore-
taget høring af Midt- og Vestjyllands Politi, der behandler sager
om overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt
(kontrolforpligtelserne) på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at der ikke på nuværende
tidspunkt foreligger retvisende tidsregistreringer i forhold til
4
tidsforbruget på sager om overtrædelser af kontrolforpligtel-
serne, som kan lægges til grund for en opgørelse af de timer,
medarbejderne i anklagemyndigheden har anvendt på behand-
ling af disse sager i 2019. Midt- og Vestjyllands Politi vil
fremadrettet rette op på den manglende registreringspraksis.
Midt- og Vestjyllands Politi har skønnet, at der i forbindelse
med den strafferetlige behandling af sager om overtrædelse af
kontrolforpligtelserne i perioden fra 1. januar 2019 til 31. maj
2019 er blevet anvendt ressourcer svarende til ca. 2,5 juridiske
fuldtidsansatte og ca. 1 administrativ fuldtidsansat. Siden den 1.
juni 2019, hvor de seneste strafskærpelser for overtrædelse af
kontrolforpligtelserne trådte i kraft, skønnes der at være anvendt
ressourcer svarende til ca. 5 juridiske fuldtidsansatte og ca. 3 ad-
ministrative fuldtidsansatte på den strafferetlige behandling af
sager om kontrolforpligtelserne.
Midt- og Vestjyllands Politi har endvidere oplyst, at sager om
personfarlig kriminalitet altid har været prioriteret højt i politik-
redsen, ligesom der løbende følges op på, om sagerne behand-
les i overensstemmelse med de politiske forventninger. Sagerne
om overtrædelse af kontrolforpligtelserne indgår i den samlede
prioritering af anklagemyndighedens ressourcer. Det bemærkes
i den forbindelse, at en stor del af sagerne om overtrædelser af
kontrolforpligtelserne behandles som arrestantsager.”