TRU alm. del - svar på spm. 94 om, hvor meget det offentlige samlet set bruger i løbet af et år på udgifter til henholdsvis et barn i 0-6 års alderen og et barn i skolealderen i de ghettoområder, som fremgår af listen over ghettoområder pr. 1. december 2018, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


TRU alm. del - svar på spm

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/TRU/spm/94/svar/1601105/2095164.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.:
E-mail:
www.stil.dk
CVR nr.:
25. oktober 2019
Sags nr.:19/14457
Transport og Boligudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 94 (Alm. del):
I brev af 27. september 2019 har udvalget efter ønske fra Heidi Bank
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 94:
Vil ministeren redegøre for, hvor meget det offentlige samlet set bruger i
løbet af et år på udgifter til henholdsvis et barn i 0-6 års alderen og et
barn i skolealderen i de ghettoområder, som fremgår af listen over ghet-
toområder pr. 1. december 2018? Ministeren bedes i opgørelsen over de
offentlige udgifter medtage udgifter som daginstitution, børne- og unge-
ydelse etc. Ministeren bedes sammenligne det med udgifter til børn og
unge, der ikke bor i ghettoområderne i de pågældende kommuner, som
ghettoerne ligger i.
Svar:
Der lægges til grund for besvarelsen, at der på børne- og undervisnings-
området spørges til omkostninger forbundet med dagpleje og daginstitu-
tioner, folkeskolen og fritidstilbud (SFO, fritidshjem og klubtilbud).
Der gives et statsligt tilskud til friskoler og private grundskoler, som bl.a.
forestår undervisningen af elever bosat i ghettoområderne. Friskoler og
private skolers elevgrundlag er imidlertid ikke afgrænset geografisk, og
der er ikke udviklet indikatorer for hvilke skoler, som bør medtages i
denne sammenhæng. Af den årsag indgår de gennemsnitlig statslige om-
kostninger pr. elev i friskoler og private grundskoler ikke i indeværende
besvarelse.
Omkostningerne til dagpleje, daginstitutioner, folkeskoler og fritidstilbud
kan alene opgøres på kommunalt og nationalt niveau. Der forelægger
således ikke regnskabsoplysninger om omkostninger pr. dagpleje, dagin-
stitution, folkeskole og fritidstilbud. Af den grund er det ikke muligt at
isolere omkostningen pr. barn i og uden for ghettoområderne i de kom-
muner, som fremgår af ghettolisten fra d. 1. december 2018.
Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 94
Offentligt
2
Børne- og ungeydelsen hører under Skatteministeriets ressort. Jeg har
derfor anmodet Skatteministeriet om at oplyse, hvorledes Børne- og un-
geydelsen fastsættes i relation til ghettoområderne. Skatteministeriet har
oplyst følgende:
"Børne- og ungeydelsen er ens uanset bopæl. Børne- og ungeydelsen er
dermed den samme i og uden for ghettoområderne. I 2019 er ydelsen
18.228 kr. årligt for børn i alderen 0-2 år, 14.436 kr. årligt for børn i alde-
ren 3-6 år og 11.352 kr. årligt for børn i alderen 7-17 år."
I tabel 1er de gennemsnitlige budgetterede omkostninger pr. barn i dag-
pleje og daginstitutioner fordelt på aldersgrupperne 0-2-årige og 3-5-
årige, og er oplyst for de kommuner, som fremgår af ghettolisten fra d. 1.
december 2018. Da kommunerne ikke skal føre regnskab for de tildelte
midler fordelt på aldersgrupper på dagtilbudsområdet, kan enhedsudgif-
ten ikke opgøres på grundlag af regnskaber. Enhedsudgifterne er således
beregnet pba. de budgetterede udgifter, hvilket behæfter dem med en vis
usikkerhed i forhold til de faktisk afholdte udgifter.
I tabel 2 er de gennemsnitlige omkostninger for folkeskole og fritidstil-
bud oplyst for de kommuner, som fremgår af ghettolisten fra d. 1. de-
cember 2018. Opgørelsen i tabel 2 er baseret på regnskabsoplysninger.
Det bemærkes, at de gennemsnitlige omkostninger pr. barn i dagpleje,
daginstitutioner og fritidstilbud er opgjort ekskl. forældrebetaling, idet
der er spurgt til det offentliges forbrug. Det betyder, at de gennemsnitli-
ge omkostninger viser de kommunale omkostninger, men ikke de samle-
de omkostninger til tilbuddene. Da forældrebetalingsandelen kan variere
mellem kommunerne, er de gennemsnitlige kommunale omkostninger
ikke direkte sammenlignelige mellem kommunerne.
Det bemærkes endvidere, at de gennemsnitlige omkostninger i både tabel
1 og 2 er beregnet på baggrund af alle børn, som gør brug af tilbuddene
pr. kommune, jf. også ovenstående redegørelse om mulighederne for at
opgøre de kommunale omkostninger.
3
Tabel 1
Gennemsnitlige kommunale budgetterede omkostninger pr. barn i dagpleje og daginstitu-
tioner i 2019
Kr. 2019-pl 0-2-årige dagpleje 0-2-årige daginst. 3-5-årige daginst.
København 118.368 113.760 61.200
Høje-Taastrup 102.312 116.388 65.268
Helsingør -1 112.530 59.400
Holbæk 97.812 113.850 66.627
Slagelse 92.664 103.752 49.356
Guldborgsund 99.072 114.840 58.824
Odense 90.486 104.577 60.390
Sønderborg 82.731 118.333 69.102
Esbjerg 91.980 101.952 57.312
Horsens 100.716 109.758 57.387
Kolding 104.214 126.984 67.716
Vejle 98.460 119.700 68.040
Silkeborg 89.595 105.105 54.285
Aarhus 97.218 120.285 61.677
Viborg 101.607 109.659 59.598
Anm.: Opgørelsen omfatter de kommunale udgifter ekskl. forældrebetaling og er baseret på de budget-
terede udgifter pr. barn pr. plads.
1. Helsingør kommune har ikke oplyst taksten for dagpleje 0-2-årige.
Kilde: Kommunernes indberettede takster og tilskud 2019 til Social- og Indenrigsministeriet samt egne
beregninger.
Tabel 2
Gennemsnitlige årlige omkostninger pr. barn til folkeskole i 2017 og fritidstilbud i 2018
Kr. 2019-pl Folkeskole1 SFO2,3 Fritidshjem2,4 Klubtilbud2,4
København 84.751 34.234 23.109 19.785
Høje-Taastrup 95.081 28.607 - 23.658
Helsingør 80.339 18.144 - 18.312
Holbæk 69.924 11.406 - -
Slagelse 81.314 15.594 - 19.331
Guldborgsund 73.276 15.412 - -
Odense 70.060 10.830 - -
Sønderborg 80.859 19.506 - -
Esbjerg 68.659 14.232 - -
Horsens 67.250 14.172 - -
Kolding 63.843 24.559 - -
Vejle 75.224 10.242 - 18.839
Silkeborg 65.802 11.803 - -
Aarhus 73.323 26.327 - -
Viborg 66.659 13.409 - 23.152
Anm.:1. Den gennemsnitlige årlige omkostning til folkeskolen er beregnet som kommunens udgifter i
2017 til folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i
dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen og er
ekskl. statslig refusion divideret med antal elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialsko-
4
ler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i 2017. Elevtallene for skoleåret 2018/2019 er end-
nu ikke offentliggjort. Af den grund kan elevtal og gns. omkostning pr. elev ikke opgøres i 2018.
2. Opgørelsen omfatter de kommunale udgifter ekskl. forældrebetaling. Opgørelsen er lavet pba. regn-
skabsdata for 2018. For fritidshjem og klubtilbud kan der ikke i alle tilfælde beregnes en kommunal
udgift pr. barn. Det hænger sammen med, at kommunerne enten ikke har registreret regnskabsdata på
området eller ikke har rapporteret antallet af indskrevne børn.
3. Den gennemsnitlige kommunale udgift pr. barn i skolefritidsordning (SFO) pr. kommune er bereg-
net ud fra den kommunale nettodriftsudgift på funktion 03.22.05 og antallet af indskrevne børn i
kommunale skolefritidsordninger i 2018.
4. Den gennemsnitlige kommunale udgift pr. barn i fritidshjem og klubtilbud pr. kommune er bereg-
net ud fra den kommunale nettodriftsudgift på hhv. funktion 05.25.15 og 05.25.16 og antallet af ind-
skrevne børn i kommunale, private og selvejende fritidshjem og klubtilbud i 2018. Børn indskrevet i
private og selvejende institutioner er medregnet i opgørelsen, eftersom kommunalbestyrelsen er for-
pligtet til at give et tilskud pr. barn til private og selvejende fritidshjem og klubtilbud, jf. dagtilbudslo-
vens bestemmelser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil