L 51 - svar på spm. 21 kommentar til henvendelse af 10/12-13 fra Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar_spm 21_1.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L51/spm/21/svar/1098071/1312920.pdf
Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 13-12-2013 I forbindelse med behandlingen af (L 51) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) har udvalget i brev af 10. december 2013 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 21: ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. december 2013 fra Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, jf. L 51 – bilag 11.” Svar: De to foreninger anfører i deres henvendelse, at ungdomsskole og folke- skole er to helt forskellige tilbud med forskellige både indholdsmæssige og geografiske fokusområder, som ved fælles ledelse vil blive udsat for en sammensmeltning, hvorved ungdomsskolens særkende udviskes. Hertil bemærkes, at det med indførelse af muligheden for fælles ledelse af ungdomsskoler og folkeskoler fortsat er udgangspunktet, at folkesko- len er undergivet folkeskoleloven, og ungdomsskolen er undergivet lov om ungdomsskoler. Opgaverne for de henholdsvis ungdoms- og folke- skoler, der indgår i fælles ledelse, er således uændrede, selv om lederen og bestyrelsen er fælles. De to foreninger foreslår som en kompromisløsning, at der alene gives mulighed for fælles ledelse mellem ungdomsskole og folkeskoler, der er etableret som overbygningsskoler eller 10. klassecentre. Det bemærkes hertil, at forslaget om fælles ledelse af ungdomsskoler og folkeskoler er en regelforenkling, der tager afsæt i en række vellykkede forsøg med 10. klassecentre i en ledelsesmæssig sammenhæng med ung- domsskolen. Det er således forventningen, at kommunerne først og Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 L 51 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt 2 fremmest vil gøre brug af muligheden for etablering af fælles ledelse mel- lem ungdomsskoler og overbygningsskoler henholdsvis 10. klassecentre. Lovforslaget udelukker imidlertid ikke muligheden for fælles ledelse mel- lem ungdomsskoler og andre folkeskoler. Det kunne fx være hensigts- mæssigt i en kommune, hvor de enkelte skoleformer kun udgør mindre enheder, som med fordel kan drives i forening – om end fortsat med deres forskellige formål og fokusområder for øje, jf. foran. Det er i den enkelte kommune, man bedst ved, hvorvidt det ud fra lokale ønsker, behov og prioriteringer er hensigtsmæssigt at etablere fælles ledelse mel- lem en ungdomsskole og en folkeskole. Med venlig hilsen Christine Antorini