SUU alm. del - svar på spm. 284 om ministeren vil tage initiativer for at sikre en fælles europæisk Health Technology Assessment body for at sikre mere fair medicinpriser på tværs af Europa, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 284.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/SUU/spm/284/svar/1601038/2095012.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 284 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 284:
”Vil ministeren tage initiativer for at sikre en fælles europæisk Health Technology
Assessment body (HTA) for at sikre mere fair medicinpriser på tværs af Europa?”
Svar:
Der pågår forhandlinger om et forordningsforslag fra Kommissionen om at etablere
et samarbejde mellem medlemslandene om den del af medicinske teknologivurderin-
ger (HTA), der går på at vurdere den kliniske merværdi ved medicinske teknologier,
som f.eks. lægemidler.
Der er flere gode takter i HTA-forslaget, som sigter mod at forbedre adgangen til in-
novative medicinske teknologier. Der er potentiale til en væsentlig merværdi ved at
samarbejde og på den måde pulje ekspertisen i EU, hvis rammerne i øvrigt er de rig-
tige. Og det er sund fornuft at arbejde for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde for
både virksomheder og medlemsstater.
I Kommissionens forslag er der lagt op til, at det bliver obligatorisk for medlemssta-
terne at anvende de fælles kliniske vurderinger. Det er problematisk, for vi bør kunne
foretage de vigtige faglige analyser, som måtte være relevante i en dansk kontekst.
Det kan således være svært at vælge de rigtige benchmark for analyserne, for der er
alt andet lige forskellige sundhedstilbud i medlemslandene og forskellige behand-
lingstraditioner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Ida Krems
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-10-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPIKR
Sagsnr.: 1908470
Dok. nr.: 1004533
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 284
Offentligt