SUU alm. del - svar på spm. 286 om ministeren mener, at alle plejehjem og den kommunale hjemmesygepleje er rustede til at varetage den palliative pleje og ikke mindst smertebehandling, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 286 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 286:
”Ka i istere i forlæ gelse af artikle ”Kritik: Ma ge plejehje er for dårlige til at
sikre e værdig død” i Kristeligt Dagblad den 25. september 2019 og især udtalel-
ser e fra Kræfte s Bekæ pelse og Mette Rau kiær, o ”... at der ikke er oget sa -
let overblik over, om plejehjem og hjemmepleje yder en tilstrækkelig indsats i forhold
til lindring ved livstruende sygdo ” oplyse:
- om ministeren mener, at alle plejehjem og den kommunale hjemmesygepleje er ru-
stede til at varetage den palliative pleje og ikke mindst smertebehandling?
- hvor lang tid det er rimeligt, at en døende borger skal vente på hjælp til smertebe-
handling?
- hvordan man sikrer, at alvorligt syge og terminale beboere på plejehjemmene tilses
af fagligt kompetent personale, som kan reagere i tide, også når patienten/borgeren
ikke længere selv er i stand til at udtrykke egne behov?
- hvilke kliniske retningslinjer der er for plejen og smertebehandlingen af beboere
ed livstrue de sygdo e på plejehje e e?”
Svar:
Der er i de senere år igangsat en række initiativer, der har understøttet fokus på og
en positiv udvikling i både den basale og specialiserede palliative indsats i Danmark,
og som samlet set har været med til at ruste og styrke den kommunale hjemmesyge-
pleje og plejehjem til at varetage den palliative indsats.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i december 2017 nye anbefalinger for den pallia-
tive indsats i Danmark. Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med kommuner,
regioner og de faglige miljøer.
I anbefalingerne er der blandt andet fokus på, at alle med livstruende sygdom uanset
diagnose og alder tilbydes en palliativ indsats med udgangspunkt i den enkeltes be-
hov, samt at alle med livstruende sygdom tilbydes systematiske samtaleforløb om
fremtidig behandling og pleje.
Anbefalingerne fokuserer desuden på, at identifikation og vurdering af patientens be-
hov for palliative indsatser tager udgangspunkt i en helhedstænkning og den enkelte
patients forudsætninger, sker tidligst muligt – gerne på diagnosetidspunktet og syste-
matisk ved brug af ens og validerede redskaber på tværs af sektorer og gentages ved
behov.
De palliative anbefalinger er målrettet planlæggere og ledende medarbejdere i kom-
muner, regioner og almen praksis samt personale, der er involveret i den palliative
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-10-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1908337
Dok. nr.: 996165
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 286
Offentligt
Side 2
indsats i kommuner, på sygehuse, hospice, almen praksis samt den øvrige praksissek-
tor.
Det fremgår af anbefalingerne, at det forventes, at disse indarbejdes i de regionale
forløbsprogrammer og i de faglige selskabers respektive kliniske vejledninger og ret-
ningslinjer, hvor det er muligt at konkretisere anbefalingerne nærmere også i forhold
til det specifikke sygdomsområde, dette måtte dreje sig om.
Hjemmesygepleje i kommunerne
I forhold til den sygeplejefaglige indsats, der ydes i kommunerne, er det den enkelte
kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje
efter lægehenvisning til personer, der opholder sig i kommunen.
Hjemmesygepleje ydes til patienter i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom,
hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Bl.a. for at skabe mulighed for, at patienten
kan blive i eget hjem, herunder i plejebolig mv. i situationer, hvor døden er nært fore-
stående, når det ud fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering skønnes for-
svarligt. Den kommunale sygepleje udfører således bl.a. sygepleje og palliation i for-
løb af forskellig varighed til alvorligt syge og døende borgere.
Det er kommunen, der på baggrund af lægehenvisning beslutter, hvilke sygeplejefag-
lige ydelser den enkelte patient skal have, herunder om en patient ud fra en sygeple-
jefaglig vurdering eventuelt har behov for sygeplejefaglige ydelser hele døgnet.
Kommunalbestyrelsen er ligeledes ansvarlig for, at hjemmesygeplejen besidder rele-
vante kompetencer i forhold til de ydelser, der leveres. Den kommunale indsats kan
understøttes af rådgivning fra borgerens praktiserende læge og/eller fra sygehusenes
specialiserede udgående palliative teams, hvor dette er relevant.
På samme måde er kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at personalet i hjemmeplejen
besidder de rette kompetencer, fx til at tale med den døende og de pårørende om
den sidste tid og livets afslutning.
Med satspuljeaftalen for 2015-2018 var satspuljepartierne enige om at afsætte en
pulje på 14 mio. kr. til modelkommuneprojekter, der kunne styrke den palliative ind-
sats i kommunerne. Fire kommuner deltog i projektet. Af slutevalueringen fremgår
bl.a., at de fire kommuner havde udviklet den palliative indsats fortrinsvis til ældre
borgere og evalueringen indikerer, at de professionelle gennem projektperioden
havde fået større opmærksomhed i forhold til palliativ indsats til andre målgrupper
end livstruet syge med kræftsygdomme. Slutevalueringen er offentliggjort på Sund-
hedsstyrelsens hjemmeside og blev præse teret på KL’s ældrekonference i septem-
ber 2018 bl.a. for ad den vej at udbrede erfaringerne og inspirere andre kommuner.
Medicinsk lindring
Iværksættelse af smertestillende medicinsk behandling er forbeholdt læger, og lægen
skal i forbindelse med ordinationen af lægemidler vurdere indikationen, kontraindika-
tioner og risiko for bivirkninger samt tage stilling til mulige interaktioner med øvrige
lægemidler og kosttilskud, som patienten anvender. Det er også lægens ansvar, at pa-
tienten bliver informeret og samtykker til lægemiddelbehandlingen.
Side 3
Er der tale om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, skal lægen forud for
enhver ordination desuden overveje den forventede effekt og risikoen for uønskede
virkninger, især de kognitive bivirkninger og misbrugs- og afhængighedspotentialet.
Særlig opmærksomhed skal udvises ved ordination til patienter, som har særlig risiko
for bivirkninger. Det drejer sig blandt andet om ældre og patienter med demens, som
kan være særligt udsatte for kognitive bivirkninger, faldtendens, delir m.m. Lægen
skal desuden med regelmæssige mellemrum foretage en revurdering af indikationen,
hvor der tages stilling til klinisk effekt, bivirkninger, samt tegn på afhængighed, tole-
ransudvikling eller misbrug/skadeligt brug af lægemidlet.
Overvejelser om afhængighedsudvikling mv. har dog mindre relevans i terminale pal-
liative forløb, og selvom målet også her er en stabil, døgndækkende smertelindring
med langtidsvirkende præparater, skal patienten altid have adgang til tilstrækkelig
dækkende behandling i tilfælde af gennembrudssmerter.
Værdighed i ældreplejen
Alle kommuner er forpligtede til at have en værdighedspolitik for ældreplejen i kom-
munen. Temaet ’En værdig død’ er et af de syv temaer, som kommunerne skal be-
skrive i deres værdighedspolitik.
Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen arbejder med udgangspunkt
i de syv temaer, herunder også med at understøtte kommunernes arbejde for en
værdig afslutning på livet. Videnscenteret tilbyder workshops og rådgivningsforløb
med et lærende sigte til både medarbejdere og ledere med i ældreplejen.
Endelig kan det nævnes, at kommunerne siden 2018 har fået tilført 60 mio. kr. årligt
til at understøtte deres arbejde med at skabe rammerne for en værdig død for ældre.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Louise Filt