SUU alm. del - svar på spm. 279 om Lægemiddelstyrelsen og hjemkøb af medicin, når den er i restordre, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 279 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 279:
”Når en medicin er i restordre, og Lægemiddelstyrelsen ved, at den kan købes i andet
EU-land, hvad er så grunden til, at det er så svært at få medicinen hjemkøbt?
Hvorfor informerer Lægemiddelstyrelsen ikke om, at man kan søge tilskud til
Campral? Er det normal praksis, at Lægemiddelstyrelsen undlader at informere om,
hvor og hvordan man kan få medicin, når den er i restordre, eller er det fordi, at det
drejer sig om medicin til misbrugere? Vil ministeren sikre, at man gør noget ved
denne udfordring, indtil man kan købe medicinen igen af rette kanaler? ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen. Styrelsen
anfører i sit bidrag følgende:
”Vi har i Danmark for nuværende ca. 11.500 forskellige lægemiddelpakninger på mar-
kedet. Det kan ikke undgås, at der opstår kortere eller længere varende leveringssvigt
for lægemidler. Leveringssvigt skyldes oftest forsyningskædens globale karakter, hvor
det aktive indhold i et lægemiddel fx kan produceres i ét land, lægemidlet færdigfrem-
stilles i et andet, pakkes i et tredje og derefter distribueres fra dette eller et helt fjerde
land. Leveringssvigt kan resultere i besvær/problemer for patienterne, og et fåtal har
potentielt livstruende eller alvorlige sundhedsskadelige konsekvenser for patienten.
Lægemiddelstyrelsen er ikke bekendt med, at leveringssvigt med livstruende konse-
kvenser for patienter skulle have fundet sted inden for det sidste år. Lægemiddelsty-
relsen er meget opmærksom på problemstillingen og arbejder allerede målrettet med
relevante aktører arbejde for at nedbringe antallet af problemer.
Lægemiddelstyrelsen får fra dag til dag indberetninger om eventuelle leveringssvigt.
Styrelsen har dog i de fleste tilfælde ikke viden om, hvornår lægemidler i restordre er
tilbage på markedet. Styrelsen har heller ikke nødvendigvis viden om, hvorvidt et læ-
gemiddel, som er i leveringsproblemer i Danmark, er tilgængeligt i andre lande. Leve-
ringssituationen i både Danmark og udlandet kan ændre sig fra dag til dag.
Hvis læger kontakter Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med forsyningsvanskelighe-
der, henviser styrelsen derfor ofte til apoteket, sygehusapoteket, apoteksgrossisterne
og indehaveren af markedsføringstilladelsen for det markedsførte lægemiddel, der er
i restordre, da viden om mulige alternativer, og hvordan disse eventuelt skaffes, fin-
des i forsyningskæden. Lægemiddelstyrelsen vejleder desuden lægen om muligheden
for eventuelt at ansøge om en udleveringstilladelse.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-10-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJUKL
Sagsnr.: 1908396
Dok. nr.: 1001214
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 279
Offentligt
Side 2
Apoteket kan hjælpe enten med at finde et alternativ med samme indholdsstof eller
mindre pakninger af samme lægemiddel. Lægen kan hjælpe ved at ændre recepten til
et andet lægemiddel, så patienten kan fortsætte sin behandling. Hvis lægen ikke kan
finde et alternativ på det danske marked, kan lægen søge om en udleveringstilladelse
hos Lægemiddelstyrelsen, således at patienten kan få udleveret lægemidlet i en pak-
ning fra et andet land. Der er virksomheder, som specialiserer sig i at fremskaffe læge-
midler på udleveringstilladelse.
I 2018 udstedte Lægemiddelstyrelsen mere end 6.500 udleveringstilladelser, og i 2019
har styrelsen frem til og med 30. september udstedt knap 5.000 udleveringstilladelser.
Disse tal dækker over alle typer af udleveringstilladelser og ikke kun dem, der gives
som følge af forsyningsvanskeligheder. Det bemærkes desuden, at tallene dækker
over udleveringstilladelser til både primær- og sekundærsektoren, samt at nogle udle-
veringstilladelser udstedes til generelt brug og ikke alene til behandling af enkeltper-
soner. Lægemiddelstyrelsen har siden juni 2019 indtil oktober 2019 givet knap 130 ud-
leveringstilladelser til lægemidler indeholdende acamprosate, herunder Campral.
Cirka 50 af disse var til behandling af enkeltpersoner og ca. 75 til generelt brug, heraf
mere end 20 generelle udleveringstilladelser til misbrugs- og behandlingscentre over
hele landet.
Læger har ifølge sundhedsloven mulighed for at søge om enkelttilskud til et lægemid-
del, som ikke har generelt tilskud, herunder også lægemidler på udleveringstilladelser.
Lægemiddelstyrelsen informerer på sin hjemmeside om muligheden for enkelttilskud
og ansøgningsproceduren herfor. I 2018 behandlede Lægemiddelstyrelsen mere end
2.500 ansøgninger om enkelttilskud til lægemidler på udleveringstilladelse.1
Lægemid-
delstyrelsen har i 2019 modtaget mere end 50 ansøgninger om tilskud til Campral på
udleveringstilladelse.
Lægemiddelstyrelsen informerer om forsyningsvanskeligheder ved lægemidler, hvor
der ikke umiddelbart findes alternativer, og hvor manglen har kritisk betydning for pa-
tientbehandlingen. Det er dog lægen, der ud fra den specifikke patient og dennes syg-
domsbillede samt eventuelle anden medicinering kan træffe det bedste valg af medi-
cin sammen med patienten.
Lægemiddelstyrelsen agter at øge sin information om forsyningssvigt og således in-
formere mere generelt om lægemidler i forsyningsproblemer, uanset om manglen har
kritisk betydning eller ej. Lægemiddelstyrelsen vil i den forbindelse have fokus på be-
hovet for information om udleveringstilladelser og muligheden for at søge om enkelt-
tilskud.”
Jeg kan henholde mig til Lægemiddelstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Line Bork
1 https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/udgivelser/2019/statistik-om-medicintilskud-i-2018/