Fremsat den 25. oktober 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL), Eva Flyvholm (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 25. oktober 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL), Eva Flyvholm (EL), Christian Juhl (EL),
Pernille Skipper (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om et stop for import af kød og soja produceret som følge af afskovning i
Brasilien
Folketinget pålægger regeringen at indføre et stop for import af kød og soja fra Brasilien, der er produceret som følge af
afskovning.
Beslutningsforslag nr. B 15 Folketinget 2019-20
AX023742
Bemærkninger til forslaget
Vi har på det seneste set en voldsom stigning i antallet af
påsatte skovbrande i Brasilien. Afskovning har alvorlige
konsekvenser for biodiversitet, vandmiljø, klima og livs-
grundlaget for berørte lokalsamfund, herunder oprindelige
befolkningsgrupper.
Mens store skovbrande andre steder på kloden har været
forårsaget af temperaturstigninger og voldsomt vejr på
grund af klimaforandringer, er skovbrandene i Brasilien ho-
vedsagelig antændt af mennesker. Selv om tørke kan være
en medvirkende årsag til omfanget af brandene, er det direk-
te menneskeaktivitet og ikke klimaforandringer, der er skyld
i stigningen i antallet af skovbrande i Brasilien1).
Skovrydningen finder primært sted som konsekvens af
øget kommercielt landbrug for eksportvarer som soja, kød,
palmeolie og træ2). Kvægdrift vurderes at være direkte årsag
til størstedelen af afskovningen, men det er tæt forbundet til
sojaproduktionen, da denne ofte overtager tidligere kvæ-
gområder, hvorfor nye områder til kvægdrift rykkes længere
ind i skoven og fører til ny afskovning3). Langt størstedelen
af den soja, der produceres, er til dyrefoder.
Den største danske importvare fra Brasilien til den danske
fødevareklynge er svinefoder i form af sojakager4). I 2015
var det 117.000 t til en værdi af 358 mio. kr. Tallet er sand-
synligvis endnu højere, idet der importeres en del soja fra
Tyskland og Holland, som er produceret i bl.a. Brasilien.
En undersøgelse udarbejdet for NaturErhvervstyrelsen (nu
Landbrugsstyrelsen) i 2014 viste, at de miljø- og klimamæs-
sige konsekvenser ved import af soja er betydelige (»Miljø-
mæssige konsekvenser ved den danske import af majs og
soja til svinefoderproduktionen«, Aske Skovmand Bossel-
mann og Morten Gylling, IFRO Udredning 2014/20). Den
importerede soja ville kunne erstattes af danskproducerede
proteinkilder5).
Ud over afskovning medvirker sojaproduktion til et højt
forbrug af pesticider til skade for biodiversitet og folkesund-
hed. Når sojaen dyrkes intensivt, er det ofte genmodificeret
soja, der er modstandsdygtig over for herbicidet glyfosat6).
Der er i dag fortsat ikke gode nok regler for gennemsigtig-
hed og sporbarhed i forhold til importeret soja7), hvilket gør
det svært for både forbrugere og detailhandel at gennem-
skue, om produkter har bidraget til afskovning og forure-
ning. Der findes forskellige internationale certificeringsord-
ninger for soja, bl.a. andet RTRS og ProTerra. Selv om flere
ngo’er anbefaler brug af certificeringsordningerne, fremhæ-
ver Verdens Skove, at der endnu ikke findes en certificer-
ingsordning, der fuldt ud kan garantere, at et produkt ikke
har medvirket til afskovning8).
I Danmark har forskellige regeringer siden 2011 taget ini-
tiativer til at sikre en mere ansvarlig import af soja, men in-
gen af initiativerne er lykkedes9). Danmark er derfor fortsat
langt bagud, når det kommer til certificering. I Sverige har
al sojaimport været enten certificeret eller økologisk siden
201510). I september 2019 gik fødevareproducenter, organi-
sationer og myndigheder sammen i Dansk Alliance for An-
svarlig Soja11).
Der findes også forskellige initiativer, der har til formål at
mindske afskovning grundet kvægdrift12). Men det vurde-
res, at omkring 79 pct. af det kød, der eksporteres fra Brasi-
lien, fortsat er skyld i afskovning13).
Danmark har internationalt forpligtet sig til at bidrage til
mindskning af afskovning gennem bl.a. andet New York-de-
klarationen om skove, verdensmålene, Parisaftalen og Am-
sterdampartnerskabet.
Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har opfordret
til skovrydning for at udvide landbruget14), ligesom han har
modarbejdet internationalt støttede skovprojekter15).
Finlands finansminister, Mika Lintila, opfordrede den 13.
september 2019 til et EU-stop for import af kød og eventuelt
også soja for at lægge pres på den brasilianske regering for
at stoppe skovbrandene16).
2
1) »Amazon fires increase by 84% in one year - space agency«, BBC News, den 21. august 2019 (www.bbc.com/news/world-latin-america-49415973).
2) »Den danske sojaimports mørke skygge – rapport fra Verdens Skove 2018«, Verdens Skove, 2018, 5.
3) »Cattle ranching in the Amazon Region«, The Global Forest Atlas, Yale University, 2019 (https://globalforestatlas.yale.edu/amazon/land-use/cattle-ranch-
ing).
4) »OL i verdens spisekammer«, Landbrug & Fødevarer, nyhedsbrev, den 9. august 2016.
5) »Nye anbefalinger: Danske græsmarker kan erstatte import af soyaskrå«, Altinget: miljø, den 7. juni 2018.
6) »Miljømæssige konsekvenser ved den danske import af majs og soja til svinefoderproduktionen«, Aske Skovmand Bosselmann og Morten Gylling, IFRO
Udredning 2014/20.
7) »Den danske sojaimports mørke skygge – rapport fra Verdens Skove 2018«, Verdens Skove, 2018, 5.
8) »Verdens Skoves position på soja«, Position på soja, Verdens Skove, januar 2018. »Soja – tropisk skov i kødet«, WWF Danmark. »Soja og RTRS«,
NOAH.
9) »Kritikere: Landbruget forhindrede aftale om bæredygtig sojaimport«, Danwatch, den 9. april 2019 (https://danwatch.dk/undersoegelse/kritikere-landbru-
get-forhindrede-aftale-om-baeredygtig-sojaimport/).
10) »Kritikere: Landbruget forhindrede aftale om bæredygtig sojaimport«, Danwatch, den 9. april 2019 (https://danwatch.dk/undersoegelse/kritikere-landbru-
get-forhindrede-aftale-om-baeredygtig-sojaimport/).
11) »Dansk Alliance for Ansvarlig Soja – ny dansk alliance går til kamp mod afskovning«, Pressemeddelelse fra Dansk Initiativ for Etisk Handel, den 24.
september 2019.
12) »Impacts of supply chain commitments on the forest frontier«, Tropical Forest Alliance 2020, Climate Focus, 2018 (https://www.tfa2020. org/wp-content/
uploads/2018/06/Impacts-of-Supply-Chain-Commitments-on-the-Forest-Frontier.pdf). »A path towards zero deforestation cattle«, the National Wildlife
Federation (NWF) (www.zerodeforestationcattle.org).
13) »Cattle«, Supply-Change – Commitment that count (http://www.supply-change.org/commodity/cattle).
14) »Bolsonaro says Brazil lacks resources to fight Amazon fires«, Financial Times, den 22. august 2019.
15) »Media reaction: Amazon fires and climate change«, Media Analysis, den 27. august 2019 (https://www.carbonbrief.org/media-reaction-amazon-fires-
and-climate-change).
16) »EU should stop import of beef, soybeans from Brazil over Amazon fires: Finland«, Reuters, den 13. September 2019.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et stop for import af
kød og soja produceret som følge af afskovning i Brasilien.
(Beslutningsforslag nr. B 15)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4