GRU alm. del - svar på spm., 51 om Staten og Selvstyret har indgået en aftale om, at international beflyvning af Grønland ikke må ske til andre lufthavne end Nuuk og Ilulissat, fra finansministerne

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
25. oktober 2019
Svar på Grønlandsudvalgets spørgsmål nr. 51 (alm. del) af 27.
september stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Spørgsmål
X. I et brev dateret 13. august fra bestyrelsesformanden i Kalaallit Airports til For-
manden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur og
med Finansministeriet som C.C. (brevet findes på https://kair.gl/wp-con-
tent/uploads/2019/08/Svar-p%C3%A5-Finansudvalgets-brev-af-09.08.2019-FI-
NAL.pdf) står der nederst på side 3: ”Årlig passagervækst på gennemsnitligt 2%
CAGR (”Compound Annual Growth Rate”), og at al international passagertrafik
(bortset fra regional trafik Island og den nye lufthavn i Qaqortoq) sker via Nuuk
og/eller Ilulissat.” Ministeren bedes redegøre for, om dette betyder, at Staten og
Selvstyret har indgået en aftale om, at international beflyvning af Grønland ikke
må ske til andre lufthavne end Nuuk og Ilulissat? Samt hvordan førnævnte vil på-
virke den civile beflyvning til/fra Kangerlussuaq.
Svar
Et stærkt rigsfællesskab baseret på tillid og gensidig respekt er vigtigt for regerin-
gen. Dette gælder også i partnerskabet mellem Grønland og Danmark om luft-
havnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat, der skal sikre en effektiv og tidssvarende in-
frastruktur, og som er et vigtigt bidrag til vækst og udvikling i Grønland.
I forbindelse med statens beslutning om at deltage i samarbejdet var det en vigtig
forudsætning, at lufthavnsprojekterne, under hensynstagen til de primære formål
om at tilvejebringe og drive en effektiv infrastruktur i Grønland, kunne gennem-
føres på et forretningsmæssigt grundlag. Bestyrelsen og direktionen i Kalaallit Air-
ports International A/S har ansvaret for at sikre udviklingen og driften af selska-
bets aktiviteter på et sådant grundlag.
Ved optagelsen af staten som medejer af Kalaallit Airports International A/S blev
der indgået en investeringsaftale samt en ejeraftale mellem selvstyret, Kalaallit Air-
ports Holding A/S og den danske stat. Aftalesættet indeholder ikke bestemmelser
om international beflyvning af Grønland.
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
(Omtryk - 30-10-2019 - Bilag tilføjet) GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 51
Offentligt
Side 2 af 2
Senest er der indgået en principaftale om Forsvarets brug af Kangerlussuaq Luft-
havn efter 2023. Det er i den forbindelse aftalt, at Forsvaret fortsat skal kunne
være til stede og anvende lufthavnen i Kangerlussuaq, og at lufthavnen i nærmere
bestemt omfang skal kunne anvendes af civile fly under almindeligt gældende vil-
kår. Endvidere er der enighed om, at det grønlandske ejerskab af Kangerlussuaq
ikke ændres.
Der er igangsat et arbejde med henblik på at udarbejde en model for, hvordan
Kangerlussuaq stilles til rådighed for Forsvaret samt forslag til civil adgang til luft-
havnen og landingsbanen. I den forbindelse henvises der til kommissorium for
styregruppen for udarbejdelse af en model for Forsvarets fremtidige tilstedevæ-
relse i lufthavnen Kangerlussuaq, som er sendt sammen med nærværende svar.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


Forsvarsministeriet
Departementet for Boliger og Infrastruktur
Departementet for Udenrigsanliggender
Departementet for Finanser 3. maj 2019
Side 1 af 3
Inatsisartut vedtog i efteråret 2018 ”Inatsisartutlov nr. 4 af 22. november 2018
om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i
Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq”, som indebærer etablering
og udbygning af tre lufthavne i Grønland i de kommende år. Der er i loven ikke ta-
get stilling til Kangerlussuaq lufthavns fremtidige anvendelse.
Forsvarsministeren oplyste den 22. februar 2019 i et brev til Naalakkersuisoq for
Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger, at Forsvaret
henset til vejrforhold, Forsvarets flytyper og opgaveløsning umiddelbart ønsker
fortsat at kunne operere fra Kangerlussuaq lufthavn.
Forsvarsministeriet, Departementet for Boliger og Infrastruktur og Departementet
for Udenrigsanliggender skal udarbejde et forslag til en overordnet model for,
hvordan Forsvaret efter udmøntning af ovennævnte Inatsisartutlov kan fortsætte
med at anvende lufthavnen i Kangerlussuaq, herunder hvordan Forsvaret fremad-
rettet kan anvende faciliteterne i lufthavnen.
Arbejdets organisering
Arbejdet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Forsvarsministeriet og
Naalakkersuisut. Sammensætningen i styregruppen kan justeres efter behov.
Forsvarsministeriet varetager formandsskabet og sekretariatsfunktionen i styre-
gruppen.
Henset til, at det bl.a. er forsvarsområdet og selvstyrets aktiver, som behandles i
Styregruppen, består Styregruppen af følgende medlemmer:
Styregruppe:
Styregruppe:
Fra Danmark deltager (kan justeres):
 Forsvarsministeriet
 Forsvarskommandoen
Fra Grønland deltager (kan justeres):
 Departementet for Boliger og Infrastruktur
 Departementet for Udenrigsanliggender
 Departementet for Finanser
 Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen)
KOMMISSORIUM FOR
STYREGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN MODEL FOR FOR-
SVARETS FREMTIDIGE TILSTEDEVÆRELSE I LUFTHAVNEN I
KANGERLUSSUAQ
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
(Omtryk - 30-10-2019 - Bilag tilføjet) GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 51
Offentligt
Sagsnr.: 2019/002463
Dok.nr.: 901922
Side 2 af 3
Opgaver
Med udgangspunkt i Forsvarets behovsbeskrivelse samt eventuelle planer i Grøn-
land for Kangerlussuaq er Styregruppens opgave at beskrive og i muligt omfang
analysere de problemstillinger, der er knyttet til afklaringen af Forsvarets fremti-
dige tilstedeværelse i lufthavnen i Kangerlussuaq samt på det grundlag udarbejde
et forslag til en overordnet model for Forsvarets fortsatte anvendelse af lufthav-
nen.
Styregruppen skal august 2019levere et forslag til en overordnet model for For-
svarets fremtidige anvendelse af lufthavnen i Kangerlussuaq, efter anlæggelsen af
de nye lufthavne jf. Inatsisartutlov nr. 4 af 22. november 2018.
Forslaget skal beskrive:
1. Forslag til principiel aftale om at forsvaret fremadrettet kan benytte Kangerlus-
suaq
2. Beskrivelse af de nærmere vilkår for Forsvarets anvendelse af lufthavnen
3. Forslag til civil adgang til lufthavnen og landingsbanen
4. Oversigt over opgaver og områder der skal afdækkes yderligere, herunder også
en oversigt over faciliteter som Forsvaret kan anvende og om nødvendigt drive
og istandsætte
5. Konsekvens for aftalen af 21. februar 1991 mellem Statsministeriet og Grøn-
lands Hjemmestyre om overtagelse af civile opgaver i lufthavnen i Kangerlus-
suaq
6. Kommunens interesser og forpligtelser i forhold til bygden Kangerlussuaq
Videre proces
Når der er truffet beslutning om de overordnede rammer for Forsvarets tilstede-
værelse i lufthavnen i Kangerlussuaq, vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der
skal afdække de nærmere etablissementsmæssige forhold.
Arbejdsgruppen mellem Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre om Kanger-
lussuaqs fremtid kører sideløbende, og kommunen inddrages i relevant omfang i
nærværende arbejde vedr.:
- kommunens aktiver og forpligtelser i bygden Kangerlussuaq
- kommunens planer om fremtidige aktiviteter i Kangerlussuaq
Kommunikation
Kommunikation om arbejdet koordineres løbende mellem styregruppens medlem-
mer.
Sagsnr.: 2019/002463
Dok.nr.: 901922
Side 3 af 3
Tidsplan
August 2019 Udarbejdelse af overordnet forslag.
2019-2020 Iværksættelse af teknisk arbejdsgruppe til nærmere afklaring af om-
råder som Forsvaret overtagerIndgåelse af aftale mellem Forsvars-
ministeriet og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavne) om civiladgang til
lufthavnen.
2020-2023 Arbejdet iværksættes/gennemføres.
2023 Forventet ibrugtagning af nye lufthavne.
Økonomi
Omkostningerne forbundet med styregruppens og arbejdsgruppens arbejde afhol-
des af deltagernes egen myndighed.