SOU alm. del - svar på MFU spm. 96 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager, der vedrører opstart af overvåget samvær, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 96)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller/MFU: Michael Aastrup Jensen
SOU alm. del - svar på spm. 96.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/SOU/spm/96/svar/1600729/2094434.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 96 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Michael Aastrup Jensen (V). Spørgsmål nr. 96: ”Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, herunder den korteste og længste sagsbehandlingstid, i sager, der vedrører opstart af overvåget samvær, og hvad mener ministeren er en rimelig sagsbehandlingstid i disse sager i forhold til at sikre barnet en kontinuerlig kontakt med begge sine forældre?” Svar: Jeg har indhentet et bidrag fra Familieretshuset til besvarelse af spørgsmålet, idet Familieretshuset iværksætter overvåget samvær på baggrund af afgørelser truffet i Familieretshuset og i familieretten. Familieretshuset har oplyst, at der fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om overvåget samvær, i gennemsnit går omkring 4 uger til det første samvær kan gennem- føres i Familieretshuset. Ventetiden på opstart af forløb med overvåget samvær varie- rer for øjeblikket mellem 2 og 6 uger på Familieretshusets forskellige adresser. I til- fælde, hvor der af hensyn til barnet er et akut behov for iværksættelse af overvåget samvær, kan det dog ske hurtigere. Jeg mener generelt, at det er vigtigt, at sager, der vedrører kontakt mellem forældre og børn, behandles så hurtigt som muligt. Når det vedrører spørgsmål om etablering af overvåget samvær skal der også tages højde for, at der findes forskellige former for overvåget samvær, og at det enkelte samvær derfor kræver en vis forberedelse og må- ske også en bestemt overvåger, fx fordi det kan være nødvendigt med en udtalelse om samværet. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2019 - 6485 Doknr. 142693 Dato 24-10-2019 Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt