SOU alm. del - svar på MFU spm. 97 om, hvorvidt det er lovligt, at en kommunal børnehave, efter aftale med den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, ikke vil udlevere barnet til den forælder, som har ret til samvær, når den pågældende forælder kommer for at hente barnet fra børnehaven , fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 97)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller/MFU: Michael Aastrup Jensen
SOU alm. del - svar på spm. 97.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/SOU/spm/97/svar/1600728/2094432.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 97 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Michael Aastrup Jensen (V). Spørgsmål nr. 97: ”Vil ministeren vurdere, hvorvidt det er lovligt, at en kommunal børnehave, efter aftale med den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, ikke vil udlevere barnet til den forælder, som har ret til samvær, når den pågældende forælder kommer for at hente barnet fra børnehaven?” Svar: Er der fælles forældremyndighed, har forældrene i udgangspunktet samme adgang til barnet. En børnehave kan derfor ikke undlade at udlevere et barn til en forælder, som har del i forældremyndigheden. Har en forælder ikke del i forældremyndigheden men samvær med barnet, kan det være aftalt eller fastsat, at der skal ske afhentning i bør- nehaven. Dette skal naturligvis kommunikeres til børnehaven, der i sådanne tilfælde ikke kan afvise udlevering. Har man ikke del i forældremyndigheden, og er der ikke fastsat eller aftalt samvær med afhentning i børnehaven, vil en børnehave omvendt kunne afvise at udlevere barnet under hensyn til forældremyndigheden. Selv om der er fælles forældremyndighed, eller en samværsforælder har en aftalt eller fastsat ret til at hente barnet i børnehaven, vil der akut kunne opstå situationer, hvor en børnehave ud fra bekymring for barnets sundhed og trivsel kan afvise at udlevere barnet. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2019 - 6485 Doknr. 142693 Dato 24-10-2019 Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt