URU alm. del - svar på spm. 51 om, hvor stor en del af den soja, der i dag importeres til Danmark, der er certificeret, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
I N S T I T U T F O R F Ø D E V A R E - O G R E S S O U R C E Ø K O N O M I
IFRO UDREDNING
Opgørelse over import af soja og andre
landbrugsprodukter fra Brasilien.
Notat vedr. oplysninger til besvarelse af spørgsmål stillet til ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling.
IFRO Oktober 2019
Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 51
Offentligt
1
Omslag
Dette notat er udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-
og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, uden for det årlige arbejdsprogram.
Notatet vedrører oplysninger til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål 49-
51 (URU alm. del) stillet den 27. september 2019 efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmålene forholder sig til følgende tre områder:
- en opgørelse over udviklingen i dansk import af soja i perioden 2009-2019. Opgørelsen må gerne give et
overblik over importeret soja pr. år, landet sojaen er importeret fra, samt en vurdering af hvilke lande
sojaen er produceret i.
- en opgørelse over import af henholdsvis soja, kød og andre landbrugsprodukter fra Brasilien i perioden
2009-2019, samt en opgørelse over, hvor meget brasiliansk kød og soja, der importeres via andre lande,
herunder Tyskland og Holland.
- en vurdering af, hvor stor en del af den soja, der i dag importeres til Danmark, der er certificeret, og hvilke
certificeringsordninger der i så fald er tale om.
IFRO Udredning 2019/ xx
Opgørelse over import af soja og andre landbrugsprodukter fra Brasilien.
Forfattere: Morten Gylling, Aske Skovmand Bosselmann, Frederik Lehman Olsen, Astrid Hagelund
kvalitetssikring: Jesper Sølver Schou har foretaget faglig kommentering. Ansvaret for udgivelsens indhold er
alene forfatternes.
Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-og
Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Afventer udgivelse.
Se flere myndighedsaftalte udredninger på www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/
Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Rolighedsvej 25
1958 Frederiksberg
2
Opgørelse over udviklingen i dansk import af soja i perioden 2009-2019
Importen af sojaskrå/kage har svinget mellem ca. 1,4 mio. tons i 2009 til ca. 1,75 mio. tons i 2015, hvor den
toppede. Importen var i 2018 på 1,7 mio. tons. Dette fremgår af nedenstående Tabel 1, der desuden viser
hvilke lande soja skrå/kagen er importeret fra.
Tabel 1 Dansk import af oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, Tons
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Argentina 1.048.956 1.160.097 1.212.861 829.949 493.343 576.980 832.568 579.422 541.591 496.258
Brasilien 127.463 283.119 208.840 222.977 241.922 191.681 117.552 63.609 185.268 179.530
Canada - - 21.501 18.444 23.791 19.440 - 15.151 20.922 21.198
Kina - 2.734 7.848 13.613 18.280 20.358 22.253 35.367 55.738 67.793
Holland 98.133 55.032 92.170 73.670 88.869 96.490 84.592 42.971 85.763 52.598
Paraguay 3.771 2.512 - - 13.000 54.499 41.116 120.550 45.448 63.651
Tyskland 91.498 47.453 82.934 128.586 340.734 356.447 457.675 666.575 544.972 629.513
USA - 32.823 45.139 119.137 232.768 244.817 170.881 39.900 4 36.000
Resten af
verden 68.347 18.270 33.771 21.206 12.232 30.582 22.796 63.083 123.858 161.117
I alt 1.438.168 1.602.040 1.705.064 1.427.582 1.464.942 1.591.294 1.749.433 1.626.628 1.603.564 1.707.658
Statistikbanken 2019 - KN8Y
Argentina var frem til 2016 det største eksport land, importen var i 2009 på godt 1 mio. stigende til godt 1,2
mio. tons i 2011, herefter er importen faldet jævnt til lige knapt 0,5 mio. tons i 2018. Frem til 2013 var
Brasilien det næststørste eksportland. Der er samlet set sket mere end en halvering af den direkte import
fra Argentina og Brasilien i perioden 2010 – 2018. Fra 2013 og frem til 2018 er importen fra Tyskland steget
jævnt fra godt 340.000 tons til knapt 630.000 tons i 2018. Tyskland har fra 2016 været det land, hvorfra den
største andel soja er kommet til Danmark fra. Importen fra Holland har ligget mellem 42.000 og knap
100.000 tons i perioden, og er på ca. 52.000 tons i 2018.
Det er her vigtigt at være opmærksom på, at importen fra både Tyskland og Holland er reeksport og en del
af denne reeksport oprindeligt stammer fra Brasilien og Argentina. I 2018 var hhv. 47 % og 76 % af
Tysklands og Hollands import af sojaskrå fra Brasilien. Antages det, at den sojaskrå der reeksporteres fra
Tyskland og Holland har den samme geografiske sammensætning som den importerede sojaskrå til hhv.
Tyskland og Holland, vil der i 2018 være en indirekte import til Danmark fra Argentina og Brasilien på i alt
405.000 tons. Heraf ca. 336.000 tons med oprindelse i Brasilien og ca. 69.000 tons med oprindelse i
Argentina. Dermed bliver den samlede direkte og indirekte import af sojaskrå fra Brasilien på i alt ca.
515.000 tons, svarende til ca. 30 % af den samlede danske import.
Dette estimat er naturligvis behæftet med en usikkerhed. Både Holland og Tyskland har en betydende
produktion af sojaolie og dermed også sojakager på basis af importerede sojabønner, og en del af den
dansk importerede sojaskrå fra de to lande vil også kunne stamme fra oliemøllerne. Det har dog ikke været
muligt at estimere, hvor stor en mængde der kunne være tale om. Andelen af brasilianske sojabønner i
råvaren til oliemøllerne i begge lande er faldet væsentligt fra omkring 2/3 i 2014 til 1/3 i 2018, hvor
anvendelsen af amerikanske sojabønner er steget tilsvarende. Andelen af sydamerikansk soja i denne
sojaskrå vil således være lavere end for den reeksporterede sojaskrå som Danmark importerer fra de to
lande. Derudover kommer ca. 1/3 af Tyskland import af sojaskrå er fra Holland, og dermed kan der være
3
tale om en varestrøm fra Brasilien via Holland og Tyskland til Danmark, hvilket også skaber usikkerhed
omkring vores estimat.
Der har i perioden fra 2010 været en stigende import af sojaskrå fra Kina, hvor en stor del er certificeret
økologisk.
Opgørelse over import af henholdsvis soja, kød og andre landbrugsprodukter fra Brasilien i perioden
2009-2019.
Soja
Den danske import af landbrugsvarer fra Brasilien omfatter soja, oksekød, appelsiner og kaffe.
Importen af soja fra Brasilien var, som det fremgår af Tabel 1, stigende i perioden 2009 frem til 2013, mens
importen fra 2014 0g frem til 2018 er faldet til knapt 180.000 tons. Som det fremgår i afsnittet ovenfor kan
dette fald ses i sammenhæng med en øget import fra Tyskland.
Oksekød
Som det fremgår af Tabel 2 er importen af oksekød fra Brasilien faldet jævnt fra knapt 1.700 tons i 2009 til
817 tons i 2018.
Tabel 2 Dansk import af Oksekød fra Brasilien samt andre relevante lande, tons
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Brasilien 1.674 1.410 1.347 1.442 1.287 1.143 1.219 1.346 1.494 817
Tyskland 31.288 41.782 40.122 34.915 34.827 33.180 32.841 29.169 25.828 26.439
Holland 29.820 29.959 26.732 30.330 28.664 29.271 32.248 32.636 32.743 26.783
Irland 5.134 6.068 7.180 6.795 7.929 9.911 7.123 5.963 5.574 5.543
Polen 6.519 6.739 5.591 6.686 9.286 7.745 9.492 8.932 9.797 8.382
Italien 4.325 4.442 5.681 6.920 6.436 6.313 7.275 6.440 6.530 6.960
Resten af
verden
Ialt
8.632
87.392
11.912
102.312
12.562
99.215
10.588
97.676
10.110
98.539
10.605
98.618
11.139
97.337
14.090
96.576
15.633
97.599
19.896
95.164
Statistikbanken 2019 - KN8Y
Den danske import af oksekød har i perioden 2009 – 2018 ligget på mellem 90.000 og 100.000 tons. Den
danske produktion af oksekød har i samme periode ligget på mellem 134.000 tons i 2010 og 119.000 tons i
2015, produktionen var i 2018 på 129.000 tons. Den danske eksport af oksekød var i 2010/2011 på 86.000
tons og har efterfølgende svinget mellem 71.000 tons (2015) og 81.000 tons (2014), eksporten var i 2018 på
godt 79.000 tons. Det danske forbrug af oksekød har i perioden 2009 – 2017 ligget mellem 156.000 tons i
2011 og faldende til 136.000 tons i 2017.
Som det fremgår af Tabel 2, er Tyskland og Holland de lande hvorfra vi har den største import af oksekød
med godt 26.000 fra begge lande i 2018. Der er en omfattende handel med oksekød, og der vil i denne
sammenhæng typisk kunne ske en reeksport mellem landene. Både Tyskland og Holland har i perioden
importeret oksekød fra Brasilien, i 2018 var der tale om knapt 6.800 tons til Tyskland og godt 17.000 tons til
Holland. Det er vanskeligt at lave en eksakt opgørelse over hvordan dette påvirker reeksporten af
4
brasiliansk oksekød til f.eks. Danmark. Antages det, at det importerede oksekød indgår i de to landes
eksport med den andel, som importen af det brasilianske oksekød udgør af landenes samlede eksport, vil
det for Tysklands vedkommende svare til 1 % af den samlede eksport, mens det for Hollands
vedkommende vil svare til 10 % af den samlede eksport. Der vil således under denne antagelse være en
reeksport af brasiliansk oksekød til Danmark på 264 tons fra Tyskland og på 2.678 tons fra Holland.
Appelsiner
Der har i perioden 2011 – 2016 været en import af appelsiner. Importen af friske appelsiner steg fra 434
tons i 2011 til godt 2.200 tons i 2014, hvorefter importen faldt til 223 tons i 2017 og 2018.
Tabel 3 Dansk import af appelsiner fra Brasilien samt andre relevante lande, Tons
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Brasilien - - 434 690 1.382 2.228 1.596 297 223 223
Grækenland 6.343 13.530 7.885 7.397 6.533 4.866 4.129 7.092 4.341 5.398
Italien 1.566 3.117 2.531 1.933 1.903 2.959 3.042 4.342 2.082 3.709
Nederlandene 6.042 5.083 5.348 6.840 6.208 5.211 6.283 4.715 6.360 5.842
Spanien 20.532 13.999 18.970 19.108 23.009 18.960 22.774 20.089 18.080 22.415
Sydafrika 1.920 2.532 1.221 1.409 885 1.042 1.095 1.831 1.377 3.767
Tyskland 1.390 1.451 2.044 1.758 2.068 2.640 2.971 2.769 2.473 2.346
Resten af verden
Ialt
4.432
42.225
4.813
46.525
620
37.053
228
39.363
726
42.714
860
39.766
650
42.540
1.244
42.379
2.353
37.288
13.409
57.110
Statistikbanken 2019 - KN8Y.
Det har ikke været muligt at finde tal for eksporten af friske appelsiner til vores andre samhandelspartnere,
som er vist i tabel 3. Dette skyldes, at den tilgængelige statistik ikke omfatter friske appelsiner, men kun
forarbejdede produkter som forskellige typer af juice.
Kaffe
Foruden soja, kød og appelsiner, importerer Danmark også kaffe fra Brasilien. I perioden 2009 til 2018 har
den årlige direkte import af grøn kaffe (ikke ristet) svinget mellem 7.017 tons (2016) og 3.725 tons (2017).
Importen fra Brasilien udgør mellem 25 og 35 % af den samlede import af grøn kaffe i perioden. Danmark
importerer også relativ store mængder grøn kaffe fra Tyskland, som det eneste land der ikke selv
producerer kaffe. Tyskland importerer mellem 30 og 35 % af deres kaffe fra Brasilien. Formodes det at
samme andel er gældende i Tysklands eksport til Danmark, bliver den samlede danske import af grøn kaffe
fra Brasilien på 4.632 ton i 2018 (se Tabel 4).
Tabel 4 Danmarks import af grøn og ristet kaffe i perioden 2009 til 2018. Alle tal er i grøn-kaffe-ækvivalenter, dvs. ristet kaffe er
regnet om til grøn kaffe vægt med en multiplikator på 1,19.
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Grøn kaffe, import i
alt (tons) 33.962 35.094 22.408 17.914 16.175 16.581 17.087 19.457 15.081 17.019
Grøn kaffe, import
fra Brasilien (tons) 6.216 5.738 5.570 4.690 4.243 5.378 6.294 7.017 3.725 4.190
Grøn kaffe, import
Brasilien via Tyskland
(tons)
6.296 5.990 1.890 224 346 307 587 360 268 442
Grøn kaffe, Import
Brasilien i alt (tons) 12.512 11.728 7.459 4.914 4.589 5.685 6.881 7.377 3.993 4.632
5
Ristet kaffe, import i
alt (tons) 15.859 16.686 24.250 28.997 30.017 25.638 25.290 26.080 26.631 25.507
Ristet kaffe, import
Brasilien via partner
(tons)
5.789 5.591 7.203 7.210 8.453 8.694 8.250 8.148 7.436 7.390
Samlet kaffeimport
fra Brasilien (tons) 18.301 17.319 14.662 12.124 13.042 14.379 15.131 15.526 11.429 12.023
Baseret på data fra Statistikbanken.dk og UN Comtrade.
Siden 2009 er den danske import af grøn kaffe faldet væsentligt. Det er i vid udstrækning erstattet af en
stigende import af ristet kaffe samt kaffe-koncentrater til kaffemaskiner (sidstnævnte er ikke inkluderet i
Tabel 4, men importen i 2018 var på ca. 3.300 tons). Omkring 90 % af Danmarks import af ristet kaffe
kommer fra Sverige, Tyskland og Holland.
Antages det, at den ristede kaffe der reeksporteres fra Sverige, Tyskland og Holland har den samme
geografiske sammensætning som den importerede grønne kaffe til hhv. Sverige, Tyskland og Holland, vil
der i 2018 være en indirekte import til Danmark fra Brasilien på 6.210 tons ristet kaffe, svarende til 7.390
tons grøn kaffe (se Tabel 4).
Samlet set har Danmarks import af grøn og ristet kaffe fra Brasilien, inkl. direkte og indirekte import, ligget
på mellem 12.000 og 15.500 tons/året de seneste 7 år (i grøn kaffe ækvivalenter).
Andelen af sojaimporten, der er certificeret, samt hvilke certificeringsordninger der anvendes
I henhold til det hollandske initiativ for bæredygtig handel (IDH) og IUCN Hollands rapport European Soy
Monitor (april 2019) opgøres Danmarks nettoimport af soja i 2017 til 1,556 mio. tons, hvor 29% opfylder
den europæiske foderorganisations (FEFAC) Soy Sourcing Guidelines. Heraf er de 20 % (hovedsageligt) Arlas
indkøb af Roundtable for Responsible Soy (RTRS) kreditter, mens de resterende 9 % er et bedste bud fra
brancheforeningen for korn- og foderstofhandelen i Danmark (DAKOFO) for andelen af fysisk import af soja
som opfylder FEFAC Soy Sourcing Guidelines. Danmark importerer også mindre mængder af ProTerra og
økologisk certificeret soja. Det har ikke været muligt at finde tal for denne import. Størstedelen af den
kinesiske soja på knapt 70.000 tons i 2018 anses for at være certificeret økologisk. Den resterende del af
importen af sojaskrå er ikke certificeret.
RTRS – Roundtable on Responsible Soy.
RTRS blev oprettet i 2006 af forskellige aktører i og udenfor sojasektoren og stiller sociale og miljømæssige
krav til produktionen, inkl. forbud mod rydning af skov eller andre naturtyper med høj bevaringsværdi efter
maj 2009. RTRS opererer hovedsagligt i Sydamerika og har siden 2011 handlet med RTRS kreditter og mass-
balance RTRS soja. Én kredit svarer til ét tons soja produceret af en RTRS certificeret producent, og giver
virksomheder mulighed for via køb af kreditter at kompensere for deres indkøb af soja fra konventionelle
handelsstrømme. Den fysisk certificeret soja indgår i den konventionelle handel og producenten godtgøres
via salg af kreditter. I mass-balance indgår den certificerede soja også i den konventionelle handel, men
følges af et papirspor, så det altid er muligt at spore hvor stor en andel af en given sojavare, der er RTRS
certificeret. 100 % fysisk segregeret RTRS soja besværliggøres af manglende sporbarhed, en endnu relativt
lille andel certificeret soja versus konventionelt produceret soja og en generel lang værdikæde fra
6
primærproducent til slutbruger. Et nyt tiltag fra RTRS er såkaldte regionale kreditter, der skal gøre det
nemmere for geografisk afgrænsede områder at blive 100% RTRS certificeret, hvilket vil lette transitionen
til handel med fysisk segregeret RTRS soja fra den pågældende region. Den samlede produktion af RTRS
soja var i 2018 på lige under 4,5 mio. tons, heraf var 1,55 mio. tons mass-balance certificeret; resten var
kreditter. Salget var i 2018 2,8 mio. tons, heraf 0,32 mio. tons mass-balance; resten var kreditter. RTRS
tillader brug GM soja, men findes også i en GMO fri plus-udgave.
ProTerra
ProTerra er oprettet af CERT-ID og omfatter ligeledes krav til social og miljømæssige forhold samt
udelukker GM afgrøder. ProTerras krav vedrørende skovrydning sætter 2004 som skæringspunkt.
Produktionen af ProTerra certificeret soja var i 2016 på omkring 3,98 mio. tons, langt størstedelen
produceret i Brasilien.
Andre certificeringsordninger inkluderer økologiske ordninger og International Sustainability and Carbon
Certification (ISCC +, for biobrændstoffer). Sidstnævnte er relevant for sojaolie i den udstrækning olien
bruges til biodiesel, hvilket ikke er tilfældet for biodiesel produceret i Danmark. Den danske import af
økologisk sojaskrå til foder var i 2013 på 25.700 tons, ud af en samlet import af sojaskrå på ca. 1,5 mio.
tons.
FEFAC Soy Sourcing Guidelines
FEFAC (European Feed Ma ufa turers’ Federatio ) la erede i et sæt ret i gsli jer for
minimumskravene til standarder for ansvarligt produceret soja; FEFAC Soy Sourcing Guidelines. FEFAC SSG
er dermed ikke en standard i sig selv, men skal ses om et sæt anbefalinger til udformning af kriterier i
eksisterende og nye standarder, først og fremmest med fokus på opfyldelse af lokal lovgivning, men også
mht. krav indenfor sociale og miljømæssige forhold; blandt andet har FEFAC SSG som krav at national
lovgivning ift. afskovning overholdes, dvs. lovlig afskovning umiddelbart tillades. Sammen med
International Trade Center, har FEFAC udviklet en metode til benchmarking af soja standarder, som afgør
hvorvidt en specifik standard er kompatibel med FEFAC SSG. RTRS og ProTerra opfylder FEFAC SSG, hvilket
også er tilfældet for flere af de internationale handelshuses standarder for ansvarlig/bæredygtig soja, f.eks.
fra ADM, Bunge, Cargill og LDC. Modsat RTRS og ProTerra, kræver FEFAC SSG ikke tredjepartsverificering af
den certificerede producent, så længe et internt verificeringssystem godkendes af uvildig tredjepart hvert
andet år og en tredje- eller anden part foretager stikprøvekontrol af producenters egenkontrol.
Den hollandske virksomhed Profundo B.V. har på foranledning af IUCN Holland lavet en sammenligning af
forskellige standarder for ansvarlig soja baseret på standardernes krav til beskyttelse af skov, vådområder
og biodiversitet samt standardernes niveau af verificering og forsikring af krav-overholdelse (Figur 1;
Profundo, 2019). Ifølge Profundo er det RTRS og ISCC+ der samlet set har et tilfredsstillende niveau.
7
Figur 1. Evaluering og sammenligning af forskellige standarder for ansvarligt produceret soja. Kilde: Profundo (2019)
Dansk import af ansvarlig soja
Mens data vedrørende handel med sojavarer er forholdsvis lettilgængelige, er situationen en ganske anden
for handel med certificeret soja. Blandt de forskellige certificeringsordninger for soja er det kun RTRS, der
offentliggør data for handel med såkaldte RTRS kreditter. Den mest tilgængelige opgørelse over handel
med certificeret, ansvarligt produceret soja er en rapport fra hollandske IDH (The Sustainable Trade
Initiative) og IUCN Holland fra april 2019, baseret på data og information fra 2017. Heri fremgår det, at
Danmark i 2017 havde en netto-import af sojabønner, -skrå og -olie på 1,556 mio. tons, hvoraf 29 %
overholder FEFAC SSG ret i gsli jer. De 9 % udgøres hovedsageligt af Arla’s opkø af . RTRS
kreditter, der svarer til 20 % af den samlede danske netto-import og som i IDH rapporten også beskrives
som Danmarks samlede import af afskovningsfri soja. Dette betyder, at det ikke er den fysiske soja
importeret til Danmark, der overholder FEFAC SSG eller er garanteret afskovningsfri, men importen
kompenseres delvist gennem opkøb af RTRS kreditter. Det fremgår ikke af IDHs rapport, hvordan de
resterende 9 % opfylder FEFAC SSG, men der henvises til DAKOFO. Ifølge DAKOFO er det et bedste bud for
dansk import af soja, der opfylder FEFAC SSG som følge af importørernes egne indkøbspolitikker og
kommunikation med leverandører. Det har i forbindelse med indeværende udredning ikke været muligt at
finde data til at verificere mængden af certificeret soja importeret til Danmark, foruden RTRS kreditterne.
Foruden Arla, opkøbte Coop Danmark 211 RTRS kreditter i 2019, mens 3 nordiske og europæiske
virksomheder med tilstedeværelse i Danmark også har opkøbt kreditter: HK Scan (54.086 i 2018), Lidl
(211.746 i 2018), og Atria Scandinavia (5.000 i 2018).
8
RTRS kreditter giver ikke mulighed for direkte at tackle afskovningsproblematikker mm. i forbindelse med
sojaproduktionen, da varestrømmene for den certificerede soja og konventionelt dyrket soja ikke kan
adskilles. Dermed kan selve forbruget af den fysiske soja ikke adskilles fra den evt. problematiske
produktion. Britiske supermarkedskæder, der ellers har været blandt de første store virksomheder til at
opsætte mål for 100 % indkøb af ansvarligt producerede råvarer, har fornyligt måtte medgive overfor
avisen The Guardian, at den manglende sporbarhed for soja produceret i Argentina ikke tillader garantier
for afskovningsfri soja. Til samme avis bekræfter eksportører og repræsentanter fra Argentinas nationale
fødevaresikkerheds- og kvalitetsservice (SENASA) denne situation.
Kreditterne er på den anden side med til at finansiere producenter, der dyrker soja i overensstemmelse
med RTRS standarden, styrker selve initiativet og er med til at udvikle markedet for ansvarligt produceret
soja indtil værdikæden, sporbarhed og mekanismer for transparens er udviklet og implementeret. Med
RTRS’ udvikli g side la eri ge i og ed egy de de salg af ass-balance RTRS soja er det
forventeligt et spørgsmål om tid før også fysisk segregeret RTRS soja bliver tilgængeligt, lige som det
allerede er tilfældet ed ProTerra ertifi eret soja. RTRS’ ye regio ale kreditter, Soy Bra ds, er et led i
de e udvikli g. Arla’s fortsatte kø af kreditter i kluderer nu 50 % Soy4Brands, hvilket ifølge Arla er det
bedste alternativ til fysisk segregeret RTRS soja.
En række danske virksomheder, interesseorganisationer og offentlige kontorer er deltagende eller
støttende medlemmer i det nyoprettede Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, med DIEH i spidsen. Alliancen
har til formål at fremme ansvarligt produceret soja gennem etablering af og forpligtigelse til
fremdriftsplaner for indkøb af ansvarligt produceret soja. Alliancen henviser her til RTRS, ProTerra, ISSC +,
samt økologi. Alliancens arbejde kan muligvis også være med til at kvantificere dansk import af ansvarligt
produceret soja, så det fremadrettet bliver muligt at følge udviklingen baseret på data.
Referencer
ARLA. Pers. kommunikation. 11. oktober 2019.
Bosselmann, A.S., Jensen, M.V., Gylling, M., 2015. Proteinforbrug i danske konventionelle og økologiske
Husdyrproduktioner. IFRO Udredning Nr. 2015/02, s. 13.
DAKOFO. Pers. Kommunikation. 11. oktober 2019.
Guardian artikel: Tesco and M&S likely to have soya linked to deforestation in supply chains. 5. oktober
2019.
IDH, IUCN-NL, 2019. European Soy Monitor. Insights on the European supply chain and the use of
responsible and deforestation-free soy in 2017.
ITC 2018. The state of sustainable markets 2018. Statistics and Emerging Trends. International Trade Centre
(ITC), International Institute for Sustainable (IISD), Research Institute of Organic Agriculture (FiBL).
Oktober Geneve.
Profundo (2019). Setting the bar for deforestation-free soy in Europe. Marts 2019, H
RTRS. http://www.responsiblesoy.org/mercado/compradores-de-creditos/


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 24. oktober 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 51 (URU alm. del) stillet
den 27. september 2019 efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 51
”Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af den soja, der i dag importeres til Danmark, der er
certificeret, og hvilke certificeringsordninger der i så fald er tale om.”
Svar
Til besvarelse af spørgsmål 49, 50 og 51 (URU alm. del) har Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet udarbejdet vedlagte notat.
Mogens Jensen / Mikkel Dam Schwartz
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 51
Offentligt