Redegørelse om nordisk forsvarssamarbejde

Redegørelse nr. R 5 (10/10 2013) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 10/10 13 om nordisk forsvarssamarbejde.
(Redegørelse nr. R 5).
Forsvarsministeren (Nicolai Wammen):
INDLEDNING
Denne redegørelse om det nordiske forsvarssamarbejde er en
udbygning af regeringens redegørelse til Folketinget om det
nordiske samarbejde 2012-2013. Det gælder særligt afsnit 11
(»uformelt samarbejde«) med underoverskriften Udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitik samt civil samfundssikkerhed.
Redegørelsen er udarbejdet med henblik på at imødekom-
me et ønske fra delegationen ved Nordisk Råd og Forsvars-
udvalget om i efteråret 2013 at gennemføre en debat i Folke-
tinget med deltagelse af forsvarsministeren og udenrigsmini-
steren, medlemmer af delegationen ved Nordisk Råd og
medlemmer af forsvarsudvalget.
RAMMEN FOR DET NORDISKE FORSVARSSAMARBEJDE
Det nordiske forsvarssamarbejde har eksisteret siden 1950’er-
ne, oprindeligt med fokus på dels samarbejde inden for det
fredsbevarende område, dels informationsudveksling.
I dag foregår samarbejdet inden for rammerne af det »Me-
morandum of Understanding (MOU) on Nordic Defence Co-
operation (NORDEFCO)«, som Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige blev enige om i 2009. NORDEFCO samlede
således eksisterende generelle nordiske forsvarssamarbejde,
herunder Nordic Armaments Co-operation (NORDAC), Nor-
dic Coordinated Arrangement for Military Peace Support
(NORDCAPS) og Nordic Supportive Defence Structures
(NORDSUP).
Bag etableringen af NORDEFCO var et fælles ønske om at
udvikle og yderligere forfølge mulighederne for nordisk for-
svarssamarbejde med udgangspunkt i en politisk ambition
om en forstærket og langsigtet tilgang til forsvarsrelaterede
emner. Med det sigte etableredes NORDEFCO, som herefter
udgør den samlende ramme for det nordiske forsvarssamar-
bejde inden for de tre områder politik, kapabiliteter og opera-
tioner.
NORDEFCO er et forsvarssamarbejde, og ikke en alliance.
NORDEFCO er således ikke et alternativ til det samarbejde,
der foregår i henholdsvis NATO og i EU. NORDEFCO har in-
gen permanente strukturer som f.eks, et permanent sekretari-
at knyttet til samarbejdet. Sekretariatsopgaverne varetages af
det til enhver tid værende formandskabsland med bistand fra
de øvrige nordiske lande. Formandshvervet varetages for et
kalenderår ad gangen og går på skift mellem landene Dan-
mark, Finland, Norge og Sverige. Finland er formand for
samarbejdet i 2013, og Norge overtager hvervet i 2014.
Den politiske retning for og konkrete beslutninger vedrø-
rende det nordiske forsvarssamarbejde træffes af forsvarsmi-
nistrene på de normalt to årlige ministermøder. Forsvarsmi-
nistrene bistås, og ministermøderne forberedes af en embeds-
mandskomité, »Nordic Defence Policy Steering Committee«.
Den militære del af forsvarssamarbejdet er opdelt i en ræk-
ke konkrete samarbejdsområder. Dette arbejde koordineres af
»Nordic Military Coordination Committee« (NORDEFCO
MCC), der også har ansvar for at gennemføre og overvåge
den militære del.
Endvidere mødes departementscheferne for de nordiske
forsvarsministerier en gang om året. De nordiske landes for-
svarschefer mødes også hvert år.
Det fremgår af det »Memorandum of Understanding
(MOU) on Nordic Defence Cooperation«, hvormed NOR-
DEFCO blev etableret, at formålet med NORDEFCO er at
styrke de nordiske landes nationale forsvar, forfølge mulige
fælles synergier og at facilitere effektive fælles løsninger. Der
opregnes en række områder som genstand for det konkrete
samarbejde med NORDEFCO, idet det samtidig fremhæves,
at denne opregning ikke er udtømmende.
Det grundlæggende udgangspunkt for samarbejdet i
NORDEFCO er transparens, ikke-eksklusivitet, og at det er
åbent for deltagelse af alle nordiske lande. Endvidere at der
er en åbenhed over for en pragmatisk tilgang i forhold til, at
andre lande vil kunne deltage i aktiviteter og projekter under
NORDEFCO. Der er i de senere år etableret et samarbejde
mellem de nordiske og de tre baltiske lande inden for ram-
merne af NORDEFCO.
STATUS FOR DET NORDISKE FORSVARSSAMARBEJDE
PÅ KONKRETE OMRÅDER
Det nordiske forsvarspolitiske samarbejde er blevet uddybet
og intensiveret de senere år. Under det danske formandskab i
2012 for NORDEFCO var der fokus på at videreudvikle den
politiske dialog og på det konkrete samarbejde mellem de
nordiske lande. Danmark satte fra starten af fokus på fire om-
råder:
– »Smart Defence« og multilateralt samarbejde – herunder
samarbejde omkring taktisk lufttransport, fælles indkøb,
uddannelse og træning.
– Nordisk Industriseminar (NDIS 2012) – med fokus også på
emnerne energi, klima og miljø.
– Kapacitetsopbygning i Østafrika – udvikle og styrke det
eksisterende nordiske samarbejde omkring kapacitetsop-
bygning i Østafrika af afrikanske sikkerhedsstyrker.
– Arktis.
I forhold til enkelte samarbejdsområder kan følgende
fremhæves:
2
Nordisk Smart Defence og Multilateralt samarbejde
Der er stort potentiale i det nordiske kapacitetssamarbejde,
og der er på nuværende tidspunkt adskillige projekter under
udvikling. Der er sket markante fremskridt inden for dette
område det seneste år. Det lykkedes under det danske NOR-
DEFCO-formandskab i 2012 bl.a. at opnå enighed om en hen-
sigtserklæring (Letter of Intent) mellem de nordiske forsvars-
ministre om etablering af et samarbejde vedrørende taktisk
lufttransport tillige med identifikation af en række konkrete
områder, hvor der kan blive tale om fælles indkøb.
Hensigtserklæringen vedrørende et nordisk taktisk luft-
transportsamarbejde er et vigtigt konkret samarbejdsresultat.
Ambitionen for projektet er et samarbejde, der blandt andet
indebærer, at man arbejder på at »pulje« de nordiske trans-
portfly i en fælles nordisk pulje af flyvetimer, som deltagende
lande, ud fra en aftale på området, kan trække på i forbindel-
se med konkrete indsatser. Denne pulje af flyvetimer vil kun-
ne øge udnyttelsen af de nordiske taktiske transportflys ka-
paciteter. Samarbejdet kan blandt andet også omfatte fælles
uddannelse, vedligeholdelse og øvelser inden for taktisk luft-
transport. Formuleringen af en fælles aftale, der sætter ram-
merne for at pulje de nordiske taktiske transportfly kapacite-
ter, er i sin afsluttende fase med henblik på, at forsvarsmini-
strene på det kommende nordiske forsvarsministermøde
sidst på året i Finland vil kunne gøre status. Der arbejdes
også videre med at se på mulighederne af en eventuel etable-
ring af en fælles nordisk lufttransportkommando for den tak-
tiske lufttransportkapacitet.
Et andet område med betydeligt potentiale er arbejdet
vedrørende såkaldte »Fast Track« projekter. Projekterne ana-
lyserer mulighederne for fælles nordisk anskaffelse af bl.a.
gummibælter til bæltekøretøjer, håndvåbenammunition,
feltrationer og batterier.
Kapacitetsopbygning i Østafrika
De nordiske lande har siden 2009 koordineret de nordiske ka-
pacitetsopbygningsindsatser i Østafrika. Den nordiske støtte
har været rettet imod opbygningen af reaktionsstyrkeenhe-
den East African Standby Forces (EASF), der har sit hoved-
kvarter i Nairobi, Kenya. Sigtet med indsatsen er at sætte lan-
dene i regionen i stand til selv i højere grad at varetage sik-
kerhedsmæssige udfordringer i Afrika. Under det danske
formandskab for NORDEFCO i 2012 blev det besluttet at ar-
bejde videre med at udvikle den nordiske kapacitetsopbyg-
ningsindsats i Østafrika
For at styrke den nordiske indsats har NORDEFCO etable-
ret en fælles nordisk koordinationsstab bestående af nordiske
stabsofficerer (NACS), der er placeret i EASF hovedkvarteret
i Nairobi. Staben skal både koordinere den nordiske indsats
og indgå i partnerskab med både regionale og internationale
aktører for at få det bedst mulige udbytte ud af den nordiske
indsats.
Der er i nordisk regi blandt andet ydet støtte til en stor
feltøvelse for East African Standby Force i 2013. Det er også
hensigten at oprette kurser inden for blandt andet fredsmæg-
ling, »gender issues«, menneskerettigheder samt katastrofe-
håndtering.
Cyber
Med udgangspunkt i Stoltenberg-rapportens anbefalinger er
der etableret et operativt samarbejde omkring informations-
udveksling og støtte til imødegåelse af cybertrusler mellem
de nordiske »Computer Emergency Response Teams«. Her-
udover er der jævnligt møder på embedsmandsniveau mel-
lem de nordiske lande, hvor andre muligheder for samarbej-
de drøftes.
PERSPEKTIVER FOR DET NORDISKE FORSVARS-
SAMARBEJDE.
Regeringens holdning generelt til det nordiske samarbejde er
beskrevet i regeringens redegørelse til Folketinget om det
nordiske samarbejde 2012-2013. Denne holdning ligger i for-
længelse af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sam-
men«, hvoraf fremgår, at regeringen vil opprioritere det nor-
diske samarbejde, og at man derfor vil styrke bl.a. det nordi-
ske forsvarssamarbejde.
I forlængelse heraf arbejdes der aktivt på at styrke det nor-
diske forsvarssamarbejde inden for den eksisterende institu-
tionelle ramme, der udgøres af NORDEFCO. Det gælder
både i forhold til målsætningen om at styrke de nordiske lan-
des nationale forsvar og ønsket om, at de nordiske lande kan
spille en aktiv international rolle i forbindelse med fredsbeva-
rende aktiviteter samt freds- og konflikthåndtering, herunder
gennem kapacitetsopbygning som f.eks. i Østafrika.
I forhold til målsætningen om at styrke de nationale for-
svar er den globale økonomiske krise og sparekrav til forsva-
ret i sig selv et incitament til at se på mulighederne for et tæt-
tere nordisk samarbejde på f.eks. materielsiden, herunder i
forhold til udvikling og indkøb, således som det også sker i
forhold til NATO-lande.
I forhold til ønsket om at de nordiske lande kan spille en
aktiv international rolle i forbindelse med fredsbevarende ak-
tiviteter samt freds- og konflikthåndtering, skal dette ses i
forlængelse af regeringens ønske om, at Danmark fortsat skal
yde et aktivt bidrag til opretholdelse af international fred og
sikkerhed. Endvidere at regeringen derfor lægger vægt på, at
effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse gennemføres
på en måde, der muliggør, at Danmark fortsat kan levere
markante bidrag til internationale missioner.
Forudsætningen for et velfungerende nordisk forsvars-
samarbejde er, at rammerne og vilkårene for samarbejdet sva-
rer til de aktuelle udfordringer. Det er derfor vigtigt løbende
fordomsfrit at se på mulighederne for at forbedre rammerne
for samarbejdet, herunder den institutionelle ramme. Dan-
mark støtter derfor op om det finske NORDEFCO-formand-
skabs initiativ om i 2013 at se på de erfaringer om det nordi-
ske forsvarssamarbejde, som er høstet på baggrund af arbej-
det inden for rammerne af »Memorandum of Understanding
(MOU) on Nordic Defence Cooperation« fra 2009. Dette »ser-
vicecheck« af det nordiske forsvarssamarbejde forventes fore-
lagt de nordiske forsvarsministre på NORDEFCO-minister-
mødet til december 2013 med henblik på en drøftelse og
eventuel beslutning om justering af fx rammerne for det nor-
diske forsvarssamarbejde. De indledningsvise resultater af
dette servicecheck viser, at der formentlig kun vil være behov
for mindre justeringer af den institutionelle ramme og/eller
samarbejdsprocesserne. Servicechecket har hidtil bekræftet,
at én af årsagerne til den positive udvikling i det nordiske
forsvarssamarbejde er den fleksible og ubureaukratiske
struktur, der muliggør hurtig og smidig iværksættelse af fæl-
les projekter, når potentialet for dette identificeres.
Udgangspunktet for Danmark i forhold til det aktuelle ser-
vicecheck er vigtigheden af, at det nordiske forsvarssamar-
bejde forbliver ubureaukratisk og fortsat er baseret på de
grundlæggende principper om transparens, ikke-eksklusivi-
tet, og at samarbejde er åbent for deltagelse af alle nordiske
3
lande. For den danske regering er det endvidere vigtigt, at
udgangspunktet for det nordiske forsvarssamarbejde er, at
det kan skabe merværdi, således at samarbejde i forhold til
konkrete projekter og aktiviteter bliver et positivt tilvalg for
det enkelte nordiske land.
Danmark er positiv over for mulighederne for i den kom-
mende tid at opstille mere langsigtede mål for det nordiske
forsvarssamarbejde i stedet for som nu, hvor der i betydeligt
omfang arbejdes på baggrund af formandskabsprioriteterne.
Mere langsigtede mål vil derfor også kunne skabe mere kon-
tinuitet i arbejdet. Danmarks position vil have sit naturlige
afsæt i det stærke værdi- og interessefælleskab, som det nor-
diske samarbejde hviler på, og det faktum, at det nordiske
forsvarssamarbejde netop er et samarbejde og ikke en for-
svarsalliance.
Hermed slutter redegørelsen.