BUU alm. del - svar på spm. 39 om kommentar til materiale fra foretrædet med VERDENSTIMEN om at Danmark endnu ikke lever op til delmål 4.7 i FN's Verdensmål, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 39)
Aktører:
BUU alm. del - svar på spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/BUU/spm/39/svar/1600419/2094024.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 24. oktober 2019 Sags nr.:19/14295 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på spørgsmål 39 (Alm. del): I brev af 26. september 2019 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål: Vil ministeren kommentere materiale fra foretrædet med VERDENS- TIMEN om, at Danmark endnu ikke lever op til delmål 4.7 i FN's Ver- densmål om et lands ansvar for at børn og unge undervises i FN's Ver- densmål, bæredygtig udvikling og verdensborgerskab, jf. BUU alm. del - bilag 43. Svar: Verdensmål 4.7 lyder: ”Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme en bæredyg- tig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønne- ne, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæ- redygtig udvikling”. FN’s Verdensmål udtrykker et sæt temaer, hvor der er fokus på ligestil- ling, menneskers forhold til hinanden og til naturen samt demokratisk dannelse. Mål 4.7 beskriver ikke en national forpligtelse til at undervise i Verdensmålene generelt, men i stedet en forventning om, at eleverne kender til de temaer, som målet beskriver. I Danmark har vi ikke et cen- tralt fastsat curriculum, og generelt bestemmes det ikke fra centralt hold, hvordan eller i hvilket indhold eleverne skal undervises. I stedet har lærerne i folkeskolen frihed til at tilrettelægge undervisningen inden for rammerne af folkeskoleloven herunder formålsparagraffen, Fælles Mål for fagene, kanoner mv. I det danske undervisningssystem er der fokus på de samme elementer som dem, der fremgår af FN’s Ver- densmål, dog uden nødvendigvis at bruge verdensmålsretorikken. Det fremgår blandt andet af folkeskolens formålsparagraf, at eleverne skal have ”forståelse for andre lande og kulturer”, ”menneskets samspil med Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling) BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt 2 naturen” og ”deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”. Fælles Mål fastsætter de kompetencer, elever- ne skal opnå, men ikke hvordan eleverne skal opnå dem, eller hvordan lærerne skal tilrettelægge undervisningen. Det fremgår af Fælles Mål for samfundsfag, historie og det obligatoriske tværgående emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF), at der skal undervises i menneskerettigheder fx i relation til borgeres rettigheder og pligter i Danmark såvel som internationalt. Af den obligatoriske historiekanon fremgår det, at der skal undervises i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne mindst en gang i løbet af de klassetrin, hvor eleverne har historie. Endelig indgår i sam- fundsfag de obligatoriske færdigheds- og vidensområder Økonomisk vækst og bæredygtighed samt Kultur. Den viden og de færdigheder, som udtrykkes i delmål 4.7, indgår derfor allerede i folkeskolens formål og i en række af folkeskolen fag og obligatoriske emner. Børne- og Under- visningsministeriet understøtter desuden det danske netværk af UNE- SCO Verdensmålsskoler, som er forpligtede til at udvikle undervisning med udgangspunkt i verdensmålene. Det samme kan siges om de gymnasiale uddannelser, hvor det er en del af formålsparagraffen, at undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og at undervisningen skal styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for det globale per- spektiv. I ministeriets vejledning i Globale Kompetencer (2019) frem- hæves FN’s verdensmål som et godt eksempel på et emne, der kan op- bygge elevernes kompetencer inden for globalt medborgerskab og bære- dygtighed. Arbejdet med de globale kompetencer skal adressere pro- blemstillinger som klimaforandringer og fattigdom, samt gøre eleverne i stand til at agere som demokratiske borgere i en global verden. Erhvervsuddannelserne tilrettelægges med det formål, at eleverne opnår en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, samti- dig med at uddannelsen bidrager til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt give eleverne viden om internationale forhold. Eleverne vil både i løbet af uddannelsen og efterfølgende som uddannede håndværkere på det danske arbejds- marked få arbejdsopgaver med relation til bæredygtighed samt viden og praktisk erfaring med at omgå andre mennesker uanset køn, etnicitet og religion, fordi det danske arbejdsmarked ofte afspejler befolkningens demografiske sammensætning. De værdier, som udtrykkes i FN’s Ver- densmål, realiseres således også i den danske erhvervsuddannelse. Der er endnu ikke udviklet indikatorer for opfyldelseskriterier for Ver- densmål 4.7, men arbejdet er i gang i FN og i europæisk regi. 3 Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil