SUU alm. del - svar på spm. 271 om regeringen påtænker andre og yderligere tiltag - ikke mindst i forhold til overmedicinering og polyfarmaci - end Styrelsen for Patientsikkerheds almindelige tilsyn med behandlingssteder i psykiatrien, svarende til de tilsyn de i øvrigt har med øvrige autoriserede sundhedspersoner, der er underlagt styrelsens tilsyn, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 271 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 271:
”Hvad er ministerens kommentar til Helle Munch Oldefars henvendelse til udvalg af
22/9-19, og påtænker regeringen andre og yderligere tiltag - ikke mindst i forhold til
overmedicinering og polyfarmaci - end Styrelsen for Patientsikkerheds almindelige til-
syn med behandlingssteder i psykiatrien, svarende til de tilsyn de i øvrigt har med øv-
rige autoriserede sundhedspersoner, der er underlagt styrelsens tilsyn? ”
Svar:
Det er vigtigt at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndte-
ring af lægemidler – og jo flere lægemidler en patient indtager, jo større risici er der
for fejl, og jo større krav skal der stilles til håndteringen af lægemidlerne.
Indtag af mange lægemidler er stærkt forbundet med større risiko for behandling
med uhensigtsmæssige (forkerte) lægemidler, nedsat compliance (indtagelse af me-
dicinen som foreskrevet) og en øget risiko for interaktioner og bivirkninger.
Både læger og andre sundhedsprofessionelle, herunder relevant personale i kommu-
nerne kan få gavn af redskaber og initiativer til at følge op på den medicinske be-
handling, der er ordineret, fx i form af medicingennemgange samt medicinafstemning
og medicinhåndtering.
Det er vigtigt, at lægen ved lægemiddelordinationer vurderer indikationen, kontrain-
dikationer og risiko for bivirkninger samt tager stilling til mulige interaktioner med øv-
rige lægemidler og kosttilskud, som patienten anvender. Det er også lægens ansvar,
at patienten bliver informeret og samtykker til lægemiddelbehandlingen.
Lægen skal herudover sikre, at lægemiddelordinationen er tydelig, så den, der skal
varetage håndteringen af lægemidlet, er i stand til at udføre opgaven korrekt. Lægen
skal derfor altid angive indikationen for behandlingen, lægemidlets navn (handelsnav-
net), lægemiddelform, styrke (hvis lægemidlet findes i flere styrker), enkeltdosis, do-
seringshyppighed (evt. tidspunktet), hvornår behandlingen skal seponeres/ophøre og
eventuelt administrationsvejen.
På bosteder, hvor der er en fast tilknyttet læge, er lægen ansvarlig for, at den over-
ordnede administrative ledelse har udarbejdet de nødvendige instrukser for en fagligt
forsvarlig tilrettelæggelse af håndteringen af lægemidler. Lægen har også ansvaret
for, at ledelsen sikrer, at medhjælpere, der håndterer lægemidler, er instrueret og
oplært heri, samt for at føre relevant tilsyn med medhjælperne.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 23-10-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLLFR
Sagsnr.: 1908270
Dok. nr.: 1001876
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 271
Offentligt
Side 2
På steder uden en fast tilknyttet læge, er det stedets overordnede administrative le-
delse, der skal sikre, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser for en fagligt for-
svarlig tilrettelæggelse af håndteringen af lægemidler. Den administrative ledelse skal
også sikre, at medhjælperne er instrueret i, hvordan de skal reagere ved tvivl om en
lægemiddelordination, og hvilken lægemiddelhåndtering de som udgangspunkt ikke
kan varetage fagligt forsvarligt.
På bosteder og institutioner, hvor medhjælperne ikke har en relevant sundhedsfaglig
uddannelse, skal lægen i forbindelse med ordination af et lægemiddel vurdere, om
der er et behov for instruktion af medhjælperne, fx instruktion i observation af pati-
enten, eller om patienten skal henvises til hjemmesygeplejen eller hospitalet.
I forbindelse med satspuljen for 2017-2020 blev der desuden afsat i alt 10,2 mio. kr.
til et forsøg med et medicinfrit afsnit i psykiatrien. Formålet med forsøget er at af-
prøve behandlingsmetoder, herunder former for terapi og aktiviteter, der kan have
en effekt på en ned- eller udtrapning af medicinsk behandling. I samme satspulje blev
der også afsat midler til en evaluering af forsøget, der skal bidrage med ny viden på et
område, hvor der i forvejen er sparsom viden. Den faglige indsats skal dokumenteres,
og der skal tilvejebringes viden om, hvordan regionerne kan implementere og
arbejde med medicinnedtrapning i psykiatrien.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Maja Sørensen