L 38 - svar på spm. 31 om at bekræfte, at loven ikke medfører, at man vil miste sit statsborgerskab, fordi man har kæmpet for styrker, som Danmark ikke er i konflikt med, selv om det måtte være forbudt at gøre efter dansk lovgivning m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/1
24. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 15716
Akt-id 1067667
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 24. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 31 til
L 38 (alm. del) efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF) til udlændinge- og integrations-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 31 til L 38:
Kan ministeren bekræfte, at loven ikke medfører, at man vil miste sit statsborger-
skab, fordi man har kæmpet for styrker, som Danmark ikke er i konflikt med, selv-
om det måtte være forbudt at gøre efter dansk lovgivning f.eks. pga. forbud om at
opholde sig i en bestemt krigszone)?
Baggrunden for spørgsmålet er, at vi ikke ønsker, at man skal miste sit statsbor-
gerskab for at have kæmpet for lande som eksempelvis Israel, USA, Frankrig eller
kurderne under den nuværende sikkerhedspolitiske situation, hvor ingen af disse
lande er i konflikt med Danmark. Sigtet med loven må være, at man mister sit
statsborgerskab, hvis man kæmper med Islamisk Stat, Taliban eller andre styrker,
som Danmark er i konflikt med. Velvidende at det kan ændre sig, hvem der er
Danmarks venner og fjender, og at de nævnte lande og styrkers status som Dan-
marks modstandere eller allierede derfor ikke er permanent.
Svar:
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelser til af Folke-
tingets Indfødsretsudvalgs spørgsmål nr. 5 og 6 til L 38 og spørgsmål nr. 16 (alm.
del), som vedhæftes.
For så vidt angår personer, der har kæmpet for eksempelvis Israel, USA, Frankrig
eller kurderne imod IS, kan det ikke i sig selv føre til administrativ fratagelse af
statsborgerskab, medmindre man i forbindelse hermed har udvist en handlemå-
de, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Mattias Tesfaye /
Louise Hauberg Wilhelmsen
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt


Ministeren
Side 1/1
23. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 15590
Akt-id 1061050
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 6 til L
38 efter ønske fra Halime Oguz (SF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6 til L 38:
Vil ministeren - og i givet fald hvordan vil ministeren sikre, at personer, der er
udrejst til f.eks. Syrien som journalister, nødhjælpsarbejdere, har deltaget på
dansk side eller vores allieredes side eller er kurdere, ikke risikerer at få frataget
deres danskske stat borgerskab som en følge af reglerne, der fremgår af lovforsla-
get?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 16 (alm. del) fra Indfødsretsudvalget,
som vedlægges, idet det bemærkes, at journalistisk arbejde og nødhjælpsarbejde i
Syrien ikke kan føre til administrativ fratagelse af statsborgerskab, medmindre
man i forbindelse hermed har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
landets vitale interesser.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt


Ministeren
Side 1/1
23. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 15580
Akt-id 1060847
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 5 til L
38 efter ønske fra Morten Dahlin (V) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til L 38:
Hvordan vil lovforslaget stille danske statsborgere der har meldt sig til Fremmed-
legionen og deraf er blevet sendt i kamp i f.eks. Syrien eller Irak?
Svar:
Der henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 16 (alm. del) stillet af Indfødsretsud-
valget, som vedlægges.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt


Ministeren
Side 1/2
21. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 15412
Akt-id 1058279
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
Kan ministeren udelukke, at personer, der har deltaget i kamphandlinger på f.eks.
de kurdiske militsers side, og som på intet tidspunkt har tilsluttet sig terrororgani-
sationer eller lignende, kan blive ramt af en administrativ frakendelse af dansk
statsborgerskab, hvis regeringens udkast til lovforslag om ændring af reglerne for
frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab, jf. IFU alm. del - bilag 7, vedta-
ges?
Svar:
Bestemte grupper af personer kan ikke på forhånd udelukkes, da anvendelsen af
bestemmelsen afhænger af, om en person konkret har udvist en handlemåde,
som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Med muligheden for fratagelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemå-
de, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil der f.eks. kunne ske
fratagelse i de tilfælde, hvor en dansk statsborger uden tilladelse indrejser eller
opholder sig i et område, hvor der er indrejse- og opholdsforbud, og hvor det vur-
deres, at den pågældende i den forbindelse har udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for landets vitale interesser.
Det afgørende er således, om pågældende har udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for la dets vitale i teresser. For uleri ge ”ha dle åde, so er til
alvorlig skade for la dets vitale i teresser” sta er fra Europarådets ko ve tio
af 6. november 1997 om statsborgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i
hvilke tilfælde en kontraherende stats nationale lovgivning må indeholde be-
stemmelser om fortabelse af statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en
kontraherende stat. Den foreslåede bestemmelse skal således praktiseres i over-
ensstemmelse hermed.
Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 38 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Side 2/2
Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen alene, at bestemmelsen
omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser
(f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almin-
delig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.
Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der kan
ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne
begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets
vitale interesser.
Handlemåden skal være egnet til at påvirke staten negativt for at kunne føre til
fratagelse. Ved vurderingen af, om der er tale om handlemåde, som er til alvorlig
skade for landets vitale interesser, vil det kunne indgå, om handlemåden er krimi-
naliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Således vil eksempelvis tilslutning til en
væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, terrorisme, herun-
der træning, instruktion eller på anden måde oplæring af en person til at begå
eller fremme terrorhandlinger og handlinger, der sigter til ved udenlandsk bi-
stand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen eller
sætte den ud af kraft, kunne danne grundlag for administrativ fratagelse. Det
bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse, at vedkommende
er blevet dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens
kapitel 12 og 13.
Det vil ikke ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om administrativ fra-
tagelse skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af
en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der fore-
ligger det til domfældelse fornødne forsæt. Det vil således alene være gerningsbe-
skrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handle-
måde er til alvorlig skade for landets vitale interesser.
Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen
gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er af lignende ka-
rakter, vil kunne føre til administrativ fratagelse, hvis den udviste handlemåde er
til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det forudsættes i den forbindelse, at
fratagelsen sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,
herunder statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen