UUI alm. del - svar på spm. 180 om der vil ske indskærpelser eller ændringer af retningslinjer i forbindelse med Folketingets Ombudsmands konstatering af, at politiet ved to konkrete tvangsmæssige udsendelser af udlændinge har undladt løbende at vurdere behovet for magtanvendelse, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse - spm. 180 UUI.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UUI/spm/180/svar/1600273/2093828.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 180 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
26. september 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. oktober 2019
Kontor: Internationalt Politikon-
tor
Sagsbeh: Sofia Regina Lausten
Manili
Sagsnr.: 2019-0032/40-0364
Dok.: 1246327
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 180
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 180 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil der ske indskærpelser eller ændringer af retningslinjer i for-
bindelse med Folketingets Ombudsmands konstatering af, at po-
litiet ved to konkrete tvangsmæssige udsendelser af udlændinge
har undladt løbende at vurdere behovet for magtanvendelse, her-
under brugen af håndledsstrips (der henvises til Ombudsman-
dens udtalelse af 10. september 2019 ”Politiet skal løbende
genoverveje, om der er behov for at bruge magt under udsendel-
ser”, https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/be-
hov_for_magt_under_udsendelser/ )?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Den 17. december 2018 modtog Rigspolitiet Folketingets Om-
budsmands gennemgang af afsluttede udsendelsessager i 2016
og 2017. Ombudsmanden orienterede i den forbindelse Rigspo-
litiet om, at han havde gennemgået i alt 77 afsluttede sager om
tvangsmæssig udsendelse fra 2016 og 2017. Ombudsmanden
havde i den forbindelse udskilt fem sager til særskilt behand-
ling. De øvrige 72 sager gav ikke ombudsmanden anledning til
at foretage sig yderligere.
Den 27. juni 2019 og den 9. september 2019 modtog Rigspoli-
tiet Folketingets Ombudsmands udtalelse i to af de fem nævnte
tvangsudsendelser. I de to pågældende sager har ombudsman-
den konkluderet, at den fulde udstrækning af magt ikke fremstår
nødvendig. Ombudsmanden understregede på den baggrund
blandt andet, at politiet under en udsendelse løbende bør over-
veje, om det fortsat er nødvendigt at bruge magt.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiet på bag-
grund af Folketingets Ombudsmands udtalelser den 4. oktober
2019 har opdateret ”Vejledning om ledsagede udsendelser med
fly”, herunder præciseret, at politiet løbende skal foretage en
vurdering af, hvorvidt magtanvendelsen er nødvendig og pro-
portional. Ved vurderingen af f.eks. sikkerhed og flugtrisiko kan
politiet inddrage erfaringer som en del af vurderingen. Rigspo-
litiet har i den forbindelse understreget, at vurderingen i alle til-
fælde også skal basere sig på det konkrete og individuelle for-
løb, herunder udlændingens adfærd.”
Politiet skal naturligvis kun bruge magt, når det er nødvendigt og proportio-
nalt, og jeg er tilfreds med, at Rigspolitiet på baggrund af Folketingets Om-
3
budsmands kritik har opdateret retningslinjerne for ledsagede udsendelser
med fly.