Ændringsforslag nr. 5 af stillet den 23.10.2019 uden for betænkningen

Tilhører sager:

Aktører:


    AX23737

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l38/20191_l38_aendringsforslag_beh22093763.pdf

    Ændringsforslag stillet den 23. oktober 2019 uden for betænkningen
    Ændringsforslag
    til 2. behandling af
    Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven
    (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
    Af udlændinge- og integrationsministeren:
    Til § 2
    5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 58 g, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
    »6) udlændingen har fået frataget sin danske indfødsret i
    medfør af § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret,«.
    Nr. 6-8 bliver herefter nr. 7-9.«
    [Indberetning til Schengeninformationssystemet (SIS II)]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 5
    Med ændringsforslaget foreslås det, at Rigspolitiet frem-
    over skal indberette en udlænding, der ikke er statsborger i
    et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæ-
    iske Union, som uønsket til SIS II, hvis den pågældende ad-
    ministrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab efter
    den foreslåede bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk.
    3.
    Betingelserne for at foretage indberetning om nægtelse af
    indrejse og ophold til SIS II følger af Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december
    2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af
    Schengen-informationssystemet (SIS II) med senere ændrin-
    ger.
    Efter forordningens artikel 24 optages oplysninger om
    tredjelandsstatsborgere, om hvilke der er foretaget en indbe-
    retning med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold, i
    SIS II på grundlag af en national indberetning, som bygger
    på en afgørelse truffet af de kompetente administrative myn-
    digheder eller domstole i overensstemmelse med procedure-
    bestemmelserne i national lovgivning på grundlag af en in-
    dividuel vurdering. Anke af sådanne afgørelser sker i over-
    ensstemmelse med national lovgivning. Disse afgørelser kan
    bl.a. bygge på, at den pågældende tredjelandsstatsborgers
    tilstedeværelse i medlemsstaten kan udgøre en trussel for
    den offentlige orden eller sikkerhed eller for den nationale
    sikkerhed.
    Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde-
    ring, at forordningens artikel 24 gør det muligt at indberette
    udlændinge, der ikke er statsborgere i et Schengenland eller
    et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ad-
    ministrativt har fået frataget dansk statsborgerskab efter den
    foreslåede bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3,
    som uønskede til SIS II.
    Det forudsættes, at indberetningen af den pågældende til
    SIS II løbende forlænges af Rigspolitiet.
    Annulleres afgørelsen om administrativt at fratage dansk
    statsborgerskab efter den foreslåede bestemmelse i indføds-
    retslovens § 8 B, stk. 3, eller opnår udlændingen opholdstil-
    ladelse eller opholdsret her i landet eller i et andet Schen-
    genland, skal Rigspolitiet foranledige, at indberetningen til
    SIS II slettes.
    Det forudsættes, at udlændingemyndighederne, umiddel-
    bart efter at der er truffet afgørelse om administrativ frata-
    gelse af dansk statsborgerskab efter den foreslåede bestem-
    melse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, underretter Rigspoli-
    tiet.
    Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2019-20
    AX023737