Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 23. oktober 2019

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 23. oktober 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven
(Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 4 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, SF og NB) indstiller,
at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forret-
ningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra of-
fentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til
2. behandling, fra bestemmelsen i § 12, stk. 1, således at 2.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1. be-
handling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. be-
handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand-
ling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå
30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages
ved 3. behandling.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S og V) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller lovforsla-
get til vedtagelse med de under nr. 1-3 stillede ændringsfor-
slag. Mindretallet stemmer imod det under nr. 4 stillede æn-
dringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (RV) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Min-
dretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Min-
dretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for
de stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (KF) vil ved 2. behandling
af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de
stillede ændringsforslag.
Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bakker op om lovforsla-
get, som er en udmøntning af den politiske aftale, som den
tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti indgik i for-
året 2019. Med lovforslaget bliver det muligt at fratage
statsborgerskabet administrativt fra fremmedkrigere, mens
de stadig opholder sig i udlandet. Det er helt afgørende for
Venstre, at mennesker, som har vendt Danmark ryggen og
kæmpet mod demokrati og frihedsrettigheder, ikke kommer
tilbage til Danmark. Samtidig står Venstre også vagt om
retssikkerheden, og derfor har det været vigtigt for Venstre
at finde den nødvendige balance, så der sikres en reel ad-
gang til domstolsprøvelse af afgørelsen om administrativt at
fratage statsborgerskabet. Vi mener, at der med muligheden
for, at Københavns Byret undtagelsesvis kan tillade, at afgø-
relsen indbringes for retten efter 4 uger, er fundet en fornuf-
tig balance.
Med den tilspidsede situation i Syrien er der behov for at
gennemføre lovgivningen hurtigt. Det betyder så samtidig,
at det er nødvendigt at fravige de almindelige processer for
en grundig lovbehandling, hvilket Venstre beklager, og der-
for har det været afgørende for Venstre, at lovforslaget inde-
holder en solnedgangsklausul, så Folketinget inden for en
kortere årrække får anledning til igen at drøfte spørgsmålet
grundigt. Vi er derfor tilfredse med, at ministeren under lov-
Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2019-20
AX023736
behandlingen har imødekommet ønsket om en solnedgangs-
klausul.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det
er nødvendigt at forsvare landet imod farlige fremmedkrige-
re ved at kunne tage statsborgerskabet fra dem. Derfor støt-
ter Dansk Folkeparti lovforslaget. Muligheden for fratagelse
af statsborgerskab bør dog kunne benyttes over for både
fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab og fremmed-
krigere med et enkelt statsborgerskab. Lovforslaget er derfor
ikke tilstrækkeligt, og Dansk Folkeparti agter derfor uden
for betænkningen at stille ændringsforslag til lovforslaget, så
det kommer til at omfatte alle fremmedkrigere. Det er prak-
tisk og hurtigt, at ministeren kan foretage fratagelsen af
statsborgerskabet administrativt. Men på længere sigt er det
vigtigt at arbejde videre på, at give Folketinget i form af
Indfødsretsudvalget mulighed for at fratage statsborgerska-
bet i bestemte situationer.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er grundlæg-
gende sympatisk indstillet over for det presserende rationale,
der ligger bag, at regeringen fremsætter dette forslag. Derfor
har SF også indvilliget i at hastebehandle lovforslaget, selv
om partiet mener, at det ikke er en praksis, som må danne
præcedens. De tidligere krigere i Islamisk Stats hær udgør
en direkte og betragtelig sikkerhedsrisiko for Danmark og
har endvidere bevist, at de ikke ønsker det tilhørsforhold til
Danmark, de hævdede at ønske, da de ansøgte om dobbelt
statsborgerskab. SF noterer sig, at der ifølge den uafhængige
juridiske tænketank Justitias direktør, Jacob Mchangama, er
tale om, at truslen fra såkaldte fremmedkrigere, der har
kæmpet for IS, er reel, konkret og overhængende grundet
den ustabile situation i Syrien. Forskning peger f.eks. på, at
fremmedkrigere er i stand til at udføre mere dødelige terro-
rangreb end personer, der ikke har kamperfaring. Den vur-
dering deler SF, men partiet noterer sig også Justitias og
Dommerforeningens ønsker til ændringer af regeringens
lovforslag, som vil sikre en bedre balance mellem beskyttel-
se af Danmark og beskyttelse af Danmarks retssikkerhed.
Det drejer sig for det første om en nøjere afgrænsning, der
tydeliggør, at loven ikke er beregnet på at ramme nød-
hjælpsarbejdere, journalister eller Danmarks allierede – her-
under selvfølgelig også kurdere. For det andet drejer det sig
om, at den mulighed for domstolsprøvelse, der eksisterer i
lovforslaget, bliver mere end blot illusorisk, og at der derfor
bliver indført en automatisk domstolsprøvelse eller en mar-
kant dispensationsordning eller udvidelse af fristen for at
indbringe sagen for domstolen. For det tredje drejer det sig
om, at loven vedtages med en såkaldt solnedgangsklausul,
der sikrer, at loven automatisk kommer til genovervejelse i
Folketinget efter en kort periode. SF vil aldrig acceptere, at
Danmark gør mennesker funktionelt statsløse. Regeringens
vilje til at imødekomme disse forslag vil være afgørende for
SF´s holdning til lovforslaget, og derfor tager partiet ende-
ligt stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovfor-
slaget og tager afstand fra, at et forslag, der bryder med af-
gørende retsprincipper, gennemføres ved en hasteprocedure
uden en ordentlig høringsfase og Folketingets normale fris-
ter for behandlingen af lovforslag.
At udstyre en minister med kompetence til administrativt
at frakende statsborgerskab i stedet for – som hidtil – at lade
spørgsmålet være op til en domstol rokker afgørende ved
magtens tredeling. Der forskydes magt fra den dømmende
til den udøvende magt – til skade for retssikkerheden.
Et statsborgerskab vil fremover kunne frakendes, uden at
der er ført bevis for skyld, og det vil kunne ske på baggrund
af oplysninger, der er så hemmelige, at hverken offentlighe-
den, den person, sagen vedrører, eller i særlige tilfælde ud-
lændinge- og integrationsministeren må kende dem. Det er
et brud med princippet om, at en anklaget er uskyldig, indtil
der ved en domstol er ført bevis for den pågældendes skyld.
Det princip ønsker Enhedslisten fastholdt.
Enhedslisten noterer sig, at der i lovforslaget er indbyg-
get en adgang til efterfølgende indbringelse af en frakendel-
se for en domstol, men denne adgang er begrænset af en
uacceptabelt snæver tidsfrist og omgærdet med retssikker-
hedsmæssigt problematiske regler om »særlige advokater«
og hemmelige oplysninger, som den person, som sagen ve-
drører, ikke må kende. Retssikkerheden i sådanne processer
er i sagens natur begrænset, og Enhedslisten ønsker ikke at
medvirke til deres indførelse.
Nye Borgerlige
For Nye Borgerliges medlem af udvalget er det afgøren-
de, at denne lov vil løse problemet, som er, at danskerne i
deres eget land trues på deres sikkerhed og tryghed af mus-
limske indvandrere og deres efterkommere, som Folketin-
gets politikere tidligere grundet grove fejlbedømmelser har
tildelt statsborgerskab efter gældende regler, men som har
vist sig overhovedet ikke at dele danske værdier, men tvært-
imod har vendt sig mod Danmark og tilsluttet sig en isla-
misk militant organisation baseret på islamiske værdier og
aktivt deltaget i kampe rettet mod danske soldater og Dan-
marks allierede.
Derfor har Nye Borgerlige ønsket, at loven giver mulig-
hed for fratagelse af et tildelt dansk statsborgerskab, selv om
vedkommende i så fald vil blive statsløs, og at loven med
sikkerhed vil omfatte alle tidligere IS-krigere med dansk
statsborgerskab, der allerede opholder sig her i landet, samt
at regeringen med lovens vedtagelse samtidig sikrer sig, at
de personer, der frakendes dansk statsborgerskab, kan og vil
blive fjernet fra dansk territorium, og indtil det sker, sikrer
sig, at de holdes afsondret fra samfundet.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et fler-
tal (udvalget med undtagelse af KF):
2
Til § 1
1) I det under nr. 1 foreslåede § 8 B, stk. 4, ændres i 2.
pkt. »udleveres« til: »videregives«.
[Lovteknik]
2) I det under nr. 1 foreslåede § 8 B, stk. 4, indsættes i 2.
pkt. efter »anmodning«: »fra udlændinge- og integrationsmi-
nisteren«.
[Lovteknik]
3) I den under nr. 3 foreslåede § 8 F ændres i stk. 10, 2.
pkt., »pågældende« til: »den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået
frataget sin danske indfødsret,«.
[Lovteknik]
Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et fler-
tal (S, V, RV, SF og EL):
Til § 3
4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Loven ophæves den 1. juli 2021, medmindre an-
det bestemmes inden denne dato.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Udløbsklausul]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget skyldes et ønske om at anvende en
ensartet sprogbrug og er således af lovteknisk karakter. Or-
det »videregives«, som vurderes at være mest retvisende,
anvendes allerede et andet sted i samme bestemmelse. Den
foreslåede ændring indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det at tydeliggøre, at det
er udlændinge- og integrationsministeren, der i visse sager
kan anmode justitsministeren om at vurdere, om den pågæl-
dende efter stk. 3 må anses for at have udvist en handlemå-
de, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Den
foreslåede ændring indebærer ingen materielle ændringer og
er af lovteknisk karakter.
Til nr. 3
Ændringsforslaget skyldes et ønske om at anvende en
ensartet sprogbrug. Definitionen »den, der efter § 8 B, stk.
3, har fået frataget sin danske indfødsret« er konsekvent an-
vendt i resten af den foreslåede § 8 F. Den foreslåede æn-
dring indebærer ingen materielle ændringer og er af lovtek-
nisk karakter.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslaget ophæ-
ves automatisk den 1. juli 2021, medmindre andet bestem-
mes inden denne dato. Ændringsforslaget indebærer, at de i
§§ 1 og 2 indeholdte ændringer af lov om dansk indfødsret
og udlændingeloven og dermed muligheden for administra-
tivt at fratage statsborgerskab automatisk ophæves den 1. ju-
li 2021, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlæn-
ge reglernes gyldighedsperiode. Det forudsættes i den for-
bindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af lovæn-
dringerne skal foretages en vurdering af omfanget af lovens
anvendelse, lovens effektivitet, lovens konsekvenser for
retssikkerheden og andre landes erfaringer.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2019 og var til
1. behandling den 23. oktober 2019. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 14. oktober 2019 dette udkast til udvalget, jf.
IFU alm. del – bilag 7. Den 22. oktober 2019 sendte udlæn-
dinge- og integrationsministeren høringssvarene og et hø-
ringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 30 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse. Ministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-14, 17-20 og
22. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2. be-
handling. Inden lovforslaget blev fremsat i Folketinget, blev
26 spørgsmål stillet på alm. del. Disse spørgsmål fremgår af
L 38 – bilag 2.
Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Andreas Steenberg (RV) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Jan E. Jørgensen (V) nfmd.
Morten Dahlin (V) Marcus Knuth (V) Martin Geertsen (V) Marie Krarup (DF) fmd. Morten Messerschmidt (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Mette Thiesen (NB)
3
Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 43
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Alternativet (ALT) 5
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4