SUU alm. del - svar på spm. 270 om problemer med at bevilge voksne diabetes 1-patienter glukosesensorer, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 270 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 270:
”Vil ministeren tage initiativ til at de (lovgivningsmæssige) problemer med at bevilge
voksne diabetes 1-patienter glukosesensorer afhjælpes, når en læge klart har beskre-
vet, at den kan forbedre både livskvalitet og stabilitet i sygdommen, således at man
undgår, at deres ansøgninger strander i kommunale- og regionale slagsmål, om det er
et hjælpemiddel eller behandlingsredskab, eller i nidkære kommunale henvisninger
til ”A kestyrelse s pri ipafgørelse 30-17 om hjælpemiddel - behandlingsredskab –
lodsukker åleapparat”?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at Danske Regioner har udarbejdet nye retningslinjer
for udlevering af glukosemålere til voksne med type 1-diabetes.
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner,
som oplyser følgende vedr. de nye retningslinjer:
”Gældende retningslinjer for udlevering af flash glukosemålere i regionerne
Alle voksne patienter med type 1-diabetes og en HbA1c over 70 mmol/mol tilbydes
en flash glukosemåler (FGM).
Patientens glykæmiske status kan dog ikke stå alene. Enhver tildeling af FGM sker på
baggrund af en konkret vurdering af den enkelte patient, uanset hvordan retningslin-
jerne for tildeling ellers bliver fastsat. Her skal faktorer som glykæmisk status, konkur-
rerende lidelser, senkomplikationer, psykiske lidelser, handicaps og demens tages ind
i vurderingen, foruden særlige problemstillinger som stikkeangst eller angst for hypo-
glykæmi. Denne overordnede anbefaling flugter med, hvordan alle behandlingsred-
skaber tildeles.
Øvrige retningslinjer om udlevering af FGM
Fra 2018 har alle børn og unge fået mulighed for at få en FGM fra regionen. Børn og
unge, der får udleveret en FGM, kan beholde den, når de er blevet voksne.
Beslutningsproces
Prioriteringsopgaven for regionerne har været at definere, hvornår det ud fra både et
fagligt- og et økonomisk hensyn kan begrundes, at man udleverer et behandlingsred-
skab på linje med insulinpumper, kontinuerte glukosemålere og øvrige behandlings-
redskaber til specifikke patientgrupper.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 23-10-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPANS
Sagsnr.: 1908227
Dok. nr.: 994556
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 270
Offentligt
Side 2
Det Nationale Diabetesnetværk fik til opgave af regionernes sundhedsdirektørkreds
at udarbejdet et udkast til retningslinjer for udlevering af flash glukosemåler til
voksne patienter med diabetes. Det Nationale Diabetesnetværk nedsatte en arbejds-
gruppe som udarbejdede to anbefalinger, som blev præsenteret for det Nationale
Netværk for Diabetes på deres møde den 5. marts 2019. De indstillede herefter de to
anbefalinger til sundhedsdirektørkredsen, som tog en beslutning på sit møde den 21.
marts 2019. Den valgte retningslinje trådte i kraft i andet halvår af 2019.”
I den nationale diabeteshandlingsplan startede vi med at sikre, at alle børn og unge
under 19 år med type 1-diabetes får tilbudt en glukosemåler, og nu udvider regio-
nerne retningslinjerne til i første omgang at omfatte voksne type 1-patienter med et
særligt behov for en glukosemåler. Det synes jeg er et fornuftigt skridt i den rigtige
retning.
I forhold til Ankestyrelsens principafgørelser oplyser Social- og Indenrigsministeriet,
at principafgørelser fra Ankestyrelsen er en af flere retskilder, som kommunerne skal
inddrage i deres afgørelser om hjælp efter serviceloven.
Det er selvfølgelig vigtigt, at man som borger ikke oplever, at ens sag strander mellem
region og kommune, når man har behov for at få udleveret et nødvendigt behand-
lingsredskab eller hjælpemiddel.
Det fremgår allerede af det nuværende afgrænsningscirkulære, at i tilfælde, hvor der
opstår tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt be-
handlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller kommunen,
er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tæt-
test kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige be-
handlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må
afklares efterfølgende mellem regionen og kommunen.
Jeg er dog opmærksom på, at der i praksis alligevel kan opstår uklarheder omkring
grænsefladerne, på trods af, at det fremgår af de nuværende regler på området, at
borgere ikke må blive ladt i stikken. Afgrænsningen mellem behandlingsredskaber og
hjælpemidler kan til tider være vanskelig at gennemskue for både borgere og myndig-
heder, og vi ser desværre stadig eksempler på sager, hvor borgere oplever, at de
kommer i klemme mellem region og kommune.
Det er vigtigt, at vi får taget grundlæggende hånd om problemstillingen på tværs af
regioner og kommuner, da det jo netop er her, at borgere og patienter oplever udfor-
dringer i dag.
Derfor vil en tydeliggørelse af reglerne vedrørende afgrænsningen mellem behand-
lingsredskaber og hjælpemidler også indgå i mine og regeringens fremadrettede
overvejelser, hvor vi sammen med Social- og Indenrigsministeriet vil se på, hvordan vi
kan tage hånd om de udfordringer, der er på området i dag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Andrea Scheutz