L 71 - svar på spm. 69 og L 72 - svar på spm. 65 om ministeren vil begrænse anvendelsen af erstatningsfri reguleringer under gennemførelse af 2. vandplansindsats til de hidtidige anvendte reguleringer under gødskningsloven, fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 71 - svar på spm. 69 og L 72 - svar på spm. 65

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L71/spm/65/svar/1097440/1311894.pdf

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01004
Den 11. december 2013
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 4. december 2013 stillet følgende spørgsmål
nr. 65 til L 72, spørgsmål nr. 69 til L 71, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jørn Dohrmann (DF), Henrik Høegh (V), Vivi Kier (KF) og
Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 65 (L 72), spørgsmål nr. 69 (L 71)
Vil ministeren begrænse anvendelsen af erstatningsfri reguleringer under
gennemførelse af 2. vandplansindsats til de hidtidige anvendte reguleringer under
gødskningsloven?
Svar
Forslag til lov om vandplanlægning er en rammelov, der skal udmøntes gennem
bekendtgørelser. Lovforslaget tager ikke stilling til fastlæggelse af indsatser,
virkemidler, og finansiering. Dette vil først ske i forbindelse med den konkrete
udmøntning af vandplanlægningen.
Jeg kan dog mere generelt oplyse, at spørgsmål om, hvorvidt indsatserne
gennemføres mod erstatning, kompensation eller som erstatningsfri regulering, i
et vist omfang beror på den sektorlovgivning, der bringes i anvendelse. Som
eksempel kan nævnes, at der med første generation af vandplaner lægges op til at
gennemføre vandløbsrestaurering i medfør af vandløbsloven mod fuld erstatning,
mens ændret vedligehold gennemføres erstatningsfrit gennem ændringer af
vandløbsregulativer, men mod kompensation inden for rammerne af
landdistriktsprogrammet. Supplerende efterafgrøder (miljøafgrøder) gennemføres
erstatningsfrit under Fødevareministeriets ressort i medfør af gødskningsloven.
I hvilket omfang de forskellige dele af sektorlovgivningen vil blive bragt i
anvendelse i næste generation vandområdeplaner, vil blive fastlagt i forbindelse
med udarbejdelse af indsatsprogrammer. Det vil i den forbindelse være muligt at
udarbejde et indsatsprogram, der ud fra en samlet betragtning udgør en rimelig
sammensætning af forskellige virkemidler.
Der henvises i øvrigt til mit svar på spørgsmål nr. 19 (L 71).
Ida Auken / Mads Leth-Petersen
Miljøudvalget 2013-14
L 71 endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt