Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. december 2013

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15474

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L44/20131_L44_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. december 2013
    Forslag
    til
    Lov om ophævelse af Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa og om
    ændring af lov om vandløb
    § 1
    Lov nr. 184 af 20. marts 1918 om Udnyttelse af
    Vandkraften i Gudenaa ophæves.
    § 2
    I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30.
    september 2013, foretages følgende ændringer:
    1. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 4«.
    2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Vandløbsmyndigheden kan i regulativet for Gu-
    denåen fastsætte, at ejere af opstemningsanlæg til udnyttelse
    af vandkraften i Gudenåen til elproduktion har pligt til at
    foretage vandløbsvedligeholdelse.«
    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
    3. I § 27, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 3« til: »§ 12, stk. 4«.
    4. Efter § 37 indsættes i kapitel 8:
    »§ 37 a. Miljøministeren kan bestemme, at ejere af op-
    stemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen til
    elproduktion har pligt til at udsætte fisk i Gudenåsystemet i
    henhold til planer udarbejdet i medfør af fiskeriloven.«
    5. I § 80, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »spørgsmål,«: »og
    miljøministerens afgørelser efter § 37 a«.
    6. I § 82, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
    »Klage over afgørelser truffet efter § 12, stk. 3, og § 37 a
    har dog ikke opsættende virkning.«
    § 3
    Loven træder i kraft den 8. januar 2014.
    § 4
    Den i medfør af Lov om Udnyttelse af Vandkraften i Gu-
    denaa meddelte koncession gælder indtil den 8. januar 2016,
    eller, hvis koncessionshaver søger om de nødvendige tilla-
    delser inden den 8. januar 2016, indtil der er truffet endelig
    afgørelse vedrørende meddelelse af tilladelser til udnyttelse
    af vandkraften i Gudenåen.
    Til lovforslag nr. L 44 Folketinget 2013-14
    Miljømin.,
    Naturstyrelsen, j.nr. NST-400-00068
    AX015474