Redegørelse om artisk samarbejde

Redegørelse nr. R 3 (10/10 2013) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 10/10 13 om arktisk samarbejde.
(Redegørelse nr. R 3).
Udenrigsministeren (Villy Søvndal):
INDLEDNING
Arktis indtager en stadig vigtigere placering på den internati-
onale dagsorden. De muligheder, der tegner sig med den
fortsatte hurtige afsmeltning af bl.a. isen i Polarhavet og af
Indlandsisen, og de udfordringer af økonomisk, miljø- og kli-
mamæssig, politisk og anden art, denne udvikling fører med
sig, er nu faste punkter under drøftelser mellem internationa-
le beslutningstagere og i civilsamfundet verden over. I takt
med denne udvikling er der kommet stigende fokus på vilkå-
rene for de ca. 4 mio. mennesker, der bor i Arktis, og hvis
fremtid afhænger af de beslutninger, der i de kommende år
vil blive truffet vedrørende Arktis. Det internationale sam-
fund har i Arktis en historisk mulighed for at støtte de arkti-
ske folks udvikling, så den sker på deres præmisser og på en
bæredygtig måde.
Kongerigets arktiske strategi, der netop har en bæredygtig
udvikling for befolkningen i Arktis som sit hovedformål, er i
den forbindelse et solidt grundlag og ramme for formulerin-
gen af rigsfællesskabets holdninger vedrørende arktiske
spørgsmål.
INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS
Arktisk Råd er fortsat det centrale forum for samarbejde og
beslutninger vedrørende Arktis. Arbejdet i Arktisk Råds ar-
bejdsgrupper og task forces ledes af formandskabet i samar-
bejde med de arktiske staters repræsentanter (de såkaldte Se-
nior Arctic Officials). Herudover deltager repræsentanter for
de oprindelige folk (de såkaldte Permanent Participants) i en
stor del af drøftelserne. Kongeriget lægger vægt på, at arbej-
det i Arktisk Råd udføres med aktiv og synlig deltagelse af
Permanent Participants.
Ved Arktisk Råds ministermøde i Kiruna den 15. maj 2013
blev det svenske formandskab for Arktisk Råd afsluttet, og
Canada overtog formandshvervet. I den forbindelse fremlag-
de Canada sit formandskabsprogram. Nogle af hovedpunk-
terne i dette program er udarbejdelsen af et internationalt in-
strument eller lignende vedrørende udledningen af sodpar-
tikler og metangas samt forbedring af sikkerheden for skibs-
trafikken i de polare områder gennem bl.a. opstilling af
guidelines for krydstogsskibstrafikken. Canada vil også ar-
bejde for yderligere forbedring af forebyggelse af oliespild
samt nedsætte en task force, som skal facilitere etableringen
af et CircumpolarBusiness Forum.Taskforcen skal i dialog
med erhvervet udarbejde en rapport med anbefalinger til en
mulig struktur for et sådant erhvervsforum. På baggrund af
rapporten lanceres i foråret 2014 selve forummet, som i første
ombæring skal sikre en bæredygtig udvikling af det arktiske
erhvervsliv, bl.a. ved at varetage arktiske erhvervsinteresser,
være forum for erfaringsudveksling og etablering af samar-
bejder, og ved at sikre en tæt binding til Arktisk Råd. I den
sammenhæng kan det bemærkes, at Naalakkersuisut og rege-
ringen har nedsat en arbejdsgruppe,der inden for rammerne
af selvstyreordningen skal komme med forslag, som kan
fremme det kommercielle samarbejde inden for erhvervslivet
i Grønland og Danmark, og som kan bidrage positivt til er-
hvervsudviklingen i Grønland på kommercielle vilkår. Ar-
bejdsgruppen skal medio 2014 fremsætte anbefalinger, der
sigter på at afdække barrierer for erhvervsinvesteringer i
Grønland og skabe opmærksomhed om kommercielle inve-
steringsmuligheder i Grønland.
Under Arktisk Råds ministermøde i Kiruna blev der un-
derskrevet en aftale om forebyggelse og bekæmpelse af olie-
spild (»The Agreement on Cooperation on Marine Oil Polluti-
on Preparedness and Response in the Arctic«). Regeringen vil
arbejde for, at der fortsat sker en udbygning af de internatio-
nale regler om oliespild i regi af relevante internationale sam-
arbejdsorganer som eksempelvis Arktisk Råd og Den Inter-
nationale Søfartsorganisation, IMO. Regeringen vil også ar-
bejde for, at aftalen bliver fulgt op med konkrete øvelser in-
den for aftalens område.
Under Kiruna-mødet blev der også opnået enighed om op-
tagelse af Indien, Italien, Japan, Kina, Singapore og Sydkorea
samt EU som observatører i Arktisk Råd. Med hensyn til EU's
optagelse blev det besluttet, at det først kan gennemgøres en-
deligt, når der er opnået enighed mellem EU og Canada om
visse udestående spørgsmål vedrørende import til EU fra Ca-
nada af sælprodukter. Fra Kongerigets side arbejder man for,
at EU snarest muligt bliver fuldgyldig observatør i Arktisk
Råd.
Arktisk Råds task force om institutionelle spørgsmål (Task
Force on Institutional Issues) afsluttede under det svenske
formandskab forhandlingerne om de regler, der har dannet
grundlag for etableringen af Arktisk Råds sekretariat i Trom-
sø. Arktisk Råd udpegede i 2013 en leder af sekretariatet, der
blev indviet af den norske udenrigsminister i januar 2013.
Kongeriget lægger vægt på, at Arktisk Råd forbliver dét
internationale forum, hvor der træffes politisk og retligt bin-
dende beslutninger vedrørende Arktis. Det er dog naturligt,
at der herudover etableres fora og organiseres konferencer,
symposier og lignende uden for Arktisk Råd, hvor de vigtige
spørgsmål vedrørende Arktis kan diskuteres af beslutnings-
tagere, NGO’er, erhvervslivet, tænketanke mv. Ligeledes fort-
sættes forhandlingerne i IMO om regler for skibe, der sejler i
polaregne (IMO’s Polarkode). Regeringen hilser sådanne fora
velkommen og ser dem som nyttige supplementer til arbejdet
i Arktisk Råd.
Den danske regering lægger vægt på, at alle spørgsmål
vedrørende Arktis gøres til genstand for en grundig drøftelse
2
mellem rigsdelene, og at Kongeriget således fremstår velko-
ordineret og taler med én fælles stemme såvel bilateralt som i
internationale fora som f.eks. Arktisk Råd. I den forbindelse
har man fra Kongerigets side arbejdet for en fyldestgørende
repræsentation af alle tre rigsdele i Arktisk Råd. Efter drøftel-
ser med det canadiske formandskab for Arktisk Råd lykke-
des det i august 2013 at nå frem til en løsning på dette spørgs-
mål.
Med Ilulissat-erklæringen fra maj 2008 har de lande, der
ligger ud til Polarhavet (Kongeriget, Canada, Norge, Rusland
og USA – de såkaldte Arctic Five) forpligtet sig til at forankre
det tætte samarbejde om udviklingen i Arktis i folkeretten og
til at løse eventuelle uoverensstemmelser om retten til konti-
nentalsoklen ved forhandlinger. Kongeriget finder, at Arctic
Five-samarbejdet kan supplere arbejdet i Arktisk Råd, hvor
det er relevant.
Der er en stigende interesse for drøftelser af arktiske
spørgsmål direkte mellem relevante fagministre i Arktis.
F.eks. var Danmark og Grønlandværter for et arktisk miljømi-
nistermøde i Ilulissat i 2010, og i 2011 blev der afholdt et
møde for de arktiske sundhedsministre i Nuuk. Denne tradi-
tion blev videreført af Sverige, der i februar 2013 afholdt et
møde i Jukkasjärvi for de arktiske miljøministre, som dermed
havde mulighed for en grundig faglig drøftelse af og stilling-
tagen til Arktisk Råds miljødagsorden. Tilsvarende politiske
»high-level-møder« kan også forventes under de kommende
formandskaber for Arktisk Råd.
Inden for det nordiske samarbejde har der de seneste år
også været øget fokuspå Arktis. I lighed med Kongerigets
arktiske strategi fokuserer Nordisk Ministerråd for perioden
2012-14 således på befolkningerne i Arktis (herunder på so-
ciale forhold, miljø og klimaforandringer). Hovedformålet er
at sikre en bæredygtig udvikling og bedre levevilkårene for
befolkningerne i de nordlige områder. I det nordiske samar-
bejdsprogram er der i denne periode afsat 10mio. DKK årligt
til at understøtte fokusområdet. Endvidere er der afsat 3 mio.
DKK årligt til udvikling af nye nordiske politiske initiativer.
Også i EU er der stigende interesse for Arktis. Siden 2008
har EU således øget sine aktiviteter i regionen, og der er fort-
sat behov for øget engagement. I juni 2012 fremlagde Europa-
Kommissionen og Den Høje Repræsentant derfor en fælles
meddelelse om udvikling af en EU-politik for den arktiske re-
gion. Ifølge meddelelsen bør EU’s indsats fremover samles
under tre hovedoverskrifter: viden, ansvarlighed og engage-
ment. Målet er, at EU herigennem vil kunne forbedre sin poli-
tik og sikre, at EU's fremtidige bidrag til Arktis har støtte fra
regionale interessenter og fremmer den fælles indsats, der gø-
res af de arktiske stater.
Danmark, Færøerne og Grønland tilstræber et bredt og tæt
partnerskab med EU. Det er i Kongerigets interesse at præge
udformningen og gennemførelsen af EU’s politikker, f.eks.
indenfor energi, klima, fiskeri, fangst, udnyttelse af mineraler
samt forholdet til befolkningerne og de oprindelige folk i
Arktis. Tilsvarende har det interesse for de dele af Kongeri-
get, som ikke er en del af EU, at deltage i relevante EU-pro-
grammer i ønskelig og mulig udstrækning. Regeringen læg-
ger vægt på, at EU’s politikker formuleres i tæt dialog med de
arktiske befolkninger.
SPECIFIKKE AKTIVITETSOMRÅDER
Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af Grøn-
land og Færøerne samt overvågning og suverænitetshævdel-
se. Også dele af havmiljøopgaven i Grønland hører under
forsvarets ressort. I forbindelse med udførelse af forsvarets
primære opgaver udføres en række civile opgaver blandt an-
det til støtte for de grønlandske og færøske samfund og dets
beredskab – eksempelvis fiskeriinspektion, udøvelse af politi-
myndighed samt eftersøgning og redning til søs. Forsvaret
driver søredningscentralen i Grønland.
Der er i det forgangne år opnået politisk enighed om, at
den øgede aktivitet i Arktis indebærer, at forsvarets kapacitet
til opgaveløsning i Arktis må styrkes på baggrund af denne
udvikling. Således har forsvaret allerede iværksat anskaffelse
af et nyt og moderne inspektionsfartøj af KNUD RASMUS-
SEN-klassen samt ni skibsbaserede væsentlig mere kapable
SEAHAWK-helikoptere til erstatning for de aldrende LYNX-
helikoptere.De nye skibsbaserede helikoptere vil ud fra en
operativ prioritering bl.a. komme til at operere fra inspekti-
onsskibene, som er indsat i Arktis.
Forsvaret har i 2013 bl.a. iværksat etableringen af en ark-
tisk beredskabsstyrke og vil inden udgangen af 2013 udarbej-
de en plan for styrkens klargøring og indsættelse. Den Arkti-
ske Beredskabsstyrke skal kunne supplere forsvarets nuvæ-
rende operative indsats i Arktis samt situationsbestemt kun-
ne bistå beredskabet i Grønland.
Ud over de ovenstående konkrete initiativer har Forsvars-
ministeriet i 2013 iværksat en omfattende analyse af minister-
områdets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Resultaterne af
analysen skal danne grundlag for den fremadrettede udvik-
ling af Forsvarsministeriets kapaciteter i Arktis, og vil på den
måde få en central rolle i regeringens prioritering af området.
Analysen suppleres bl.a. med forsøg med overvågningstek-
nologier (eksempel satellitter og »Unmannedaerialvehicles«
(UAV’er)) i Arktis samt en havmiljørisikoanalyse af farvandet
i og omkring Grønland.
Forsvaret har i 2013 blandt andet iværksat etableringen af
en arktisk beredskabsstyrke og vil inden udgangen af 2013
udarbejde en plan for styrkens klargøring og indsættelse.
Den Arktiske Beredskabsstyrke skal kunne supplere forsva-
rets nuværende operative indsats i Arktis samt situationsbe-
stemt kunne bistå beredskabet i Grønland. Konceptet for Den
Arktiske Beredskabsstyrke blev i lighed med 2012 afprøvet i
forbindelse med dette års eftersøgnings- og redningsøvelse
SAREX Greenland Sea i september 2013.
Foranlediget af en anmodning fra Skibsfartens og Luftfar-
tens Redningsråd har Forsvarsministeriet taget initiativ til en
undersøgelse af mulighederne for en samplacering i Nuuk af
de tre redningscentraler i Grønland. På baggrund af undersø-
gelsens anbefalinger er der i 2013 truffet beslutning om at
igangsætte implementeringen af en delvis samplacering af
redningscentralerne i Grønland, hvor Sø- og Luftrednings-
centralerne placeres i Arktisk Kommandos domicil i Nuuk.
Implementeringen forventes at være afsluttet ultimo 2014.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har tillige taget
initiativ til indledningsvis på forsøgsbasis i 2013 at fastsætte
og afprøve konkrete mål- og resultatkrav for eftersøgnings-
og redningstjenesten i Grønland. Ligeledes er der på forsøgs-
basis udarbejdet en årlig redegørelse for eftersøgnings- og
redningstjenesten i Grønland for 2012.
Der er iværksat en udredning af ansvarsfordelingen, ved-
rørende eftersøgnings- og redningsopgaver (SAR) i Grøn-
3
land, der skal resultere i et oplæg til beslutning om forenkling
af ansvarsfordelingen. Afslutningen af arbejdet er umiddel-
bart forestående.
I juni 2013 var den danske forsvarschef vært for det andet
møde mellem forsvarscheferne fra de otte arktiske nationer.
Mødet blev afholdt i Ilulissat i Grønland. Formålet med mø-
det var at drøfte, hvordan samarbejdet i det arktiske område
kan udbygges, og hvordan de militære ressourcer kan anven-
des til støtte for det civile samfund på tværs af grænserne i
det arktiske område. Som et konkret initiativ blev det beslut-
tet at anvende det uklassificerede og internetbaserede over-
vågningssystem »Maritime Safety and Security Information
System«, MSSIS i bestræbelserne for at etablere et fælles situ-
ationsbillede blandt de otte nationer i Arktis.
Det danske forsvar har i det forgangne år fortsat sit gode
samarbejde med sine arktiske naboer. Således har dansk for-
svar deltaget i flere arktiske øvelser sammen med enheder fra
specielt Canada, Island, USA og Norge.
Med hensyn til styrkelse af koordinationen mellem Ark-
tisk Råds medlemslandes nationale eftersøgnings- og red-
ningsberedskaber har den såkaldte SAR-aftale (Search and
Rescue), der blev underskrevet i regi af Arktisk Råd i Nuuk i
2011, været udgangspunktet for gennemførelse af to eftersøg-
nings- og redningsøvelser (SAREX) ud for Grønlands østkyst
i 2012 og 2013. I september var det danske forsvar i lighed
med2012 arrangør af øvelsen, SAREX Greenland Sea 2013,
hvor flere af Arktisk Råds medlemslande afprøvede deres
SAR-beredskab, koordination og samarbejde. Øvelsen tog
udgangspunkt i et scenarie, hvor første del omhandlede ef-
tersøgning af et krydstogtsskib, som myndighederne havde
mistet konktakten til. Efter skibet var lokaliseret i et øde om-
råde af Østgrønland, hvor det var sejlet på grund og dermed
var i havsnød, blev de deltagende enheder under anden del
af øvelsen trænet i redning og evakuering af krydstogtskibets
ombordværende. Konceptet for den førnævnte arktiske be-
redskabsstyrke blev i lighed med 2012 afprøvet i forbindelse
med dette års eftersøgnings- og redningsøvelse.
Der vil også i de kommende år blive afholdt sådanne øvel-
ser – såvel nationalt som i regi af Arktisk Råd. I forhold til
sidstnævnte arbejder Danmark for indførelse af et rotations-
princip med hensyn til ansvaret for planlægning og gennem-
førelse af øvelserne, for derigennem at indføre en modus for
ligelig byrdefordeling i implementeringen af samarbejdsafta-
ler i regi af Arktisk Råd.
I forbindelse med det danske formandskab for det nordi-
ske forsvarssamarbejde (NORDEFCO) drøftede en ministeri-
el arbejdsgruppe i september 2012, om NORDEFCO kan
være relevant i forhold til bl.a. redning, overvågning og in-
spektion i Arktis. Blandt de områder, der fandtes at kunne
være relevante, er SAR og håndtering af miljøkatastrofer.
Det skal bemærkes, at der i NORDEFCO er enighed om, at
de primære fora for drøftelsen af Arktis er Arktisk Råd og Ar-
cticFive (de fem arktiske kyststater). Hensigten med NOR-
DEFCO-engagementet i Arktis er således ikke at duplikere
indsatserne i disse fora, men derimod at skabe nordisk mer-
værdi på områder, som de andre fora ikke dækker. Således
drøfter NORDEFCO løbende mulighederne for at bidrage i
Arktis på områder, hvor de nordiske forsvarsressourcer even-
tuelt vil være relevanteat bringe i anvendelse.
På Bodø-mødet mellem de nordiske forsvars- og udenrigs-
ministre i september 2012 blev Arktis også drøftet. Der var
bred enighed om, at Arktis er et område, hvor man kan sam-
arbejde med Rusland og andre lande.
Søfart og sejladssikkerhed
Der forventes en fortsat stigning i skibstrafikken i de arktiske
farvande i de kommende år. Af hensyn til det sårbare miljø i
Arktis og for at sikre menneskeliv er det en prioritet for Kon-
geriget, at der internationalt etableres ensartede rammevilkår
i form af høje obligatoriske, sikkerhedsstandarder for skibes
sejlads i Arktis.
I IMO fortsætter forhandlingerne om regler for skibe, der
sejler i polaregne (IMO’s Polarkode). De omfatter bl.a. skibes
udformning, udstyr og besætningernes kompetence. Det er
forventningen, at forhandlingerne afsluttes i IMO i 2014, og
at Polarkoden tidligst vil kunne træde i kraft i 2017.
Folketinget vedtog i maj 2013 en ændring af søloven og
forskellige andre love. Lovens styrkelse af sejladssikkerheden
i grønlandsk farvand indebærer, at der i første omgang stilles
skærpede sikkerhedskrav til passagerskibe med flere end 250
passagerer om bord. Efterfølgende kan der fastsættes sikker-
hedskrav til andre skibe, hvis der er behov for det. Udmønt-
ningen af loven forventes at indeholde følgende tiltag: Koor-
dineret sejlads, lodspligt, krav om såkaldt isklasse (dvs. krav
til skibets konstruktive styrke), etablering af forbudsområder,
supplerende krav til træning af besætningen samt skærpede
krav til sejladsplanlægning og beredskabsplaner.De nye lov-
regler skal sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anord-
ning. Det konkrete indhold i tiltagene udarbejdes i tæt samar-
bejde med Grønlands Selvstyre og med inddragelse af rele-
vante aktører på området.
Med henblik på at styrke informationen til skibe i arktiske
farvande arbejder Søfartsstyrelsen på at udvikle et nyt infor-
mationssystem »Arctic Web«. Det sker bl.a. på baggrund af
erfaringer fra tidligere SAR-øvelser og samarbejde med
krydstogtorganisationer. Arctic Web skal samle information
fra forskellige myndigheder om sejlads i grønlandske farvan-
de og fungere som et udvidet meldesystem. Det er hensigten,
at systemet ud fra skibes egen registrering af planlagt rute
skal give et indblik i position og forventelig reaktionstid for
andre skibe (SAR-ressourcer) i området og vise aktuelle is-
kort, navigationsadvarsler m.m. Skibe vil dermed kunne
foretage en risikovurdering og bedre planlægge og koordine-
re deres sejlads. Søfartsstyrelsen og forsvaret arbejder endvi-
dere fortsat på at styrke overvågningen af skibstrafikken i
Arktis, og det forventes, at Arktisk Kommando vil kunne an-
vende Arctic Web til styrket risikovurdering af især kryds-
togtskibes færden. Søfartsstyrelsen moderniserer løbende fyr-
og båkeafmærkningen i Grønland, og af de traditionelle
træbåker udestår i 2013 alene en udskiftning af et mindre an-
tal i den sydlige del af Grønland.
Miljøministeriet ved Geodatastyrelsen varetager forplig-
telsen vedrørende søopmåling og søkortlægning af de grøn-
landske og færøske farvande samt repræsenterer Danmark i
Arctic Regional Hydrographic Commission. Formålet med
kommissionen er at fremme og koordinere udviklingen af
standarder, specifikationer og guidelines vedrørende officiel-
le hydrografiske produkter i det arktiske område. I denne
kommission har Geodatastyrelsen undersøgt mulighederne
for at udveksle søopmålingsdata mellem de arktiske lande.
Undersøgelsen har vist, at kun USA har spredte data for det
grønlandske område, samt at USA også er villig til at stille
disse til rådighed for søkortlægningen over Grønland.
Miljøministeriet indgik i 2009 en aftale med Naalakkersu-
isut om samarbejde på geodataområdet bl.a. med henblik på
at øge fremdriften vedrørende udarbejdelse af søkort for
Grønland for at øge sejladssikkerheden. I henhold til aftalen
skal alle søkort over den sydvestlige del af Grønland være
4
nyoprettede inden udgangen af 2018. For at opfylde målene i
aftalen har Geodatastyrelsen siden 2009 mere end fordoblet
sine ressourcer til udarbejdelse af søkort. I 2012 blev der ud-
givet tre nyoprettede søkort, og ved udgangen af 2012 var der
i alt udgivet 16 af de 73 planlagte kort over Grønland. I 2013
er der foreløbig udgivet 2 kort og yderligere 4 forventes at
være færdige omkring årsskiftet 2013/2014.
Forsvaret støtter Geodatastyrelsen med skibe og personel
til udførelse af søopmålingsopgaven i henhold til samar-
bejdsaftale mellem Geodatastyrelsen og Forsvaret. Søopmå-
lingen i Grønland fortsætter med uændret aktivitetsniveau i
forhold til tidligere år, hvilket er tilstrækkeligt til at under-
støtte Geodatastyrelsens øgede kortproduktion.
Geodatastyrelsen har efter aftale med de øvrige maritime
myndigheder etableret en fælles grønlandsk maritim portal
med det mål at samle alle informationer af betydning for sø-
sikkerheden ét sted. Portalen indeholder maritime informati-
oner fra grønlandske og danske myndigheder. Portalen for-
ventes operativ i anden halvdel af 2013. Styrelsen har endvi-
dere udviklet og etableret en teknisk platform til Den grøn-
landske Havnelods i en web-udgave. Havnelodsen er kort-
og tekstbeskrivelse over havnene i Grønland, der skal gøre
det nemmere at anløbe den enkelte havn. Der udestår en op-
datering af informationerne, før havnelodsen kan siges at
være operativ.
Geodatastyrelsen samt Naalakkersuisut samarbejder med
de øvrige nationale kortlægningsmyndigheder i Arktis om
etableringen af en arktisk infrastruktur for geografiske data
(Arctic Spatial Data Infrastructure – Arktisk SDI) om netbase-
ret integration af de otte arktiske landes kortdata. Arktisk SDI
forventes at ville kunne understøtte opgaver vedrørende mil-
jøforvaltning, forureningsbekæmpelse, naturfredning, bered-
skab, bæredygtig udvikling mm.
Miljø og Natur
Grønland har overtaget miljøkompetencen på land og på
havmiljøområdet i grønlandsk territorialfarvand, dvs. ud til
tre sømil fra basislinjen, mens havmiljøområdet uden for
Grønlands søterritorium,på nær forhold omkring råstofud-
vinding (eksempelvis boreplatforme), er dansk kompetence.
En række internationale konventioner har tætte relationer til
den arktiske region, ligesom der er et meget udbygget regio-
nalt arktisk miljø- og natursamarbejde, primært i Arktis Råd.
Danmarks arbejde i disse fora gennemføres i et tæt samarbej-
de med Grønland og Færøerne. F.eks. varetager Grønland
rigsfælleskabet interesser i Arktisk Råds arbejdsgruppe
CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna).
Miljøstøtteordningen for Arktis, DANCEA (Danish Co-
operation for Environment in the Arctic), der er delt mellem
Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,
er gennem sin finansiering et bærende og samlende element
for Kongerigets internationale arktiske miljø og natursamar-
bejde i Arktis Råd, der gennem langsigtede moniteringspro-
grammer bidrager med betydningsfulde oplysninger til brug
for det internationale arbejde med miljø- og naturregulering.
Målinger i Grønland og på Færøerne viser, at der er et stort
behov for global miljøregulering, og at global regulering
hjælper, men at fortidens forurening er mange år om at for-
svinde. For et af de nyere regulerede stoffer, PFOS (per-
fluoroktansulfonat) er der observeret en faldende trend i
grønlandske isbjørne og sæler over de senere år. Dette tyder
på, at den globale regulering virker, og at moniteringen i
Grønland af forurenende stoffer generelt er et vigtigt redskab
til at vurdere de globale miljøaftalers effektivitet.
Kviksølv er et eksempel på et tungmetal, som har haft do-
kumenterede sundhedsskadelige effekter på befolkningen i
Grønland og Færøerne. Den viden, som er indsamlet i rigs-
fællesskabet finansieret af Miljøministeriets miljøstøtteord-
ning for Arktis, indgår som baggrundsviden for en ny for-
handlet global kviksølvaftale – Minamata-konventionen, som
forventes endeligt vedtaget til oktober 2013 i Japan.
Visse stoffer påvirker både klimaet og er skadelige for den
menneskelige sundhed. Et eksempel er sodpartikler fra f.eks.
mark- og skovbrande, fyringsanlæg og dieselmotorer. Inter-
nationalt blev der i april 2012 i Gøteborg-protokollen under
FN’s konvention om grænseoverskridende luftforurening
(Convention on Long-range Transboundary Air Pollution –
LRTAP), sat nye reduktionsmål frem til 2020 for en række
stoffer og herunder som noget nyt også for partikler. Mulig-
hederne for, at de arktiske lande kunne gå forrest i arbejdet
under LRTAP, blev indgående drøftet under de arktiske mil-
jøministres møde i Jukkasjärvi i februar 2013, og som en op-
følgning på miljøministrenes møde besluttede Arktisk Råd
efterfølgende at nedsætte en task force, som til næste mini-
stermøde i 2015 skal have undersøgt mulighederne for for-
skellige forvaltningsmæssige arrangementer til reduktion af
udslip af sod og metan i de arktiske lande.
Grønlands Selvstyre og Miljøministeriet er begge i gang
med en gennemgang og opdatering af deres havmiljølovgiv-
ning. I forbindelse med dette arbejde vil det kunne sikres, at
relevante gældende bekendtgørelser for Danmark sættes i
kraft for grønlandsk farvand uden for tre sømil. Samtidig vil
behovet for tilsvarende opdatering af de havmiljøregler, som
selvstyret er ansvarligt for, kunne afklares, således at der er
samme regler inden for og uden for tre-sømilegrænsen. I for-
bindelse med revisionen er der igangsat et afklarende arbejde
vedrørende myndighedskompetencerne i relation til havmil-
jøområdet i Grønland. Relevante myndigheder i Danmark og
Grønland inddrages. Som et konkret eksempel på fælles for-
valtning vil en dansk/grønlandsk styregruppei 2014 komme
med forslag til forvaltningstiltag til beskyttelse af særligt sår-
bare havområder ved Grønland. Disse forslag vil blive udar-
bejdet på baggrund af en konsulentrapport, der er under ud-
arbejdelse.
Rigsdelene arbejder i Arktisk Råd og andre relevante inter-
nationale fora sammen om havmiljø-spørgsmål herunder
også om spørgsmål vedrørende olie- og gasindvinding og sej-
ladssikkerhed. På Arktisk Råds ministermøde i Kiruna i maj
2013 tiltrådte ministrene bl.a. anbefalingerne i rapporten om
gældende regulering af det arktiske havmiljø, Arctic Ocean
Review (AOR), samt definitioner, principper og anbefalinger
fra den nedsatte ekspertgruppe om Ecosystem Based Mana-
gement (EBM). Også anbefalingerne i Arctic Ocean Acidifica-
tion Assessment blev godkendt. Der arbejdes under det cana-
diske formandskab i Arktisk Råd videre med retningslinjer
for bl.a. at identificere marint beskyttede områder på havet.
Forsvaret er i gang med en risikoanalyse af havmiljøet i
Grønland. Risikoanalysen nævnes i den Arktiske strategi og
er fastlagt i Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017. Udover Sø-
fartsstyrelsen inddrages blandt andet også Grønlands Selv-
styre med henblik på, at også det grønlandske territorialfar-
vand indgår i analysen. Endvidere inddrages også Natursty-
relsen og styrelsens igangværende arbejde med at afdække et
eventuelt behov for yderligere nationale og/eller internatio-
nale tiltag til at beskytte sårbare havområder i Grønland.
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i tæt sammen-
hæng med den traditionelle udnyttelse af naturen i Arktis,
herunder også de marine havpattedyr – det gælder også for
5
Grønland og Færøerne, som har fuld kompetence mht. deres
respektive naturforvaltning suppleret af et tæt samarbejde in-
den for Kongeriget om relevant internationalt naturforvalt-
ningsarbejde. I Arktisk Råd koordineres et omfattende cir-
kumpolart arbejde med monitering af den arktiske biodiver-
sitet. Moniteringsprogrammet CBMP (Circumpolar Biodiver-
sity Monitoring Programme – Det cirkumpolare Biodiversi-
tetsmoniteringsprogram) er en hovedhjørnesten i de arktiske
landes arbejde med biodiversitet, og Kongeriget bidrager
med væsentlig ekspertviden fra relevante institutioner – pri-
mært Grønlands Naturinstitut og DCE fra Aarhus Universi-
tet. Kongeriget harderfor i år påtaget sig rollen som medfor-
mand for CBMP for mindst to år sammen med USA.
Et andet vigtigt initiativ i Arktisk Råds naturbeskyttelses-
arbejde er »Det Arktiske Biodiversitets Assessment (ABA),
som er blevet til under dansk videnskabelig ledelse. Den fær-
dige Assessment-rapport blev præsenteret på Arktisk Råds
ministermøde i Kiruna, og der vil blive udarbejdet en plan
for det videre arbejde under Arktisk Råd til støtte og gen-
nemførelse af anbefalingerne. CMMP og ABA er betydnings-
fulde arktiske bidrag til Biodiversitetskonventionen fra 1992,
der er en rammekonvention, som kombinerer naturbeskyttel-
se med hensynet til udvikling. Grønland og Færøerne imple-
menterer selvstændigt Biodiversitetskonventionen og under-
liggende aftaler såsom aftalen om adgang til genetiske res-
sourcer (Nagoya-protokollen) i deres forvaltninger.
Som en yderligere væsentlig konvention kan nævnes kon-
ventionen om vådområder – også kaldet Ramsar-konventio-
nen. Konventionen omfatter hele Kongeriget. Grønland ud-
pegede i 2011 et nyt Ramsar-område i tillæg til de eksisteren-
de 11 områder, og Færøerne udpegede i 2012 sine tre første
Ramsar-områder. I 2012-14 er Grønland formand for et regio-
nalt Nordisk-Baltisk Ramsar-samarbejde med Danmark som
viceformand og der blev i dette regi afholdt en konference i
Ilulissat om vådområder og klima i september 2013 med del-
tagelse af landsstyremedlemmet for natur og miljø ognordisk
samarbejde, som også omhandlede et regionalt klimaprojekt
støttet af Nordisk Ministerråd samt havde fokus på økosyste-
mydelser og link til det arktiske samarbejde.
Klima og energi
Regeringen og Naalakkersuisut indgik den 15. august 2012 i
medfør af selvstyreloven en samarbejdsaftale om de interna-
tionale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention
(UNFCCC), med henvisning til, at de internationale klimafor-
handlinger har særlig betydning for Grønland.
Samarbejdsaftalen fastlægger principper for samarbejdet,
herunder i forhold til konsultation af selvstyret, inddragelse i
forhandlingsprocessen, informationsadgang og synliggørel-
se af Grønland. Selvstyret deltager som en integreret del af
rigsfællesskabets delegation i forbindelse med forhandlings-
sessioner under FN’s klimakonvention. Aftalen har generelt
styrket rammerne for et godt og konstruktivt samarbejde
mellem regeringen og selvstyret, der som følge af aftalen ind-
drages tættere i forhandlinger om områder, der vurderes at
have særlig betydning for Grønland.
Klimastøtten til Arktis, der er en del af DANCEA-støtte-
ordningen, administreres af Klima- Energi- og Bygningsmini-
steriet (Energistyrelsen). Ordningens midler anvendes over-
vejende til langsigtede overvågnings- og forskningsaktivite-
ter i Arktis. Herunder overvågningsindsats ved Zackenberg i
Nordøstgrønland, i Kobbefjord i Godthåbsfjorden, og ved
Arktisk station på Disko, hvor der alle steder gennemføres
undersøgelser og overvågning af klimaændringernes effekter
på økosystemniveau. Desuden finansieres PROMICE-pro-
grammet, der har til formål at overvåge udviklingen i af-
smeltningen og massetabet fra Grønlands indlandsis’ rand-
område.
Centrale vidensinstitutioner i disse langsigtede indsatser
er Aarhus Universitet, Københavns Universitet, ASIAQ (tid-
ligere Grønlands Forundersøgelser), GEUS, Grønlands Na-
turinstitut og Grønlands Klimaforskningscenter, som des-
uden arbejder tæt sammen med internationale forskere.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets institutioner for-
midler løbende ny viden om arktiske klimaændringer og de-
res effekter og klimastøtteordningen har i 2012 givet støtte til
etableringen af en ny hjemmeside, hvor man løbende kan føl-
ge udviklingen afisforholdene i Arktis. Hjemmesiden
www.polarportal.dk blev således lanceret op til smeltesæso-
nen 2013.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet deltager desuden
aktivt i klima- og miljøsamarbejdet under AMAP-arbejds-
gruppen (Arctic Monitoring and Assessment Programme) i
Arktisk Råd. Energistyrelsen varetager på vegne af Kongeri-
get formandskabet i gruppen 2013-2015. Arbejdsgruppen of-
fentliggjorde i forbindelse med Arktisk Råds ministermøde
maj 2013 et videnskabeligt arbejde om havforsuring i Arktis.
DMI varetager samarbejdet om den meteorologiske, oce-
anografiske og klimatologiske betjening af Grønland med
omliggende farvande og luftrum. Dette omfatter prognose-
og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr,
hav, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmo-
sfæren, på landjorden og i havet. Særligt aktuelt er samarbej-
det om isobservations- og ismeldetjeneste til sikring af skibs-
farten i de grønlandske farvande.
Igennem de seneste år er DMI i stigende grad blevet invol-
veret i den øgede olieefterforskningsaktivitet og har i den for-
bindelse et tæt samarbejde med Råstofstyrelsen i Grønland
vedrørende operationelt oliedriftsberedskab og rådgivning
om oceanografiske forhold, herunder overvågning og kort-
lægning af havis.
Data fra jordobservationssatellitter spiller en afgørende
rolle i forhold til overvågning af miljø og klima i Arktis. DMI
er aktivt involveret i at skabe adgang til de store mængder
data, som er tilgængelige via Danmarks deltagelse i den
europæiske meteorologiske satellitorganisation (EUMETSAT)
og EU’s miljøovervågningsprogram Copernicus.
Kontinentalsokkelprojektet
En kyststat har i medfør af FN’s Havretskonvention mulig-
hed for at udvide sin kontinentalsokkel ud over 200 sømil,
hvis den over for Kommissionen for Kontinentalsoklens
Grænser (CLCS) kan dokumentere, at en række videnskabeli-
ge kriterier er opfyldt. Kyststaten kan dermed få retten til de
levende og ikke-levende ressourcer på og under havbunden.
CLCS har ikke til opgave at løse sager om en indbyrdes af-
grænsning mellem kyststater med overlappende krav. Disse
spørgsmål må uafhængigt af CLCS løses gennem bilateral
forhandling mellem de berørte lande.
For at kunne dokumentere krav på kontinentalsoklen har
rigsfællesskabet i 2002 iværksat et kontinentalsokkelprojekt,
forankret i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-
ende Uddannelser. Projektet udføres i samarbejde med Færø-
ernes og Grønlandslandsstyrer, Statsministeriet, Udenrigsmi-
nisteriet, Forsvarsministeriet og Finansministeriet. Projektet
har til opgave at identificere de områder, hvor krav om retten
til nye havbundsområder kan fremsættes, samt at indsamle,
tolke og dokumentere de nødvendige data for en kravfrem-
6
sættelse over for CLCS. Der er budgetteret med et samlet be-
løb til Kontinentalsokkelprojektet på ca. 350 mio.kr. for perio-
den 2002-14.Det videnskabelige arbejde i projektet udføres
fra dansk side af GEUS, DTU-Space og Geodatastyrelsen.
Kongeriget forventer at indgive krav på kontinentalsokkel
vedrørende i alt fem områder. I 2009 blev der indgivet et krav
vedrørende et område nord for Færøerne. I 2010 blev der ind-
givet et krav vedrørende et område syd for Færøerne og i
2012 et krav vedrørende et område syd for Grønland. Det er
forventningen, at Kongeriget vil indgive krav på et område
nordøst for Grønland i løbet af 2013. Herefter udestår alene et
område nord for Grønland. Til brug for udarbejdelsen af en
kravfremsættelse i dette område er der nedsat en task force
med repræsentanter for GEUS, DTU-Space, Udenrigsministe-
riet og Naalakkersuisut. Et udkast til kravfremsættelse vil
kunne foreligge i første halvdel af 2014.
CLCS behandler i øjeblikket Kongerigets krav i området
nord for Færøerne. Behandlingen forventes afsluttet i 2013.
Der vil gå nogle år, førend CLCS vil komme til behandlingen
af Kongerigets øvrige krav.
Under et møde i Ottawa i november 2012 mellem uden-
rigsminister Villy Søvndal og Canadas udenrigsminister John
Baird blev der opnået politisk enighed om en aftale, der præ-
cist fastlægger havgrænsen mellem Canada og Grønland på
en strækning over 3.000 km. Aftalen skal undertegnes og rati-
ficeres af parterne, inden den kan træde i kraft. Indtil da vil
grænseaftalen fra 1973 fortsat være gældende.
Sundhed
Der blev afholdt møde i det dansk-grønlandske samarbejds-
udvalg for sundhed i september 2012 samt februar og sep-
tember 2013. På møderne drøftes en række forhold af gensi-
dig interesse, herunder, adgang til sundhedsdata, videnud-
veksling og mulige samarbejdsområder i forbindelse med en
mulig ophævelse af den grønlandske nultolerencepolitik om
uran, WHO og ny sundhedslovgivning i henholdsvis Dan-
mark og Grønland. Endvidere foretog ministeren for sund-
hed og forebyggelse en orienteringsrejse til Grønland i febru-
ar 2013, hvor hun bl.a. havde anledning til at drøfte forvente-
de udfordringer for det grønlandske sundhedsvæsen i for-
bindelse med eventuelt kommende storskalaprojekter.
I september 2012 underskrev landsstyremanden for sund-
hed og ministeren for sundhed og forebyggelse den første
samarbejdsaftale mellem Færøernes landsstyre og Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse. Aftalen har til formål at ud-
bygge det dansk-færøske samarbejde på sundhedsområdet
med henblik på generel ajourføring af dansk sundhedslov-
givning på Færøerne, implementering af internationale afta-
ler, samt gensidig orientering om aktuelle aktiviteter på
sundhedsområdet i de respektive lande. Der er siden aftalens
underskrivelse blevet afholdt første møde i samarbejdsudval-
get i november 2012, ligesom ministeren for sundhed og fore-
byggelse aflagde besøg på Færøerne i januar 2013. Under be-
søget havde ministeren anledning til at stifte bekendtskab
med forskellige dele af det færøske sundhedsvæsen og drøfte
aktuelle problemstillinger med den færøske landsstyremand
for sundhed.
Grønland deltager i arktiske og nordiske arbejdsgrupper
og mødefora. I 2013 har man blandt andet øget sin involve-
ring i det nordiske samarbejde omkring e-helse. Herudover
er der fortsat stort fokus på og deltagelse i samarbejdet på
forebyggelsesområdet. Grønland er fortsat en aktiv deltager i
det nordiske helseberedskabssamarbejde, og der arbejdes på
at sikre et bredt netværk af samarbejdspartnere til håndtering
af akutte situationer såsom katastrofer og evakueringer.
Grønland er omfattet af den Nordiske Helseberedskabsaftale,
og der er grønlandsk deltagelse i Svalbardgruppen, hvor
Danmark også er medlem. Beredskabet udvikles løbende
gennem samarbejdsaftaler med nordiske og arktiske partnere
om sundhedsydelser i akutte situationer.
Forskningsmæssigt er der stort fokus på forskningssamar-
bejde med andre lande i det cirkumpolare område inklusive
Danmark, særligt med Alaska og de nordlige territorier i Ca-
nada, idet mange geografiske og socioøkonomiske forhold er
relativt ensartede i det cirkumpolare område. Grønland og
Danmark er engageret i en række cirkumpolare forsknings-
netværk, herunder bl.a. International Union for Circumpolar
Health (IUCH), som arrangerer den tre-årlige cirkumpolare
sundhedskongres International Congress on Circumpolar
Health (ICCH); AMAP (Arctic Monitoring and Assessment
Programme) og Network of Circumpolar Infectious Disease
Researchers, et samarbejdsnetværk indenfor infektionssyg-
domme, der er optaget som et projekt under The US, Den-
mark and Greenland Joint Committee.
Indenfor området smitsomme sygdomme er der et nært
samarbejde mellem Grønland og Danmark gennem Statens
Serum Institut, der dels udfører mikrobiologisk diagnostik,
dels rådgivning af det grønlandske sundhedsvæsen indenfor
mikrobiologi, vacciner, hygiejne og forskning.
Departement for Sundhed og Infrastruktur og det grøn-
landske sundhedsvæsen deltog i SAR-øvelserne i 2012 og
2013. Det grønlandske sundhedsvæsen var bl.a. inddraget i
visitation til videre behandling. Sundhedsstyrelsen samarbej-
der med de grønlandske sundhedsmyndigheder i forbindelse
med SAR-øvelserne, og Sundhedsstyrelsen indgår i den nati-
onale operative stab (NOST).
I august 2013 var Departement for Sundhed og Infrastruk-
tur i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq vært for
Nordisk Rusmiddelkonference, der blev afholdt i Nuuk. Kon-
ferencen afholdes i et nordisk netværk på skift i de nordiske
lande.
I januar i 2013 arrangerede Vestnordisk Råd en temakonfe-
rence i Island om samarbejdet i sundhedssystemet. På konfe-
rencen var der fokus på nye mulige samarbejdsområder mel-
lem de vestnordiske sundhedsvæsener. Under konferencen
skete der en fornyelse af aftalen mellem det færøske sund-
hedsministerium og Landssygehuset i Reykjavík (Landsho-
spitalet) om behandling af patienter henvist fra det færøske
sygehusvæsen. En aftale som blev indgået første gang i 2010.
Sidenhen har parterne arbejdet på at udvide samarbejdet
med to underaftaler om behandling af brystkræft og livmo-
derhalskræft.
Udover samarbejdet med det offentlige sundhedssystem i
Island, er der efterhånden en del færøske patienter, der bliver
behandlet for barnløshed (IVF) på et privat behandlingssted i
Reykjavík. Og i løbet af de første måneder i år har det færø-
ske sundhedsvæsen også benyttet sig af akut ambulance-
transport fra den islandske kystvagt. Erfaringerne fra de
transporter, der er foretaget indtil videre, er positive, og det
er derfor ikke usandsynligt, at man også vil øge samarbejdet
på dette område.
Politi
Grønlands Politi udgør én samlet politikreds og er en del af
dansk politi. Grønlands Politi varetager de traditionelle poli-
ti- og anklagemæssige opgaver i Grønland samt en række op-
gaver på vegne af andre rigsmyndigheder. Det drejer sig bl.a.
om civilretlige opgaver for Rigsombudsmanden i Grønland
7
samt nukleare målings- og varslingsopgaver for Beredskabs-
styrelsen. Grønlands Politi er desuden ansvarlig rednings-
myndighed for al eftersøgning og redning til lands (herunder
indlandsisen) samt søredningsoperationer af mindre omfang
i lokale farvandsområder. Endvidere har Grønlands Politi det
koordinerende ansvar for den samlede indsats ved alle ulyk-
ker og katastrofer på land.
Der findes ikke formaliserede aftaler, der særligt vedrører
politiets samarbejde med myndigheder i de øvrige arktiske
lande. Det daglige samarbejde varetages således inden for de
eksisterende internationale samarbejdsaftaler.
Der ydes jævnligt gensidig retshjælp mellem Grønlands
Politi og de øvrige nordiske lande i medfør af eksisterende af-
taler herom. Det drejer sig eksempelvis om bistand til forkyn-
delser og gennemførelse af retshjælp i form af efterforskning
– typisk i form af foretagelse af afhøringer til brug for efter-
forskning i et andet land. Der sker tillige f.eks. fuldbyrdelse
af bøde- og konfiskationsafgørelser fra de øvrige nordiske
lande i medfør af lov om samarbejde med Finland, Island,
Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv.
Grønlands Politi har efter behov direkte kontakt med bl.a.
politimyndighederne i Canada (navnlig Royal Canadian
Mounted Police). Der afholdes således efter behov telefoniske
samtaler og egentlige møder. Grønlands Politi har oplyst, at
samarbejdet med de canadiske myndigheder opleves som
meget positivt.
Herudover har Grønlands Politi et tæt samarbejde med de
amerikanske militære myndigheder på Thule Air Base, hvor
politikredsens stedlige polititjenestemand har daglig kontakt
med US Air Force, ligesom politimesteren i Grønland under
tjenesterejser afholder møder med bl.a. Base Commander og
chefen for US Air Force Security Police på Thulebasen.
Endelig er der etableret god kontakt mellem Grønlands
Politi og US Air National Guard, der i sommerhalvåret flyver
operationer med udgangspunkt fra Kangerlussuaq. Det giver
mulighed for, at Grønlands Politi som myndighed med an-
svar for lokalredningkan trække på enheder fra Air National
Guards, som er til stede i området, hvis der er behov herfor.
For så vidt angår Færøerne, findes der ikke formaliserede
aftaler, der særligt vedrører politiets samarbejde med myn-
digheder i de øvrige arktiske lande. Der arbejdes dog aktuelt
på en regional samarbejdsaftale om informationsudveksling
med Islands Politi.
Forskning
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddan-
nelser tog i forbindelse med finansloven for 2012 en række
initiativer i forhold til arktisk forskning. Finansieringen af
Klimaforskningscentret i Nuuk blev forlænget. Samtidig blev
finansieringen af Centret for forskning i havstrømme, der er
forankret ved Havstovan i Tórshavn forlænget. Centret vil i
sin nye treårs periode også have grønlandsk deltagelse med
repræsentanter fra Naturinstituttet i Nuuk. Centret vil i den-
ne periode koncentrere sig om havet mellem Østgrønland og
Færøerne med fokus på makrel og andre pelagiske fisk og de-
res fødegrundlag.
Derudover gives der tilskud til Arktisk Universitet (UArc-
tic), der er en netværksorganisation for videregående uddan-
nelse og forskning på tværs af de arktiske lande. Tilskuddet
vil bl.a. understøtte studentermobilitet og fjernundervisnin-
gen (e-learning) i Arktis og grønlandske, færøske og danske
forsknings- og uddannelsesinstitutioners bidrag og deltagel-
se i udviklingen af UArctics masterprogrammer.Udmøntnin-
gen af bevillingen er drøftet med de danske, grønlandske og
færøske institutioner. Herudover er der som en opfølgning
på Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017 givet tilskud til
DTU-Space, således at DTU-Space i de næste to år kan indgå i
et samarbejde med forsvaret om mulige fælles satellitløsnin-
ger i Nordgrønland. Satellitovervågning er bl.a. et afgørende
redskab i moderne klimaforskning, men det kan også under-
støtte mange andre forskningsgrene afhængig af bestyknin-
gen af satellitten.
På institutionsniveau har Aarhus Universitet samlet alle
deres polare aktiviteter i et nyt center for arktisk forskning på
tværs af hovedområder. Centret har et tæt samarbejde med
både Grønland og Canada. I tilknytning til centret bevilgede
Villum Fonden 70 mio.kr. til etablering af en forskningsstati-
on ved Station Nord. Forskningsstationen vil komme til at be-
stå af tre komponenter: a) en egentlig forskningsstation med
tre nye bygninger på Station Nord, b) en mobil forskningssta-
tion bestående af store telte, der vil blive flyttet rundt mellem
lokaliteter i det nordlige Grønland og på isen i Polhavet, samt
c) en komponent til atmosfæremålinger bestående af en ræk-
ke ubemandede fly samt avanceret landbaseret måleudstyr.
På nordisk niveau har Nordforsk i regi af Nordisk Mini-
sterråd iværksat et fælles nordisk arktisk forskningsprogram.
Initiativet vil løbe i perioden 2014-2018.
Hermed slutter redegørelsen.