L 38 - svar på spm. 8 om at begrunde eksistensen af den korte tidsfrist på 4 uger, der er til domsprøvelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Halime Oguz
IFU alm. del - svar på spm. 18.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L38/spm/8/svar/1599856/2093067.pdf
Ministeren Side 1/2 22. oktober 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 15417 Akt-id 1058290 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 18. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 18 (alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi- nisteren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 18: Det fremgår af regeringens udkast til lovforslag om ændring af reglerne for fra- kendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab, jf. IFU alm. del - bilag 7, at fristen for indbringelse af den administrative afgørelse om frakendelse af dansk statsbor- gerskab er fire uger. Vil ministeren oplyse, om denne frist er absolut i den for- stand, at den også gælder i sager, hvor den person, der er ramt af frakendelsen, kan godtgøre, at der foreligger åbenlyse fejl hos myndighederne, herunder en forveksling af personer? Svar: Ifølge lovforslagets § 8F, stk. 1, kan afgørelser om administrativ frakendelse af statsborgerskab indbringes for Københavns Byret af den pågældende inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Det er, efter at udkastet til lovforslag har været i høring, blevet præciseret i lov- forslagets § 8F, stk. 1, at retten undtagelsesvis kan tillade en indbringelse efter 4 uger. Retten kan således undtagelsesvist give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situa- tion, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller Statstiden- de. Indfødsretsudvalget 2019-20 L 38 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Side 2/2 For så vidt angår spørgsmålet om en mulig genoptagelse af en administrativ afgø- relse om fratagelse af statsborgerskab henvises til besvarelsen af spørgsmål 25 (alm. del) fra Infødsretsudvalget. Mattias Tesfaye / Louise Hauberg Wilhelmsen
L 38 - svar på spm. 8.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L38/spm/8/svar/1599856/2093066.pdf
Ministeren Side 1/1 23. oktober 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 15596 Akt-id 1061084 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 22. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til L 38 efter ønske fra Halime Oguz (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 8 til L 38: Vil ministeren begrunde eksistensen af den korte tidsfrist på 4 uger, der er til domsprøvelse? Svar: Det fremgår af lovforslaget, at fristen på 4 uger er fastsat af hensyn til sagens fremme. Det har således været Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde- ring, at en frist på 4 uger var en rimelig frist for indbringelse af en sag for domsto- lene ud fra hensynet til sagens fremme, og således at domstolene som udgangs- punkt ikke bliver mødt med meget gamle sager, hvor beviserne og sagens faktum ligger meget langt tilbage i tid. Jeg kan endvidere henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 18 (alm. del) fra Ind- fødsretsudvalget, som vedlægges, for så vidt angår muligheden for undtagelses- vist at indbringe sager for domstolene efter udløbet af de 4 uger. Mattias Tesfaye / Louise Hauberg Wilhelmsen Indfødsretsudvalget 2019-20 L 38 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt