ULØ alm. del - svar på spm,. 14 om Food Organisation of Denmarks mål- og resultatplaner, herunder underliggende tilsagnsvilkår for 2017, 2018 og 2019, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 14)
Aktører:
ULØ alm. del - svar på spm. 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092826.pdf
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Besvarelse af spørgsmål 14 alm. del stillet af udvalget den 24. sep- tember 2019 efter ønske fra Anni Matthiesen (V). Spørgsmål 14: Vil ministeren oversende Food Organisation of Denmarks mål- og resul- tatplaner herunder underliggende tilsagnsvilkår for 2017, 2018 og 2019? Svar: Hermed oversendes mål- og resultatplaner for 2017, 2018 og 2019 inklu- siv tilsagnsvilkår (bilag 1-6), som er indgået mellem Erhvervsstyrelsen og Food Organisation of Denmark. Med venlig hilsen Simon Kollerup ERHVERVSMINISTEREN 22. oktober 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling) ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt
Bilag 1- Mål- og resultatplan 2017.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092825.pdf
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling) ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt
Bilag 6- Tilsagnsvilkår for MRP 2019.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092824.pdf
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling) ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt
Bilag 5- Mål- og resultatplan 2019.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092823.pdf
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling) ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt
Bilag 4- Tilsagnsvilkår 2018.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092822.pdf
Tilsagnsvilkår pr. 1. januar 2018 (mål- og resultatplansmidler) 26. februar 2018 Indholdsfortegnelse: PP*'°'$"PP°N'* 10. 11. 12. 13. 14. Tilsagnsbeløb og gyldighedsperiode Tilsagnets grundlag Tilskuddets Tilskudsberettigede aktiviteter og resultatkrav Generelle Tilskudsberettigede omkostninger.............................................................3 Regnskabskrav Udbetaling og rapportering. Rettigheder til Væsentlige ændringer hos tiIskudsmodtager.........................................5 5 lOOOlOCllOlllllOOllDOIOOOIOOIOODIOIOOOIOOOOOIIQIOOIOOCOOOOIOOOOOOOOIOOiOOOIOOIODIOIIOOIOOOOOIOOOOOOOCOOOOOIOO Misligholdelse Bilag l: Tilskudssagens årscyklus Bilag 2. Revisionsinstruks 6 Bilag 7 8 1. Tilskudsmodtager Tilskudsmodtagers navn: Food Organisation of Denmark (FOOD) Adresse: Vigerslev Allé 18, DK- 2500 Valby, Denmark Tlf. nr.: +45 33 86 23 50 E-mail: pe|le@thefoodpr0ject.dk CVR-nummer: 33 35 28 32 Tilskudsmodtager kan ikke overdrage tilsagnet tiI 3. parter. Eventuel brug af underleverandører til gennemførelsen af enkeltopgaver eller dele heraf frigør ikke tilskudsmodtager for de forpligtelser, der følger af disse tilsagnsvilkår. 2. Tilsagnsbeløb og gyldighedsperiode Tilsagnet udgør maksimalt 2 mio. kr. Gyldighedsperiode: 1. januar 2018 til 31. december 2018. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling) ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt 3. Tilsagnets grundlag o Bevillings- 0g Iovmæssig hjemmel: FL2017 § 08.35.09.1O Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne og de små øsamfund (anmærkningstekst) o Mål- og Resultatplan 2018 o Tilskuddet behandles skattemæssigt i overensstemmelse med gældende lovgivning. 4. Tilskuddets formål FOOD er ifølge foreningens vedtægt sat i verden med det formål at udbrede kendskabet til dansk og nordisk gastronomi og kvalitetsfødevarer. Det er formålet med tilskuddet, at understøtte aktiviteter inden for FOODs formål med fokus på fødevarer og gastronomi i de danske landdistrikter. 5. Tilskudsberettigede aktiviteter og resultatkrav De medfinansierede aktiviteter omfatter "Mål- og resultatplan mellem FOOD og Erhvervsstyrelsen". Aktiviteterne skal gennemføres indenfor tilsagnets gyldighedsperiode og indenfor de aftalte tidsterminer. Mål og resultatkrav for de enkelte aktiviteter er beskrevet i "Mål- og resultatplan mellem FOOD og Erhvervsstyrelsen". 6. Generelle tilsagnsvilkår Det er en forudsætning for tilsagnet, at tilskudsmodtager: o Opretholder de administrative forudsætninger (herunder regnskabs- og registreringssystemer) og de faglige forudsætninger (herunder personalekompetencer) for opfyldelse af tilsagnsvilkårene og gennemførelse af de medfinansierede aktiviteter. o Gennemfører de medfinansierede aktiviteter effektivt og omkostningsbevidst, således at de fastlagte mål og resultatkrav nås rettidigt og indenfor de fastlagte budgetmæssige rammer. o Er forpligtet til at udvise økonomisk sparsommelighed. o Ved interne afregninger, fx i forbindelse med møde-, seminar-, oplægsaktiviteter mv. skal FOOD fakturere til kostpriser. o Følger op på de udførte aktiviteter, aflægger rapport og regnskab herom, samt om nødvendigt forelægger styrelsen forslag til tilpasninger i tidsplan og budget til godkendelse. o Gennemfører aktiviteterne som aftalt inden for de overordnede fokusområder. o Samarbejder med Erhvervsstyrelsen, herunder fremskaffer de oplysninger, som styrelsen måtte finde nødvendige for sin kontrol med tilskudsmidlerne, evaluering og udvikling af de medfinansierede aktiviteter. o I tilfælde af eventuelle tvivlsspørgsmål om fortolkningen af tilskudsvilkårene kontakter FOOD Erhvervsstyrelsen. 7. Tilskudsberettigede omkostninger. Der ydes inden for rammerne af tilsagnet og det godkendte budget tilskud til de aktiviteter, som fremgar af mal- og resultatplanens samlede budget og tilskuddets fordeling på projekter. Der kan afholdes udgifter til interne lønomkostninger og eksterne omkostninger for aktiviteter omfattet af mal- og resultatplanen samt fællesomkostninger. Som fællesomkostninger kan medtages de daglige udgifter, der er forbundet med den drift af FOOB, som er en forudsætning for at løse aktiviteterne i mål- og resultatplanen. Det tilstræbes, at maksimalt 30 °o af tilskuddet anvendes til fællesomkostninger. Der ydes ikke tilskud til: o Omkostninger, der allerede er afholdt før starttidspunktet for tilsagnet (1. januar 2018). o Finansielle omkostninger (bortset fra huslejebidrag), kurstab, bøder mv., herunder afdrag på gæld. o Frynsegoder. 8. Regnskabskrav Betalinger foretaget af tilskudsmodtager skal som hovedregel godtgøres med kvitterede fakturaer, eller ved regnskabsdokumentation af tilsvarende bevisværdi. Alle udgifter og indtægter vedrørende dette tilsagn skal enten føres i et særskilt regnskab eller i et regnskabssystem, der omfatter samtlige transaktioner, og som løbende giver mulighed for, at der kan redegøres for den økonomiske status for mål- og resultatplansaktiviteterne. Samtlige udgifter og indtægter skal kunne dokumenteres med godkendte bilag, som skal være relaterede til mål- og resultatplanen (se punkt 5) og bogført i overensstemmelse med de bogføringsregler, som tilskudsmodtageri øvrigt er underlagt. Er tilskudsmodtager ikke bogføringspligtig, anvendes bogføringslovens regler. Til enhver transaktion skal der forefindes et bilag, der dokumenterer registreringens rigtighed. Bilaget skal beskrive den ydelse, som ligger bag de pågældende udgifter/indtægter. Indeholder bilaget ikke-tilskudsberettigede udgifter (herunder alle former for rabatter), skal det afmærkes, hvilke poster der ikke anses for tilskudsberettigede. Bilagets samlede nettobeløb for tilskudsberettigede udgifter skal anføres. Bilaget skal indeholde en dato for ydelsen. Bilaget skal påføres en godkendelse for korrekt modtagelse af vare/levering af ydelse. For interne omkostninger forudsættes, at der ved aflæggelsen af årsregnskabet skal kunne fremlægges en kvantificeret opgørelse, der viser, hvordan og på hvilket grundlag de enkelte beløb er beregnet. Det forudsættes, at tilskudsmodtager for de aktiviteter, der omfattes af mål- og resultatplanen, fører en time-l sagsregistrering, som foretages løbende af de enkelte medarbejdere og godkendes af medarbejderens chef eller en dertil bemyndiget medarbejder hos tilskudsmodtager. Dette gælder også for ledere og medarbejdere, der kun i en del af arbejdstiden udfører opgaver vedrørende mål- og resultatplanen. Regnskabstal skal kunne opløses i de transaktioner, hvoraf de er sammensat (transaktionssporet). Registreringer og tilhørende bilag skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere registreringernes rigtighed (kontrolsporet). Projektbudgetter og perioderegnskaber skal underskrives af den økonomiansvarlige og af den øverste ledelse hos tilskudsmodtager. 9. Udbetaling og rapportering. Udbetalingen sker med 2/3 umiddelbart efter indgåelse af aftalen mellem ERST og FOOD og 1/3 i august 2018. o Udbetalinger forudsætter, at tilsagnet er godkendt af tegningsberettigede repræsentanter for såvel Erhvervsstyrelsen som tilskudsmodtager. o Anden udbetaling forudsætter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget halvårsregnskab og en halvårlig skriftlig status jf. nedenstående punkter. o Ved udbetaling af anden rate kan Erhvervsstyrelsen tilbageholde midler, såfremt det i forbindelse med aflæggelse af halvårsregnskab og den halvårlige status på opgaverne viser sig, at FOOD ikke har udført de forventede opgaver i det første halvår, eller der er tvivl om, hvorvidt FOOD kan fuldføre de kontraktlige forpligtigelser inden årets udgang. Det tilbageholdte beløb kan ikke overstige, hvad der på budgettet er afsat til den aktivitet eller det projekt, der ikke er gennemført som forventet, eller der er tvivl om, hvorvidt FOOD kan gennemføre inden kontraktperiodens udløb. Væsentlige budgetafvigelser (se afsnit 11. nedenfor) skal forhåndsgodkendes af Erhvervsstyrelsen. Regnskaber skal opstilles, så de er fuldt sammenlignelige med de budgetterede udgifter for de konkrete projekter. Erhvervsstyrelsen skal altid have minimum 2 arbejdsuger til rådighed til at sagsbehandle materiale fra tilskudsmodtager. Overskrides rapporteringsfrister, må man således påregne forsinkelse i udbetalingerne. Der udbetales ikke, førend rapporteringen er modtaget og kan godkendes af Erhvervsstyrelsen. Såfremt tilskudsmodtager i årets løb får restancer til det offentlige vil en del af tilskuddet blive tilbageholdt jf. § 13 e i lov om erhvervsfremme. Tilskudsmodtager erklærer, at der på tidspunktet for indgåelsen af denne aftale ikke foreligger sadanne restancer. Tilskudsmodtager skal forelægge Erhvervsstyrelsen en årsrapportering, der omfatter: o revisorpåtegnet regnskab for de medfinansierede aktiviteter. Revisionen foretages i henhold til særlig revisionsinstruks, jf. bilag 2. o årsrapport for de gennemførte aktiviteter. Har tilskudsmodtager fået udbetalt et større tilskud, end tilsagnet i henhold til det Iedelsespåtegnede årsregnskab berettiger til, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales/modregnes ved den endelige afregning af tilsagnet. 10. Rettigheder til resultater Så længe tilskudsmodtager udnytter resultaterne af det projekt/de aktiviteter, som Er- hvervsstyrelsen har givet tilskud til, og ikke misligholdertilsagnsvilkårene, jf. bestemmelserne i pkt. 13, nedenfor, tilhører rettighederne til resultaterne, herunder det økonomiske udbytte af disse, tilskudsmodtageren. Misligholder tilskudsmodtager tilsagnsvilkårene, overgår rettighederne til projektets/aktiviteternes resultater til Erhvervsstyrelsen. 11.Væsent|ige ændringer hos tilskudsmodtager Hvis der besluttes eller indtræffer væsentlige ændringer i tilskudsmodtagers forhold (fx ændringeri ledelse, ejerforhold, samarbejdsrelationer, økonomi), der påvirker mulighederne for i aftaleperioden at gennemføre mål- og resultatplansaktiviteterne eller nå de opstillede mål, skal tilskudsmodtager snarest muligt orientere Erhvervsstyrelsen, give sin vurdering af ændringernes betydning for mål- og resultatplanen, samt om nødvendigt foreslå egnede tiltag. Tilskudsmodtager angiver i forbindelse med halvårlig rapportering, om der ventes at blive besluttet/indtræffe sådanne væsentlige ændringer i tilskudsmodtagers forhold. Væsentlige ændringer i budgetterne på aktivitetsniveau, der skal forstås som de enkelte aktiviteter under kerneopgaverne jf. mål- og resultatplanen pkt. 4 (+/- 15 %, dog min. 50.000 kr.), skal godkendes af Erhvervsstyrelsen på forhånd og kan medføre ændringer i udbetalingsforløbet. Yderligere udbetalinger til tilskudsmodtager afventer, at Erhvervsstyrelsen har haft lejlighed til at vurdere de modtagne oplysninger om ændringer. Hvis Erhvervsstyrelsen på baggrund af de modtagne oplysninger vurderer, at de ændrede forhold medfører, at grundlaget for aktiviteterne er bortfaldet, vil resttilsagnet blive annulleret. 12. Revision Bilag 2 (revisionsinstruks) præciserer kravene til revisionen samt tilskudsmodtagers og revisors forpligtelser i forbindelse med revisionen. Revisor skal herunder: o afgive en revisionserklæring om tilskudsregnskab, forvaltningen af tilskuddet hos tilskudsmodtager og de opnåede rapporterede resultater. Det forudsættes, at revisorerklæringen afgives med høj grad af sikkerhed. 13.MisIighoIde|se Hvis tilskudsmodtager misligholder sine forpligtelser i henhold til tilsagnet, tilsagnsvilkårene eller aftaler indgået i tilknytning til tilsagnet, forfalder hele det udbetalte tilskud til tilbagebetaling straks. Som misligholdelse anses blandt andet: o Hvis tilskudsmodtager anvender tilskuddet til andre formål eller aktiviteter end de, der er beskrevet i/henvist til i tilsagnet eller nærværende tilsagnsvilkår. o Hvis tilskudsmodtager undlader at oplyse om anden offentlig medfinansiering til samme omkostninger, som der er modtaget tilskud til fra Erhvervsstyrelsen. o Hvis tilskudsmodtager går konkurs, træderi likvidation, standser sine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager. o Hvis tilskudsmodtager ved grov eller vedvarende forsømmelighed eller skødesløshed tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til mål- og resultatplanen eller andre aftaler indgået i tilknytning hertil. Det anses blandt andet som for grov eller vedvarende forsømmelighed, hvis tilskudsmodtager ikke inden fristen l en andengangsrykker for rapport og regnskab, eller årsrapportering har fremsendt denne. 2? §y l Dato Tilskudsmodtâgrs underskrift 14. Bilag Bilag 1: Tilskudssagens årscyklus Aktivitet Ansvar Dato/frist Tilskuds- ERST modtager Underskrive MRP 2018 A ACC ultimo januar Udbetaie 1. rate (jan.) A I primo februar Halvåriig rapportering l A primo juli Sagsbehandle rapport A I 2 uger Afholde halvårsmøde M M august Udbetale 2. rate (august) A I august Afrapportering I A feb. 2019 Sagsbehandle ársrapportering A M 2 uger Revideret årsregnskab I A Ultimo april 2019 Sagsbehandle revideret årsregnskab A M 2 uger G= godkender resultat ACC= accepterer resultat A= ansvar for at udføre opgave M= medvirker I= skal informeres Bilag 2. Revisionsinstruks Revisionsinstruks for revision af regnskaber for projekttilskud på 500.000 kr. eller derover ydet i henhold til lov nr. 820 af 28. juni 2016 (lov om erhvervsfremme 0g regional udvikling) instruksen gælder ikke for projekttiiskud, der ydes til tilskudsmodtagere, som revideres af Rigsrevisionen. § 1. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 2. l tilfælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse årsagerne til fratrædelsen. § 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber mv. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012) og nærmere præciseret i stk. 2 og §§ 3-7 samt i "God offentlig revisionsskik - normen for offentlig revision" fra januar 2013. For kommunerne gælder styrelseslovens § 42. Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet. § 3. Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets (tilsagnets) størrelse betydning for revisionens omfang. § 4. Ved revisionen skal revisor efterprøve: 1) om projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler 2) om tilskudsbetingelserne er opfyldt, jf. tilsagnsviikårene 3) om tilskuddet er anvendt til formålet 4) om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed 5) om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt tilskudsyder om opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede 6) om tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en faglig afrapportering i de tilfælde, hvor tilskudsyder har stillet krav om det, og at de data, der ligger til grund herfor, er pålidelige. Stk. 2. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser. § 5. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses at have betydning for bedømmelsen af projektregnskabet og for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som tilskudsmodtager finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. § 6. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tiisidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom og at pâse, at tilskudsmodtagers ledelse inden 3 uger giver tilskudsyder meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere tilskudsyder. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre årsager. § 7. Det reviderede projektregnskab forsynes med en erklæring, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Eventuelle forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af erklæringen. Stk. 2. Revisor skal afgive en revisionsprotokol med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision, jf. § 4. Revisionsprotokollen kan afgives i tilslutning til erklæringen. Stk. 3. Genpart af revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til tilskudsyder sammen med det påtegnede projektregnskab. § 8. Nærværende instruks træder i kraft på tidspunktet for underskrivelse af mål- og resultatpianen. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Ad overskriften Modelinstruksen anvendes ved tilskud til projekter, hvorved forstås en opgave, der er afgrænset i tid, resurser, økonomi og kvalitet, og hvis resultat og afslutning kan opstilles og konstateres entydigt. Modellen kan endvidere anvendes for revision af tilskud til en afgrænset del af institutionens virksomhed, hvis der for den givne aktivitet er opstillet et konkret formål, et godkendt budget og entydige resultatkrav. Modellen er primært tænkt anvendt til revision af det afsluttende projektregnskab. Den kan dog eventuelt også i modificeret form anvendes ved revision af delregnskaber for projekter. Ad indledningsbestemme/sen Det er vigtigt at præcisere, hvilke projektregnskaber der er omfattet af revislonsinstruksen. Hjemlen til at udstede en revisionsinstruks bør fremgå tydeligt. Som hovedregel bør revisionsinstrukser udstedes i bekendtgørelsesform. For tilskud, hvor der skal aflægges fuldt revideret regnskab, skal revisor forsyne regnskabet med en revisionspåtegningl- erklæring. Herudover skal revisor afgive en protokol om det udførte revisionsarbejde samt revisors vurdering og konklusion - særligt om tilskudsmodtagers erklæring om opfyldelse af de opstillede resultatkrav (og eventuelle produktivitets- og effektivitetsanalyser). Protokollen kan afgives i tilslutning til påtegningen eller særskilt. Kravene til revisionen bør fremgå af en revisionsinstruks, eventuelt en generel instruks omfattende flere små tilskudsområder. Hvor projekttilskud gives til institutioner, hvis årsregnskab revideres efter en revisionsinstruks udstedt af en statslig myndighed, bør tilskudsyder nøje overveje, i hvilket omfang denne instruks kan træde i stedet for særlige bestemmelser om revision af projekttilskuddet. Tilskudsyder bør dog altid sikre sig særskilt rapportering om opfyldelse af projektets resultatmål mv. fra tilskudsmodtagers ledelse. Hvor der er tale om små tilskud, kan omkostningerne til revision imidlertid beslaglægge en væsentlig del af tilskuddet, hvis der stilles uforholdsmæssigt store krav til revisionen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at fastsætte en nedre grænse for, hvornår der skal stilles krav om aflæggelse af et fuldt revideret projektregnskab. Denne grænse bør fastsættes i revislonsinstruksen. Der er i modelinstruksen kun taget st ng til revisionsbestemmelser for tilskud, hvor tilsagnet overstiger en eventuel bagatelgrænse. Ved projekttilskud under dette beløb kræves ikke et fuldt revideret projektregnskab, men her må tilskudsyder på anden måde sikre sig, at tilskuddet anvendes økonomisk forsvarligt til det givne formål. Tilskudsyder må vurdere ud fra risikoforholdene, tilskudsordningens samlede væsentlighed samt samlede udgifter til kontrol og revision, hvilken kontrol der er mest forsvarlig og hensigtsmæssig. Kontrollen kan fx ske ved, at tilskudsyder indkalder og gennemgår projektregnskabet med tilhørende ledelseserklæring fra tilskudsmodtager. Tilskudsyder børi sådanne tilfælde altid forbeholde sig ret til at indkalde grunddokumentation for de afholdte udgifter. Dette kan hensigtsmæssigt fremgå af regnskabsbestemmelserne for den pågældende tilskudsordning. Revisionen kan også ske i henhold til bestemmelserne i denne modelinstruks, som i givet fald kan Iempes på forskellige punkter. Fx kan der under den fastsatte beløbsgrænse anvendes ikke-faguddannede (foreningsvalgte) revisorer, ligesom der kan slækkes på kravene til forvaltningsrevision og revisionsrapportering. Det vil dog normalt være væsentligt at fastholde krav om, at revisionen omfatter, at revisor påser, at tilskuddet er brugt sparsommellgt efter formålet, og at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Den ikke-faguddannede revisor skal opfylde almindelige habilitetskrav, dvs. at der ikke må foreligge omstændigheder, som kan vække tvivl om vedkommendes uafhængighed. Ad § 1 Bestemmelsen vedrører revisorvalget. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Det bør fremgå af en administrations- og regnskabsinstruks, at tilskudsmodtager har pligt til at oplyse tilskudsyder om revisorskift. Ad § 2 Kravet om, at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, er nærmere forklaret i "God offentlig revisionsskik - normen for offentlig revision" fra januar 2013. l denne sammenhæng er udgangspunktet, at tilskudsyder opstiller generelle mål og succeskriterier samt resultatmål. Ledelsen for tilskudsmodtager har ansvaret for og opgaven med forvaltning, regnskabsatiæggelse og resuitatrapportering. Revisors ansvar bliver herefter at foretage en vurdering af, hvordan institutionens ledelse har varetaget opgaven. ifølge § 2 skal revisor bl.a. påse, at regnskabet er rigtigt. Heri ligger, at projektregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler. Ad § 3 Bestemmelsen tilsigter at lade revisor afgøre revisionens omfang ud fra de anførte kriterier. Ad § 4 Bestemmelsen tilsigter at præcisere, hvori revisionsarbejdet består. For at undgå uforholdsmæssigt store revisionsudgifter begrænses revisionens indhold til efterprøvelse af 6 forhold, som yderligere kan begrænses, når tilskudsyder vurderer, at ikke alle forhold er relevante. Vedrørende forhold 5 og 6 forudsættes det, at tilskudsyder har fastsat resultatkrav til projektet. Det beror på konkrete omstændigheder, hvilke krav tilskudsyder fastsætter generelt i en administrations- og regnskabsinstruks, og hvilke krav der fastsættes i fx tilsagnsbrevet. Ad § 5 Bestemmelsen understreger tilskudsmodtagers pligt til af egen drift at give revisor oplysninger af betydning for revisionen. Bestemmelsen bør være ledsaget af en bestemmelse vedrørende regnskabsaflæggelsen om, at tilskudsmodtagers ledelse skal underskrive projektregnskabet. Bestemmelsen om oplysninger til brug for revisors vurdering af forvaltningen samt mål og opnåede resultater skal tydeliggøre ledelsens pligt til at forsyne revisor med de fornødne oplysninger til brug for udførelse af forvaltningsrevision, jf. §§ 2 og 4, og understrege, at opiysningspiigten ikke kun gælder oplysninger af betydning for vurderingen af projektregnskabet. Ad § 6 Det er et grundlæggende princip, at tilskudsmodtagers egen ledelse har pligt til at give tilskudsyder relevante oplysninger om institutionens forhold. Denne pligt bør også fremgå af en administrations- og regnskabsinstruks. Proceduren kan forekomme besværlig, frem for at revisor direkte orienterer tilskudsyder, men bestemmelsen understreger den væsentlige adskillelse, der skal være mellem ledelsens og revisors ansvar for at sikre revisionens uafhængighed og revisors tavshedspligt. I tilfælde, hvor tilskudsmodtager skal give tilskudsyder meddelelse om Iovovertrædeiser eller forskriftstilsidesætteiser, bør ledelsen af praktiske grunde samtidig give revisor en kopi. Bestemmelsen i stk. 2 understreger vigtigheden af straksrapportering om problematiske forhold i relation til, om tilskudsmodtager er en "going concern". Ad § 7 Revisor skal forsyne regnskabet med en erklæring og udarbejde en revisionsprotokol om den udførte revision. Forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af erklæringen. Rapporteringen om sædvanlige finansielle revisionshandlinger bør begrænses til væsentlige regnskabsposteri resultatopgørelsen og balancen samt andre væsentlige regnskabsmæssige forhold af særlig eller usædvanlig karakter. Rapporteringen skal derfor ikke nødvendigvis omfatte alle de revisionshandlinger, der er anført i revisionsinstruksen. Rapporteringen om undersøgelsen af tilskudsmodtagers forretningsgange, interne kontrol, sparsommeiighed, produktivitet og effektivitet bør indeholde revisors vurderinger. i beretningen oplyses specielt om revisors vurdering af de forhold, som revisor skal efterprøve ifølge § 4. Rapporteringen om forvaitningsrevisionen tager udgangspunkt i tilskudsmodtagers rapportering om mal og opnaede resultater samt om sparsommeiighed. Ad § 8 Det bør undgås, at ikrafttrædelsen er tilbagevirkende. 10
Bilag 3- Mål- og resultatplan 2018.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092821.pdf
.I 1.... a. _. T _,_..._ _. ,_m,_._ _... HS f 40 :å i å-og resultatpüan elllem r vervss rrel sen og Food Orga isa ion o e mark ( ODD) 2018 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling) ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt :å: er 1. Strategisk målhlliede ............ ................ 1.1. Præsentation aflnstitutlonen........................ .. 2 1.2. Mission .. luiopgaverogstrategiske målsætninger .............. 3 1.4.1.Kerneopgaver .. 1.4.2. Strategiske målsætninger 3.5. .. . .. 8 1.5.1.Institutionenssamledebudget. ....... 1.5.2. Budget/oraktiviteteromfattetafnærværendekontrakt... ...... 8 4. Årlige resultatmålm. ....................... ..9 2.1. Understøttende politiske udviklingsm . .. 2.1.1. FormidlingpåLanddlstriktskanf enten......................... ....1 ...1 5. Formalla og påtegning .. Bilag 1: Effektkæder for resultatmâl _=n=.o_nmnc_.nmn=m_mm i rn nu Food Organisation of Denmark (FOOD) er et offentli t-privat partnerskab st ft t om almennytt g forenin på initiativ fra Erhvervsministeriet. FOOD har kontorer I Valby o Aarhus og samarbe der med en lang ræk- ke offentlige og private samarbejdspartner der arbejder med fødevarer o madopieveiser hele Danmark. Medlemmerne er Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Arla, Danish Crown, Wonderful Co- penhagen, Københavns Kommune og Team Gastronomi Danmark (branchens ar an ationer, uddannelses- institut oner mv. iet fælles medlemskab). FOOD h r desuden forpl tende samarbejder med bi.a C ri ber , BC Group, DI Fødevarer, Region Midtjylland, Region Sjælland, Region Hoved t den, Aarhus Kommune samt en meget lang række andre offenti ge og private partnere. htx mooø. .:.:. S.: _. mmm mm 3 Food Or anisation of Denmark har til form I at udbred kendskabet tIl dans o nordis tronomi o kvalltetsfødevarer. FOODS bestyrel e har vedt e n strate for de komm nde rs arbejde. Denne frem r af neden t ende figur. 'Engen 10 -EKG 0gAAmus1LVl7 -Mad til lunsm -Gveal r H 'Beam H uraiekt 'Korkunusw' a. mere . Årets Kok. Youæcbex nm. H. wnnmnmnüw EwEEmAm Hu. 382:5: o: 34:35”. = = -Fuod Festmab -LCFF -MAD 'A a Foo!! res! *Oyster Week 3325w 3 :R . u 52m m. 3.303 3 å m. ø äoâlâm n. FOODS vlslcn: Danmark er kendt og anerkendt som et Internationalt gastronomisk og fødevareproducerende kraftcenter. - Kgnglj handler om, at vl skal bllve ved med at fortælle og formidle de gode historier. Dansk gastronoml og fødevareproduktion har meget at byde pâ. Vl skal fortælle det både her hjemme og l udlandet. - Angdggnyjer noget, vl hele tlden skal gøre os fortjent tIl. VI skal derfor løbende have fokus på, at dans gastronoml klarer sig godt l den Internationale konkurrence. Der skal hele tlden slkres hø] kvalitet. dbldragerF a æ s å r | l ll | r HAL. Knuz« bncnx I MI |u1uu FOOD erlfølge forenin ens vedt t atnverd nmed det for latu bred kendskabet til dansko nor- disk astronoml og k alitetsfødevarer. Med det m Ifor øje h rforen n ns b styrelse vedta et en strate , derer illustreret f uren ovenfor. om etfrem r rlndsat nlnddel tre ndsatsomr - r/kerneop ave 35 0d F Ds Isslo e at remme og o mld e n rd sk gastro og a Itetsfødeva r Isslonen har således to e eme e . - gemmer. Dette er ”den enlige hånd'. 0 O ska bedst muligt forsøge at hjaelpe og understøtte alle, der arbejder for bedre gastrono I og kvalltetsfødevarer FOODS kerneop avero strate sk m Isætnln ererbe temt f nn n vedtægtero dena bestyrel- sen odkendte str te ford tda Ii arbejde. - . FOOD er rllgt sat | ve den ar at formldl alle de man ode hl torler. Dermed bldra r FOOD t I at kabe gode vækstvllk rfor stauratøre , fød vare r ducenter mv Ihele Danmark. 1.4 Opgaver og strategiske målsætninger Derm OOD ll tsk b adev k tvlk rf vrkso h d r o madnpevels . S n n .s n: n.. v3 c 3: 22 kann man.. HN. 2:25: å Z m. . a _ < 2 . a, e . . u _. u n _ :s: . m _. s .. = ,el en: . . ø 2 _ u . .i . . ma, u i n q u . u u u. u. a u _ _ . _ a _ .g _ . u . . . w m . _ or hv raf OOD tre kerneop ave er der formul ret nr kke ko kretem I tnln r 1. M Isætnln 1(nternatlona| opmærksomhed gennem nternatIonuIPR): Den overordnede målsætning er: At slkre løbende synlighed for danske kvalitet fødevarer o madopl elser i førende internat onale medier og relevante online platforme o sociale medier Der opst l s konkrete m I for indsatsen løbende, og som minimum skabes 100 artikler/omtaler v sentl e Internationale medier rl t M Is tnln 2 (øget national ng international opmærk ømhed genn m events) Der udvikles og afvikles en eller flere sl naturevents, de fremvls r danske kvall etsfødevarer o dan k stronomi for thetydeli tdansk og Internationalt publ kum. - Der afholdes årligt Danmarks to største madbe venheder l hhv. Aarhus (Food Festlv I) o Kø- benhavn (Ccpenha en Cook ng). For hver af d ss events op till en række konkrete m Ivedr. antal gæster, udstl Iere, deltagertilfredshed mv. Et v sentl t ndsatsomrâde er In dr else af produkter og oplevel er fra hele Danmark. Kohl ngen mellem l nd o by er etv gt t red kab ift. t kabevæk o udv klln ilanddistr kt rn . P Food Festival 2018 vil der være et alloker tomr de p f tv lpladsen, om he d r Dan- marks Spisekamre fx fra Djur land, Sam ø, Sønderjylland, Bornholm m.fI. Omr det iver plad til at fødevareproducenter fra den type sammen lutn n er k n m rkedsfø e sl f e sk b. 1 Kerneopgave 1 - skabe international opmærksomhed gennem Inter ationul PR FOOD udvikler og driver et internationalt PR-apparat mhp. løbende tilstedeværelse i de væsentligste internationale medier mv. Derved skabes løbende opmærksomhed om Danmark som gastronomisk destination og som producent af kvalitetsfødevarer 2. Kerneopgave 2 - skabe øget national og international opmærksomhed gennem events FOOD udv kier og arrangerer aktiviteter og events, der skaber opmærksomhed om dansk og nordisk gastronomi og kvalitetsfødevarer i Danmark og resten af verden. FOOD arrangerer således på egen hand eller i partnerskab med andre en række de v g igste madbe ivenheder/ Danmark og udlan- det. Kerneopgave 3 - at fungere som sekreta lot og ”hjælpende hånd” or andre aktører, der arbejder for samme formål Med henblik på at fremme faren ngens o erardnede farm løser FOOD både en række sekretari atsop aver og understøtter andre aktører ind n for promovering og udvikling af madopleveiser kvalrtetsfødevarer mv. Hjælpen kan både v re admin strativ, netv rk/viden, presse og kommunika- tion, fundraisln og direkte økonomisk tilskud. Alle opgavern er rettet mod at udvikle og styrke det gastronom ske Danmark. ? Egsaç Hâwlm? m .m m mums.. æ Emæä. _ . . . . _ . n ._ . _ . a u . _ u . _ _ _ _ . .å o _ V. :- . u. . .H m, . å«, ø m .m n 95 .Zaza » _ Der vii også være virksomheder blandt disse, som tilbyder fødevareoplevelser, eksempelvis Landboturisme. - FOOD afvikler selv eller er partner ved en række events mv., der fremv ser danske kvalitetspro- dukter og madoplevelser. Disse afvikles pr mært uden for de større byer, fx p Bornholm, ved Vadehavet, Limfjorden mv. 3. Målsætning 3 Vh/ælpende hånd" for andre aktører) FOOD fungerer som en "hjælpende h nd" I forbindelse med de fleste væsentlige aktiviteter inden for dansk gastronomi. Hjælpen kan b de være administrativ, netværk/viden, presse o kommunika- tion, fundraising og direkte økonomiske tilskud. Målene er særligt: I. At understøtte den nationale tur smendsats, som fastlagt ' den nationale strate i for dansk tu- risme, ved at styrke Danmarks gastronomiske rn ljø. li. understøtte dansk deltagelse i væsentlige internationale aktiviteter som fx Bocuse Ill. understøtte et levende gastronom sk miljø i hele Danmark x gennem aktiviteter p Bor holm H rtshals, Holstebro, Haderslev mv. IV. Fungere som sekretariat for Midtjyllands rolle som Europæ sk Gastronom re on (Re ion Midtjylland har sammen med Aarhus Kommune o FOOD søgt om ogf ett Idelt titlen). V ungere som sekretariat for En age Food, en fælles erhvervssatsnlng med deltagelse af Re 'on M'dtjy|land, en række p ivate aktører og 11 kommuner den østli e del af M dt ylland. l forhold tll ovenstående bemærkes særligt følgende om indsatsen I 2018. understøtte den nationale tur smelndsats gennem udvikling af bedre spiseoplevelser FOOD sk l ogs i 2018 bidr e tll udmøntn n en af den nationale turism strat l. Som I de te ar jd fungerer FOOD bl.a som sekret r at for en fælles arbejd ruppe med nblik p udvikl n fbedre p op Ievelser mv. til tu ster med delta else af fire regioner, Horesta og Dansk Kyst- o Naturturlsme. I re denne gruppe gennemføres udvlkllngsprojekteri hele Danmark fra Fals er il Holstebro. Bl.a. koordineres og or aniseres restaurant-konkurrencen Local Cook n , de h r et todelt form I. 1. At f flere spisesteder tll at skabe flere madoplevelser med lokale råvarer ( iver ofte mere autent ske ople r og fremmer afsætning og kendskab til lokale produkter). 2 At fremme samarbejdet mellem lsesteder p tværs l forhold til loka e producenter. Konkurrencerne omf t ren bred kred af spi esteder fra de danske landd trikter( amt nk Itef t byer), og der er stor lokal opmærksomhed om og opbaknin til afvik ingen. I l\ JEg S å mm :mm m sl Denne indsats skal løbende koordineres med blandt andre VisitDenmark, og der skal p dette o d øvri e omrâder i nærværende aftale, være en løbende dialog med interesseor an sationerne Sammenslutnin en af Danske Sm øer og Landdlstrlkternes Fællesråd. Europæisk Gastronomlreglon - også efter Aarhus 2017 FOOD har i samarbejde med Aarhus Kommune, Region Midtjylland o Aarhus 2017 st et ba en f lles ansø ning om titlen som Europæisk Gastronomiregion i 2017. Titlen tildeles af et netværk af uro as stærkeste gastronomiske regioner som fx Catalonien, Lombardiet, Galway m fl. FOOD har 20 7 dre- vet sekretariatet for ndsatsen, der har omfattet mere end 130 unikke events og kt v teter. lndsasen har for alvor skabt international omtale af Midtjylland som gastronom'sk destinat on i f rende medier som Lonely Planet. CNN, The Telegraph mil. Som led i arbejdet har det være et selvstændigt indsatsområde at inddr ge hele re ionen, herunder ikke mindst de yderområder, hvor en betydelig del af selve fødevareproduktionen o d ri ky endte turisme findes Bl.a. blev der i for ret 2017 ennemført et udviklingsproj kt p Vestjyllands Hø ole, The Catastrophic Meal, hvor en række førende internationale kapac teter sammen med lol ale virk somheder og erhvervsfremmeaktører afvikler en række work shops o events, der sætter foku kvalitet og bæredygt hed i de lokale madoplevelser og f devareprodukt on. Der er blandt de involverede hovedpartnere (minus Aarhus 2017) eni hed om, at det er h n tsmæs- s tat for sætte indsatsen. Der er skabt et st rkt netværk, betydelg intern tional opm rl omhed o en f lle tro p , at ga tronom og gode sp seoplevelser t'l turi ter er v ntli v j mo styrl ækstl hele Danmark. OOD vil på denne baggrund også i det kommende r spille en væ entli rolle som sekretariat for den fælles ind ats. Engage Food OOD samarbejder tæt med on Midtjylland om re ionens satsnin n e Food. Den samlede nd- sats omfatter to lok le udvikl n latfomi rettet mod fødevarev'r om eder med vilje til vækst o udviklln yst. OOD dr'ver med en ræ e partnere den ene af dls e latforme. er kan virksomh r kompetent arrn , netværko hj tl produktudviklin , m rk dsudviklin brandin o af æt- ning Karakter sti k for vir omheder under Engage Food r de r amb t øse p ere vir omhed ve ne td erv lli e tl t inve t re re sourceri udv'klin o n tværk, samt at de ser samarbejde p tværs af virksomhe r 0 f felter som en væsentl g driver for udvikl n . Alle indsatser nnemføre ett t nte reret amarbejde medd enerelle erhvervsudvklin ro- rammer, b .a. de okale rhverv serv ces. ndsa erne er en del af et mle system o uanset hv ken dør man som v rksomhed r ind ad, vil man f det nødvend tilbud o sparrin . Det er et selv t n- di tm lforindsatse , at den d kker hele r ionen. l Z017 h de nd a en markant fokusp aktivite- terrett tmod dv'kl i d ti te . eunderblaføl ende. u Afholdelse afen række events de mindre kommuner Business e ionAarhus, de rd ket af LAG-ordnin n x 1. individu lle og fælles produ tudvikl n sfor øb afho t lok lt hos sm o mellem tore fødevar v r somheder på Djursland (Mølleru , tenalt, Kalø, belto , Rønde, 0"!!! muä lTl apa Se ds ›[s Als m 8mm 8G mm n u .. u m m. m .. n _ ._ m u r: . _ n. . . . m n i.« a, _ nu . n . . u m m? . m n van n z z. a m u Mols Bjer e, Øerne, Tebstrup etc). 2. udvxklin af nd viduelle forretnin splaner (Thlste Bryghus, Nørager Mejeri etc.) 3. fælles workshop Odder Fokus lokale r varer og lokalt føde vareinit ativ. 4-. afsætningsworkshop or vestjyske fødevarevlrksomheder afholdt i Skjern (16 vestjys evirksomheder). o okus p de tinationsturism landdistrikterne. Bla. er er udv klet en re ional pisegu de, Smagen af Re on Midtjylland samt tomf ttend re ionalt v ntpro ram n Særligt fol us p Djursland som Aarhu 'opland. Handel som g mle da e 2. septembe blev der s jlet sklbe f a Skødshov d til Marselisbor havn med f devarer fr Djursland. Here er b ev fødevarerne transporteret videre til æsterne p Food Festival med hestevo ne. l2018v vi føl eopp denne indsats,o der vil fortsatvære særll tfokusp føl ende o Udv l l n sakt viteter rettet mod at dv kle nye, velsmagende fød varer med stedbundne kval teter (dvs. med en særli txlknytn n t Idet områd , de st mmerf ). o Fortsat fokus på destination turisme. La. med b stand fra Rejseholdet sættes der foku p at udv kle bedre piseoplevelser. l Afsø e mul h derne forat fre me afsætningen afflere lok lt fan ede fsk fra Djursla d. Særllgtfokusp j llandogLoll nd-F lster FO0Dvli201 ætte foku p en kke akt vitet r Sj lando Lolland›Fal ter. Del iform af kt- vxteter, der l ter mod at forbinde byo land,medh nblk at styrk s l et af pr dul te o 0 l v l ser frav rl omhed rilanddistrlkterneiK b nhavno andre større by r 0 dels i form af akt iteter afviklet landdist lkt rne for de lok l virksomheder. Dette vll ske et tæt partner kab m d ol l a tør r o Nordisk Center for Lok le ød varer Odsherredo Sma en af Nordsjælland. Aktiviteter- ne v l bl.a. omfatte: 1. En række madevents rettet mod at æ e fokus p ok le produkter o l ompetencer. Bl.a. for- ventes der ennemført en samlet ndsats | o omkrin K reb k m nde, de b de omfatter en række samlede udviklmgsforløb for de loka e spisesteder samt et større. folkeli t madevent, vor dersætte fokusp Sma en Karreb mnde n udviklin swork hop, hvor dy t e ko k hjælper med t udv le ye, lo al prod t . onkret kobles lokale producenter af r var r som hamp, t n , honning, lød ell r andre o e produkter med dy ti e kokke med henblikp at forædle r varerne til velsm ende produkter. . Afsætningsseminar med fokus f æ nin af lok le fødevarer fra andd' tr kterne. Der vl særli være fokus p at klæde produce terne p tl at ætt til en eller flere af de vi t: t afsætnin skana er for mindre produc ntersom deta lhan e, o eCao onl ne Silas mmm n _ .IE l? BE æJ m m .. cam m_.mm 88 O. HJæ pefunktlcner samt generel ledelse og admlnlstratlon 1. Kerneopgave 1 2. Kerneopgave 2 Sxerneopgave 3 I alt I: mF: 2:0. r mi:... . a m7.; 033.5.. Å... 0:: .= 0 Hjælpefunktloner samt genere delse og adm nistrat on Ke neopgav 1 Kemeopgave Kemeopgave 5.2. Budget for uk vilcte :un/alter af :næ væ ende/cant alt 17996982 IVTUQTI 009595? 000009 0 0'0ZV'I 3.5. Budget 1.7.1 hs ut! m: ssancdebz get .uma w .Se 3mm 8 »Häw Su N32. 5m 325.000 675.000 1.000.000 1.000.000 unubâ muuboo r8908 n... .så .næ o pmpmâ motto »På v lis u. Den intematlonaie omtale at dansk gastronom har de seneste år været meget omfattende og har bidraget til at øge omsætningen og væksten I de danske restaurantbranche. Bran- chen har således oplevet en særdeles kraftig væk t i omsætning og beskæftigelse l denne periode. Omtalen og væksten har dog stort set udelukkende været rettet mod København og i de seneste år Aarhus. Målet med nærværende Indsats er at udvikle et opdateret pro- gram. der kan udvide omtalen. så den også kommer ianddistrikteme og kyst- og naturturis- men til gavn med deraf følgende styrket efterspørgsel og vækst. Der opstilles følgende specifikke mål to dsetsen. 1. Plan for gennemførelse af mlnlmum tre presseture med fokus på de danske land- distrikter. Planen foreligger Inden udgangen af O1 2018. 2. Gennemførelse af presseture der dækk r hele Danmark. To ture gennemføres I 02-3 og den sidste I O4 201 B. 3. Ved udgangen af 2018 fore lgger m ndst 15 artikler med fokus på mad- og spise- oplevelser for turister I de danske anddistrikter. og det kan sandsyniiggøres. at yderligere mindst 5 artik er vi b ive bragt enere. Indsatsen understøtter direkte FO0D's overordnede formål om at styrke kendskabet til dansk gastronomi og kvaiitetsfødevarer der de seneste år har bidraget til at sikre dansk gastronomi løbende tilstedeværelse l en ang række af verdens vigtigste medier som CNN. BBC. Welt, Vogue Lonely Planet og mange nere. Med nærværende initiativ sættes der saersk it fokus på et bruge den erfa ng og de netværk. der er opbygget I denne sammen- hæng til gavn for større s nlighed af kvaiitetso leveiser i isnddistrlkteme. Indsatsen en- Der gen emfø es et pm- gram ret et at skabe interne lo a e Indslag om desti atlo er, oplevelser mv. om ad og gastro- nomi l la ddistrlk erne Der gennemføres en samlet Indsats rettet mod landdistrik- te ne på Sjælland og Lolland- Fa ster. Indsatsen omfatter bLa. gastronomiske udvlk lngssemi- ar, afsætnlngswomshops mv. Der afvikles eller støttes mindst 3 events med fokus på udvlk- ling af madopievelser til turister afholdt l landdistrikterne. Der videroud lk es på en sam iet udvlkllngslndsats i forlæn- gelse af den natlone e turis- mestrategl rettet mod at skabe vækst og bes æftigelse I land dlstrlkterne gennem udvikling af bedre splseopleveiser og flere kvalltetsfødevarer mhp. at styrke turlsternes tilfredshed Der udvikles og a prøves et koncept for øget salg af lokale råvarer til lokale spisesteder i landdistrikterne. .1. Understøttende poli ke udviklingsmål A Mlñm .dm==mn5w_ xaqzoouumä u xonzmouæmân n xmuaoovmmâu; p. som :n 3m I U Du; 23.1.. S. 515....: .. Der vldereudvlk es på et lgangvaerende udviklingsprojekt rettet mod at skabe bedre oplevel- ser tli turister baseret på gastronomi og kveiltetefødevareri tråd med den nationale strateg for dansk turisme. Der er konkret gennemført et pilotprojekt rettet mod et udvikle en metode til kvalltetsiøft ef splseopleveiser. Et "rejsehoid i form ef en ekspertgruppe. der bi e omfatter en succesfuld kok og personer med ekspertise inden for salg og drift at restauranter eller lignende. her arbejdet tæt sammen med relevante medarbejder på episestedeme I en række intens ve udviklingsforløb over flere dage mhp. et styrke kvalitet og salg af madopievelser på udvalgte destinationer l ienddlstrlkteme. Fokus her været på væsentlige elementer som råveneind køb sammensætning af menu, arbejdsgange i køkkenet mv. Projektet har de neste tilfael de været en betydelig succes, men der er fortsat behov for yderligere læring og forbedring ef metoden i sin helhed. Der opstilles følgende konkrete delmål for indsatsen n. 2258. u x _ < a :_ :o: a... u.: . I 0mm Bom Ko: :qatääm m « 3 .. n X033: min.« Der er allerede en ræ ke gode lo ale lnltlall ere ente l gang en række steder I Danmark Diese lnltlatlver har ofte et godt lokalt netværk og en solld forankring og opbakning fx fra lokalt erhvervellv. kommuner m Med en smule bistand I form af adgang tll netværk rele- vante kompetencer (fx kommunlka lon. eventafvlkllng mv) og økonomisk bistand er der lmldlenld et polenllale l yderllgere udvlkllng af dleee ektlvlteter. På denne baggrund afvikles eller støttes mlndst 3 events med fokus på udvlkllng af madop levelaer og oplevelser med kvalltelsfødevarer til turister afholdt I landdlstrlkteme. Der opstll les følgende konkrete delmål: 1. Udarbejdelse af bruttollate med egnede arrangementer tll vldere udvlkl ng og efter følgende indgåelse af aftale om samarbejde. Afeluttes Q1 2016 2. Alvlkllng af arrangementer tlnder sled I 02-3 2018 e gennemføres e I sete re et særllgt mo v om e e å sjælland og Lo and Fa a er. Henslgte er at l rage tIl u lklng at e ter. s e de ale netværk og øge efterspørgslen efter prod kter og op e e ser oka og l de større byer. Der opstllles følgende de mål: 1. Kontakt tl| og dialog me grupper af netvær og virksomheder. der ken og vll del tage l de planlagte aktiviteter er eta eret. Q1 2 18 2. Detaljeret plan tor de konkrete aktlvlteter. der ønskes testet mhp. at fremme udvlk Ilng. afeætnlng o øget synllghed. O1 3. Ge emlørelee af mindet to konkrete aktlvlteter rettet mod et styrke enten udvlk Ilng. ateætnlng eller protllerlng af produkter og ap eveleer fra Ianddlstrlkterne l Kø- benha ne opland. e mslæ abeje e lsDe a g ende ixS est] ske Sma s e elser. n ...S s.. u Sne.. A =ou==252 m. 202:3:... åx . m i. .x _ :uw r _ á u. z.. s 2 _ a m ._. u. x u: mv _ _ _ < _. . _ å.. _ . n . u nu . o r.« .u x :n . . . . _ . n a. .n u _ u s u 5 _ 1. 2. Rejse ode dannes og er eta eres koma tti 2 til 3 kly ge af spisesteder i de da s e la ddistn ter. ndsalse koordineres med Dansk Kys- og aurturslme med hen k på at styrke de særligt udvalgte destinationer. Herefter forventes fremgangsmåden at være fø gende: - rln 1 er ud ælgelsen af 4-6 ioke e spisesteder. der ligger i et afgrænset geo- g efisk område. Det kan fx være ved Karrebæksminde. på Djursland og rundt om ingkøbing Fjord. o Trl 2 er e teiefonintervle med den ansvarlige for maden på hvert af de del- tage de s lsesteder. Interviewet har Ii formål at Identificere særlige øn- sker/udfordrlnger på det enkelte sted samt at lægge en konkret plan for. hvad der skal ske derefter. o Trin 3 en serie af individuelle forløb. hvor Rejseho det sammen med det enkel- te splsested arbejder med at udvikle oplevelsen på de udvalgte spisesteder et for et. Denne indsats tilpasse de sær ige udfordringer og ønsker, der er hvert enkelt sted. Hven splsested får en skriftlig plan. der kan arbejdes videre med efterfølgende. o Trin 4 er en fælles workshop, hvor der samles op på de Indl Iduelie forløb. Her drøftes praktiske udfordringer og de nye tanker. der er opstået i kølvandet på besøget. Deltagerne har også mulighed for at hjælpe hinanden med de udfor- dringer. der er fælles. Mindst 12 spisesteder på ud aig e destinationer i landdistrikterne vil l løbet et 2018 gennemgå et forløb med rejsehoidet. Flere Ioka e rå arer på spisesteder, der her mange turister som gæster. tjener en række formål: 1. 2. 3. Det styrker salget af lokale produkter Der skabes kontakter og netværk mellem producenter og kokke, der otte bidrager til videre udvikling. Fx af nye produkter, nye afgrøder osv. Spiseopievelsen bliver l sig selv mere autentisk. Vi spise italiensk I Italien og vi har ikke lyst til tisk fra Stillehavet. når vi spiser på havnen i Hvide Sande. Med henblik på at styrke denne udvikling gennemføres tre workshops med lokale producen ter og restauratører. Der opstilles følgende konkrete delmål: 1. 2. 3. Der indgås aftale med producenter og kokke om deltagelse. O1 2018 De konkrete workshops amoldes. Q2-3 2018 Der etableres konkrete aftaler om afsætning af lokale produkter til splsestedeme 02-3 2018. Derafhold sst tu m d rto n rli t forbind m dd h lv rli eafrapportenn er. FOOD skal medvirke tIl planlæ mn o afviklin af L nddi tr ktskonferencen 2018 der forventes afholdt i oktober FOOD b dra er med opl o er ansv r for en br k-out ses on af ca. 2 timers var hed - be - e dele med sammenhæn til de aft lte rl e resultatm I dra et afh er af det endel e format p :n: _ 1.85.: man n: m_m m m u. »$53.23 æmn NLL. 3. .S a. _. ...Eu konferencen, der forventes besluttet politisk 2. kvartal 2018., og skal kun reallseres s fremt det giver me- ning l forhold tll den politiske beslutning om Landdlstrlkt konfer ncens format. FOOD skal desuden holde en løbende dialog med Folketingets Udval for Landdistr kter og Øer (ULØ) og relevante aktører p området, herunder særll t Interes eor anlsatlonerne Sammenslutnln en af Danske Smäøer og Landdlstrikternes Fællesr d mhp. p at s kre videndel n o yner l. Mål- og resultatplanen lnd s mellem Erhvervsstyrel en og FOOD. Må- o resultatplanen træder kraft den 1. januar 20 8 og gælder for hele 2018. Mål- og resultatplanen kan enforhandles i løbet af kontrakt ret, hvis eksterne faktorer, som Instituti- onen ikke kunne eller burde have forudset, ør, at et eller flere resultatm l kke kan n s Fejlbud ette- rlng, Ieverandørsvi t, leverancer fra tredje parter kan i udga spunktet kke s selv føre tl enfor- handHn M l- og resultatplanen er ikke retsli t bund nde o fjerner ikke beføjelser og ansvar. FOOD har tad det sædvanli e ansvar efter gældende lov ivning o hjemmelskrav, hvor budget- o b vill n sr ler, overenskomster mv. følges, med mindre der p saedvanll m de er skaffet hjemmel t I frav els FOOD har ansvaret for overholdelse af o afrapporterln p m I- o resultatplanen samt eventuel genforhandling M [opfyldelsen iforhold til m l- og resultatplanen skal rapporteres skr ftl gt 2 an e rl ttil til kud - lver o skal anvise, hvllke eventuelle korri erende handlin er FOOD v I iværk tte i forhold t at op- fylde m I-o re ultatplanen. Endvidere henvis s til de t sagnsvilk r der aftales m llem FOOD o ErhveNsstyreIsen, der an iver de nærmere b tln elser for udbetalln af tl kudd t o dettes anvende se samt an lv r de ra der stil- lestilr nkb fl I o rvi on xsce. m<= nm: âl Sa S: 3 m Hmmm m m mms mm m. mon=§=m om vmnmmizn <nm&_.m_ss.. _ 3:2... E = E n l. __ sc<>ämnmmz Su xscmzrmâ. nm Tre presseture med særligt fokus på ople- velser i landdistrikterne Minimum tre semina- rerlworkshops med fokus på enten afsætning, ud- vikling eller netværk Afvikling af events mhp. udvuknng af bedre spi- seoplevelser og fødeva- rer Minimum 12 konkrete udviklingsforløb for restauranter rettet mod at skabe bedre spiseop- Ievelser til turister Tre seminarer med deltagelse af lokale producenter og spise- steder 15 artikler/indslag i væsentlige intemationa- le medier Konkret aftaler om afsæt- ning eiler udvikling af nye produkter hos minimum 10 virksomheder Mindst tre events afvik- let med deltagelse af minimum 15 virksom- hed Minimum 12 virksom- heder styrker kvaliteten af deres produk- ter/oplevelser Minimum 6 virksomhe- der indgår aitaler om køb eller salg af lokale produkter Ekspertbistand og kon- tante tilskud Effekter pá langt sigt Effekter pa ork sig: Input De deltagende restau rationer og produoente udvikler bedre pmduk- ler oplevelser De deltagende restau- ralroner og pmducenle udvikler bedre produk- lerloplevelser, hvorved kundetilfredsheden styrkes Afsætnlngen af lokale produk ler stiger Spiseoplevelser bliver mere autentiske og bedre Tunsleme gøres tu ambassa dører for de kale fødevare Øge! kendskab til de gode oplevelser med mad I landdistrikterne øget salg og udvikling tyrker konkrete virksom- heden landdustrikteme u Københavns opland Styrket vækst og be- skæñugelse de rele- vante virksomheder n reslauratnonsbranchen og fødevareerhvervet anddistrikteme Bilag 1- Effektkæder for resultatmål Arbejdstimer og midler til dækning af udginer til transport, ophold mv. Netværk, ekspen- bistand, praktisk assL stanoe råvarer. facilite- ter mv Ekspertbistand og mid- ler til ekstern bistand råvarer faciliteter mv. Arbejdstid og ekstem bistand til konceptudvik- ling og afviküng
Bilag 2- Tilsagnsvilkår 2017.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092820.pdf
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling) ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt