ULØ alm. del - svar på spm,. 14 om Food Organisation of Denmarks mål- og resultatplaner, herunder underliggende tilsagnsvilkår for 2017, 2018 og 2019, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ alm. del - svar på spm. 14.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092826.pdf

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Besvarelse af spørgsmål 14 alm. del stillet af udvalget den 24. sep-
tember 2019 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål 14:
Vil ministeren oversende Food Organisation of Denmarks mål- og resul-
tatplaner herunder underliggende tilsagnsvilkår for 2017, 2018 og 2019?
Svar:
Hermed oversendes mål- og resultatplaner for 2017, 2018 og 2019 inklu-
siv tilsagnsvilkår (bilag 1-6), som er indgået mellem Erhvervsstyrelsen og
Food Organisation of Denmark.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTEREN
22. oktober 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt


Bilag 1- Mål- og resultatplan 2017.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092825.pdf

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt


Bilag 6- Tilsagnsvilkår for MRP 2019.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092824.pdf

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt


Bilag 5- Mål- og resultatplan 2019.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092823.pdf

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt


Bilag 4- Tilsagnsvilkår 2018.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092822.pdf

Tilsagnsvilkår pr. 1. januar 2018
(mål- og resultatplansmidler)
26. februar 2018
Indholdsfortegnelse:
PP*'°'$"PP°N'*
10.
11.
12.
13.
14.
Tilsagnsbeløb og gyldighedsperiode
Tilsagnets grundlag
Tilskuddets
Tilskudsberettigede aktiviteter og resultatkrav
Generelle
Tilskudsberettigede omkostninger.............................................................3
Regnskabskrav
Udbetaling og rapportering.
Rettigheder til
Væsentlige ændringer hos tiIskudsmodtager.........................................5
5
lOOOlOCllOlllllOOllDOIOOOIOOIOODIOIOOOIOOOOOIIQIOOIOOCOOOOIOOOOOOOOIOOiOOOIOOIODIOIIOOIOOOOOIOOOOOOOCOOOOOIOO
Misligholdelse
Bilag l: Tilskudssagens årscyklus
Bilag 2. Revisionsinstruks
6
Bilag
7
8
1. Tilskudsmodtager
Tilskudsmodtagers navn: Food Organisation of Denmark (FOOD)
Adresse: Vigerslev Allé 18, DK- 2500 Valby, Denmark
Tlf. nr.: +45 33 86 23 50
E-mail: pe|le@thefoodpr0ject.dk
CVR-nummer: 33 35 28 32
Tilskudsmodtager kan ikke overdrage tilsagnet tiI 3. parter. Eventuel brug af underleverandører til
gennemførelsen af enkeltopgaver eller dele heraf frigør ikke tilskudsmodtager for de forpligtelser,
der følger af disse tilsagnsvilkår.
2. Tilsagnsbeløb og gyldighedsperiode
Tilsagnet udgør maksimalt 2 mio. kr.
Gyldighedsperiode: 1. januar 2018 til 31. december 2018.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
3. Tilsagnets grundlag
o Bevillings- 0g Iovmæssig hjemmel: FL2017 § 08.35.09.1O Pulje til forsøgsvirksomhed i
landdistrikterne og de små øsamfund (anmærkningstekst)
o Mål- og Resultatplan 2018
o Tilskuddet behandles skattemæssigt i overensstemmelse med gældende lovgivning.
4. Tilskuddets formål
FOOD er ifølge foreningens vedtægt sat i verden med det formål at udbrede kendskabet til dansk
og nordisk gastronomi og kvalitetsfødevarer. Det er formålet med tilskuddet, at understøtte
aktiviteter inden for FOODs formål med fokus på fødevarer og gastronomi i de danske
landdistrikter.
5. Tilskudsberettigede aktiviteter og resultatkrav
De medfinansierede aktiviteter omfatter "Mål- og resultatplan mellem FOOD og Erhvervsstyrelsen".
Aktiviteterne skal gennemføres indenfor tilsagnets gyldighedsperiode og indenfor de aftalte
tidsterminer.
Mål og resultatkrav for de enkelte aktiviteter er beskrevet i "Mål- og resultatplan mellem FOOD og
Erhvervsstyrelsen".
6. Generelle tilsagnsvilkår
Det er en forudsætning for tilsagnet, at tilskudsmodtager:
o Opretholder de administrative forudsætninger (herunder regnskabs- og registreringssystemer)
og de faglige forudsætninger (herunder personalekompetencer) for opfyldelse af
tilsagnsvilkårene og gennemførelse af de medfinansierede aktiviteter.
o Gennemfører de medfinansierede aktiviteter effektivt og omkostningsbevidst, således at de
fastlagte mål og resultatkrav nås rettidigt og indenfor de fastlagte budgetmæssige rammer.
o Er forpligtet til at udvise økonomisk sparsommelighed.
o Ved interne afregninger, fx i forbindelse med møde-, seminar-, oplægsaktiviteter mv. skal
FOOD fakturere til kostpriser.
o Følger op på de udførte aktiviteter, aflægger rapport og regnskab herom, samt om nødvendigt
forelægger styrelsen forslag til tilpasninger i tidsplan og budget til godkendelse.
o Gennemfører aktiviteterne som aftalt inden for de overordnede fokusområder.
o Samarbejder med Erhvervsstyrelsen, herunder fremskaffer de oplysninger, som styrelsen
måtte finde nødvendige for sin kontrol med tilskudsmidlerne, evaluering og udvikling af de
medfinansierede aktiviteter.
o I tilfælde af eventuelle tvivlsspørgsmål om fortolkningen af tilskudsvilkårene kontakter FOOD
Erhvervsstyrelsen.
7. Tilskudsberettigede omkostninger.
Der ydes inden for rammerne af tilsagnet og det godkendte budget tilskud til de aktiviteter, som
fremgar af mal- og resultatplanens samlede budget og tilskuddets fordeling på projekter.
Der kan afholdes udgifter til interne lønomkostninger og eksterne omkostninger for aktiviteter
omfattet af mal- og resultatplanen samt fællesomkostninger.
Som fællesomkostninger kan medtages de daglige udgifter, der er forbundet med den drift af
FOOB, som er en forudsætning for at løse aktiviteterne i mål- og resultatplanen. Det tilstræbes, at
maksimalt 30 °o af tilskuddet anvendes til fællesomkostninger.
Der ydes ikke tilskud til:
o Omkostninger, der allerede er afholdt før starttidspunktet for tilsagnet (1. januar 2018).
o Finansielle omkostninger (bortset fra huslejebidrag), kurstab, bøder mv., herunder afdrag
på gæld.
o Frynsegoder.
8. Regnskabskrav
Betalinger foretaget af tilskudsmodtager skal som hovedregel godtgøres med kvitterede fakturaer,
eller ved regnskabsdokumentation af tilsvarende bevisværdi.
Alle udgifter og indtægter vedrørende dette tilsagn skal enten føres i et særskilt regnskab eller i et
regnskabssystem, der omfatter samtlige transaktioner, og som løbende giver mulighed for, at der
kan redegøres for den økonomiske status for mål- og resultatplansaktiviteterne. Samtlige udgifter
og indtægter skal kunne dokumenteres med godkendte bilag, som skal være relaterede til mål- og
resultatplanen (se punkt 5) og bogført i overensstemmelse med de bogføringsregler, som
tilskudsmodtageri øvrigt er underlagt. Er tilskudsmodtager ikke bogføringspligtig, anvendes
bogføringslovens regler.
Til enhver transaktion skal der forefindes et bilag, der dokumenterer registreringens rigtighed.
Bilaget skal beskrive den ydelse, som ligger bag de pågældende udgifter/indtægter. Indeholder
bilaget ikke-tilskudsberettigede udgifter (herunder alle former for rabatter), skal det afmærkes,
hvilke poster der ikke anses for tilskudsberettigede. Bilagets samlede nettobeløb for
tilskudsberettigede udgifter skal anføres. Bilaget skal indeholde en dato for ydelsen. Bilaget skal
påføres en godkendelse for korrekt modtagelse af vare/levering af ydelse.
For interne omkostninger forudsættes, at der ved aflæggelsen af årsregnskabet skal kunne
fremlægges en kvantificeret opgørelse, der viser, hvordan og på hvilket grundlag de enkelte beløb
er beregnet.
Det forudsættes, at tilskudsmodtager for de aktiviteter, der omfattes af mål- og resultatplanen, fører
en time-l sagsregistrering, som foretages løbende af de enkelte medarbejdere og godkendes af
medarbejderens chef eller en dertil bemyndiget medarbejder hos tilskudsmodtager. Dette gælder
også for ledere og medarbejdere, der kun i en del af arbejdstiden udfører opgaver vedrørende mål-
og resultatplanen.
Regnskabstal skal kunne opløses i de transaktioner, hvoraf de er sammensat (transaktionssporet).
Registreringer og tilhørende bilag skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at
dokumentere registreringernes rigtighed (kontrolsporet).
Projektbudgetter og perioderegnskaber skal underskrives af den økonomiansvarlige og af den
øverste ledelse hos tilskudsmodtager.
9. Udbetaling og rapportering.
Udbetalingen sker med 2/3 umiddelbart efter indgåelse af aftalen mellem ERST og FOOD og
1/3 i august 2018.
o Udbetalinger forudsætter, at tilsagnet er godkendt af tegningsberettigede repræsentanter
for såvel Erhvervsstyrelsen som tilskudsmodtager.
o Anden udbetaling forudsætter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget halvårsregnskab og en
halvårlig skriftlig status jf. nedenstående punkter.
o Ved udbetaling af anden rate kan Erhvervsstyrelsen tilbageholde midler, såfremt det i
forbindelse med aflæggelse af halvårsregnskab og den halvårlige status på opgaverne
viser sig, at FOOD ikke har udført de forventede opgaver i det første halvår, eller der er tvivl
om, hvorvidt FOOD kan fuldføre de kontraktlige forpligtigelser inden årets udgang. Det
tilbageholdte beløb kan ikke overstige, hvad der på budgettet er afsat til den aktivitet eller
det projekt, der ikke er gennemført som forventet, eller der er tvivl om, hvorvidt FOOD kan
gennemføre inden kontraktperiodens udløb.
Væsentlige budgetafvigelser (se afsnit 11. nedenfor) skal forhåndsgodkendes af
Erhvervsstyrelsen.
Regnskaber skal opstilles, så de er fuldt sammenlignelige med de budgetterede udgifter for de
konkrete projekter.
Erhvervsstyrelsen skal altid have minimum 2 arbejdsuger til rådighed til at sagsbehandle
materiale fra tilskudsmodtager. Overskrides rapporteringsfrister, må man således påregne
forsinkelse i udbetalingerne. Der udbetales ikke, førend rapporteringen er modtaget og kan
godkendes af Erhvervsstyrelsen.
Såfremt tilskudsmodtager i årets løb får restancer til det offentlige vil en del af tilskuddet blive
tilbageholdt jf. § 13 e i lov om erhvervsfremme. Tilskudsmodtager erklærer, at der på
tidspunktet for indgåelsen af denne aftale ikke foreligger sadanne restancer.
Tilskudsmodtager skal forelægge Erhvervsstyrelsen en årsrapportering, der omfatter:
o revisorpåtegnet regnskab for de medfinansierede aktiviteter. Revisionen foretages i
henhold til særlig revisionsinstruks, jf. bilag 2.
o årsrapport for de gennemførte aktiviteter.
Har tilskudsmodtager fået udbetalt et større tilskud, end tilsagnet i henhold til det
Iedelsespåtegnede årsregnskab berettiger til, skal det for meget udbetalte tilskud
tilbagebetales/modregnes ved den endelige afregning af tilsagnet.
10. Rettigheder til resultater
Så længe tilskudsmodtager udnytter resultaterne af det projekt/de aktiviteter, som Er-
hvervsstyrelsen har givet tilskud til, og ikke misligholdertilsagnsvilkårene, jf. bestemmelserne i
pkt. 13, nedenfor, tilhører rettighederne til resultaterne, herunder det økonomiske udbytte af
disse, tilskudsmodtageren.
Misligholder tilskudsmodtager tilsagnsvilkårene, overgår rettighederne til
projektets/aktiviteternes resultater til Erhvervsstyrelsen.
11.Væsent|ige ændringer hos tilskudsmodtager
Hvis der besluttes eller indtræffer væsentlige ændringer i tilskudsmodtagers forhold (fx
ændringeri ledelse, ejerforhold, samarbejdsrelationer, økonomi), der påvirker mulighederne for
i aftaleperioden at gennemføre mål- og resultatplansaktiviteterne eller nå de opstillede mål,
skal tilskudsmodtager snarest muligt orientere Erhvervsstyrelsen, give sin vurdering af
ændringernes betydning for mål- og resultatplanen, samt om nødvendigt foreslå egnede tiltag.
Tilskudsmodtager angiver i forbindelse med halvårlig rapportering, om der ventes at blive
besluttet/indtræffe sådanne væsentlige ændringer i tilskudsmodtagers forhold.
Væsentlige ændringer i budgetterne på aktivitetsniveau, der skal forstås som de enkelte
aktiviteter under kerneopgaverne jf. mål- og resultatplanen pkt. 4 (+/- 15 %, dog min. 50.000
kr.), skal godkendes af Erhvervsstyrelsen på forhånd og kan medføre ændringer i
udbetalingsforløbet.
Yderligere udbetalinger til tilskudsmodtager afventer, at Erhvervsstyrelsen har haft lejlighed til
at vurdere de modtagne oplysninger om ændringer.
Hvis Erhvervsstyrelsen på baggrund af de modtagne oplysninger vurderer, at de ændrede
forhold medfører, at grundlaget for aktiviteterne er bortfaldet, vil resttilsagnet blive annulleret.
12. Revision
Bilag 2 (revisionsinstruks) præciserer kravene til revisionen samt tilskudsmodtagers og revisors
forpligtelser i forbindelse med revisionen. Revisor skal herunder:
o afgive en revisionserklæring om tilskudsregnskab, forvaltningen af tilskuddet hos
tilskudsmodtager og de opnåede rapporterede resultater. Det forudsættes, at
revisorerklæringen afgives med høj grad af sikkerhed.
13.MisIighoIde|se
Hvis tilskudsmodtager misligholder sine forpligtelser i henhold til tilsagnet, tilsagnsvilkårene eller
aftaler indgået i tilknytning til tilsagnet, forfalder hele det udbetalte tilskud til tilbagebetaling straks.
Som misligholdelse anses blandt andet:
o Hvis tilskudsmodtager anvender tilskuddet til andre formål eller aktiviteter end de, der er
beskrevet i/henvist til i tilsagnet eller nærværende tilsagnsvilkår.
o Hvis tilskudsmodtager undlader at oplyse om anden offentlig medfinansiering til samme
omkostninger, som der er modtaget tilskud til fra Erhvervsstyrelsen.
o Hvis tilskudsmodtager går konkurs, træderi likvidation, standser sine betalinger, indleder
forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos
tilskudsmodtager.
o Hvis tilskudsmodtager ved grov eller vedvarende forsømmelighed eller skødesløshed
tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til mål- og resultatplanen eller andre aftaler indgået
i tilknytning hertil. Det anses blandt andet som for grov eller vedvarende forsømmelighed,
hvis tilskudsmodtager ikke inden fristen l en andengangsrykker for rapport og regnskab,
eller årsrapportering har fremsendt denne.
2? §y l
Dato Tilskudsmodtâgrs underskrift
14. Bilag
Bilag 1: Tilskudssagens årscyklus
Aktivitet Ansvar Dato/frist
Tilskuds-
ERST modtager
Underskrive MRP 2018 A ACC ultimo januar
Udbetaie 1. rate (jan.) A I primo februar
Halvåriig rapportering l A primo juli
Sagsbehandle rapport A I 2 uger
Afholde halvårsmøde M M august
Udbetale 2. rate (august) A I august
Afrapportering I A feb. 2019
Sagsbehandle ársrapportering A M 2 uger
Revideret årsregnskab I A Ultimo april 2019
Sagsbehandle revideret årsregnskab A M 2 uger
G= godkender resultat
ACC= accepterer resultat
A= ansvar for at udføre opgave
M= medvirker
I= skal informeres
Bilag 2. Revisionsinstruks
Revisionsinstruks for revision af regnskaber for projekttilskud på 500.000 kr. eller derover ydet i henhold til lov nr. 820 af
28. juni 2016 (lov om erhvervsfremme 0g regional udvikling)
instruksen gælder ikke for projekttiiskud, der ydes til tilskudsmodtagere, som revideres af Rigsrevisionen.
§ 1. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 2. l tilfælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende
revisor, der har pligt til at oplyse årsagerne til fratrædelsen.
§ 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3
i lov om revisionen af statens regnskaber mv. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012) og nærmere præciseret i
stk. 2 og §§ 3-7 samt i "God offentlig revisionsskik - normen for offentlig revision" fra januar 2013. For kommunerne
gælder styrelseslovens § 42.
Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved
forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet.
§ 3. Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den
interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets (tilsagnets) størrelse
betydning for revisionens omfang.
§ 4. Ved revisionen skal revisor efterprøve:
1) om projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler
2) om tilskudsbetingelserne er opfyldt, jf. tilsagnsviikårene
3) om tilskuddet er anvendt til formålet
4) om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed
5) om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt tilskudsyder om opfyldelsen af resultatkravene, er
dokumenterede
6) om tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en faglig afrapportering i de tilfælde, hvor tilskudsyder har stillet krav om
det, og at de data, der ligger til grund herfor, er pålidelige.
Stk. 2. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
§ 5. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses at have betydning for bedømmelsen af
projektregnskabet og for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal
give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som tilskudsmodtager finder nødvendige, og skal sørge for, at
revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
§ 6. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tiisidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse
med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom og at pâse, at
tilskudsmodtagers ledelse inden 3 uger giver tilskudsyder meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at
orientere tilskudsyder. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.
Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at projektets
gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre årsager.
§ 7. Det reviderede projektregnskab forsynes med en erklæring, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i
overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Eventuelle forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af
erklæringen.
Stk. 2. Revisor skal afgive en revisionsprotokol med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision, jf.
§ 4. Revisionsprotokollen kan afgives i tilslutning til erklæringen.
Stk. 3. Genpart af revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til tilskudsyder sammen med det påtegnede
projektregnskab.
§ 8. Nærværende instruks træder i kraft på tidspunktet for underskrivelse af mål- og resultatpianen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad overskriften
Modelinstruksen anvendes ved tilskud til projekter, hvorved forstås en opgave, der er afgrænset i tid, resurser, økonomi
og kvalitet, og hvis resultat og afslutning kan opstilles og konstateres entydigt. Modellen kan endvidere anvendes for
revision af tilskud til en afgrænset del af institutionens virksomhed, hvis der for den givne aktivitet er opstillet et konkret
formål, et godkendt budget og entydige resultatkrav.
Modellen er primært tænkt anvendt til revision af det afsluttende projektregnskab. Den kan dog eventuelt også i
modificeret form anvendes ved revision af delregnskaber for projekter.
Ad indledningsbestemme/sen
Det er vigtigt at præcisere, hvilke projektregnskaber der er omfattet af revislonsinstruksen. Hjemlen til at udstede en
revisionsinstruks bør fremgå tydeligt.
Som hovedregel bør revisionsinstrukser udstedes i bekendtgørelsesform.
For tilskud, hvor der skal aflægges fuldt revideret regnskab, skal revisor forsyne regnskabet med en revisionspåtegningl-
erklæring. Herudover skal revisor afgive en protokol om det udførte revisionsarbejde samt revisors vurdering og
konklusion - særligt om tilskudsmodtagers erklæring om opfyldelse af de opstillede resultatkrav (og eventuelle
produktivitets- og effektivitetsanalyser). Protokollen kan afgives i tilslutning til påtegningen eller særskilt. Kravene til
revisionen bør fremgå af en revisionsinstruks, eventuelt en generel instruks omfattende flere små tilskudsområder. Hvor
projekttilskud gives til institutioner, hvis årsregnskab revideres efter en revisionsinstruks udstedt af en statslig
myndighed, bør tilskudsyder nøje overveje, i hvilket omfang denne instruks kan træde i stedet for særlige bestemmelser
om revision af projekttilskuddet. Tilskudsyder bør dog altid sikre sig særskilt rapportering om opfyldelse af projektets
resultatmål mv. fra tilskudsmodtagers ledelse.
Hvor der er tale om små tilskud, kan omkostningerne til revision imidlertid beslaglægge en væsentlig del af tilskuddet,
hvis der stilles uforholdsmæssigt store krav til revisionen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at fastsætte en nedre
grænse for, hvornår der skal stilles krav om aflæggelse af et fuldt revideret projektregnskab. Denne grænse bør
fastsættes i revislonsinstruksen.
Der er i modelinstruksen kun taget st ng til revisionsbestemmelser for tilskud, hvor tilsagnet overstiger en eventuel
bagatelgrænse.
Ved projekttilskud under dette beløb kræves ikke et fuldt revideret projektregnskab, men her må tilskudsyder på anden
måde sikre sig, at tilskuddet anvendes økonomisk forsvarligt til det givne formål. Tilskudsyder må vurdere ud fra
risikoforholdene, tilskudsordningens samlede væsentlighed samt samlede udgifter til kontrol og revision, hvilken kontrol
der er mest forsvarlig og hensigtsmæssig. Kontrollen kan fx ske ved, at tilskudsyder indkalder og gennemgår
projektregnskabet med tilhørende ledelseserklæring fra tilskudsmodtager. Tilskudsyder børi sådanne tilfælde altid
forbeholde sig ret til at indkalde grunddokumentation for de afholdte udgifter. Dette kan hensigtsmæssigt fremgå af
regnskabsbestemmelserne for den pågældende tilskudsordning.
Revisionen kan også ske i henhold til bestemmelserne i denne modelinstruks, som i givet fald kan Iempes på forskellige
punkter. Fx kan der under den fastsatte beløbsgrænse anvendes ikke-faguddannede (foreningsvalgte) revisorer, ligesom
der kan slækkes på kravene til forvaltningsrevision og revisionsrapportering. Det vil dog normalt være væsentligt at
fastholde krav om, at revisionen omfatter, at revisor påser, at tilskuddet er brugt sparsommellgt efter formålet, og at
regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Den ikke-faguddannede revisor skal opfylde almindelige
habilitetskrav, dvs. at der ikke må foreligge omstændigheder, som kan vække tvivl om vedkommendes uafhængighed.
Ad § 1
Bestemmelsen vedrører revisorvalget. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Det bør
fremgå af en administrations- og regnskabsinstruks, at tilskudsmodtager har pligt til at oplyse tilskudsyder om
revisorskift.
Ad § 2
Kravet om, at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, er nærmere forklaret i "God
offentlig revisionsskik - normen for offentlig revision" fra januar 2013.
l denne sammenhæng er udgangspunktet, at tilskudsyder opstiller generelle mål og succeskriterier samt resultatmål.
Ledelsen for tilskudsmodtager har ansvaret for og opgaven med forvaltning, regnskabsatiæggelse og
resuitatrapportering. Revisors ansvar bliver herefter at foretage en vurdering af, hvordan institutionens ledelse har
varetaget opgaven.
ifølge § 2 skal revisor bl.a. påse, at regnskabet er rigtigt. Heri ligger, at projektregnskabet er uden væsentlige fejl og
mangler.
Ad § 3
Bestemmelsen tilsigter at lade revisor afgøre revisionens omfang ud fra de anførte kriterier.
Ad § 4
Bestemmelsen tilsigter at præcisere, hvori revisionsarbejdet består. For at undgå uforholdsmæssigt store
revisionsudgifter begrænses revisionens indhold til efterprøvelse af 6 forhold, som yderligere kan begrænses, når
tilskudsyder vurderer, at ikke alle forhold er relevante. Vedrørende forhold 5 og 6 forudsættes det, at tilskudsyder har
fastsat resultatkrav til projektet. Det beror på konkrete omstændigheder, hvilke krav tilskudsyder fastsætter generelt i en
administrations- og regnskabsinstruks, og hvilke krav der fastsættes i fx tilsagnsbrevet.
Ad § 5
Bestemmelsen understreger tilskudsmodtagers pligt til af egen drift at give revisor oplysninger af betydning for
revisionen. Bestemmelsen bør være ledsaget af en bestemmelse vedrørende regnskabsaflæggelsen om, at
tilskudsmodtagers ledelse skal underskrive projektregnskabet.
Bestemmelsen om oplysninger til brug for revisors vurdering af forvaltningen samt mål og opnåede resultater skal
tydeliggøre ledelsens pligt til at forsyne revisor med de fornødne oplysninger til brug for udførelse af forvaltningsrevision,
jf. §§ 2 og 4, og understrege, at opiysningspiigten ikke kun gælder oplysninger af betydning for vurderingen af
projektregnskabet.
Ad § 6
Det er et grundlæggende princip, at tilskudsmodtagers egen ledelse har pligt til at give tilskudsyder relevante oplysninger
om institutionens forhold. Denne pligt bør også fremgå af en administrations- og regnskabsinstruks. Proceduren kan
forekomme besværlig, frem for at revisor direkte orienterer tilskudsyder, men bestemmelsen understreger den
væsentlige adskillelse, der skal være mellem ledelsens og revisors ansvar for at sikre revisionens uafhængighed og
revisors tavshedspligt.
I tilfælde, hvor tilskudsmodtager skal give tilskudsyder meddelelse om Iovovertrædeiser eller forskriftstilsidesætteiser,
bør ledelsen af praktiske grunde samtidig give revisor en kopi.
Bestemmelsen i stk. 2 understreger vigtigheden af straksrapportering om problematiske forhold i relation til, om
tilskudsmodtager er en "going concern".
Ad § 7
Revisor skal forsyne regnskabet med en erklæring og udarbejde en revisionsprotokol om den udførte revision. Forbehold
og supplerende oplysninger skal fremgå af erklæringen.
Rapporteringen om sædvanlige finansielle revisionshandlinger bør begrænses til væsentlige regnskabsposteri
resultatopgørelsen og balancen samt andre væsentlige regnskabsmæssige forhold af særlig eller usædvanlig karakter.
Rapporteringen skal derfor ikke nødvendigvis omfatte alle de revisionshandlinger, der er anført i revisionsinstruksen.
Rapporteringen om undersøgelsen af tilskudsmodtagers forretningsgange, interne kontrol, sparsommeiighed,
produktivitet og effektivitet bør indeholde revisors vurderinger.
i beretningen oplyses specielt om revisors vurdering af de forhold, som revisor skal efterprøve ifølge § 4. Rapporteringen
om forvaitningsrevisionen tager udgangspunkt i tilskudsmodtagers rapportering om mal og opnaede resultater samt om
sparsommeiighed.
Ad § 8
Det bør undgås, at ikrafttrædelsen er tilbagevirkende.
10


Bilag 3- Mål- og resultatplan 2018.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092821.pdf

.I
1.... a. _.
T _,_..._ _.
,_m,_._ _... HS f
40 :å i
å-og resultatpüan elllem r vervss rrel
sen og Food Orga isa ion o e mark
( ODD) 2018
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
:å:
er
1. Strategisk målhlliede ............ ................
1.1. Præsentation aflnstitutlonen........................ .. 2
1.2. Mission
..
luiopgaverogstrategiske målsætninger .............. 3
1.4.1.Kerneopgaver ..
1.4.2. Strategiske målsætninger
3.5. .. . .. 8
1.5.1.Institutionenssamledebudget. .......
1.5.2. Budget/oraktiviteteromfattetafnærværendekontrakt... ...... 8
4. Årlige resultatmålm. ....................... ..9
2.1. Understøttende politiske udviklingsm . ..
2.1.1. FormidlingpåLanddlstriktskanf enten......................... ....1
...1
5. Formalla og påtegning ..
Bilag 1: Effektkæder for resultatmâl
_=n=.o_nmnc_.nmn=m_mm
i
rn
nu
Food Organisation of Denmark (FOOD) er et offentli t-privat partnerskab st ft t om almennytt g forenin
på initiativ fra Erhvervsministeriet. FOOD har kontorer I Valby o Aarhus og samarbe der med en lang ræk-
ke offentlige og private samarbejdspartner der arbejder med fødevarer o madopieveiser hele Danmark.
Medlemmerne er Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Arla, Danish Crown, Wonderful Co-
penhagen, Københavns Kommune og Team Gastronomi Danmark (branchens ar an ationer, uddannelses-
institut oner mv. iet fælles medlemskab). FOOD h r desuden forpl tende samarbejder med bi.a C ri ber ,
BC Group, DI Fødevarer, Region Midtjylland, Region Sjælland, Region Hoved t den, Aarhus Kommune samt
en meget lang række andre offenti ge og private partnere.
htx
mooø. .:.:.
S.:
_. mmm
mm 3
Food Or anisation of Denmark har til form I at udbred kendskabet tIl dans o nordis tronomi o
kvalltetsfødevarer.
FOODS bestyrel e har vedt e n strate for de komm nde rs arbejde. Denne frem r af neden t ende
figur.
'Engen 10
-EKG 0gAAmus1LVl7
-Mad til lunsm
-Gveal r H
'Beam H uraiekt
'Korkunusw' a.
mere . Årets
Kok. Youæcbex nm.
H. wnnmnmnüw EwEEmAm
Hu. 382:5: o: 34:35”. = =
-Fuod Festmab
-LCFF
-MAD
'A a Foo!! res!
*Oyster Week
3325w
3 :R
. u 52m m.
3.303
3
å
m.
ø
äoâlâm
n.
FOODS vlslcn: Danmark er kendt og anerkendt som et Internationalt gastronomisk og fødevareproducerende
kraftcenter.
- Kgnglj handler om, at vl skal bllve ved med at fortælle og formidle de gode historier. Dansk gastronoml
og fødevareproduktion har meget at byde pâ. Vl skal fortælle det både her hjemme og l udlandet.
- Angdggnyjer noget, vl hele tlden skal gøre os fortjent tIl. VI skal derfor løbende have fokus på, at dans
gastronoml klarer sig godt l den Internationale konkurrence. Der skal hele tlden slkres hø] kvalitet.
dbldragerF a æ s å r | l ll
| r
HAL. Knuz« bncnx
I MI |u1uu
FOOD erlfølge forenin ens vedt t atnverd nmed det for latu bred kendskabet til dansko nor-
disk astronoml og k alitetsfødevarer. Med det m Ifor øje h rforen n ns b styrelse vedta et en strate ,
derer illustreret f uren ovenfor. om etfrem r rlndsat nlnddel tre ndsatsomr -
r/kerneop ave
35
0d
F Ds Isslo e at remme og o mld e n rd sk gastro og a Itetsfødeva r
Isslonen har således to e eme e .
- gemmer. Dette er ”den enlige hånd'. 0 O ska bedst muligt forsøge at hjaelpe og understøtte alle,
der arbejder for bedre gastrono I og kvalltetsfødevarer
FOODS kerneop avero strate sk m Isætnln ererbe temt f nn n vedtægtero dena bestyrel-
sen odkendte str te ford tda Ii arbejde.
- . FOOD er rllgt sat | ve den ar at formldl alle de man ode hl torler.
Dermed bldra r FOOD t I at kabe gode vækstvllk rfor stauratøre , fød vare r ducenter mv Ihele Danmark.
1.4 Opgaver og strategiske målsætninger
Derm OOD ll tsk b adev k tvlk rf vrkso h d r
o madnpevels .
S n n .s n: n.. v3 c 3: 22 kann man..
HN. 2:25:
å Z m.
. a
_ < 2 .
a, e .
. u _. u
n
_
:s:
. m _. s .. = ,el en:
. .
ø 2 _
u . .i
. . ma,
u i
n q u . u u
u. u. a u _
_ .
_ a
_
.g _ .
u .
. . w
m . _
or hv raf OOD tre kerneop ave er der formul ret nr kke ko kretem I tnln r
1. M Isætnln 1(nternatlona| opmærksomhed gennem nternatIonuIPR):
Den overordnede målsætning er:
At slkre løbende synlighed for danske kvalitet fødevarer o madopl elser i førende internat onale
medier og relevante online platforme o sociale medier Der opst l s konkrete m I for indsatsen
løbende, og som minimum skabes 100 artikler/omtaler v sentl e Internationale medier rl t
M Is tnln 2 (øget national ng international opmærk ømhed genn m events)
Der udvikles og afvikles en eller flere sl naturevents, de fremvls r danske kvall etsfødevarer o
dan k stronomi for thetydeli tdansk og Internationalt publ kum.
- Der afholdes årligt Danmarks to største madbe venheder l hhv. Aarhus (Food Festlv I) o Kø-
benhavn (Ccpenha en Cook ng). For hver af d ss events op till en række konkrete m Ivedr.
antal gæster, udstl Iere, deltagertilfredshed mv. Et v sentl t ndsatsomrâde er In dr else af
produkter og oplevel er fra hele Danmark. Kohl ngen mellem l nd o by er etv gt t red kab ift.
t kabevæk o udv klln ilanddistr kt rn .
P Food Festival 2018 vil der være et alloker tomr de p f tv lpladsen, om he d r Dan-
marks Spisekamre fx fra Djur land, Sam ø, Sønderjylland, Bornholm m.fI. Omr det iver plad
til at fødevareproducenter fra den type sammen lutn n er k n m rkedsfø e sl f e sk b.
1 Kerneopgave 1 - skabe international opmærksomhed gennem Inter ationul PR
FOOD udvikler og driver et internationalt PR-apparat mhp. løbende tilstedeværelse i de væsentligste
internationale medier mv. Derved skabes løbende opmærksomhed om Danmark som gastronomisk
destination og som producent af kvalitetsfødevarer
2. Kerneopgave 2 - skabe øget national og international opmærksomhed gennem events
FOOD udv kier og arrangerer aktiviteter og events, der skaber opmærksomhed om dansk og nordisk
gastronomi og kvalitetsfødevarer i Danmark og resten af verden. FOOD arrangerer således på egen
hand eller i partnerskab med andre en række de v g igste madbe ivenheder/ Danmark og udlan-
det.
Kerneopgave 3 - at fungere som sekreta lot og ”hjælpende hånd” or andre aktører, der arbejder
for samme formål
Med henblik på at fremme faren ngens o erardnede farm løser FOOD både en række sekretari
atsop aver og understøtter andre aktører ind n for promovering og udvikling af madopleveiser
kvalrtetsfødevarer mv. Hjælpen kan både v re admin strativ, netv rk/viden, presse og kommunika-
tion, fundraisln og direkte økonomisk tilskud. Alle opgavern er rettet mod at udvikle og styrke det
gastronom ske Danmark.
?
Egsaç
Hâwlm? m .m m mums..
æ
Emæä.
_ . . .
.
_ . n ._ .
_ . a
u . _
u
. _ _ _
_ .
.å o _
V.
:- .
u. . .H
m,
.
å«, ø m .m n 95 .Zaza
» _
Der vii også være virksomheder blandt disse, som tilbyder fødevareoplevelser, eksempelvis
Landboturisme.
- FOOD afvikler selv eller er partner ved en række events mv., der fremv ser danske kvalitetspro-
dukter og madoplevelser. Disse afvikles pr mært uden for de større byer, fx p Bornholm, ved
Vadehavet, Limfjorden mv.
3. Målsætning 3 Vh/ælpende hånd" for andre aktører)
FOOD fungerer som en "hjælpende h nd" I forbindelse med de fleste væsentlige aktiviteter inden
for dansk gastronomi. Hjælpen kan b de være administrativ, netværk/viden, presse o kommunika-
tion, fundraising og direkte økonomiske tilskud.
Målene er særligt:
I. At understøtte den nationale tur smendsats, som fastlagt ' den nationale strate i for dansk tu-
risme, ved at styrke Danmarks gastronomiske rn ljø.
li. understøtte dansk deltagelse i væsentlige internationale aktiviteter som fx Bocuse
Ill. understøtte et levende gastronom sk miljø i hele Danmark x gennem aktiviteter p Bor holm
H rtshals, Holstebro, Haderslev mv.
IV. Fungere som sekretariat for Midtjyllands rolle som Europæ sk Gastronom re on (Re ion
Midtjylland har sammen med Aarhus Kommune o FOOD søgt om ogf ett Idelt titlen).
V ungere som sekretariat for En age Food, en fælles erhvervssatsnlng med deltagelse af Re 'on
M'dtjy|land, en række p ivate aktører og 11 kommuner den østli e del af M dt ylland.
l forhold tll ovenstående bemærkes særligt følgende om indsatsen I 2018.
understøtte den nationale tur smelndsats gennem udvikling af bedre spiseoplevelser
FOOD sk l ogs i 2018 bidr e tll udmøntn n en af den nationale turism strat l. Som I de te ar jd
fungerer FOOD bl.a som sekret r at for en fælles arbejd ruppe med nblik p udvikl n fbedre p op
Ievelser mv. til tu ster med delta else af fire regioner, Horesta og Dansk Kyst- o Naturturlsme. I re
denne gruppe gennemføres udvlkllngsprojekteri hele Danmark fra Fals er il Holstebro.
Bl.a. koordineres og or aniseres restaurant-konkurrencen Local Cook n , de h r et todelt form I. 1. At f
flere spisesteder tll at skabe flere madoplevelser med lokale råvarer ( iver ofte mere autent ske ople r
og fremmer afsætning og kendskab til lokale produkter). 2 At fremme samarbejdet mellem lsesteder p
tværs l forhold til loka e producenter.
Konkurrencerne omf t ren bred kred af spi esteder fra de danske landd trikter( amt nk Itef t
byer), og der er stor lokal opmærksomhed om og opbaknin til afvik ingen.
I l\
JEg
S
å
mm
:mm
m
sl
Denne indsats skal løbende koordineres med blandt andre VisitDenmark, og der skal p dette o d øvri e
omrâder i nærværende aftale, være en løbende dialog med interesseor an sationerne Sammenslutnin en
af Danske Sm øer og Landdlstrlkternes Fællesråd.
Europæisk Gastronomlreglon - også efter Aarhus 2017
FOOD har i samarbejde med Aarhus Kommune, Region Midtjylland o Aarhus 2017 st et ba en f lles
ansø ning om titlen som Europæisk Gastronomiregion i 2017. Titlen tildeles af et netværk af uro as
stærkeste gastronomiske regioner som fx Catalonien, Lombardiet, Galway m fl. FOOD har 20 7 dre-
vet sekretariatet for ndsatsen, der har omfattet mere end 130 unikke events og kt v teter. lndsasen
har for alvor skabt international omtale af Midtjylland som gastronom'sk destinat on i f rende medier
som Lonely Planet. CNN, The Telegraph mil.
Som led i arbejdet har det være et selvstændigt indsatsområde at inddr ge hele re ionen, herunder
ikke mindst de yderområder, hvor en betydelig del af selve fødevareproduktionen o d ri ky endte
turisme findes Bl.a. blev der i for ret 2017 ennemført et udviklingsproj kt p Vestjyllands Hø ole,
The Catastrophic Meal, hvor en række førende internationale kapac teter sammen med lol ale virk
somheder og erhvervsfremmeaktører afvikler en række work shops o events, der sætter foku
kvalitet og bæredygt hed i de lokale madoplevelser og f devareprodukt on.
Der er blandt de involverede hovedpartnere (minus Aarhus 2017) eni hed om, at det er h n tsmæs-
s tat for sætte indsatsen. Der er skabt et st rkt netværk, betydelg intern tional opm rl omhed o
en f lle tro p , at ga tronom og gode sp seoplevelser t'l turi ter er v ntli v j mo styrl
ækstl hele Danmark.
OOD vil på denne baggrund også i det kommende r spille en væ entli rolle som sekretariat for den
fælles ind ats.
Engage Food
OOD samarbejder tæt med on Midtjylland om re ionens satsnin n e Food. Den samlede nd-
sats omfatter to lok le udvikl n latfomi rettet mod fødevarev'r om eder med vilje til vækst o
udviklln yst. OOD dr'ver med en ræ e partnere den ene af dls e latforme. er kan virksomh r
kompetent arrn , netværko hj tl produktudviklin , m rk dsudviklin brandin o af æt-
ning Karakter sti k for vir omheder under Engage Food r de r amb t øse p ere vir omhed
ve ne td erv lli e tl t inve t re re sourceri udv'klin o n tværk, samt at de ser samarbejde p
tværs af virksomhe r 0 f felter som en væsentl g driver for udvikl n .
Alle indsatser nnemføre ett t nte reret amarbejde medd enerelle erhvervsudvklin ro-
rammer, b .a. de okale rhverv serv ces. ndsa erne er en del af et mle system o uanset hv ken
dør man som v rksomhed r ind ad, vil man f det nødvend tilbud o sparrin . Det er et selv t n-
di tm lforindsatse , at den d kker hele r ionen. l Z017 h de nd a en markant fokusp aktivite-
terrett tmod dv'kl i d ti te . eunderblaføl ende.
u Afholdelse afen række events de mindre kommuner Business e ionAarhus, de rd ket
af LAG-ordnin n x 1. individu lle og fælles produ tudvikl n sfor øb afho t lok lt hos sm
o mellem tore fødevar v r somheder på Djursland (Mølleru , tenalt, Kalø, belto , Rønde,
0"!!!
muä
lTl
apa
Se
ds
›[s
Als
m
8mm
8G
mm n
u
..
u m m.
m .. n
_
._ m u
r: . _
n. . .
. m
n i.« a,
_ nu .
n
.
.
u m
m?
.
m n
van n
z z.
a
m u
Mols Bjer e, Øerne, Tebstrup etc). 2. udvxklin af nd viduelle forretnin splaner (Thlste
Bryghus, Nørager Mejeri etc.) 3. fælles workshop Odder Fokus lokale r varer og lokalt føde
vareinit ativ. 4-. afsætningsworkshop or vestjyske fødevarevlrksomheder afholdt i Skjern (16
vestjys evirksomheder).
o okus p de tinationsturism landdistrikterne. Bla. er er udv klet en re ional pisegu de,
Smagen af Re on Midtjylland samt tomf ttend re ionalt v ntpro ram
n Særligt fol us p Djursland som Aarhu 'opland. Handel som g mle da e 2. septembe blev
der s jlet sklbe f a Skødshov d til Marselisbor havn med f devarer fr Djursland. Here er
b ev fødevarerne transporteret videre til æsterne p Food Festival med hestevo ne.
l2018v vi føl eopp denne indsats,o der vil fortsatvære særll tfokusp føl ende
o Udv l l n sakt viteter rettet mod at dv kle nye, velsmagende fød varer med stedbundne kval
teter (dvs. med en særli txlknytn n t Idet områd , de st mmerf ).
o Fortsat fokus på destination turisme. La. med b stand fra Rejseholdet sættes der foku p at
udv kle bedre piseoplevelser.
l Afsø e mul h derne forat fre me afsætningen afflere lok lt fan ede fsk fra Djursla d.
Særllgtfokusp j llandogLoll nd-F lster
FO0Dvli201 ætte foku p en kke akt vitet r Sj lando Lolland›Fal ter. Del iform af kt-
vxteter, der l ter mod at forbinde byo land,medh nblk at styrk s l et af pr dul te o 0 l v l
ser frav rl omhed rilanddistrlkterneiK b nhavno andre større by r 0 dels i form af akt iteter
afviklet landdist lkt rne for de lok l virksomheder. Dette vll ske et tæt partner kab m d ol l
a tør r o Nordisk Center for Lok le ød varer Odsherredo Sma en af Nordsjælland. Aktiviteter-
ne v l bl.a. omfatte:
1. En række madevents rettet mod at æ e fokus p ok le produkter o l ompetencer. Bl.a. for-
ventes der ennemført en samlet ndsats | o omkrin K reb k m nde, de b de omfatter en
række samlede udviklmgsforløb for de loka e spisesteder samt et større. folkeli t madevent,
vor dersætte fokusp Sma en Karreb mnde
n udviklin swork hop, hvor dy t e ko k hjælper med t udv le ye, lo al prod t .
onkret kobles lokale producenter af r var r som hamp, t n , honning, lød ell r andre o e
produkter med dy ti e kokke med henblikp at forædle r varerne til velsm ende produkter.
. Afsætningsseminar med fokus f æ nin af lok le fødevarer fra andd' tr kterne. Der vl
særli være fokus p at klæde produce terne p tl at ætt til en eller flere af de vi t: t
afsætnin skana er for mindre produc ntersom deta lhan e, o eCao onl ne
Silas
mmm
n _
.IE
l?
BE
æJ
m
m
..
cam
m_.mm
88
O. HJæ pefunktlcner samt generel
ledelse og admlnlstratlon
1. Kerneopgave 1
2. Kerneopgave 2
Sxerneopgave 3
I alt
I: mF: 2:0. r
mi:... . a m7.;
033.5..
Å... 0:: .=
0 Hjælpefunktloner samt genere
delse og adm nistrat on
Ke neopgav 1
Kemeopgave
Kemeopgave
5.2. Budget for uk vilcte :un/alter af :næ væ ende/cant alt
17996982
IVTUQTI
009595?
000009
0 0'0ZV'I
3.5. Budget
1.7.1 hs ut! m: ssancdebz get
.uma
w .Se
3mm 8
»Häw Su
N32. 5m
325.000
675.000
1.000.000
1.000.000
unubâ
muuboo
r8908
n... .så
.næ
o
pmpmâ
motto
»På
v
lis
u.
Den intematlonaie omtale at dansk gastronom har de seneste år været meget omfattende
og har bidraget til at øge omsætningen og væksten I de danske restaurantbranche. Bran-
chen har således oplevet en særdeles kraftig væk t i omsætning og beskæftigelse l denne
periode. Omtalen og væksten har dog stort set udelukkende været rettet mod København
og i de seneste år Aarhus. Målet med nærværende Indsats er at udvikle et opdateret pro-
gram. der kan udvide omtalen. så den også kommer ianddistrikteme og kyst- og naturturis-
men til gavn med deraf følgende styrket efterspørgsel og vækst.
Der opstilles følgende specifikke mål to dsetsen.
1. Plan for gennemførelse af mlnlmum tre presseture med fokus på de danske land-
distrikter. Planen foreligger Inden udgangen af O1 2018.
2. Gennemførelse af presseture der dækk r hele Danmark. To ture gennemføres I
02-3 og den sidste I O4 201 B.
3. Ved udgangen af 2018 fore lgger m ndst 15 artikler med fokus på mad- og spise-
oplevelser for turister I de danske anddistrikter. og det kan sandsyniiggøres. at
yderligere mindst 5 artik er vi b ive bragt enere.
Indsatsen understøtter direkte FO0D's overordnede formål om at styrke kendskabet til
dansk gastronomi og kvaiitetsfødevarer der de seneste år har bidraget til at sikre dansk
gastronomi løbende tilstedeværelse l en ang række af verdens vigtigste medier som CNN.
BBC. Welt, Vogue Lonely Planet og mange nere. Med nærværende initiativ sættes der
saersk it fokus på et bruge den erfa ng og de netværk. der er opbygget I denne sammen-
hæng til gavn for større s nlighed af kvaiitetso leveiser i isnddistrlkteme. Indsatsen en-
Der gen emfø es et pm-
gram ret et at skabe
interne lo a e Indslag om
desti atlo er, oplevelser
mv. om ad og gastro-
nomi l la ddistrlk erne
Der gennemføres en samlet
Indsats rettet mod landdistrik-
te ne på Sjælland og Lolland-
Fa ster. Indsatsen omfatter bLa.
gastronomiske udvlk lngssemi-
ar, afsætnlngswomshops mv.
Der afvikles eller støttes mindst
3 events med fokus på udvlk-
ling af madopievelser til turister
afholdt l landdistrikterne.
Der videroud lk es på en sam
iet udvlkllngslndsats i forlæn-
gelse af den natlone e turis-
mestrategl rettet mod at skabe
vækst og bes æftigelse I land
dlstrlkterne gennem udvikling
af bedre splseopleveiser og
flere kvalltetsfødevarer mhp. at
styrke turlsternes tilfredshed
Der udvikles og a prøves et
koncept for øget salg af lokale
råvarer til lokale spisesteder i
landdistrikterne.
.1. Understøttende poli ke udviklingsmål
A Mlñm .dm==mn5w_
xaqzoouumä u
xonzmouæmân n
xmuaoovmmâu;
p. som :n 3m
I
U
Du;
23.1.. S. 515....: ..
Der vldereudvlk es på et lgangvaerende udviklingsprojekt rettet mod at skabe bedre oplevel-
ser tli turister baseret på gastronomi og kveiltetefødevareri tråd med den nationale strateg
for dansk turisme.
Der er konkret gennemført et pilotprojekt rettet mod et udvikle en metode til kvalltetsiøft ef
splseopleveiser. Et "rejsehoid i form ef en ekspertgruppe. der bi e omfatter en succesfuld
kok og personer med ekspertise inden for salg og drift at restauranter eller lignende. her
arbejdet tæt sammen med relevante medarbejder på episestedeme I en række intens ve
udviklingsforløb over flere dage mhp. et styrke kvalitet og salg af madopievelser på udvalgte
destinationer l ienddlstrlkteme. Fokus her været på væsentlige elementer som råveneind
køb sammensætning af menu, arbejdsgange i køkkenet mv. Projektet har de neste tilfael
de været en betydelig succes, men der er fortsat behov for yderligere læring og forbedring
ef metoden i sin helhed.
Der opstilles følgende konkrete delmål for indsatsen
n. 2258. u
x _
<
a
:_
:o:
a...
u.:
.
I
0mm
Bom
Ko: :qatääm m
«
3 ..
n
X033: min.«
Der er allerede en ræ ke gode lo ale lnltlall ere ente l gang en række steder I Danmark
Diese lnltlatlver har ofte et godt lokalt netværk og en solld forankring og opbakning fx fra
lokalt erhvervellv. kommuner m Med en smule bistand I form af adgang tll netværk rele-
vante kompetencer (fx kommunlka lon. eventafvlkllng mv) og økonomisk bistand er der
lmldlenld et polenllale l yderllgere udvlkllng af dleee ektlvlteter.
På denne baggrund afvikles eller støttes mlndst 3 events med fokus på udvlkllng af madop
levelaer og oplevelser med kvalltelsfødevarer til turister afholdt I landdlstrlkteme. Der opstll
les følgende konkrete delmål:
1. Udarbejdelse af bruttollate med egnede arrangementer tll vldere udvlkl ng og efter
følgende indgåelse af aftale om samarbejde. Afeluttes Q1 2016
2. Alvlkllng af arrangementer tlnder sled I 02-3 2018
e gennemføres e I sete re et særllgt mo v om e e å sjælland og Lo and
Fa a er. Henslgte er at l rage tIl u lklng at e ter. s e de ale netværk og
øge efterspørgslen efter prod kter og op e e ser oka og l de større byer.
Der opstllles følgende de mål:
1. Kontakt tl| og dialog me grupper af netvær og virksomheder. der ken og vll del
tage l de planlagte aktiviteter er eta eret. Q1 2 18
2. Detaljeret plan tor de konkrete aktlvlteter. der ønskes testet mhp. at fremme udvlk
Ilng. afeætnlng o øget synllghed. O1
3. Ge emlørelee af mindet to konkrete aktlvlteter rettet mod et styrke enten udvlk
Ilng. ateætnlng eller protllerlng af produkter og ap eveleer fra Ianddlstrlkterne l Kø-
benha ne opland.
e mslæ abeje e lsDe a
g ende ixS est] ske Sma s e elser.
n ...S s.. u
Sne..
A =ou==252
m. 202:3:...
åx . m i. .x _ :uw
r _ á u. z..
s 2 _
a
m
._. u. x
u: mv _
_
_
<
_. .
_ å..
_
.
n . u nu . o r.« .u
x :n
. . . . _
. n a. .n u
_ u s u
5
_
1.
2.
Rejse ode dannes og er eta eres koma tti 2 til 3 kly ge af spisesteder i de
da s e la ddistn ter. ndsalse koordineres med Dansk Kys- og aurturslme
med hen k på at styrke de særligt udvalgte destinationer. Herefter forventes
fremgangsmåden at være fø gende:
- rln 1 er ud ælgelsen af 4-6 ioke e spisesteder. der ligger i et afgrænset geo-
g efisk område. Det kan fx være ved Karrebæksminde. på Djursland og rundt
om ingkøbing Fjord.
o Trl 2 er e teiefonintervle med den ansvarlige for maden på hvert af de del-
tage de s lsesteder. Interviewet har Ii formål at Identificere særlige øn-
sker/udfordrlnger på det enkelte sted samt at lægge en konkret plan for. hvad
der skal ske derefter.
o Trin 3 en serie af individuelle forløb. hvor Rejseho det sammen med det enkel-
te splsested arbejder med at udvikle oplevelsen på de udvalgte spisesteder et
for et. Denne indsats tilpasse de sær ige udfordringer og ønsker, der er hvert
enkelt sted. Hven splsested får en skriftlig plan. der kan arbejdes videre med
efterfølgende.
o Trin 4 er en fælles workshop, hvor der samles op på de Indl Iduelie forløb. Her
drøftes praktiske udfordringer og de nye tanker. der er opstået i kølvandet på
besøget. Deltagerne har også mulighed for at hjælpe hinanden med de udfor-
dringer. der er fælles.
Mindst 12 spisesteder på ud aig e destinationer i landdistrikterne vil l løbet et 2018
gennemgå et forløb med rejsehoidet.
Flere Ioka e rå arer på spisesteder, der her mange turister som gæster. tjener en række
formål:
1.
2.
3.
Det styrker salget af lokale produkter
Der skabes kontakter og netværk mellem producenter og kokke, der otte bidrager
til videre udvikling. Fx af nye produkter, nye afgrøder osv.
Spiseopievelsen bliver l sig selv mere autentisk. Vi spise italiensk I Italien og vi har
ikke lyst til tisk fra Stillehavet. når vi spiser på havnen i Hvide Sande.
Med henblik på at styrke denne udvikling gennemføres tre workshops med lokale producen
ter og restauratører.
Der opstilles følgende konkrete delmål:
1.
2.
3.
Der indgås aftale med producenter og kokke om deltagelse. O1 2018
De konkrete workshops amoldes. Q2-3 2018
Der etableres konkrete aftaler om afsætning af lokale produkter til splsestedeme
02-3 2018.
Derafhold sst tu m d rto n rli t forbind m dd h lv rli eafrapportenn er.
FOOD skal medvirke tIl planlæ mn o afviklin af L nddi tr ktskonferencen 2018 der forventes afholdt i
oktober FOOD b dra er med opl o er ansv r for en br k-out ses on af ca. 2 timers var hed - be -
e dele med sammenhæn til de aft lte rl e resultatm I dra et afh er af det endel e format p
:n: _ 1.85.: man n:
m_m m
m
u. »$53.23
æmn
NLL. 3. .S a.
_. ...Eu
konferencen, der forventes besluttet politisk 2. kvartal 2018., og skal kun reallseres s fremt det giver me-
ning l forhold tll den politiske beslutning om Landdlstrlkt konfer ncens format.
FOOD skal desuden holde en løbende dialog med Folketingets Udval for Landdistr kter og Øer (ULØ) og
relevante aktører p området, herunder særll t Interes eor anlsatlonerne Sammenslutnln en af Danske
Smäøer og Landdlstrikternes Fællesr d mhp. p at s kre videndel n o yner l.
Mål- og resultatplanen lnd s mellem Erhvervsstyrel en og FOOD. Må- o resultatplanen træder
kraft den 1. januar 20 8 og gælder for hele 2018.
Mål- og resultatplanen kan enforhandles i løbet af kontrakt ret, hvis eksterne faktorer, som Instituti-
onen ikke kunne eller burde have forudset, ør, at et eller flere resultatm l kke kan n s Fejlbud ette-
rlng, Ieverandørsvi t, leverancer fra tredje parter kan i udga spunktet kke s selv føre tl enfor-
handHn
M l- og resultatplanen er ikke retsli t bund nde o fjerner ikke beføjelser og ansvar. FOOD har tad
det sædvanli e ansvar efter gældende lov ivning o hjemmelskrav, hvor budget- o b vill n sr ler,
overenskomster mv. følges, med mindre der p saedvanll m de er skaffet hjemmel t I frav els
FOOD har ansvaret for overholdelse af o afrapporterln p m I- o resultatplanen samt eventuel
genforhandling
M [opfyldelsen iforhold til m l- og resultatplanen skal rapporteres skr ftl gt 2 an e rl ttil til kud -
lver o skal anvise, hvllke eventuelle korri erende handlin er FOOD v I iværk tte i forhold t at op-
fylde m I-o re ultatplanen.
Endvidere henvis s til de t sagnsvilk r der aftales m llem FOOD o ErhveNsstyreIsen, der an iver de
nærmere b tln elser for udbetalln af tl kudd t o dettes anvende se samt an lv r de ra der stil-
lestilr nkb fl I o rvi on
xsce. m<= nm:
âl
Sa S:
3
m Hmmm m m
mms mm
m. mon=§=m om vmnmmizn
<nm&_.m_ss.. _ 3:2... E = E
n l. __ sc<>ämnmmz
Su
xscmzrmâ. nm
Tre presseture med
særligt fokus på ople-
velser i landdistrikterne
Minimum tre semina-
rerlworkshops med fokus
på enten afsætning, ud-
vikling eller netværk
Afvikling af events mhp.
udvuknng af bedre spi-
seoplevelser og fødeva-
rer
Minimum 12 konkrete
udviklingsforløb for
restauranter rettet mod
at skabe bedre spiseop-
Ievelser til turister
Tre seminarer med
deltagelse af lokale
producenter og spise-
steder
15 artikler/indslag i
væsentlige intemationa-
le medier
Konkret aftaler om afsæt-
ning eiler udvikling af nye
produkter hos minimum 10
virksomheder
Mindst tre events afvik-
let med deltagelse af
minimum 15 virksom-
hed
Minimum 12 virksom-
heder styrker kvaliteten
af deres produk-
ter/oplevelser
Minimum 6 virksomhe-
der indgår aitaler om
køb eller salg af lokale
produkter
Ekspertbistand og kon-
tante tilskud
Effekter pá langt sigt
Effekter pa ork sig:
Input
De deltagende restau
rationer og produoente
udvikler bedre pmduk-
ler oplevelser
De deltagende restau-
ralroner og pmducenle
udvikler bedre produk-
lerloplevelser, hvorved
kundetilfredsheden
styrkes
Afsætnlngen af lokale produk
ler stiger
Spiseoplevelser bliver mere
autentiske og bedre
Tunsleme gøres tu ambassa
dører for de kale fødevare
Øge! kendskab til de
gode oplevelser med
mad I landdistrikterne
øget salg og udvikling
tyrker konkrete virksom-
heden landdustrikteme u
Københavns opland
Styrket vækst og be-
skæñugelse de rele-
vante virksomheder n
reslauratnonsbranchen
og fødevareerhvervet
anddistrikteme
Bilag 1- Effektkæder for resultatmål
Arbejdstimer og midler
til dækning af udginer til
transport, ophold mv.
Netværk, ekspen-
bistand, praktisk assL
stanoe råvarer. facilite-
ter mv
Ekspertbistand og mid-
ler til ekstern bistand
råvarer faciliteter mv.
Arbejdstid og ekstem
bistand til konceptudvik-
ling og afviküng


Bilag 2- Tilsagnsvilkår 2017.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/14/svar/1599754/2092820.pdf

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt