ULØ alm. del - svar på spm. 15 om Food Organisation of Denmarks afrapporteringer for aktiviteter i mål- og resultatplaner for 2017, 2018 og 2019 til Erhvervsstyrelsen, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag 1- Afrapportering 2017.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/15/svar/1599752/2092816.pdf

Afrapportering for 2017 på Mål- og resultatplan mellem Erhvervssty-
relsen og FOOD
Baggrund
Kontrakten mellem ERST og FOOD tager udgangspunkt i FOOD’s over-
ordnede strategiske målbillede, som bygger på foreningens vedtægt. Heraf
fremgår, at FOOD er sat i verden med det formål at udbrede kendskabet til
dansk og nordisk gastronomi og kvalitetsfødevarer. Med det mål for øje
har foreningens bestyrelse vedtaget en strategi, hvor indsatsen er inddelt i
tre indsatsområder/kerneopgaver:
1. Kerneopgave 1 – skabe international opmærksomhed gennem in-
ternational PR
2. Kerneopgave 2 – skabe øget national og international opmærksom-
hed gennem events
3. Kerneopgave 3 – at fungere som sekretariat og ”hjælpende hånd”
for andre aktører der arbejder for samme formål
FOOD skal i forlængelse heraf i 2017 særligt bidrage til udmøntningen af
den nationale turismestrategi, herunder varetage gennemførelsen af initia-
tivet om ”Fødevarer som turismeprodukt”, hvoraf det fremgår, at ”Den
gode historie om Danmark som gastronomiland skal styrkes og udbredes,
herunder fortællinger om sunde, lokale danske fødevarer. Endvidere skal
udbuddet og kvaliteten af tilbudte spiseoplevelser højnes for at forbedre
turisternes oplevelser med den danske madkultur og derved styrke turister-
nes tilfredshed med og omtale af Danmark”.
Afrapportering på konkrete resultatmål
Mål- og resultatplanen indeholder en række konkrete resultatmål for hver
af de kerneopgaver, der løses som led i FOOD’s samlede strategi og nær-
værende kontrakt.
Overordnet er de konkrete aktiviteter gennemført som planlagt, og vi har i
al væsentlighed nået de opstillede mål for 2017. I det følgende uddybes
dette med en afrapportering på de specifikke mål, der er opstillet ift. hver
af de tre kerneopgaver.
Mål for kerneopgave 1:
Der er opstillet følgende specifikke mål for indsatsen under kerneopgave
1:
1. marts 2018
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2/3
1. Etablering af et netværk af partnere med godt lokalkendskab, der
kan bistå med udvælgelse af emner til gode historier internationalt
mv. Afsluttes Q1 2017.
2. Plan for gennemførelse af minimum tre presseture med fokus på de
danske landdistrikter. Planen foreligger inden udgangen af Q1
2017.
3. Gennemførelse af presseture, der dækker hele Danmark. To ture
gennemføres i Q2-3 og den sidste i Q4 2017.
4. Ved udgangen af 2017 foreligger mindst 15 artikler med fokus på
mad- og spiseoplevelser for turister i de danske landdistrikter, og
det kan sandsynliggøres, at yderligere mindst 5 artikler vil blive
bragt senere.
Afrapportering på kerneopgave 1:
Resultaterne har i det forgangne år været følgende:
 Mål 1: Der blev først på året identificeret et netværk af partnere med
godt lokalkendskab, der ønskede at indgå i et samarbejde om at formidle
gode historier internationalt. Netværket dækkede det meste af Danmark,
herunder Bornholm, Vadehavet, Vestjylland, Østjylland og Nordjyl-
land.
 Mål 2 og 3: Der er som planlagt gennemført tre ture med fokus på mad-
oplevelser mm. i landdistrikterne (Nordjylland, Bornholm og Vadeha-
vet). Der er desuden gennemført en pressetur særligt med fokus på
Vestjylland og bæredygtig mad (bl.a. med eventen The Catastrophic
Meal på Vestjyllands Højskole). Endelig har vi ydet sekretariatsbistand
til yderligere en håndfuld journalister vedr. emner uden for de større
byer.
 Mål 4: Arbejdet har samlet indtil videre resulteret i 27 artikler. Oversigt
vedlagt som bilag.
Mål for kerneopgave 2:
1. Kontakt til og dialog med grupper af virksomheder eller netværk i
udvalgte landdistrikter med henblik på at indgå aftale om samar-
bejde. Aftale indgået i Q1 2017.
2. Udvikling af koncepter og inddragelse af de relevante virksomhe-
der. Minimum 15 virksomheder deltager fordelt på mindst to for-
skellige geografiske områder med tilhørende koncepter. Afsluttes
Q2.
3. Koncept afprøves ved deltagelse på Food Festival 2017 i Q3.
Afrapportering på kerneopgave 2:
 Mål 1: Der blev indgået aftaler med to grupper af virksomheder/net-
værk fra om samarbejde mhp. fælles udvikling og test af koncept til
fremme af stedbundne fødevarer og oplevelser.
 Mål 2 og 3: De planlagte koncepter blev udviklet og afprøvet. Der var
god opbakning til deltagelsen både på Samsø og Djursland. Særligt af-
prøvningen af Djurslandsområdet på Food Festival var en stor succes
med deltagelse af mere end 20 virksomheder/aktører: Nordisk Bryghus,
3/3
Holmegaard, Andersen Winery, Rydalsgaard, Småkageriet, Djurs Slag-
tehus, Pilehaven, Grenå ved Bo Varndal, Øer Is, Lille Raneladegård,
Kalø Økologisk Landbrugsskole, Mariendal Mosteri, Mols Kafferisteri,
Mjødgård, Nordisk Tang, Tebstrup Gedeosteri, Æbletoften, Ebeltoft
Gårdbryggerim Cafè Moeslund og Madens Hus – Det Grønne Museum.
Der var mere end 30.000 betalende gæster på festivalen hvoraf flertallet
besøgte området.
Mål for kerneopgave 3:
1. Konstituering af gruppen og plan for indsatsen i 2017. Afsluttes Q1
2017.
2. Udvikling af metode til kvalitetsløft af spiseoplevelser. Et ”rejse-
hold” i form af en ekspertgruppe, der bl.a. omfatter en meget suc-
cesfuld kok og personer med ekspertise indenfor salg og drift af
restauranter eller lignende, gennemgår sammen med relevante
medarbejder et intensivt udviklingsforløb over flere dage mhp. at
styrke kvalitet og salg af madoplevelser på udvalgte destinationer i
landdistrikterne. Fokus vil være på de væsentlige elementer som
råvareindkøb, sammensætning af menu, arbejdsgange i køkkenet
mv. Der gennemføres test af konceptet i form af minimum 6 forløb,
der gennemføres i Q1-3 2017.
3. I tæt samarbejde med de relevante regioner mv. udvikles og gen-
nemføres minimum to projekter, der bygger videre på konceptet
Local Cooking, der har til formål at skabe bedre/nye oplevelser
med mad i de danske landdistrikter gennem øget brug af lokale rå-
varer på de lokale spisesteder. Gennemføres i Q2-3 2017.
4. Der gennemføres minimum to udviklings-workshops, hvor dygtige
kokke kobles med producenter af stedbundne kvalitetsfødevarer fra
landdistrikterne. Hensigten er at bruge kokkenes gastronomiske
kompetencer til at omsætte de lokale råvarer til produkter og ople-
velser, der kan sælges for en højere pris. Gennemføres i Q2-3 2017.
Afrapportering på kerneopgave 3:
1. Der blev etableret en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. de dan-
ske regioner og en række andre relevante partnere.
2. Der blev etableret et rejsehold bestående af en ekspert i kommuni-
kation og konceptudvikling samt en kok på Michelin-niveau. Der
blev endvidere udviklet en metode (med to standardmodeller) for
udvikling af bedre spiseoplevelser. Denne blev som planlagt testet
ved 6 forløb på Fiskerimuseet ved Vestkysten, Fjordgården i Ring-
købing, Gjerrild Kro på Djursland, Fjordens Perle i Skive, Kom-
mandobroen i Hvide Sande og Thunø Kro. Tilbagemeldingen fra
alle de deltagende virksomheder har været særdeles positive.
3. Der blev gennemført Local Cooking i hhv. Åbenrå, Hirtshals og
Holstebro.
4. Der blev gennemført en udviklingsworkshop i Odsherred i foråret
og en i Sakskøbing Madhus i efteråret 2017. Begge steder med god
deltagelse af lokale producenter.


ULØ alm. del - svar på spm. 15.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/15/svar/1599752/2092815.pdf

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Besvarelse af spørgsmål 15 alm. del stillet af udvalget den 24. sep-
tember 2019 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål 15:
Vil ministeren oversende Food Organisation of Denmarks afrapporterin-
ger for aktiviteter i mål- og resultatplaner for 2017, 2018 og 2019 til Er-
hvervsstyrelsen?
Svar:
Hermed oversendes Food Organisation of Denmarks afrapporteringer for
aktiviteter i mål- og resultatplaner for 2017 og 2018. For 2019 oversendes
halvårsrapporten.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTEREN
22. oktober 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt


Bilag 3- Halvårsrapport, 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/15/svar/1599752/2092814.pdf

Halvårsstatus på Mål- og resultatplan mellem Erhvervsstyrelsen og
FOOD
Baggrund
Kontrakten mellem ERST og FOOD tager udgangspunkt i FOOD’s over-
ordnede strategiske målbillede, som tager udgangspunkt i foreningens ved-
tægt. Heraf fremgår, at FOOD er sat i verden med det formål at udbrede
kendskabet til dansk og nordisk gastronomi og kvalitetsfødevarer. Med det
mål for øje har foreningens bestyrelse vedtaget en strategi, hvor indsatsen
er inddelt i tre indsatsområder/kerneopgaver:
1. Kerneopgave 1 – skabe international opmærksomhed gennem in-
ternational PR
2. Kerneopgave 2 – skabe øget national og international opmærksom-
hed gennem events
3. Kerneopgave 3 – at fungere som sekretariat og ”hjælpende hånd”
for andre aktører der arbejder for samme formål
Status på konkrete resultatmål
Mål- og resultatplanen indeholder en række konkrete resultatmål for hver
af de kerneopgaver, der løses som led i FOOD’s samlede strategi og nær-
værende kontrakt.
Overordnet er status, at arbejdet skrider frem som planlagt, og at vi forven-
ter at kunne nå de opstillede mål i indeværende år. I det følgende uddybes
dette med en status på de specifikke mål, der er opstillet ift. hver af de tre
kerneopgaver.
Mål for kerneopgave 1:
Der er opstillet følgende specifikke mål for indsatsen under kerneopgave
1:
1. Plan for gennemførelse af minimum tre presseture med fokus på de
danske landdistrikter.
2. Gennemførelse af presseture, der dækker hele Danmark. To ture
gennemføres i Q2 og 3 og den sidste i Q4.
4. juli 2019
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2/3
Ved udgangen af 2019 foreligger mindst 15 artikler med fokus på mad- og
spiseoplevelser for turister i de danske landdistrikter, og det kan sandsyn-
liggøres, at yderligere mindst 5 artikler vil blive bragt senere.
Status på kerneopgave 1:
Status er efter første halvår følgende:
1. Der er planlagt tre ture med fokus på madoplevelser mm. i landdi-
strikterne, og der er indgået aftaler om samarbejde med en række
lokale partnere fordelt på hele Danmark.
2. Der er gennemført en pressetur særligt med fokus på Vestjylland
og den gastronomiske udvikling i området, herunder bl.a. det gen-
opbyggede Svinkløv.
3. Vi har ydet sekretariatsbistand til yderligere en håndfuld journali-
ster vedr. emner uden for de større byer.
Vi forventer på denne baggrund at målet om mindst 20 artikler bliver op-
fyldt i indeværende år.
Mål for kerneopgave 2:
1. (Resultatmål 2) Kontakt til og dialog med grupper af netværk og
virksomheder, der kan og vil deltage i de planlagte aktiviteter, er
etableret. Q1 2019
2. (Resultatmål 2) Detaljeret plan for de konkrete aktiviteter, der øn-
skes testet mhp. at fremme udvikling, afsætning og øget synlighed.
Q1
3. (Resultatmål 2) Gennemførelse af mindst tre konkrete aktiviteter
rettet mod at styrke enten udvikling, afsætning eller profilering af
produkter og oplevelser fra de udvalgte landdistrikter.
4. (Resultatmål 3) Udarbejdelse af bruttoliste med egnede arrange-
menter til videre udvikling og efterfølgende indgåelse af aftale om
samarbejde. Afsluttes Q1 2019.
5. (Resultatmål 3) Afvikling af arrangementer finder sted i Q2-3
2019.
Status på kerneopgave 2:
1. Der er indgået aftaler med en større gruppe virksomheder i områ-
derne omkring hhv. Karrebæksminde, Midtjylland og på Lolland-
Falster (Muld-netværket). Vi arbejder fortsat på at få afklaret, hvad
der er den bedste løsning ift. den jyske vestkyst, men det forventes
afklaret i Q3.
2. Der foreligger en plan for afvikling, der omfatter aktørinvolvering,
produktion, kommunikation mv. for de første to steder. Nordjylland
afventer fortsat tilbagemelding fra lokale partnere.
3. Der er allerede gennemført en aktivitet i samarbejde med MULD i
Q2 med henblik på afsætning af lokale varer fra Lolland-Falster i
Storkøbenhavn. Der afvikles aktivitet i Karrebæksminde Q3. Vi
forventer at afvikle yderligere en aktivitet i Q3 med bl.a. MULD.
3/3
4. Der foreligger en bruttoliste med konkrete arrangementer. Der er
indgået aftaler om samarbejde med aktører på hhv. Djursland, Va-
dehavet, Holstebro og Hirtshals.
5. Arrangementerne forventes afholdt som planlagt.
Vi forventer således at opfylde målene på dette område.
Mål for kerneopgave 3:
1. (RM4) Der etableres kontakt til spisesteder på 3 mindre øer. Q1
2019
2. (RM4) Der gennemføres en kombination af fælles workshops og
individuelle forløb med de deltagende spisesteder, fiskehandlere
mv. FOOD bidrager til udbredelsen af Ø-passet og deltager i den
arbejdsgrupper, der arbejder på at fremme udbredelsen yderligere.
3. (RM 5) Der etableres kontakt til 4-6 landsbyer, der har lyst til at
deltage i projektet i Q 1&2 2019.
4. (RM 5) Metoden beskrives og afprøves på 1-2 steder i Q2 2019.
5. (RM 5) Metoden tilrettes og testes i yderligere 3-4 landsbyer Q3-4
2019.
6. (RM 5) Evaluering og opsamling Q4.
7. (RM6) Der identificeres minimum 10 virksomheder fra udvalgte
landdistrikter, der har et potentiale for øget afsætning eller udvik-
ling. Q1&2 2019.
8. (RM 6) Der gennemføres konkrete forløb med de udvalgte virk-
somheder mhp. bl.a. styrket afsætning, udvikling af virksomheden
eller udvikling af konkrete nye produkter. Q2&3 2019.
Status på kerneopgave 3:
1. I samarbejde med Foreningens af Danske Småøer er der etableret
kontakt til spisesteder på Mandø, Aarø og Skarø.
2. Der er gennemført et samlet forløb på Mandø med deltagelse af en
række lokale producenter mm. De øvrige forløb gennemføres i Q3-
4.
3. Der er etableret kontakt til to kommuner, der ønsker at indgå i test-
projektet om fællesspisninger.
4. Vi er en smule forsinket, idet det er aftalt, at forløbene gennemføres
i Q3-4.
5. Forventes gennemført som planlagt.
6. Der er identificeret 12 virksomheder, der har det ønskede potenti-
ale.
7. Der gennemføres konkrete forløb i Q3.
Vi forventer således at opfylde målene på dette område.


Bilag 2- Afrapportering 2018.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/15/svar/1599752/2092813.pdf

Afrapportering på Mål- og resultatplan mellem Erhvervsstyrelsen og
FOOD for 2018
Baggrund
Kontrakten mellem ERST og FOOD bygger på FOOD’s overordnede stra-
tegiske målbillede, som tager udgangspunkt i foreningens vedtægter. Heraf
fremgår, at FOOD er sat i verden med det formål at udbrede kendskabet til
dansk og nordisk gastronomi og kvalitetsfødevarer. Med det mål for øje
har foreningens bestyrelse vedtaget en strategi, hvor indsatsen er inddelt i
tre indsatsområder/kerneopgaver:
1. Kerneopgave 1 – skabe international opmærksomhed gennem in-
ternational PR
2. Kerneopgave 2 – skabe øget national og international opmærksom-
hed gennem events
3. Kerneopgave 3 – at fungere som sekretariat og ”hjælpende hånd”
for andre aktører der arbejder for samme formål
FOOD skal i forlængelse heraf i 2018 særligt bidrage til:
- udmøntningen af den nationale turismestrategi gennem udvikling
af bedre spiseoplevelser til turister
- følge op på arbejdet med Europæisk Gastronomiregion i hele det
Midtjyske område
- fastholde og udvikle indsatsen i regi af Engage Food rettet mod en
række mindre kommuner i det midtjyske, der er dækket af LAG-
ordningen
- gøre en særlig indsats for Sjælland og Lolland Falster.
Status på konkrete resultatmål
Mål- og resultatplanen indeholder en række konkrete resultatmål for hver
af de kerneopgaver, der løses som led i FOODs samlede strategi og nær-
værende kontrakt.
Overordnet er status, at arbejdet er forløbet som planlagt, og at vi - med en
enkelt undtagelse - har nået alle de opstillede mål for 2018. På flere områ-
der har vi nået mere end forventet. I det følgende uddybes dette med en
afrapportering på de specifikke mål, der var opstillet ift. hver af de tre ker-
neopgaver.
5. februar 2019
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2/3
Mål for kerneopgave 1:
Der var opstillet følgende specifikke mål for indsatsen under kerneopgave
1:
1. Plan for gennemførelse af minimum tre presseture med fokus på de
danske landdistrikter.
2. Gennemførelse af presseture, der dækker hele Danmark.
3. Ved udgangen af 2018 foreligger mindst 15 artikler med fokus på
mad- og spiseoplevelser for turister i de danske landdistrikter, og
det kan sandsynliggøres, at yderligere mindst 5 artikler vil blive
bragt senere.
Afrapportering på kerneopgave 1:
Status er følgende:
1. Der blev planlagt tre ture med fokus på madoplevelser mm. i land-
distrikterne, og der blev lavet aftaler om samarbejde med en række
nationale og lokale partnere fordelt på hele Danmark. Der blev ef-
terfølgende føjet endnu en tur til.
2. Der er gennemført i alt fire presseture. Vestjylland, Djursland,
Bornholm og Limfjorden.
3. Vi har desuden ydet sekretariatsbistand til yderligere en håndfuld
journalister vedr. emner uden for de større byer. Der er på nuvæ-
rende tidspunkt kommet mindst 21 artikler ud af indsatsen.
Målene på dette område er således opfyldt.
Mål for kerneopgave 2:
1. (Resultatmål 2) Kontakt til og dialog med grupper af virksomheder
eller netværk i udvalgte landdistrikter med henblik på at indgå af-
tale om samarbejde. Aftale indgået i Q1 2018.
2. (Resultatmål 2) Detaljeret plan for konkrete aktiviteter foreligger
Q1 2018.
3. (Resultatmål 2) Gennemførelse af mindst to konkrete aktiviteter på
Sjælland og/eller Lolland-Falster
4. (Resultatmål 3) Udarbejdelse af bruttoliste med relevante arrange-
menter. Afsluttes Q1 2018
5. (Resultatmål 3) Afvikling af arrangementer Q2-3 2018
Afrapportering på kerneopgave 2:
1. Der blev indgået aftaler med en større gruppe virksomheder i om-
rådet omkring Karrebæksminde
2. Der blev udarbejdet en plan for afvikling, der omfattede aktørin-
volvering, produktion, kommunikation mv.
3. Der blev gennemført to konkrete aktiviteter sommer/efterår 2018.
En i Karrebæksminde og en ved Maribo.
4. Der foreligger en bruttoliste med konkrete arrangementer. Der er
indgået aftaler om samarbejde med aktører på hhv. Djursland, Va-
dehavet og Bornholm.
5. Der blev afviklet arrangementer på Djursland (Det Grænseløse
Køkken og Symposium på Sostrup Slot) og afholdt østersfestival
3/3
ved Vadehavet. Der blev ydet praktisk og økonomisk bistand til Sol
over Gudhjem på Bornholm.
Målene på dette område er således opfyldt.
Mål for kerneopgave 3:
1. (Resultatmål 4) Rejseholdet dannes, og der etableres kontakt til to
klynger af spisesteder.
2. (Resultatmål 4) Mindst 12 spisesteder har gennemført forløb.
3. (Resultatmål 5) Der indgås aftale med kokke og producenter om
deltagelse. Q1 2018
4. (Resultatmål 5) Der afholdes tre workshops med producenter og
restauranter. Q 2-3 2018.
5. (Resultatmål 5) Der etableres aftaler om afsætning af lokale pro-
dukter. Q 2-3.
Afrapportering på kerneopgave 3:
1. Rejseholdet blev dannet og der blev etableret aftaler med hhv.
Vestjylland, Sydsjælland og Djursland.
2. Der blev gennemført 12 forløb i 2018 som planlagt. Heraf fire i
Vestjylland, fire på Djursland og fire ved Karrebæksminde.
3. Der blev indgået aftaler med kokke og producenter på Djursland,
Karrebæksminde og i Vestjylland.
4. Der blev gennemført to workshops med fokus på små fødevarepro-
ducenter og restauranter. Desværre aflyste vores partnere arrange-
mentet i Vestjylland med kort varsel, og det var desværre ikke mu-
ligt at få et nyt på plads i 2018.
5. Der er indgået en række aftaler om afsætning af lokale fødevarer til
de deltagende spisesteder. Fx Nordisk Tang til flere spisesteder på
Djursland og en række lokale grønt- og kødproducenter til spise-
steder i og omkring Karrebæksminde.
Målene på dette område er således stort set opfyldt bortset fra de aflyste
arrangement i Vestjylland.