SUU L 33 - svar på spm. 32 om, hvis DRG-taksten benyttes vil hjemlandene nogle gange betale for meget og andre gange for lidt m.v., fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Adressat: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Stiller: Hans Christian Schmidt
SUU L 33 - svar på spørgsmål 32 [DOK1356268].DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L33/spm/32/svar/1097646/1312267.pdf
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12. december 2013 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMANI Sags nr.: 1107823 Dok nr.: 1356268 Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. december 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 32 (L 33) til ministeren for sundhed og forebyg- gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri- stian Schmidt (V). Spørgsmål nr. 32: ”Hvis DRG-taksten benyttes vil hjemlandene nogle gange betale for meget og andre gange for lidt. Vil EU/ hjemlandene acceptere, at hjemlandene betaler for meget? Og vil en sådan overbetaling tilgå den produktive afdeling/sygehus, som det er tilfældet med den almindelige danske afregning, jf. DRG- systemet?” Svar: De danske sygehuse skal hos de udenlandske patienter opkræve de samme takster som ved afregningen for danske patienter, d.v.s. som hovedregel DRG-takster på offentlige sygehuse og markedsbestemte takster på private sygehuse. Det er fuldt ud i overensstemmelse med direktivet og vil ikke kunne anfægtes af EU eller andre lande. Det er korrekt, at fælles, skematiske takstsystemer som DRG bygger på gen- nemsnitsberegninger, og at de konkrete udgifter for et sygehus vedrørende den enkelte konkrete patient derfor kan være enten højere eller lavere. Det er velkendt i alle systemer og kan ikke anfægtes af udenlandske patienter eller deres hjemlande, når blot taksterne ikke diskriminerer mellem danske og udenlandske patienter. Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er nogen forudsætning, at sygehusenes takster svarer til deres omkostninger. I særdeleshed er det ikke tilfældet for de markedsbestemte takster på private sygehuse, som tværtimod drives med henblik på at opnå et overskud. Endelig kan jeg oplyse, at det afhænger af den enkelte regions budgetsty- ringsprincipper, om over- eller underskud ved de enkelte sygehuses behand- ling af patienter fra andre regioner eller andre lande tilfalder sygehuset eller regionens fælles kasse. Med venlig hilsen Astrid Krag / John Erik Pedersen Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 33 endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt