Udvalgs- og gruppeformandsmøde 6/11-19 (Dagsorden og baggrundsnotater)

Side 1 | 1
Hermed endelig dagsorden til udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den
6. november kl. 15.30-17.00 i Landstingssalen.
Formålet med mødet er at drøfte generelle problemstillinger og best practice
for udvalgsarbejdet.
Dagsorden:
1. Forsøgsordning med lukkede spørgetimer i udvalgene
2. Udvalgenes udenlandske studieture – bevillinger, deltagere og sikkerhed
3. Input fra udvalgene til Præsidiets overvejelser om at overtage Rigsarki-
vets bygninger
4. Folketingets og udvalgenes arbejde med verdensmålene
5. Hvordan opnår vi et godt fremmøde på udvalgsmøder under foretræder?
6. Retningslinjer for og erfaringer med afvikling af samråd
7. EU-sager i fagudvalgene m.m.
8. Andre udvalgsrelaterede sager:
a. Praksis om borgerforslag
b. Udvalgshøringer
c. Best practice for høringsnotater
d. Evt. andre udvalgsrelaterede sager
9. Eventuelt
Jeg henviser i øvrigt til vedlagte baggrundsnotater til en række af sagerne på
dagsordenen.
Med venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
Formænd og næstformænd for stående udvalg, gruppeformænd og medlem-
mer af Præsidiet
Dagsorden for udvalgs- og gruppeformandsmøde den 6. november
21. oktober 2019
J.nr.: 19-001210-9
Folketingets
formand
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Udvalget til Valgs Prøvelse 2019-20
UVP Alm.del - Bilag 1
Offentligt


/\
FOLKETINGET
Baggrundsnotater til udvalgs- og gruppeformandsmøde den
6. november 2019
Som bilag til dagsordenen for udvalgs- og gruppeformandsmødet 1T oktober2019
onsdag den 6. november kl. 15.30-1 7.00 i Landstingssalen vedlægges
følgende notater:
Udvalgssekretariatet
• Notat om forsøgsordning med lukkede spørgetimer i udvalgene J.nr.: 19-001210-8
• Notat om udvalgenes udenlandske studieture
• Notat om udvalgenes arbejde og Nye rammer for Folketinget
• Notat om Folketingets og udvalgenes arbejde for verdensmålene
• Notat om udvalgsmedlemmernes fremmøde under foretræde for ud
valgene
. Notat om retningslinjer for og erfaringér med afvikling af samråd
Folketingets udvalg
• Notat om deltagelse i Europaudvalgets mødet samt møder med EU’s
kommissærer
• Notat om praksis for borgerforslag
• Notat om justering af konceptet for udvalgshøringer
Side 11 1
Udvalget til Valgs Prøvelse 2019-20
UVP Alm.del - Bilag 1
Offentligt
FOLKETINGET
Notat
Om forsøgsordning med lukkede spørgetimer i udvalgene
Ifolketingsåret 201 8-1 9, 1. samling, blev der i Kulturudvalget, Skatteudvalget
og Udlændinge- og lntegrationsudvalget gennemført en forsøgsordning med
spørgetimer med ministrene. Forsøgsordningen var en opfølgning på be
tænkning og indstilling nr. B 147 om ændring af Folketingets arbejdsformer
(folketingsåret 2017-1 8).
Efter en evaluering af forsøgsordningen besluttede Udvalget for Forretnings
ordenen den 30. september 2019, at forsøgsordningen med spørgetimer i ud
valgene videreføres i folketingsåret 201 9-20, således at der kan indsamles
flere erfaringer, før det besluttes, om spørgetimer i udvalgene skal gøres til
en permanent ordning. Evalueringen er omdelt på UFO alm. del — bilag 17 . uktober 2019
(folketingsåret 2018-19, 2. samling).
Ud.alqssekretratet
Formål J.nr. 1.0fl.5flSR
Formålet med forsøgsordningen er at afprøve og indsamle erfaringer med en Mads FIler
ny form for dialog mellem ministre og udvalg om aktuelle politiske emner, Jdvekrtæt
som ikke er »store nok< eller på anden måde ikke egner sig til et samråd. Det
MF Fuiesep@ttdk
+4) 31 34
er dermed intentionen, at spørgetimen skal give rum for en uformel politisk
drøftelse, hvor der f.eks. kan udveksles information om politiske prioriteter,
snarlig politisk handling og af mere generel karakter. Samtidig er formålet Folketinget
med forsøget at undersøge, om spørgetimen kan bidrage til, at samrådene — Chrstanshorg
i højere grad end i dag — forbeholdes større politiske sager, der har flere Kobenhaun K
3337 5500
medlemmers interesse.
ftdt.dk
uroiw. ftclk
Forsøgsordningen skal gennemføres i 3-4 udvalg, og der skal i hvert udvalg
gennemføres 3-4 spørgetimer fordelt over folketingsåret.
Retningslinjer for afviklingen af lukkede spørgetimer i udvalgene
Nedenfor beskrives de overordnede retningslinjer for afviklingen af spørgeti
men i udvalgene i folketingsåret 201 8-1 9, 1. samling. Retningslinjerne er om-
delt på UFO alm. del — bilag 3 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Det be
mærkes, at der vil ske mindre justeringer af retningslinjerne på baggrund af
evalueringen.
Under spørgetimen er der som udgangspunkt mulighed for, at alle medlem
mer af udvalget kan stille spørgsmål til ministeren. De enkelte udvalg kan dog
beslutte, at der skal være fortrinsret til at stille spørgsmål til ministeren for
medlemmer af bestemte folketingsgrupper. Feks. kan det overvejes, om der
kun skal være mulighed for at stille spørgsmål for medlemmer affolketings
grupper, der ikke er fra regeringsbærende partier, da de typisk ikke har
Side i I 2
FOLKETINGET
samme adgang til information fra ministeren, som ordførere fra regeringspar
tier.
Under spørgetimen er der i udgangspunktet mulighed for at spørge ind til alle
emner, der hører under ministerens ressort inden for rammerne af en politisk
drøftelse af aktuelle emner.
Spørgsmål til ministeren skal omhandle aktuelle sager. Spørgsmålene skal
som udgangspunkt være af generel og holdningsmæssig karakter og bør
lægge op til en politisk drøftelse med ministeren, således at médlemmerne så
vidt muligt undgår tekniske og rent faktuelle spørgsmål, som ministeren har
tinge muligheder for at svare på uden forberedelse.
Det er ikke et krav, at ministeren skal besvare spørgsmål under spørgetimen,
og ministeren kan henvise til at ville besvare et spørgsmål skriftligt.
I lighed med formatet for spørgetimen med statsministeren i Folketingssalen
vil ministeren kunne indlede spørgetimen med at orientere udvalget om,
hvilke aktuelle sager det »ligger på ministerens borde.
Forsøgsudvalg
Udvalgene opfordres til at drøfte, hvorvidt de ønsker at indgå i forsøgsordnin
gen.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har allerede meddelt, at de ønsker at
deltage i forsøgsordningen.
Evaluering
Efter forsøgsperioden vil ordningen blive evalueret i samarbejde mellem Fol
ketinget og regeringen. Der vil bla. blive lagt vægt på udvalgsmedlemmernes
og ministrenes vurdering af, om spørgetimen lever op til intentionen om at
skabe rum for en mere uformel politisk drøftelse af aktuelle, politiske emner.
Endvidere vil der blive lagt vægt på en vurdering af, hvordan forsøgsordnin
gen har påvirket antallet af samråd med de deltagende ministre samt antallet
af spørgsmål til skriftlig besvarelse, der stilles som opfølgning på spørgeti
men.
Side 2 I 2
(ç) FOLKETINGET
Notat om udvalgenes udenlandske studieture
Udvalgs- og gruppeformandsmøde den 6. november 2019
11 otobe 2O
Bevilling
Præsidiet beslutter efter et folketingsvalg, hvilke udvalg der skal have mulig
hed for at råde over et budget til udenlandske aktiviteter i valgperioden. Til udvalgssekretariatet
disse udvalg afsættes et årligt dispositionsbeløb. Dispositionsbeløbet skal J nr. i9O)121O-5
dække alle udgifter i forbindelse med udvalgenes udenlandske ture, herunder
deltagelse i konferencer mv. i udlandet.
Det enkelte udvalgs uforbrugte midler fra et budgetår overføres til det efterføl
gende budgetår, indtil der igen afholdes valg. Udvalgene kan således spare
op med henblik på at gennemføre en længere og dermed dyrere tur. Derimod
kan udvalgene ikke bruge af midler i et budgetår, som er afsat til brug i et ef
terfølgende år.
Hvert udvalg disponerer over sin bevilling indenfor de retningslinjer, der er
fastlagt af Præsidiet i Folketingets Rejseregler.
Præsidiet har besluttet at 23 udvalg skal have et budget til udenlandske akti
viteter. Bevillingen er gradueret, således at 14 udvalg har 250.000 kr., 5 ud
valg har 300.000 kr., i udvalg har 500.000 kr., og 3 udvalg har i mio. kr. Be
mærk, at udvalgene i resten af 2019 har rådighed over et helt års budget. De
udvalg, der ikke har fået et budget kan søge Præsidiet om bevilling til afhol
delse af udgifter til udenlandske aktiviteter.
Oversigten over de enkelte udvalgs budgetter ses på side 3.
Studieture til udlandet foregår som hovedregel i Folketingets mødefri perio
der, medmindre særlige grunde gør sig gældende.
Deltagere
Studieture er for udvalgets medlemmer, og udvalget kan beslutte at invitere
ministeren og embedsmænd eller andre deltagere der har en særlig funktion i
Side 11 4
(I FOLKETINGET
forhold til studieturen, f.eks. oplægsholdere, tolke mv. til at deltage. Herud
over deltager også embedsmænd fra Folketingets Administration for at yde
praktisk og faglig bistand til medlemmerne. Derimod kan hverken ægtefæl
ler/samlevere eller partiansatte deltage i udvalgenes studieture.
Udvalgsbeslutning
Før et udvalg træffer beslutning om at gennemføre en udenlandsk studietur,
skal udvalget drøfte formålet og det faglige indhold. Herudover tager udvalget
stilling til destination, varighed, rejseform (fly/tog/bus/skib) og overordnet hvil
ken rejseklasse rejsen skal gennemføres på.
Der kan maksimalt deltage 17 udvalgsmedlemmer, hvilket dog er sjældent fo
rekommende. Udvalget kan beslutte at begrænse deltagerantallet og i så fald
er det hensigtsmæssigt at beslutte, hvorledes fordelingen af pladserne skal
ske. Det skal tilstræbes, at det politiske spektrum er repræsenteret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 11 i Præsidiets Udvalgsvejledning.
Planlægning
Udvalgssekretariatet står for den praktiske planlægning af studieture og som
oftest er det den danske ambassade det pågældende sted, der bistår med
den konkrete planlægning.
Sikkerhed
I forbindelse med tjenesterejser til udlandet sørger Folketingets Administra
tion for, at der indhentes en sikkerhedsvurdering for det pågældende sted og
der træffes beslutning om der eventuelt skal udleveres it-rejseudstyr. Såfremt
der udleveres it-rejseudstyr må rejsedeltagerne ikke medbringe telefon, iPad
og PC udleveret af Folketinget.
Side 2 I 4
FOLKETINGET
Rejsebevillinger til udvalg m.v. efter valget 2019
Standard 250.000 kr.
1. Beskæftigelsesudvalget (BEU)
2. Boligudvalget (BOU)
3. Børne- og Undervisningsudvalget (BUU)
4. Forsvarsudvalget (FOU)
5. Færøudvalget (FÆU)
6. Kulturudvalget (KUU)
7. Ligestillingsudvalget (LIU)
8. Retsudvalget (REU)
9. Skatteudvalget (SAU)
10. Social- og Indenrigsudvalget (SOU)
11. Sundheds- og Ældreudvalget (SUU)
12. Transportudvalget (TRU)
13. Uddannelses- og Forskningsudvalget(UFU)
14. Udvalget for Landdistrikter og Øer (ULØ)
Forhøjet 300.000 kr.
1. Erhvervsudvalget (ERU)
2. Grønlandsudvalget (GLU)
3. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF)
4. Miljø- og Fødevareudvalget (MOF)
5. Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI)
Væsentlig forhøjet
1. Europaudvalget (EUU) 1.000.000 kr.
2. Udenrigspolitisk Nævn (UPN) 1 .000.000 kr.
3. Udenrigsudvalget (URU) 1.000.000 kr.
4. Finansudvalget (FIU) 500.000 kr.
Udvalg uden selvstændig bevilling
1. Udvalget for forretningsordenen (UFO)
2. lndfødsretsudvalget (IFU)
3. Kirkeudvalget (KIU)
4. § 71-tilsynet (71)
5. Udvalget vedr. Det Etiske Râd (UER)
Side 3 I 4
FOLKETINGET
Notat til pkt. 3 på møde med udvalgsformænd- og næst
formænd onsdag den 6. november
om udvalgenes arbejde og Nye rammer for Folketinget
11. oktober 2019
Baggrund
På mødet den 6. november 2019 vil udvalgsformænd — og næstformænd få
en kort introduktion til Præsidiets overvejelser om Folketingets mulige rarn’n for
Fokotincrt
overtagelse af Rigsarkivet bygninger, nar Rigsarkivet om et par ar flytter fra ]flr 19-O0U’k-15
Slotsholmen.
I forlængelse af orienteringen er der mulighed for at bidrage med input til
overvejelserne set fra udvalgenes perspektiv — herunder om udvalgene i dag
oplever udfordringer, som evt, vil kunne løses, hvis Folketinget får rådighed
over flere kvadratmeter.
Der vil være mulighed for at se bygningerne onsdag den 13. november kl.
10.00. Invitation hertil udsendes særskilt.
Baggrund om Nye rammer for Folketinget
I februar 2017 meddelte Kulturministeriet, at Rigsarkivet flytter fra Slotshol
men, og Folketinget gav i den forbindelse udtryk for interesse i at overtage
bygningerne, når de blev ledige. P.t. forventes Rigsarkivet at flytte fra bygnin
gerne i foråret 2021.
Præsidiet har endnu ikke truffet beslutning om evt, overtagelse af Rigsarki
vets bygninger eller ej, men har iværksat et arbejde med at undersøge, hvor
dan Rigsarkivets bygninger i sammenhæng med Folketingets eksisterende
bygninger kan anvendes på den bedst mulige måde. Der er tale om gamle og
fredede bygninger, og det skal undersøges, om bygningerne kan give svar på
nogle af de udfordringer og ønsker om udvikling af Folketinget, som Folketin
get har i dag.
Side 11 2
FOLKETINGET
Den foreløbige vurdering er, at de ekstra kvadratmeter rummer et stort poten
tiale til at imødekomme de ønsker, som Folketinget har til at styrke folkesty
ret. Helt konkret handler det om:
1. At styrke Folketingets borgervendte aktiviteter
Interessen for Folketingets arbejde og for at besøge Folketinget er stor,
og flere aktiviteter er i dag meget efterspurgte. De nye bygninger vil
kunne give mulighed for at arbejde med borgervendte aktiviteter til flere
borgere og samtidig gøre Folketinget bedre i stand til at imødekomme
den store interesse for at besøge Huset.
2. At forbedre og forny rammerne for det parlamentariske arbejde
F.eks. ved at skabe nye og mere fleksible faciliteter for høringer, konfe
rencer og åbne samråd mm. og ved at lette presset på de eksisterende
møde- og kontorfaciliteter for Folketingets medlemmer og Husets an
satte.
Arbejdet er faseopdelt og i løbet af foråret 2020 forventes Præsidiet at træffe
beslutning om, hvor omfattende et projekt, der skal arbejdes videre med. For
at kvalificere denne beslutning gennemføres en indledende inddragelse af
Folketingets kernebrugere, der skal afdække behov og ønsker, såfremt Fol
ketinget vælger at overtage bygningerne.
Som det fremgår ovenfor, er der endnu ikke truffet endelig beslutning om
overtagelse af Rigsarkivets bygninger, men som indledningsvis nævnt vil der
på mødet være mulighed for at komme med input til de fremtidige overvejel
ser.
Læs mere om projektet på Folketingets hjemmeside:
https://www.ft.dklda/folkestyretlfolketinget-og-christiansborg/nye-rammer-for
folketinget
Side 2 I 2
FOLKETINGET
Notat til Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 6.
november
Om Folketingets og udvalgenes arbejde for verdensmålene
Den parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene.
Den parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene blev konstitueret pa
ny efter Folketingsvalget. Arbejdsgruppen mødes Ca. hver 3. uge og sætter 10 oktcber 20
på hvert møde aktuelle emner på dagsordenen. I indeværende samling har
der bl.a. været afholdt møder om spillover effekter set i et bæredygtigheds
perspektiv og en høring, som havde til formål at kickstarte det lokale engage- UdV]ekr&tfl4tC0
ment i verdensmålene. J.nr 19001210-7
Anders Helmuth Knudse
U 0velqskonsuknt
Den parlamentariske arbejdsgruppe, som er forankret under Finansudvalget, k e?h
har et naturligt fokus på den nationale dimension af verdensmålene, og er LOk 3E53
derfor et omdrejningspunkt for parlamentarisk kontrol med det koordinerende
arbejde, som Finansministeriet varetager. Derudover er den parlamentariske
arbejdsgruppe bl.a. konstitueret med en næstformand, der er medlem af
Udenrigsudvalget, som naturligt varetager den internationale dimension.
En række udvalg, bla. Miljø- og Fødevareudvalget, Transportudvalget, Uden
rigsudvalget og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, drøftet løbende ver
densmålene, mens andre udvalg endnu ikke har besluttet, hvordan de vil be
handle målene. Det vil arbejdsgruppens medlemmer gerne opfordre til, lige
såvel som arbejdsgruppen gerne vil understøtte fagudvalgenes start på drøf
telserne, hvis de skulle ønske det. Fagudvalgenes konkrete arbejde med ver
densmålene er helt centralt for en dybere forståelse af de løsninger, det skal
møde udfordringerne. Fagudvalgene beskæftiger sig med de konkrete regu
leringsmæssige tiltag, som f.eks. grøn omstilling af transportsektoren i Trans
portudvalget, eller fremtidens energiforsyning i Klima-, Energi- og Forsynings
udvalget.
Arbejdsgruppens fokus er udover den overordnede opfølgning på verdens-
målene også tværgående. Kendskabet til verdensmålene er stigende i befolk
ningen og civilsamfundet har taget dagsordenen til sig. Kendskabet til mulige
løsninger vil arbejdsgruppen gerne udbrede i Folketinget. Derfor vil arbejds
gruppen invitere relevante udvalg til sine aktiviteter løbende, lige så vel, som
Side 11 2
FOLKETINGET
arbejdsgruppen gerne modtager invitationer fra fagudvalgene til aktiviteter,
der drejer sig om verdensmålene.
Formålet med en parlamentarisk arbejdsgruppe
Parlamentariske arbejdsgrupper har ikke samme formelle beføjelser som stå
ende udvalg, men er en arbejdsform, der er velegnet til at operere afgrænset
og tematisk med et emne, som et udvalg eller en gruppe medlemmer ønsket
at sætte fokus på. Mandatet for en parlamentarisk arbejdsgruppe kan juste
res til formålet og emnet. Derfor har der siden 2015 været nedsat arbejds
grupper bla. med fokus på sort arbejde, deleøkonomi og finansiering af
dansksproget digitalt ind hold.
Kommissoriet for den parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene er
bredt modsat de tidligere nedsatte parlamentariske arbejdsgrùpper og man
datet for arbejdsgruppen løber fortsat til oktober 2020, hvorefter det skal be
sluttes om arbejdsgruppen skal fortsætte, eller der skal konstitueres et sær
ligt udvalg.
Baggrund om verdensmålene
FN’s 17 verdensmål blev formelt vedtaget den 25. september 2015 og skal
frem mod 2030 være verdens rettesnor for bæredygtig udvikling. Målene ved
rører mange forhold, lige fra uddannelse, ligestilling og vækst til bæredygtig
og ansvarlig produktion, til afskaffelse af sult og fattigdom og fremme af
bedre sundhed og trivsel. Til hvert af de 17 verdensmål er der knyttet en
række indikatorer, hvorved det er muligt at måle status på opfølgningen af
verdensmålene.
I 2017 blev der etableret et tværpolitisk netværk for FN’s verdensmål for
medlemmer af Folketinget (2030-netværket), som modtaget sekretariatsbi
stand udenfor Folketinget. Netværket er nedsat for at skabe et forum for en
bred og inkluderende debat om målene, og netværket fungerer som platform
for samarbejde med civilsamfundet, erhvervslivet m.v. 2030-netværket har i
brev af 2. maj 2018 bedt alle Folketingets udvalg arbejde med verdensmå
lene, så målene bliver tænkt ind i det løbende politiske arbejde. Netværket fo
reslår bla. mulighed for at etablere en parlamentarisk arbejdsgruppe om ver
densmålene på tværs af flere udvalg, som f.eks. kan komme med anbefalin
ger til regeringen.
Side 2 I 2
FOLKETINGET
Notat
Udvaigsmedlemmernes fremmøde under foretræde for
udvalgene
Det er fast praksis, at foreninger, organisationer og personer (deputationer) har
mulighed for at møde personligt frem for Folketingets udvalg (foretræde) med
det formål at påvirke udvalget under udvalgets behandling af et lov- eller 1, 2019
beslutningsforslag eller gøre udvalget opmærksom på en sag inden for
udvalgets sagsområder.
Int. 0-001210-2
Udvalgene afviser sjældent anmodninger om foretræde, men et foretræde skal
som hovedregel vedrøre generelle eller principielle spørgsmål. Foretræder for
udvalg bliver afviklet efterfaste retningslinjer, som bl.a. indebærer, at deputatio- Faketinget
nen indledningsvis fremlægger synspunkter for udvalgets medlemmer, som
herefter kan stille spørgsmål til deputationen. Foretræder foregår for lukkede io Kihehar K
døre og bør være afviklet på højst 15 minutter. 3337 5500
ft:ittdk
Antallet f deputationer løbet af et folketingsår har været stabilt gennem
mange år. Fra folketingsåret 1995-96 og til i dag har antallet af deputationer været
mellem 256 og 414 pr. folketingsår og i gennemsnit 350. Selv om
kommunikationsformer har ændret sig, har praksis og omfang ikke ændret sig
og har ikke været genstand for principiel debat.
Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen har flere gange de seneste år
drøftet fremmødet under foretræde for udvalgene (der er ingen mødepligt).
Fremmødet har også været drøftet på udvalgs- og gruppeformandsmøder —
senest var problemstillingen sat på dagsordenen for mødet den 11. oktober
2017.
Drøftelserne har bl.a. fundet sted på grundlag af opgørelser over
udvaigsmedlemmerne gennemsnitlige fremmøde under foretræder. En
opgørelse fra folketingsåret 201 5-16 over antallet af fremmødte
udvalgsmedlemmer under foretræder viste et gennemsnitligt fremmøde på 8,0
medlemmer. En tilsvarende opgørelse fra folketingsåret 2016-17 viste en
gennemsnitligt fremmøde på 7,0 medlemmer. Gennemsnitstallene dækker bla.
over forskelle i fremmødet i de enkelte udvalg, og der har været en del
foretræder, hvor fremmødet har været (meget) lavt. Resultaterne af
Side 11 2
opgørelserne har givet anledning til kritik, bl.a. i lyset af at de fleste udvalg har
29 udvalgsmedlemmer.
Præsidiet har på den baggrund flere gange tilkendegivet, at der bør være et
rimeligt fremmøde under udvalgenes modtagelse af deputationer. Det er senest
kommet til udtryk i Præsidiets udvalgsvejledning fra januar 2019, hvoraf det
(side 28) fremgår:
“Det er vigtigt, at antallet af udvaigsmedlemmer ved et foretræde et
repræsentativt for Folketingets sammensætning, og at der er et rimeligt
fremmøde. Hvis der gentagne gange er et lavt fremmøde under foretræder, bør
udvalgsformanden drøfte det med udvalget. For nogle udvalg kan det være en
idé at aftale, at udvalget modtager deputationerpå bestemte dage. Det gørdet
lettere for udvalgsmedlemmerne at prioritere at deltage.”
Side 2 I 2
I4\
FOLKETINGET
Notat
Retningslinjer for og erfaringer med aMiding af
samråd i Folketingets udvalg
Pt. 2. oktobet 2018 blev det indføtt en række justeringer af procedurerne for
planlægning og afvikling af samråd i Folketingets udvalg. Formålet med at
justere samrådsprocedurerne vat at undersøge, om det ville være muligt at
bibringe mere kvalitet til samrådene, som er et centralt værktøj i
udvalgsarbejdet. Desuden var der bag nogle af procedureændringerne et k-b’ O1
ønske om at opdyrke en kultur i udvalgene, hvor samråd i højere grad bliver
forberedt og overvejet, f.eks. ved at et samråd bygges op ved hjælp af ..
forudgående skriftlige spørgsmål, ligesom andre parlamentariske redskaber .
ofte kan overvejes og evt, bringes i spil som et alternativ til samrådet. Dermed
havde procedureændringerne også til formål at sikre relevansen af de
samrådsspørgsmål, der stilles.
De ændrede samrådsprocedurer blev til under arbejdet i to arbejdsgrupper Foktnget
nedsat under Udvalget for Forretningsordenen, hvor alle Folketingets
daværende partier var repræsenteret: Den såkaldte “Antorini-Skaarup- Køeran
5)O
arbejdsgruppe og Samradsarbejdsgruppen Ændringerne blev vedtaget +
med folketingsbeslutning nr. B 147 af 4. juni 2018 og blev præsenteret
mundtligt på mødet mellem Folketingets formand, gruppeformænd og
udvalgsformænd den 3. oktober 2018 af daværende medlem af Folketinget,
Martin Henriksen (DF), som havde fungeret som næstformand i
samrådsarbejdsgruppen.
De enkelte procedureændringer er kort beskrevet herunder. En detaljeret
beskrivelse af samrådsprocedurerne kan findes i publikationen
“Udvalgsvejledningen — Præsidiets guide til arbejdet i Folketingets udvalg”.
Heri beskrives i øvrigt også udvalgsformændenes rolle og opgaver før, under
og efter et samråd.
Procedureændringerne, som trådte i kraft den 2. oktober 2018, er ikke blevet
formelt evalueret.
Side 11 3
BESKRIVELSE AF PROCEDUREÆNDRINGER PR. 2.
OKTOBER 2018 FOR PLANLÆGNtNG OG
AFVI KLING AF SAMRÅD
JUSTERING AF RAMMERNE FOR SAMRÅD
For at sikre en mere hensigtsmæssig afvikling af samråd i udvalgene blev der
indført en række fastere rammer for formatet. Disse rammer er i hovedtræk:
a. Samrådenes varighed
Et samråd varer som udgangspunkt maksimalt 1 time (medmindre
samrådsspørgeren specifikt udtrykker ønske om mere tid). Et samråd
med 2 ministre varer som udgangspunkt halvanden time.
b. Ministerens indledende taletid
Ministerens indledende besvarelse under et samråd skal begrænses
til maksimalt 10 minutter.
c. Samråds berammelsestid
Ministre skal som absolut hovedregel møde i samråd, senest 4 uger
efter at et samrådsspørgsmål er stillet. Både minister,
samrådsspørger og udvalgsformand forventes at stå til rådighed på
udvalgets faste og alternative mødetidspunkt, da dette er
forudsætningen for, at samrådene kan blive afviklet inden for de 4
uger. En minister skal i øvrigt oversende udvalget en begrundelse,
hvis det ikke er muligt at overholde 4-ugersfristen.
d. Hurtig oversendelse af ministerens talepapir
Ministerens talepapir skal oversendes til udvalget senest 3
arbejdsdage efter et samråd.
SPILLEREGLER FOR “DET GODE SAMRÅD”
For at sikre mere kvalitet i samrådene blev der desuden pr. 2. oktober 2018
indført en række retningslinjer for, hvordan et samråd konkret bør foregå.
Disse retningslinjer er i hovedtræk følgende:
a. Samrådsspørgeren har en særlig taleret
Samrådsspørgeren bør under et samråd få mulighed for at begrunde
samrådet og derefter stille 1-2 opfølgende spørgsmål efter
ministerens indledende besvarelse (før de øvrige medlemmer får
ordet). Samrådsspørgeren bør desuden få mulighed for et afsluttende
spørgsmål under samrådet eller en afsluttende bemærkning. Formålet
Side 2 I 3
med denne særlige rettighed er at give initiativtageren til et samråd
bedre mulighed for at forfølge bestemte vinkler på samrådets tema -
og dermed få større udbytte af samrådet.
b. Fast tiltaleform under åbne samråd
Der blev indført en fast tiltaleform under åbne samråd af hensyn til
gæstet og tv-seere. Medlemmerne skal tiltales med for- og efternavn
samt parti (uden hr. og fru). Ministeren tiltales som udgangspunkt
“ministeren”
c. Spørgsmål stillet under samråd skal være reelle
Retoriske støttespørgsmål og unødigt lange indlæg under samråd
skal undgås. Spørgsmål skal være reelle og have til formål at belyse
emnet for samrådet.
d. Pauser under lange samråd
I tilfælde af særlig tidskrævende eller på anden måde usædvanlige
samråd bør udvalgsformanden påtage sig — i dialog med spørger og
minister — at finde en justeret form og tidsramme for samrådet,
således at afviklingen af det bliver så hensigtsmæssig som muligt, evt.
ved at indlægge pauser. Målet er her at sørge for, at samrådet ikke
ender som en udmattelseskrig.
Endelig blev der indført en række tiltag, der konkret skulle sikre, at
samrådsspørgsmål i højere grad overvejes, inden de stilles. Feks. blev det
besluttet, atder (hvert kvartal) skal udarbejdes en oversigt over stillede
samrådsspørgsmål til alle folketingsgrupper. Formålet med de kvartalsvise
oversigter over samrådsspørgsmål er, at man internt i folketingsgrupperne
drøfter og vurderer relevansen — og eventuelt også mængden — af de
samrådsspørgsmål, der stilles. Det blev også indført som fast procedure, at
udvalgsformanden skal orienteres om samrådsspørgsmål, inden de stilles,
således at han eller hun har mulighed for at gå i dialog med
samrådsspørgeren om samrådsspørgsmålet. Det kan f.eks. være, hvis
spørgsmålet har en sådan karakter, at det bedre egner sig som et skriftigt
udvalgsspørgsmål, et § 20-spørgsmål eller andet.
Side 3 I 3
FOLKETINGET
Notat til udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 6.
november kl. 15.30-17.00 i Landstingssalen
Om ordføreres deltagelse i Europaudvalgets møder samt mødet med
EU’s kommissærer
Om deltagelse i Europaudvalgets møder 1k oktober 2019
Den 20. december 2018 vedtog Folketinget en ændring af forretningsorden for
Folketinget, som giver mulighed for, at “et medlem, som har en særlig
J.nr.: 18-000787-4
interesse i en sag under behandling i Europaudvalget, og som udses hertil af Iben Tybjærg Schacke
sin folketingsgruppe, har ret til et deltage i Europaudvalgets forhandling om Barfoed
den pågældende sag.” I praksis betyder det, at grupperne kan lade deres Udvalgssekretær
ordførere deltage i Europaudvalgets mødet uden at der skal foretages en Iben.Schacke
Barfoed@ft.dk
indskiftning i Europaudvalget. De pågældende medlemmer/ordførere bør dog
gøre udvalgssekretæren opmærksom på deres deltagelse ved udvalgsmødets
start, og skal den pågældende ordfører afgive mandat på gruppens vegne,
skal vedkommende fortsat indskiftes. For nogle grupper gælder det allerede, Fo)ketinget
at deres ordførere deltager i Europaudvalgets møder, men Europaudvalgets bSbo
form and vil gerne sikre, at alle udvalg/grupper er opmærksomme herpå. 3337
ft@ft.dk
Besøg i Folketinget fra EU’s kommissærer vwNI.ftdk
Den kommende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen,
har i sine ‘mission letters’ til de kommende kommissærer udtrykt ønske om, at
alle kommissærer aflægger besøg i alle EU’s medlemslande inden for de
første 2 Y2 år af den femårige embedsperiode, som løber Ca. fra november
2019 til november 2024. I den forbindelse kan Folketingets udvalg forvente at
få besøg af række kommissærer i det kommende år. Europaudvalgets
formand vil derfor gerne opfordre til, at udvalgene i god tid før sådanne besøg,
evt, i samarbejde med Europaudvalget, planlægger spørgsmål mv. til
kommissærerne. Formålet hermed er, at få udvalgene inddraget tidligt i
kommende forslag fra Kommissionen af betydning for udvalgene. Til hjælp for
det arbejde, vil Europaudvalgets sekretariat udarbejde en oversigt over
sammenfald i ansvarsområder mellem udvalg og kommissærer (bilag under
udarbejdelse — afventer kommende Kommission).
Side 11
UDVALGS- OG GRUPPEFORMANDSMØDE
PRAKSIS OM BORG ERFORSLAG
16. oktober 2019
Ref.: Linda K. Johansen
Baggrund
Folketinget vedtog i december 2017 lovforslag L 108 om etablering af en ordning for borgerforslag med
henblik på behandling i Folketinget (folketingsåret 2017-18). Lovforslaget var en udmøntning af
beslutningsforslag nr. B 169 om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget
(folketingsåret 2015-16). Ordningen gør det muligt for personer med stemmeret til folketingsvalg at stille et
borgerforslag, hvis mindst 3 personer vil være medstillere af forslaget, og det overholder reglerne for
ordningen. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg herefter støtter borgerforslaget, kan det
blive fremsat i Folketinget som et beslutningsforslag.
Siden borgerforslagsordningen trådte i kraft den 24. januar 2018, er ca. 450 borgerforslag blevet
offentliggjort på Folketingets hjemmeside, borgerforslag.dk. Hjemmesiden er udgangspunktet for den digitale
ordning om borgerforslag, hvor borgere kan støtte et borgerforslag ved at give deres “underskrift” vha. cpr
nummer og Nemld.
Folketingets administration gennemgår alle forslag
Forud for offentliggørelsen af et borgerforslag har Folketingets Administration gennemgået forslaget og
vurderet, om det overholder reglerne for borgerforslag, herunder om forslaget kan gennemføres inden for
grundlovens rammer. Hvis det ikke umiddelbart kan afklares, om et borgerforslag kan gennemføres indenfor
grundlovens rammer, får forslaget en såkaldt anmærkning. Anmærkningen gør offentligheden opmærksom
på, at forslaget, efter en nærmere vurdering af hvordan det forholder sig til grundloven, måske ikke kan blive
fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 uncerskrifter.
6 borgerforslag er overgået til Folketinget
Af de ca. 450 offentliggjorte borgerforslag har 6 forslag opnået flere end 50.000 underskrifter. De første 3
borgerforslag er blevet behandlet af Folketinget og forkastet ved anden behandlingen. Det drejer sig om:
Re?. 19-001210-3
• Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!
o Jf. B 82 Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe uddannelsesloftet (borgerforslag)
(folketingsåret 2017-18). Forslaget blev første behandlet den 23. marts 2018 og henvist til
Uddannelses- og Forskningsudvalget. Forslaget blev forkastet ved anden behandlingen den
15. maj 2018.
• Afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn.
o Jf. B 140 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af ministerpension og pension til
ministerbørn (borgerforslag) (folketingsåret 2017-1 8). Forslaget blev første behandlet den 3.
maj 2018 og henvist til Udvalget for Forretningsordenen (UFO). Forslaget blev forkastet ved
anden behandlingen den 4. juni 2018.
• Automatisk organdonor fra man fylder 78 år.
o Jf. B 10 Forslag til folketingsbeslutning om automatisk organdonation, fra man fylder 18 ar
(borgerforslag) (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Forslaget blev første behandlet den 23.
november 2018 og henvist til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU). Forslaget blev forkastet
ved anden behandlingen den 12. marts 2019.
De næste 3 borgerforslag, hvoraf 2 er genfremsættelser, fordi de faldt bort som følge af folketingsvalget,
forventes behandlet i efteråret 2019. Det drejer sig om:
• Indførelse af 78 års mindstealder for omskæring af raske børn.
o Jf. B 5 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af
raske børn (borgerforslag). Forslaget forventes første behandlet den 13. november 2019 og
henvist til Sundheds- og Ældreudvalget (SUU).
• Dansk klimalov nu.
o Jf. B 4 Forslag til folketingsbeslutning om en dansk klimalov nu (borgerforslag). Forslaget
forventes henvist til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) efter første behandling, der
dU. ikke er fastlagt.
• Afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse
senest 18 mdr. efter endeligt afslag.
o Jf. B 2 Forslag til folketingsbeslutning om at afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem-
og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18 måneder efter endeligt afslag
(borgerforslag). Forslaget forventes første behandlet den 5. november 2019 og henvist til
Udlændinge- og lntegrationsudvalget (UUI).
Orientering til borgeren om processen i Folketinget
Når et borgerforslag har opnået 50.000 underskrifter, kontakter Folketingets Administration hovedstilleren af
borgerforslaget for at orientere om processen for den videre behandling af borgerforslaget i Folketinget,
herunder om udvalgsbehandlingen.
Orientering til udvalgsformand om kommende borgerforslag
Udvalgssekretariatet for det pågældende udvalg, hvor er borgerforslag forventes behandlet (som et
beslutningsforslag), orienterer udvalgsformand og udvalgets medlemmer om, at et borgerforslag har opnået
50.000 underskrifter og forventes henvist til udvalget efter første behandlingen. Udvalget kan overveje at
Ref. 19-001210-3
invitere stillerne af et borgerforslag til foretræde udvalget før første behandlingen for at fortælle om
baggrunden for forslaget.
Fremsættelse af et forslag
Et forslag kan kun blive fremsat i Folketinget af et folketingsmedlem eller en minister. Lovsekretariatet beder
derfor folketingsgrupperne tilkendegive, om de ønsker at medvirke i fremsættelsen af et borgerforslag, der er
overgået til Folketinget. Partierne bag ordningen (DE, EL, LA, ALT, Ry, SE og KF) tilkendegav i forbindelse
med behandlingen af beslutningsforslag B 169 om borgerforslagsordningen (folketingsåret 2015-16), at de er
indforstâede med at medvirke til at fremsætte borgerforslag, der opnår den påkrævede støtte fra borgerne.
Udvalgsbehandling af borgerforslag
Udvalget skal behandle borgerforslaget som alle andre beslutningsforslag, dog med den undtagelse, at
forslaget forudsættes at komme til afstemning i folketingssalen. Udvalget afgiver derfor en betænkning (og
ikke beretning) over forslaget.
Uddrag fra de politiske bemærkninger i betænkning over L 108 Forslag til lov om etablering af en
ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget, afgivet af UFO den 13. december
2017:
“Et beslutningsforslag, som udspringer af et borgerforslag, bør efter 1. behandling henvises til
udvalgsbehandling på samme mäde som andre private beslutningsforslag. Under udvalgsbehandlingen bør
vedkommende udvalg have samme muligheder for at få belyst sagen som ved beslutningsforslag i øvrigt,
herunder afholdelse af eksperthøringer eller samråd, skriftlige spørgsmål til ministre m. v. Udvalgene bør
være velvilligt indstillede over for ønsker om foretræde fra hovedstilleren og medstillerne til borgerforslaget.
Dog understreges det, at tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet er udvalgets eget anliggende, og at det ikke
bør anses for nogen ret for stillerne afborgerforslaget at komme i foretræde.
Udvalget forudsætter, at det vil være den klare hovedregel, at der afgives betænkning over et
beslutningsforslag, det udspringer af et borgerforslag, så det kan komme til 2. behandling og afstemning om
dets endelige vedtagelse eller forkastelse. Der kan stilles ændringsforslag i betænkningen på samme måde
som ved beslutningsforslag i øvrigt. Ændringsforslag vil bl.a. kunne gå ud på at præcisere, hvem der er tale
om at pålægge eller opfordre til at gøre hvad. Folketingets Administration, især udvalgssekretærerne, blstår
med udarbejdelse af ændringsforslag på samme måde som ved beslutningsforslag iøvrigt.
Udvalgene bør bestræbe sig på at behandle beslutningsforslag, der udspringet af borgerforslag, i et rimeligt
tempo, uanset at der ikke er noget medlem, der i rollen som forslagsstiller driver behandlingen fremad og
anmoder om afgivelse af betænkning. Udvalgene bør dog naturligvis tage sig den tid, de finder er nødvendig
for at give sagen en fyldestgørende behandling.
Hvis behandlingen af et forslag ligger tæt på den mødefri sommerperiode, bør udvalgene have mulighed for
at undlade at afgive betænkning og lade forslaget bortfalde ved folketingsårets afslutning, med henblik på at
det kan genfremsættes i det nye folketingsår. Det forudsættes, at et beslutningsforslag, som udspringet af et
borgerforslag, efter afgivelse af betænkning gennemgår en 2. (sidste) behandling på samme måde som
øvrige private beslutningsforslag, hvotover det er afgivet betænkning.”
Henvisninger:
Betænkning over L 108 (2017-1 8)
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20 171/lovforslag/I 108/20171 1108 betaenkning.pdf
L 108 Forslag til lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget
(2017-18) https:l/www.ft.dklsamlingl20l 71 /lovforslaq/L1 08/som fremsat.htm
Bekendtgørelse om borgerforslag, BEK nr. 35 af 17101/2018
https:llwww.retsinformation.dklForms/R071 0.aspx?id=1 97141
wwwborgerforslag.dk
Ref. 19-001210-3
FOLKETINGET
NOTAT
UDVALG FORMANDSMØDE
Justering af konceptet for udvalgshøringer
Folketingets udvalg har mulighed for at holde udvalgshøringer om emner, der
har udvalgets interesse for at få viden fra f.eks. eksperter, interessenter mfl.
Folketingets Administration har foretaget en mindre rundspørge blandt
medlemmer af Folketinget for at få et indtryk af, hvor stort udbyttet er, og om
der er behov for justeringer af konceptet for udvalgshøringerne.
Som figur 1 viser, har det i flere Folketingssamlinger siden 2008 været et
stigende antal udvalgshø ringer. I 2008/2009 blev der afholdt 15
udvalgshøringer. Det tal var i 2016/2017 steget til 43 udvalgshøringer. I
201 7/2018 lå tallet på 30 udvalgshøringer.
14. oktober2019
Ref.: Jesper Olsen
udvalgskonsulent
Figur I — antal høringer i perioden 2008-2018
Anta’ hri:ge/konferencer i Folketingets udvalg
X-O9 2-!Q 2.13-ti 2u11 12 20t2-r3 3-IU-13 21:4 1 211-1E 2Ü1.& 17
1/3
Den typiske udvalgshøring i dag er af 3-3,5 timers varighed og afholdes som
en åben høring med tilhørere, og tv-optagelse der efterfølgende er offentlig
tilgængelig på Folketingets hjemmeside. En typisk udvalgshøring involverer
ca. 6-8 oplægsholdere, feks. eksperter, interessenter, borgere, politikere mfl.
Rundspørge blandt udvalgte MF’ere
De medlemmer der deltog i rundspørgen understregede, at hovedformålet
med udvalgshøringer er, at udvalgets medlemmer bibringes mere viden om et
konkret emne. Udvalgshøringerne er først og fremmest til for medlemmerne,
selvom der også er en oplysningsdimension ift. offentligheden.
Den generelle holdning blandt de adspurgte medlemmer er, at ikke alle
udvalgshøringer giver et tilfredsstillende udbytte. Det kan eks. være fordi,
formålet er blevet for bredt, og der dermed er en risiko for, at ikke al viden fra
høringen er lige relevant for alle medlemmer, eller fordi formålet er blevet for
smalt, og dermed kun har en lille del af udvalgets interesse Derfor bør
forberedelsen af udvalgshøringer vægtes højt i udvalgene, så formålet med
en udvalgshøring bliver skåret skarpt til fra starten af. Det kan i nogle tilfælde
kræve yderligere drøftelse i udvalg og underudvalg.
Endvidere er det vigtigt at få afklaret, om en udvalgshøring er den rette
mødeform til at indfri formålet og få besvaret de af udvalget stillede
spørgsmål. Temamøder og ekspertmøder er andre mødeformer, der kan
være relevante. Desuden skal det overvejes, om et lukket møde vil kunne
give et større udbytte, og om høringerne generelt kan kortes ned i tid.
Endelig var der tilfredshed med den måde, som udvalgshøringerne bliver
afholdt på i dag, hvor der typisk er oplæg fra oplægsholdere og mulighed for
at medlemmerne kan stille spørgsmål. Det kan være ok at anvende andre
opsætninger, hvor oplægsholderne eks. opponerer mod hinanden, men det
skal være for at opfylde hovedformålet om at tilvejebringe viden til udvalget.
Hovedbudskaber
• Hovedformålet med udvalgshøringer er at tilvejebringe
handlingsorienteret viden til udvalget.
• Forberedelsesfasen skal vægtes højt, så formålet skæres skarpt til
fra starten af.
• Der er et ønske om kortere udvalgshøringer og gerne flere lukkede
udvalgshøringer eller ekspertm øder.
2/3
• Der er hovedsageligt tilfredshed med den “traditionelle” måde
udvalgshøringerne afvikles på med oplæg og spørgsmålsrunder
styret af udvalgsformanden.
Justeringer af konceptet for udvalgshøringer
På baggrund af rundspørgen er der foretaget en række justeringer i konceptet
for udvalgshøringer:
• Det anbefales, at en høring i udgangspunktet varer 1,5-2,5 timer.
• Udvalgene opfordres til at gennemgå en tjekliste med spørgsmål til
høtingens formål mv. med det formål, at emnet og formålet med en
høring bliver skarpt skåret til fra starten af:
• Udvalgene opfordres til, at der nedsættes et underudvalg med
repræsentanter for begge sider af Folketinget, og at der som
minimum afholdes et egentligt møde i underudvalget, når et udvalg
har besluttet sig for at afholde en udvalgshøring.
• Oplægsholderne opfordres til at komme med løsningsforslag til en
given problemstilling i deres oplæg ved en udvalgshøring.
3/3