SOU alm. del - svar på spm. 80 om, hvilke sociale- og behandlingsmæssige indsatser stat, regioner og kommuner tilbyder, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 296 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 296:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange penge der årligt fra 2015-2017 er blevet
anvendt på målgruppen udsatte voksne. Der ønskes for hvert af årene oplysninger om
de samlede udgifter til målgruppen udsatte voksne, hvordan udgifterne fordelte sig på
kommunerne, og endelig hvordan udgifterne fordelte sig på overførselsindkomster og
sociale indsatser, som målgruppen var berettiget til, jf. serviceloven.”
Svar:
Det er ikke muligt direkte at opgøre udgifter til indsatser efter serviceloven til specifik-
ke målgrupper eller diagnosegrupper på voksenområdet, herunder udsatte voksne.
Det skyldes, at kommunerne som hovedregel konterer udgifter til indsatser efter ser-
viceloven efter ydelse og ikke efter målgruppe eller diagnosegruppe, hvilket følger af
den kommunale kontoplan. Udgifter til ydelser, der gives efter de samme bestemmel-
ser i serviceloven, bliver således som hovedregel konteret på samme konto, uanset
hvilken målgruppe eller diagnosegruppe der er tale om.
Tilsvarende er det ikke muligt direkte at opgøre udgifter til overførselsindkomster til
forskellige målgrupper eller diagnosegrupper, der modtager indsatser efter servicelo-
ven, på baggrund af kommunernes konterede udgifter, da kommunerne konterer ud-
gifter grupperet efter type af overførselsindkomst og ikke efter målgruppe eller diagno-
segruppe.
Af tabel 1 fremgår de samlede offentlige udgifter til indsatser efter serviceloven til vok-
senområdet for årene 2015 og 2016, som er det seneste år, der foreligger regnskabs-
tal for. Det forventes, at Danmarks Statistik offentliggør kommunernes regnskabstal
for 2017 den 19. april.
Sagsnr.
2018 - 1673
Doknr.
556922
Dato
27-03-2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296
Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 80
Offentligt
2
Det bemærkes, at der i den kommunale kontoplan ikke skelnes mellem udgifter til
ældre- og handicapområdet mv. Det skyldes, at de lovgivningsmæssige rammer om-
kring en række kommunale ydelser (fx personlig og praktisk hjælp) rettet mod de to
målgrupper ikke skelner mellem, om borgerens nedsatte funktionsniveau skyldes al-
der eller handicap mv., og indsatsen visiteres således efter de samme paragraffer i
serviceloven.
For at kunne opgøre de samlede udgifter til hhv. ældre- og handicapområdet mv. an-
vendes fordelingsnøgler, hvor der foretages en skønsmæssig afgrænsning af handi-
capområdet mv. fra ældreområdet. Opgørelsen af udgifterne og udviklingen heri skal
derfor tages med forbehold. Det bemærkes, at der fra og med kommunernes budget-
lægning for 2018 er foretaget en revision af opgørelsesmetoden, hvorved det bliver
muligt at foretage en mere præcis afgrænsning af kommunernes udgifter til handicap-
området mv. og ældreområdet.
Af tabel 2 fremgår en fordeling af udgifterne til voksenområdet i 2015 og 2016 efter
indsats.
Det bemærkes, at det for årene 2015 og 2016 principielt vil være muligt at foretage et
skøn over udgiften til overførselsindkomster og indsatser efter serviceloven til en ræk-
ke overordnede målgrupper på voksenområdet på baggrund af registeroplysninger om
modtagerne af indsatser.
Tabel 1
Offentlige udgifter til voksenområdet, 2015-2016
2015 2016
------------ Mia. kr. ------------
I alt 30,6 30,2
Anm.: 2018-pl. Samlede offentlige nettodriftsudgifter, jf. den kommunale kontoplan. Der er foretaget en skøns-
mæssig afgrænsning af udgifterne til hhv. ældre- og handicapområdet mv. baseret på fordelingsnøgler.
Der er ikke korrigeret for merudgifter i medfør af DUT.
Kilde: Danmarks Statistik (Kommunernes regnskaber) samt egne beregninger.
Tabel 2
Offentlige udgifter til voksenområdet efter indsats, 2015 og 2016
2015 2016
------------ Mia. kr. ------------
Botilbud 12,5 12,2
Forebyggende indsats mv. og pleje og omsorg 8,6 8,8
Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud 3,6 3,6
Forsorgshjem og kvindekrisecentre 1,1 1,1
Behandling af stofmisbrugere 1,0 1,0
Alkoholbehandling 0,4 0,3
Hjælpemidler mv. 2,0 2,2
Øvrige 1,4 1,0
I alt 30,6 30,2
Anm.: 2018-pl. Samlede offentlige nettodriftsudgifter, jf. den kommunale kontoplan.. Der er foretaget en
skønsmæssig afgrænsning af udgifterne til handicapområdet mv. baseret på fordelingsnøgler. Alkoholbe-
handling omfatter sundhedslovens § 141. Der er ikke korrigeret for merudgifter i medfør af DUT.
Kilde: Danmarks Statistik (Kommunernes regnskaber) samt egne beregninger.
3
Et sådant skøn ville basere sig på oplysninger om, hvilke indsatser modtagere i de
forskellige målgrupper har fået i løbet af året og de gennemsnitlige årlige udgifter til de
pågældende indsatser (enhedsudgifter). I Socialpolitisk Redegørelse 2017 er der be-
regnet enhedsudgifter for de indsatser efter serviceloven, hvor det datamæssigt har
været muligt. Det bemærkes i den forbindelse, at enhedsudgifterne kun kan opgøres
på tværs af målgrupper og ikke for de enkelte målgrupper hver for sig.
Registeroplysningerne om modtagere af indsatser gør det muligt at sondre mellem
socialt udsatte voksne, herunder personer i stofmisbrugsbehandling, personer i alko-
holbehandling, personer med ophold på forsorgshjem og herberger, og voksne med
psykiske vanskeligheder (sindslidelser) samt voksne med handicap, jf. også kapitlet
om ”Målgrupper, modtagere og udgifter på det sociale område” i Socialpolitisk Rede-
gørelse 2017.
Der vil dog knytte sig en række væsentlige datamæssige usikkerheder og forbehold til
et sådant skøn, herunder at:
 De beregnede udgifter vil ikke tegne et fuldstændigt billede af udgiften til mål-
gruppen, da der ikke findes registeroplysninger om modtagere af alle indsat-
ser efter serviceloven. Eksempelvis har man aktuelt ikke registerdata om
modtagere af hjælpemidler.
 Man vil være nødt til at antage, at de gennemsnitlige enhedsudgifter opgjort
på tværs af målgrupper også giver et retvisende billede af enhedsudgifterne til
de specifikke målgrupper. Dvs. en antagelse om, at enhedsudgiften til fx soci-
alpædagogisk støtte til en voksen med handicap er den samme som enheds-
udgiften til socialpædagogisk støtte til en udsat voksen.
 En fordeling af udgifterne på kommuner vil være forbundet med usikkerhed.
Der vil i øvrigt ikke være data om modtagere i de nævnte målgrupper for alle
landets kommuner.
 Der vil knytte sig særlig usikkerhed til udgifter til målgrupper baseret på diag-
noseafgrænsninger, herunder målgruppen af borgere med ADHD, autisme,
udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade og psykisk lidelse med samtidigt
misbrug. Det skyldes, at der i udgangspunktet kun findes registerdata om per-
soner, der har fået stillet en diagnose fra hospitaler.
Det indgår i Børne- og Socialministeriets datastrategi, at der skal etableres et mere
dækkende datagrundlag på socialområdet frem mod 2020. Det vil fremadrettet skabe
bedre muligheder for at foretage skøn over de samlede udgifter til indsatser efter ser-
viceloven og overførselsindkomster for specifikke målgrupper, eksempelvis udsatte
voksne eller voksne med handicap.
Det bemærkes i øvrigt, at der i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er
foretaget en registerbaseret opgørelse af det gennemsnitlige træk på udgifter til blandt
andet indsatser efter serviceloven, overførselsindkomster mv. for en række mål- og
diagnosegrupper, herunder udsatte voksne, som der spørges ind til. Disse opgørelser
gør det imidlertid ikke muligt at foretage en opgørelse over de samlede udgifter til
disse målgrupper på landsplan.
Det skyldes, at der i SØM er set på forskellen mellem udgiftstrækket i en kontrol- og
en indsatsgruppe. I denne beregning betyder det ikke noget, at eksempelvis indsatser
i form af hjælpemidler ikke indgår, hvis udgifterne til hjælpemidler kan antages at være
ens i de to grupper. I en opgørelse af niveauet for de samlede udgifter til en målgrup-
pe på landsplan er det derimod helt centralt, at alle indsatser efter serviceloven indgår.
4
Da SØM regner på forskellen mellem udgiftstrækket i en indsats- og kontrolgruppe er
det heller ikke afgørende i den sammenhæng, at alle borgere i målgruppen indgår. En
samlet opgørelse af udgifterne til målgruppen på landsplan kræver derimod en fuld-
stændig opgørelse af målgruppens størrelse.
Med venlig hilsen
Mai Mercado


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 80 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 80:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke sociale- og behandlingsmæssige indsatser stat,
regioner og kommuner tilbyder, og hvor meget de enkelte indsatser koster hver især
med udgangspunkt i VIVEs seneste optælling af hjemløse i Danmark, og hvis ministe-
ren ikke er i besiddelse af de oplysninger, er ministeren da indstillet på at lave en gen-
nemgribende kulegravning af hele hjemløseområdet, så der skabes et overblik over,
hvilke midler der går til hvilke indsatser og hvilken virkning, de enkelte indsatser
har?”
Svar:
I det seneste årti har vi set en stigning i antallet af hjemløse under skiftende regerin-
ger, og det er langt fra nok, at stigningen ebber ud i år. 6.431 hjemløse i alt er stadig alt
for mange og en falliterklæring for et rigt samfund som vores.
Regeringen har en ambition om at forbedre indsatsen for og nedbringe antallet hjem-
løse i Danmark. For at det skal lykkes, kræver det en ny tilgang til hjemløseproblema-
tikken. Hvor vi går til problemet med unge hjemløse på én måde og de voksne hjemlø-
se på en anden. Der findes ikke én metode, der passer til alle, for de unge har andre
udfordringer og behov end de 60-årige, der kan have et langt liv i hjemløshed bag sig.
Vi skal væk fra at behandle hjemløshed som et isoleret problem og sætte tidligere ind
og i højere grad se helhedsorienteret på det enkelte menneske. Det kræver, at vi kom-
mer hele vejen rundt og ser på psykiatri, misbrugsbehandling, økonomi- og gældsråd-
givning mv. For det er alle helt afgørende faktorer bag hjemløshed, som vi skal løse for
at knække kurven.
Endelig skal vi sikre, at der er de nødvendige boliger i kommunerne. For vi ved, at en
bolig kombineret med den rette bostøtte er en vigtig forudsætning på hjemløseområ-
det, når psykiske vanskeligheder, misbrug og sociale netværk skal stabiliseres og for-
bedres. Hjemløse skal aldrig henvises til gaden.
Det er alle helt centrale områder, hvor vi skal finde konkrete løsninger, hvis vi skal
indfri vores ambitioner for hjemløseområdet.
Vi har i dag allerede meget viden om, hvilke indsatser der virker på hjemløseområdet.
Det gælder både indsatser rettet direkte mod hjemløshed, som eksempelvis Housing
First, men også andre sociale indsatser. For flere af indsatserne er der foretaget så-
kaldte SØM-beregninger (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel), som kan hjælpe
Sagsnr.
2019 - 6184
Doknr.
147066
Dato
21-10-2019
Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 80
Offentligt
2
kommunen med at vurdere det økonomiske potentiale ved forskellige indsatser. De
indsatser skal vi udbrede til hele landet, så vi understøtter, at flest mulige kommuner
arbejder med de metoder, vi ved virker.
For så vidt angår de konkrete indsatser, som hjemløse har behov for og ret til, kan det
oplyses, at der på tværs af primært social- og sundhedslovgivningen findes en række
sociale og behandlingsmæssige indsatser til socialt udsatte mennesker, som også om-
fatter hjemløse. For serviceloven gælder det bl.a. tilbud om støtte efter § 85, tilbud om
støtte-kontaktperson efter § 99, stofmisbrugsbehandling efter § 101 samt ophold på
botilbud efter §§ 107-110. Dertil kommer alkoholbehandling og behandling i psykiatri-
en efter sundhedslovgivningen.
Det er i dag ikke muligt direkte at opgøre de samlede udgifter til indsatser efter ser-
viceloven til hjemløse. Det skyldes, at kommunerne som hovedregel konterer udgifter
til indsatser efter serviceloven efter ydelse (paragraf) og ikke efter målgruppe. Hertil
kommer udgifter til eventuelle indsatser uden for servicelovens område. Udgifter til
sociale indsatser til borgere, der har været berørt af hjemløshed som opgjort af VIVE –
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kan dermed ikke opgøres
særskilt i de kommunale regnskaber.
Det er på baggrund af kommunernes regnskaber dog muligt at opgøre udgifterne til
botilbud for personer med særlige sociale problemer, herunder herberger og forsorgs-
hjem til hjemløse (§ 110).
Det skønnes, at de samlede offentlige udgifter til herberger og forsorgshjem (§ 110) er
omkring 869 mio. kr. i 2018, jf. tabel 1.
Tabel 1
Skøn over samlede offentlige udgifter til herberger og forsorgshjem (servicelovens § 110), 2018
Gruppering Mio. kr.
Samlede offentlige udgifter 869
Anm.: 2019-pl. Udgifterne er opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter (dranst 1 i kontoplanen)
under funktion 5.38.42 gruppering 1 i kommunernes regnskaber 2018. Inklusiv en andel af beboernes betaling
for opholdet og summen af uautoriserede grupperinger registreret på funktion 5.38.42, der er forholdsmæssigt
fordelt mellem hhv. § 110 (gruppering 1) og § 109 (gruppering 2). Udgifterne er opgjort ekskl. tjenestemands-
pensioner og refusion for særligt dyre enkeltsager. Der er ikke korrigeret for meropgaver som følge af DUT.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Det bemærkes, at staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til boformer efter
§§ 109 og 110 (servicelovens § 177, nr. 5). Statsrefusionen til kommunerne påvirker
ikke størrelsen af de samlede offentlige udgifter til herberger og forsorgshjem som
opgjort i tabel 1, da der alene er tale om en betaling fra stat til kommune.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af SOU alm. del spm. 296 (samling 2017-18) vedrø-
rende mulighederne for at opgøre de samlede udgifter til specifikke målgrupper på
socialområdet, herunder udgifter til hjemløse. Dette svar er vedlagt som bilag.
Hertil kommer, at der genenem de senere år er afsat midler via satspuljen, som direkte
eller indirekte er gået til indsatser over for socialt udsatte mennesker, herunder hjem-
løse. Senest med satspuljeaftalerne for 2018 og 2019, hvor der blev afsat hhv. 154 mio.
kr. og 16 mio. kr. til initiativer målrettet hjemløse.
3
For at sikre bedre registerbaseret viden på området arbejder Social- og Indenrigsmini-
steriet på et stort og langstrakt projekt med at udvikle og indsamle udgiftsdata på indi-
vid- og målgruppeniveau. Dette kræver blandt andet, at udgifter registreres mere ens-
artet på tværs af kommunerne. Det er derfor en øvelse, der kommer til at tage nogle år,
men som forventes at kunne bidrage med meget vigtig viden om, hvilke midler der går
til hvilke indsatser. I takt med at data bliver bedre, vil ministeriet offentliggøre stati-
stik og analyser om området.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Besvarelse af SOU alm. del spm. 296 (samling 2017-18)