Aktstykke 7

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk7/20131_aktstk_anmeldt7.pdf

7
Kulturministeriet. København, den 4. oktober 2013.
a., Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Syddansk Musikkonservatorium
og Skuespillerskole indgår en lejekontrakt med KPC Herning A/S (KPC) om leje af lokaler i »Mu-
sik- og Teaterhuset, Odense«, der forventes at stå færdigt i 2017.
Der ønskes tilslutning til indgåelse af en 25-årig uopsigelig lejeaftale gældende fra det forventede
indflytningstidspunkt, der med udlejer er aftalt til at være 15. januar 2017. Dispositionen medfører
ikke udgifter i finansåret.
b. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole uddanner bachelorer, kandidater og solister
inden for klassisk, rytmisk, elektronisk og folkemusik, samt uddannelser inden for scenekunst. Kon-
servatoriet har 291 aktive studerende og beskæftiger ca. 77 årsværk. Syddansk Musikkonservatorium
og Skuespillerskole har uddannelsesaktiviteter i både Odense og Esbjerg. Konservatoriet har desuden
som opgave at løfte og udvikle regionens kulturliv, og konservatoriet afholder derfor en række arran-
gementer med offentlig adgang i koncertsalene i Odense og Esbjerg.
Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole får med det nye Musik- og Teaterhus i Oden-
se mulighed for at indflytte i tidssvarende undervisningslokaler samt udvikle sin rolle som regional
kulturinstitution. Behovet for flytningen skal ligeledes ses i lyset af, at en del af det nuværende leje-
mål har en midlertidig karakter og dårligt egner sig til undervisning i musik og scenekunst.
Odense Kommune har valgt virksomheden KPC A/S som investor, ejer og udlejer for projektet.
Projektets gennemførelse og lejens niveau er afhængig af, at Syddansk Musikkonservatorium og
Skuespillerskole binder sig for en lejeperiode på 25 år. Dette skyldes dels, at den samlede leje derved
bliver mindre, dels at bygningerne opføres og indrettes efter lejernes behov. Det er afgørende for
Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskoles virke, at lokalerne er udformet i overensstem-
melse med de krav, der stilles til en skuespillerskole og et musikkonservatorium. Den 25-årige uopsi-
gelighed sikrer konservatoriet en årlig husleje (ekskl. drift) på 1.130 kr./m2, mens det er oplyst af
udlejeren, at den øvrige lejer, Odense Teater, har valgt en 10-årig uopsigelighed til en husleje (ekskl.
drift) på 1.557 kr./m2.
Ifølge såvel lejekontrakt som lokalplan er der mulighed for i den uopsigelige periode, med udlejers
godkendelse, at fremleje hele eller dele af lejelmålet, hvis der mod forventning skulle opstå behov
herfor.
Aktstykke nr. 7 Folketinget 2013-14
AK000981
Det areal Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole kan leje udgør ca. 6.168 m2 og den
årlige husleje inkl. drift er aftalt til 9,3 mio. kr. (2014-priser). Til sammenligning råder institutionen
på nuværende tidspunkt over et samlet areal på 3938 m2 og betaler en leje inkl. drift på ca. 5 mio. kr.
(2014-priser). Den fremtidige leje for Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole øges såle-
des med ca. 4,3 mio. kr. Merudgiften afholdes indenfor Kulturministeriets egen ramme. Udgifter for-
bundet med flytningen afholdes ligeledes inden for givne bevillinger.
Huslejen reguleres med nettoprisindekset dog minimum 2 pct. pr. år. Efter udløbet af uopsigelig-
hedsperioden kan begge parter kræve lejen reguleret i såvel opadgående som nedadgående retning, i
det omfang lejen afviger væsentligt fra markedslejen, jf. erhvervslejeloven.
Odense Kommune har godkendt projektet under forudsætning af, at der indhentes lejeindtægt på
9,3 mio. kr. (inkl. drift) fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i en uopsigelig leje-
periode på 25 år.
c. Sagen forelægges for Finansudvalget, da lejekontrakten er uopsigelig i en periode på 25 år og sta-
tens lejeforpligtelse opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét overstiger 30 mio. kr., jf. Bud-
getvejledningen 2011, pkt. 2.6.12.3.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at Syddansk Musikkonservatorium og
Skuespillerskole, med forventet indflytning i 2017, indgår lejekontrakt med KPC om leje af 6.168 m2
lokaler beliggende i det kommende Musik og Teaterhuset i Odense. Lejekontrakten vil være uopsige-
lig i 25 år fra indflytningstidspunktet.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger
København, den 4. oktober 2013
MARIANNE JELVED
/ Simon Heidemann Eriksen
Til Finansudvalget.
2