Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 21 Bilag 2
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om ud-
stedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere).
Morten Bødskov
/ Per Hvas
4. oktober 2019
J.nr. 2019 - 1704
Skatteudvalget 2019-20
L 21 Bilag 2
Offentligt
Side 2 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
3F 3F støtter intentionen bag forsla-
gene og støtter de konkrete initiati-
ver om, at tredjelandsstatsborgere
alene kan få udstedt skattekort,
hvis Skatteforvaltningen kan kon-
statere, at tredjelandsstatsborgeren
har ret til at arbejde her i landet.
3F mener, det er et skridt i den rig-
tige retning, uanset at der med lov-
forslaget ikke tages højde for, at
tredjelandsstatsborgerens ret til at
arbejde vil være et øjebliksbillede,
der kan ændre sig i løbet af kort
tid.
3F opfordrer til, at der fortsat ar-
bejdes videre med regler om initia-
tiver, der skal dæmme op for sort
og illegalt arbejde – f.eks. ved at
indføre krav om ansættelseskon-
trakt fra dag ét og revisionspligt i
risikobrancher.
Efter de gældende regler i lov om
arbejdsgiverens pligt til at under-
rette lønmodtageren om vilkårene
for ansættelsesforholdet (ansættel-
sesbevisloven), har arbejdsgiveren
pligt til at tilvejebringe dokumenta-
tion for ansættelsen, hvis ansættel-
sesforholdet har en varighed på
mere end en måned, og den gen-
nemsnitlige ugentlige arbejdstid
overstiger 8 timer.
Oplysningerne skal gives senest en
måned efter, at ansættelsesforhol-
det er påbegyndt. Det er således
ikke et krav, at der skal være doku-
mentation for ansættelsen fra før-
ste arbejdsdag.
Der er derimod efter kildeskattelo-
vens § 86 A mulighed for at på-
lægge en virksomhed at føre en
logbog. Formålet hermed er at
sikre, at der sker daglig registrering
af, hvem der arbejder i virksomhe-
den, således at Skatteforvaltningen
får mulighed for at kontrollere, om
Side 3 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
der indeholdes, indberettes og ind-
betales A-skat for de pågældende
personer.
Erfaringsmæssigt bliver virksom-
heder, der pålægges at føre en dag-
lig logbog over beskæftigede, mere
regelefterlevende.
Logbøgerne er dermed med til at
begrænse brugen af sort arbejds-
kraft.
Et pålæg om at føre logbog vurde-
res i lige så høj grad som eventu-
elle regler om, at der skal ligge et
ansættelsesbevis fra ansættelsens
første dag at være egnet til at fore-
bygge, at personer, der arbejder
sort kan dække sig ind under, at
”det er første arbejdsdag”. Der er
således ikke aktuelle planer om at
indføre krav om ansættelsesbevis
fra første arbejdsdag.
Der arbejdes løbende med initiati-
ver, som kan modvirke skatte- og
afgiftsunddragelser. I den forbin-
delse overvejes revisionspligt for
risikobrancher, som er forankret i
Erhvervsministeriet.
Advokatsamfundet Advokatsamfundet henviser i de-
res høringssvar til, at lovforslagets
§ 55 a i princippet giver Skattefor-
valtningen hjemmel til at pålægge
enhver konkret virksomhed inden
for en hvilken som helst branche
at benytte et digitalt salgsregistre-
ringssystem, mens lovforslagets §
55 c giver skatteministeren hjem-
mel til ved bekendtgørelse at fast-
sætte, hvilke brancher der generelt
Side 4 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vil have pligt til at benytte et digi-
talt salgsregistreringssystem.
Advokatsamfundet læser lovforsla-
get sådan, at der efter bestemmel-
sernes ordlyd dels vil kunne udste-
des konkrete påbud dels vil kunne
fastsættes en egentlig pligt for en
branche til generelt at benytte et
digitalt salgsregistreringssystem.
Advokatsamfundet antager, at det
må være en fejl, når der i lovforsla-
get omtales ”et generelt påbud”.
Advokatsamfundet henviser i den
forbindelse til, at der må være tale
om en pligt for virksomhederne i
de pågældende brancher til at be-
nytte et digitalt salgsregistrerings-
system.
Det er præciseret i lovforslaget, at
der er tale om en pligt for virk-
somhederne i de pågældende bran-
cher til at benytte et digitalt salgs-
registreringssystem.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
støtter forslaget om, at myndighe-
derne kun kan udstede skattekort
til tredjelandsstatsborgere, hvis
den pågældende har ret til at ar-
bejde i Danmark.
DA mener, at forslaget reducerer
risikoen for, at virksomheder ufor-
varende kan komme i problemer
ved ansættelse af illegal arbejds-
kraft, fordi et skattekort kan opfat-
tes som en gyldig arbejdstilladelse.
DA ønsker oplyst, om det vil være
muligt for Udlændingestyrelsen at
informere Skattestyrelsen, når/hvis
en arbejdstilladelses status ændrer
sig, så evt. ændringer i arbejdstilla-
delsen slår igennem på personens
skattekort.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 1, er personer, der erhverver
indkomst i form af vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold
udført her i landet, forpligtet til at
svare indkomstskat til staten.
Side 5 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Bestemmelsen skelner ikke mellem
personer, der opholder sig lovligt
eller ulovligt her i landet. Det bety-
der, at personer uden ret til at ar-
bejde i Danmark også er skatte-
pligtige her til landet af den ind-
komst de måtte erhverve for per-
sonligt arbejde i tjenesteforhold.
Det er ikke hensigten med lov-
forslaget, at ændre herpå.
Dog bemærkes det, at Skattefor-
valtningen kan udstede skattekort
for en bestemt periode i de til-
fælde, hvor en opholds- og
arbejdstilladelse er gyldig i op til to
år. Første gang et skattekort udste-
des til en tredjelandsstatsborger,
vil skattekortet kunne tidsbegræn-
ses til den periode, opholds- og ar-
bejdstilladelsen er gældende.
Herudover bemærkes, at der pr. 1.
juni 2019 er trådt nye regler i kraft,
hvorefter Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration (SIRI), orien-
terer en udlændings arbejdsgivere,
når en udlænding modtager en af-
gørelse om afslag på opholdstilla-
delse (i de tilfælde, hvor udlændin-
gen har haft forudgående ret til at
arbejde), eller en afgørelse om ind-
dragelse, nægtelse af forlængelse
eller konstatering af bortfald af op-
holdstilladelse. Tilsvarende gælder
afgørelser, hvor en udlændings ret
til ophold efter EU-reglerne er op-
hørt.
Orienteringen vil ske til arbejdsgi-
vere, der til indkomstregisteret har
Side 6 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DA ønsker præciseret, hvor ansva-
ret er placeret i de tilfælde, hvor
personer med ret til at arbejde i
Danmark kan få afslag på skatte-
kort – altså hvad der vil ske, hvis
Skattestyrelsen ikke kan få oplys-
ningerne fra Udlændingemyndig-
hederne.
DA foreslår, at ansøgninger om ar-
bejdstilladelse og skattekort fortsat
kan iværksættes parallelt frem for
– som foreslået – i forlængelse af
hinanden, men at skattekortet først
indberettet løn til udlændingen in-
den for de seneste tre måneder fra
tidspunktet for afgørelsen.
Der vil være tilfælde, hvor det ikke
vil fremgå entydigt af Udlændinge
Informations Systemet (UIS),
om en tredjelandsstatsborger har
ret til at arbejde i Danmark.
I de tilfælde, hvor Skatteforvalt-
ningen er i tvivl, om den pågæl-
dende udlænding har den for-
nødne arbejdstilladelse, vil der
være behov for at indhente en vur-
dering fra udlændingemyndighe-
derne. Skattekortet vil således ikke
blive udstedt, før udlændingemyn-
dighederne har tilkendegivet, at
den pågældende tredjelandsstats-
borger har ret til at arbejde i Dan-
mark.
Det bemærkes, at arbejdsgivere
med ansatte tredjelandsstatsbor-
gere har pligt til at sikre, at de an-
satte tredjelandsstatsborgere har
ret til at arbejde i Danmark. Det
ændrer lovforslaget ikke på. Det er
således fortsat udgangspunktet, at
en tredjelandsstatsborger for at
opholde sig og arbejde i Danmark
skal have en opholds- og arbejds-
tilladelse, og at det er arbejdsgive-
rens pligt løbende at sikre sig, at
den ansatte tredjelandsstatsborgers
opholds- og arbejdsgrundlag er i
orden.
Ansøgninger om arbejdstilladelse
og skattekort kan fortsat iværksæt-
tes parallelt.
Side 7 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udstedes, når arbejdstilladelsen er
klar.
Afslutningsvist fremhæver DA
vigtigheden af princippet om én
adgang til myndighedsdanmark for
arbejdstagere og arbejdsgivere i de
fire International Citizen Service
(ICS)-centre og spørger, om for-
slaget i praksis vil betyde ændrin-
ger for dette princip.
Kan arbejdsgiveren ikke indhente
skattekortoplysninger (eSkattekort)
fra Skatteforvaltningen digitalt på
den pågældende tredjelandsstats-
borger, vil arbejdsgiveren som hid-
til skulle indeholde A-skat med 55
pct. uden fradrag og arbejdsmar-
kedsbidrag med 8 pct.
Lovforslaget ændrer således ikke
på procedurerne for at ansøge om
at få udstedt et skattekort.
Lovforslaget ændrer ikke på prin-
cippet om én adgang til myndig-
hedsdanmark for arbejdstagere og
arbejdsgivere i de fire International
Citizen Service (ICS)-centre.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv bemærker, at
ikrafttræden den 1. juli 2021 er
meget sent. Med fremsættelse i ef-
teråret 2019 bør lovforslaget efter
Dansk Erhvervs opfattelse kunne
træde i kraft allerede fra 1. juli
2019.
Lovforslaget er rettet til på dette
punkt.
Skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet
for lovforslagets initiativ om digi-
tale salgsregistreringssystemer.
Bemyndigelsen til skatteministeren
er nødvendig, da der dels ikke fore-
ligger en endelig afklaring af, hvor-
dan data fra de digitale salgsregi-
streringssystemer skal overføres til
Skatteforvaltningen, dels vil være
behov for at sikre fleksibilitet i for-
hold til at danske udbydere af digi-
tale salgsregistreringssystemer får
den nødvendige tid til at kunne til-
passe og udvikle de digitale salgsre-
gistreringssystemer, som lever op
Side 8 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Tilsvarende mener Dansk Er-
hverv, at evalueringen af ordnin-
gen også bør kunne ske tidligere
end i 2027.
Dansk Erhverv vil gerne være be-
hjælpelig med at give input til,
hvilke brancher - udover de alle-
rede aftalte brancher – det kunne
være nyttigt at indføre digitale
salgsregistreringssystemer i.
til de kommende lovgivningsmæs-
sige krav, herunder hensynet til en
velfungerende konkurrence på det
danske marked
Aftalepartierne er enige om, at ini-
tiativet evalueres i 2027, hvilket gør
det muligt forinden at opsamle den
fornødne erfaring og viden om,
hvorvidt initiativet har haft en ef-
fekt på regelefterlevelsen i de bran-
cher, der i første omgang omfattes
af pligten til at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem.
Brancherne er udvalgt på baggrund
af resultaterne af og en analyse af
Skatteforvaltningens compliance-
data for årene 2008-2014.
Analysen viser, at der i brancherne
”caféer, værtshuse, diskoteker
m.v.”, ”pizzeriaer, grillbarer, isba-
rer, m.v.”, ”købmænd og døgnkio-
sker” samt ”restauranter” er en hø-
jere andel af fejl relateret til registre-
ringen af salg i forhold til andre
brancher. Endvidere viser resulta-
terne, at brancherne har en høj grad
af bevidste fejl.
Spørgsmålet om, hvorvidt yderli-
gere brancher omfattes af pligten til
at benytte digitale salgsregistre-
ringssystemer, vil som nævnt oven-
for blive evalueret i 2027.
Danske Advokater Danske Advokater støtter til fulde
det overordnede formål med lov-
forslaget.
Danske Advokater stiller dog
spørgsmålstegn ved, om det er en
Side 9 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
realistisk forudsætning, når der i
lovforslagets bemærkninger henvi-
ses til, at den foreslåede bestem-
melse om udstedelse af skattekort
til tredjelandsstatsborger ikke vil
medføre nævneværdige konse-
kvenser for det offentlige.
Danske Advokater henviser i den
forbindelse til, at Skatteforvaltnin-
gen dem bekendt ikke har egen
indsigt i, om en person er beretti-
get til at arbejde i Danmark.
Danske Advokater peger endvi-
dere på, at lovforslaget må forven-
tes at kunne medføre visse gener
for såvel arbejdstager som arbejds-
giver som følge af det tidsrum, der
kan gå, inden der foreligger en en-
delig afklaring af, om der kan ud-
stedes et skattekort.
Skatteforvaltningen har efter ud-
lændingelovens § 44 a, stk. 2, ad-
gang til opslag i Udlændingeinfor-
mationsportalen (UIP), hvor Skat-
teforvaltningen gennem Udlæn-
dinge Informations Systemet (UIS)
vil kunne foretage opslag på kon-
krete personer og se oplysninger
om disse personers sager hos ud-
lændingemyndighederne.
I de tilfælde, hvor Skatteforvalt-
ningen er i tvivl, om den pågæl-
dende udlænding har den for-
nødne arbejdstilladelse, vil der
være behov for at indhente en vur-
dering fra udlændingemyndighe-
derne. Det er fortsat de relevante
udlændingemyndigheder, der skal
tage stilling til, om en tredjelands-
statsborger kan meddeles arbejds-
tilladelse eller ej – eller om den på-
gældende er omfattet af en frita-
gelse fra kravet om arbejdstilla-
delse.
Normalt er der ikke tvivl om skat-
tepligtsforholdene, men der kan
være tvivl om retten til at arbejde i
Danmark.
Hvis en afklaring af, om tredje-
landsstatsborger har ret til at ar-
bejde i Danmark strækker sig ud
over det tidspunkt, hvor arbejdsgi-
veren skal afregne A-skat mv., og
Side 10 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
I den forbindelse bemærker Dan-
ske Advokater risikoen for, at ar-
bejdsgivere i brancher, der typisk
er afhængige af udenlandsk ar-
bejdskraft ikke vil kunne mobili-
sere tilstrækkelig arbejdskraft øges,
jo længere tid der er usikkerhed
om de skattemæssige forhold.
Danske Advokater foreslår såle-
des, at der indsættes en tidsfrist for
Skatteforvaltningens behandling af
sager om ansøgning om skattekort.
arbejdsgiveren derved ikke kan
indhente skattekortoplysninger
(eSkattekort) fra Skatteforvaltnin-
gen digitalt på den pågældende, vil
arbejdsgiveren som hidtil være for-
pligtet til at indeholde A-skat med
55 pct. uden fradrag og arbejds-
markedsbidrag med 8 pct.
I visse situationer vil Skatteforvalt-
ningens udstedelse af skattekort til
tredjelandsstatsborgere fremadret-
tet være afhængig af andre myn-
digheders sagsbehandlingstider.
Derfor vil en tidsfrist som den,
Danske Advokater forslår kunne
få den konsekvens, at Skattefor-
valtningen ville risikere, at skulle
udstede skattekort, inden der fore-
ligger en afklaring af, om den på-
gældende har ret til at arbejde i
Danmark. En sådan tidsfrist vil
kunne modvirke intentionen med
lovforslaget.
Datatilsynet Datatilsynet henleder opmærk-
somheden på, at databeskyttelses-
forordningen suppleres af databe-
skyttelsesloven (lov nr. 502 af 23.
maj 2018 om supplerende bestem-
melser til forordning om beskyt-
telse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger). Datatilsy-
net påpeger, at behandling af per-
sonoplysninger, foranlediget af
lovforslaget, også vil være omfattet
af reglerne i denne lov.
Datatilsynet gør opmærksom på, at
begreberne ”personoplysning” og
Det er præciseret i lovforslaget, at
behandling af personoplysninger
skal opfylde begge regelsæt.
Side 11 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
”behandling” rettelig er defineret i
databeskyttelsesforordningens arti-
kel 4, nr. 1 og nr. 2.
Lovforslaget er rettet til på dette
punkt.
DI DI støtter generelt initiativer til
imødegåelse af sort arbejde.
DI foreslår, at der i relation til ini-
tiativet om digitale salgsregistre-
ringssystemer nedsættes en ar-
bejdsgruppe med repræsentation
fra erhvervslivets organisationer
m.fl., som kan drøfte de nærmere
krav til indretning af systemerne.
DI ønsker, at det bliver præciseret
i lovforslaget, hvorledes afgræns-
ningen af, hvilke virksomheder der
falder inden for en bestemt bran-
che, foretages.
DI kvitterer for, at lovforslaget bi-
drager til at dæmme op for brug af
illegal arbejdskraft, men henviser
samtidig til, at det – for at undgå
utilsigtede konsekvenser - er af væ-
sentlig betydning, hvorledes initia-
tivet udmøntes i praksis.
DI bemærker, at forslaget ikke må
influere negativt på fleksibiliteten i
forhold til muligheden for hurtig
jobstart under fast track-ordningen
og beløbsordningen.
Endelig ønsker DI oplyst, hvorle-
des en arbejdsgiver skal forholde
sig for at leve op til reglerne, hvis
en såkaldt global medarbejder er
I forbindelse med udarbejdelsen af
lovforslaget har Skatteministeriet
og Udviklings- og Forenklingssty-
relsen holdt en række møder og
været i dialog med udbydere af di-
gitale salgsregistreringssystemer på
det danske marked. Formålet har
netop været at få fastlagt de nær-
mere krav og ønsker til indregnin-
gen af systemerne.
Det er virksomhedens faktiske ak-
tivitet, der vil være afgørende for,
om den pågældende virksomhed
vil være omfattet af kravet om at
skulle benytte et digitalt salgsregi-
streringssystem eller ej.
Lovforslaget vurderes ikke at ville
influere negativt på fleksibiliteten i
forhold til muligheden for hurtig
jobstart under fast track-ordningen
og beløbsordningen.
Det er fortsat arbejdsgiverens pligt
løbende at sikre sig, at den ansatte
tredjelandsstatsborgers opholds-
Side 12 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skattepligtig til Danmark, men ar-
bejdstilladelse ikke er påkrævet.
og arbejdsgrundlag er i orden. Så-
fremt en global medarbejder har
ret til at arbejde i Danmark – uden
forudgående ansøgning om en ar-
bejdstilladelse – vil den pågæl-
dende umiddelbart kunne påbe-
gynde arbejde i Danmark.
En global medarbejder vil på lige
fod med andre udlændinge med ret
til at arbejde i Danmark skulle an-
søge om udstedelse af et skattekort
med henblik på, at arbejdsgiveren
kan indeholde A-skat mv.
Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen finder det
positivt, Skatteministeriet har taget
stilling til, om der er offentlige im-
plementeringskonsekvenser i for-
hold til både det digitale salgsregi-
streringssystem og ændring af reg-
lerne for udstedelse af skattekort
til tredjelandsstatsborgere.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker,
at initiativet vedrørende digitale
salgsregistreringssystemer på det
foreliggende grundlag vurderes at
medføre omkostninger for Skatte-
forvaltningen på ca. 4 mio. kr. i
2019, 12 mio. kr. i 2020, 9,5 mio.
kr. i 2021, 8 mio. kr. i 2022, 7,5
mio. kr. i 2023, 8 mio. kr. i 2024,
6,5 mio. kr. i 2025 og 4,5 mio. kr.
årligt i 2026 og frem grundet sy-
stemtilretninger og nye sagsbe-
handlingsopgaver. Digitaliserings-
styrelsen finder i den forbindelse,
at Skatteministeriet med fordel kan
beskrive, hvorvidt systemtilretnin-
gen indebærer risici.
Der er i samarbejde med KPMG
gennemført en foranalyse i relation
til digitale salgsregistreringssyste-
mer.
Der er efterfølgende iværksat et ar-
bejde med at vurdere mulighe-
derne for alternative løsningsmo-
deller.
Der foreligger således ikke en en-
delig afklaring af, hvordan data fra
de digitale salgsregistreringssyste-
mer skal overføres til Skattefor-
valtningen, herunder hvad det vil
kræve af systemudvikling m.v.
Side 13 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Da tilvejebringelsen af systemun-
derstøttelsen indebærer omkost-
ninger for mere end 10 mio. kr.,
bemærker Digitaliseringsstyrelsen,
at projektet skal forelægges Statens
It-råd med henblik på risikovurde-
ring.
Endelig noterer Digitaliseringssty-
relsen sig Skatteministeriets be-
grundede vurdering af, at lov-
forslaget efterlever principperne
for digitaliseringsklar lovgivning.
Skatteministeriet er opmærksom
herpå.
De Samvirkende Køb-
mænd
De Samvirkende Købmænd
(DSK) bakker grundlæggende op
om begge initiativer i lovforslaget.
DSK hilser partiernes aftale vel-
kommen og bifalder, at der er fo-
kus på brancher med lav regelef-
terlevelse.
DSK henviser til, at lovforslaget
lægger op til, at Skatteforvaltnin-
gen vil kunne give en virksomhed
et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem, hvis det
konstateres, at der sker en util-
strækkelig registrering af virksom-
hedens salgstransaktioner.
DSK mener, at det bør overvejes
at tildele Fødevarestyrelsen samme
mulighed.
DSK ser gerne at loven allerede
træder i kraft den 1. juli 2020.
DSK opfordrer til, at slikbutikker
– særligt de butikker med vej-selv-
slik – og grønthandlere omfattes af
de prioriterede brancher.
DSKs forslag falder uden for ram-
merne af nærværende lovforslag.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Side 14 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DSK mener, at det bør overvejes
at supplere med en revisionspligt
for brancher med lav regelefterle-
velse og/eller for de virksomhe-
der, hvor der er konkret mistanke
om ”urent trav”.
Endelig finder DSK, at en evalue-
ring af initiativet om digitale salgs-
registreringssystemer i 2027 er for
langt ude i fremtiden. DSK mener,
at det bør være muligt at evaluere
initiativet efter fire år.
DSK har ikke bemærkninger til
initiativet om udstedelse af skatte-
kort til tredjelandsstatsborgere.
Der henvises til kommentaren til
3Fs høringssvar.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regule-
ring
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
regulering (TER) påpeger, at lov-
forslaget medfører væsentlige øv-
rige efterlevelsesomkostninger for
de virksomheder, som både skal
anskaffe og vedligeholde lovplig-
tige digitale salgsregistreringssyste-
mer.
TER henviser til, at det af lov-
forslaget fremgår, hvad den for-
ventede byrde vil være for den en-
kelte virksomhed, men at Skatte-
ministeriet bør anføre den samlede
kvantificering af forslagets er-
hvervsøkonomiske konsekvenser
under punkt. 4: ӯkonomiske og
administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.”.
TER vurderer, at lovforslaget vil
have administrative konsekvenser
for erhvervslivet, men at disse vil
være under 4 mio. kr. årligt.
Lovforslaget er rettet til på dette
punkt.
Side 15 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
TER har ingen bemærkninger til
Skatteministeriets vurdering af, at
principperne for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante for de
konkrete ændringer i lovforslaget.
FH – Fagbevægelsens
Hovedorganisation
FH – Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation (FH) bakker op om lov-
forslaget.
FH ser dog gerne, at Skatteforvalt-
ningen får den hjemmel, der i dag
mangler til at kunne kontrollere
bankkonti for korrekt skattebeta-
ling samt registrering og analyse af
opholdsperioder, så reglerne for,
om en udenlandsk arbejdstager er
skattepligtig i udlandet eller i Dan-
mark kan kontrolleres.
Det følger af skattekontrollovens §
1, stk. 2, at Skatteforvaltningen til
brug for skatteansættelsen og afgø-
relse af skattepligt kan begære op-
lysninger fra tredjemand.
Skatteforvaltningen vil således
kunne indhente oplysninger fra et
pengeinstitut til brug for f.eks. af-
gørelse af, om en person er skatte-
pligtig her til landet.
Hvis Skatteforvaltningen har brug
for oplysninger om en evt. uden-
landsk bankkonto, vil Skattefor-
valtningen kunne anmode om så-
danne oplysninger efter Rådets di-
rektiv 2011/16/EU af 15. februar
2011 om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om op-
hævelse af direktiv 77/799/EØF.
Det vurderes således, at den efter-
spurgte hjemmel allerede findes.
FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer er generelt
positive over for tiltag og lovæn-
dringer, der styrker indsatsen mod
sort arbejde m.m.
Side 16 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR – danske revisorer henviser
til, at forslaget om at konkrete
virksomheder eller brancher skal
benytte et digitalt salgsregistre-
ringssystem vil være en stor om-
kostning for den enkelte virksom-
hed.
FSR – danske revisorer bemærker,
at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte valget af brancher og
gør i den forbindelse opmærksom
på, at det er vigtigt, at valget af
brancherne gøres så specifikke
som muligt, så kravet alene ram-
mer de relevante virksomheder.
FSR – danske revisorer mener, at
anvendelsen af begrebet ”tredje-
landsstatsborger” er en upræcis de-
finition af, hvilke personer den fo-
reslåede bestemmelse om udste-
delse af skattekort skal være gæl-
dende for. FSR – danske revisorer
ser gerne, at der sker en præcise-
ring af begrebet.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Det er præciseret i lovforslaget, at
en tredjelandsstatsborger er en ud-
lænding, der er statsborger i en stat
udenfor EU, EØS eller Schweiz.
HORESTA HORESTA støtter generelt initia-
tiver, som kan være med til at be-
grænse regelomgåelse, og som kan
modvirke skatte- og afgiftssnyd.
HORESTA bakker således op om
muligheden for, at skattemyndig-
hederne efter en konkret vurdering
kan pålægge enkelte virksomheder
at benytte et digitalt salgsregistre-
ringssystem, hvis virksomheden
gentagne gange har vist, at den
ikke er i stand til at følge reglerne
vedrørende salgsregistrering. HO-
RESTA bemærker dog, at et pålæg
Side 17 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
om at anvende et digitalt salgsregi-
streringssystem ikke i sig selv eli-
minerer muligheden for helt at
udeholde omsætning.
HORESTA er grundlæggende
imod, at man ”straffer” hele bran-
cher med udgiftskrævende krav,
blot fordi der er nogle inden for
den pågældende branche, som har
svært ved at leve op til reglerne, og
HORESTA kan således ikke støtte
den del af lovforslaget.
HORESTA henviser til, at grund-
laget for forslaget, herunder udgif-
terne forbundet med implemente-
ringen, er uklar.
HORESTA oplyser, at gennem-
snitsomsætningen på tværs af alle
typer restauranter er 2,6 mio. kr.
Ud fra en antagelse om, at regelef-
terlevelsen stiger i takt med stør-
relsen af virksomhedsomsætnin-
gen, så mener HORESTA, at om-
sætningsgrænsen på 10 mio. kr. er
meget højt sat. Med en omsæt-
ningsgrænse på 10 mio. kr. vil en
masse restaurationsvirksomheder,
som allerede lever op til reglerne,
rammes.
HORESTA foreslår på den bag-
grund, at omsætningsgrænsen ned-
sættes betydeligt og gerne ned til
gennemsnitsomsætningen for
branchen.
Forslaget udspringer af den politi-
ske aftale Styrket indsats mod sort
arbejde, som alle folketingets par-
tier indgik i september 2017.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til Erhvervsstyrelsen – Team
Effektiv Regulerings høringssvar.
Ved indgåelsen af aftalen Styrket
indsats over for brancher med
snyd og fejl i registreringen af salg
blev det aftalt, at virksomheder i
de udvalgte brancher med en årlig
omsætning på mellem 50.000 kr.
(grænsen for momsregistrering) og
10 mio. kr. skal benytte digitale
salgsregistreringssystemer.
Uanset valg af omsætningsgrænse,
vil regelefterlevende virksomheder
– som en konsekvens – blive om-
fattet, når der indføres pligter for
hele brancher.
Side 18 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
HORESTA henviser til, at et på-
bud om at anvende et digitalt
salgsregistreringssystem skal på-
lægges ”afgiftspligtige personer”.
HORESTA forudsætter, at der
med en ”afgiftspligtig person” me-
nes et CVR-nr. og ikke f.eks. et P-
nummer.
HORESTA mener, det bør præci-
seres, hvad der forstås ved ”restau-
ranter” – om det alene omfatter a
la carte-restauranter, eller om også
hele kantine- og cateringsektoren
omfattes.
HORESTA finder, at lovforslaget
helt overordnet mangler en analyse
af, hvor stor en andel af virksom-
hederne inden for en given bran-
che, der vil blive ramt af et pålæg
om at anvende et digitalt salgsregi-
streringssystem, og hvad den sam-
lede udgift for branchen vil være.
Afgiftspligtige personer er juridi-
ske eller fysiske personer, der dri-
ver selvstændig økonomisk virk-
somhed.
Ved afgiftspligtig person forstås
enhver, der selvstændigt og uanset
stedet udøver økonomisk virksom-
hed uanset formålet med eller re-
sultatet af den pågældende virk-
somhed.
Juridiske enheder tildeles et CVR-
nummer.
Produktionsenheder (p-enheder)
skal registreres på den eller de fysi-
ske adresse(r), en virksomhed dri-
ves. Et P-nummer vil altid være
knyttet til et CVR-nummer.
Et pålæg eller en generel pligt til at
benytte et digitalt salgsregistre-
ringssystem vil dog også kunne
omfatte virksomheder, der er regi-
streret med et SE-nr.
Der henvises til kommentaren til
DIs høringssvar.
Der henvises til kommentaren til
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv
Regulerings høringssvar.
Side 19 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
HORESTA mener ikke, at det er
tilfredsstillende, at det henstår i det
uvisse, hvor mange virksomheder
der reelt vil blive omfattet af det
tvungne påbud om digitale salgsre-
gistreringssystemer.
HORESTA henviser til, at man i
Sverige har haft regler om digitale
salgsregistreringssystemer siden
2010 og lægger til grund, at idéen
om at indføre tilsvarende i Dan-
mark til dels stammer herfra.
HORESTA mener, at der må
kunne hentes erfaringer fra Sverige
og henviser til, at det havde være
relevant og interessant, hvis lov-
forslaget havde indeholdt statistik
og oplysninger fra Sverige om,
hvilken effekt – om nogen – reg-
lerne har haft der.
Sammenfattende finder HORE-
STA, at lovforslaget mangler en
helt grundlæggende analyse af om-
fang og effekt. Henset til at lov-
forslaget pålægger stort set et helt
erhverv betragtelige udgifter og
bureaukrati, kan HORESTA ikke
støtte forslaget i sin nuværende
form.
HORESTA hilser lovforslagets
initiativ om udstedelse af skatte-
kort til tredjelandsstatsborgere vel-
komment.
HORESTA påpeger, at lovforsla-
get i dets nuværende form des-
værre ikke indebærer en garanti
for, at arbejdsgiveren kan være sik-
Hvor mange virksomheder, der vil
blive omfattet af den generelle
pligt til at benytte et digitalt salgs-
registreringssystem, vil afhænge af,
hvor mange virksomheder, der på
ikrafttrædelsestidspunktet er regi-
streret i de enkelte brancher.
Sverige har haft regler om digitale
salgsregistreringssystemer siden
2010.
Den svenske model og den model,
der foreslås indført i Danmark er
ikke sammenlignelige.
Beslutningen om at indføre pligt
for visse brancher til at benytte di-
gitale salgsregistreringssystemer
blev truffet på baggrund af en be-
retning fra Skatteudvalget om initi-
ativer mod sort arbejde af 25. au-
gust 2016 (SAU, alm. del bilag 265,
folketingsåret 2015-16), mens val-
get af hvilke brancher, der generelt
skal benytte digitale salgsregistre-
ringssystemer er sket på baggrund
af resultaterne fra Skatteforvaltnin-
gens compliancedata for årene
2008-2014.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Arbejdsgiverforenings hø-
ringssvar.
Side 20 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ker på, at når en tredjelandsstats-
borger har et skattekort, så har
vedkommende også en gyldig ar-
bejdstilladelse.
HORESTA oplyser, at udlændin-
gemyndighederne allerede i dag
har pligt til at advisere arbejdsgi-
verne, når arbejds- og opholdstilla-
delser for ansatte fra tredjelande
udløber. HORESTA mener, at det
må være muligt for udlændinge-
myndighederne at give disse oplys-
ninger til skattemyndighederne, så
skattemyndighederne kan annul-
lere eller trække et skattekort for
en tredjelandsstatsborger, som
ikke længere har en gyldig arbejds-
og opholdstilladelse, tilbage.
HORESTA mener, at det vil være
hensigtsmæssigt, hvis der på sigt
kan ske helt automatisk samkøring
mellem skattemyndighederne og
UIP, så der sker automatisk tjek i
UIP om en tredjelandsstatsborger
har en gyldig arbejdstilladelse, når
arbejdsgiveren rekvirerer skatte-
kort. HORESTA opfordrer til, at
der arbejdes henimod en sådan
løsning.
Skatteministeriet og Udlændinge-
og Integrationsministeriet aflagde i
marts 2019 rapporten Analyse af
muligheder for registersamkøring af syste-
merne på skatte- og udlændingeområdet.
Ud fra de foretagne analyser vur-
deres det at være usikkert, om det
er muligt inden for de lovgivnings-
og systemmæssige rammer at etab-
lere en digital løsning, der kan til-
vejebringe sådanne entydige og ak-
tuelle oplysninger om opholds-
grundlag på en digital og automati-
seret måde, så der kan være grund-
lag for at etablere en registersam-
køringsløsning i større omfang.
Der er således ikke aktuelle planer
om, at analysere yderligere på mu-
lighederne for registersamkøring af
systemerne på skatte- og udlæn-
dingeområdet.
Side 21 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen bemærker, at fastsættelsen af
de nærmere regler om krav til det
digitale salgsregistreringssystem
ikke bør gå videre end, hvad der er
nødvendigt for at sikre et tilstræk-
keligt dokumenteret datagrundlag i
relation til virksomhedens salgsre-
gistrering. Dette skal modvirke, at
specifikke udbydere af salgsregi-
streringssystemer favoriseres med
forvridning af konkurrencen til
følge.
Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen har ikke derudover bemærk-
ninger til lovforslaget.
Skatteministeriet er opmærksom
herpå.
POSONE POSONE er forundret over den
lange indkøringsperiode og be-
mærker, at staten løbende mister
indtægter grundet de mangelfulde
kassesystemer, der giver adgang til
bevidst skattesvindel.
POSONE formoder, at den lange
indkøringsperiode er begrundet i,
at der på nuværende tidspunkt ikke
eksisterer salssystemer, der kan ef-
terleve lovens krav.
POSONE oplyser i den forbin-
delse, at deres system længe har ef-
terlevet de kommende lovgiv-
ningsmæssige krav.
POSONE henviser til, at lov-
forslaget begrænser brancherne til
primært at berøre restaurations-
branchen og oplyser i den forbin-
delse, at de er bekendt med, at
kunder indenfor denne branche
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Skatteministeriet er bekendt med,
at virksomheder kan være registe-
ret under en eller flere brancheko-
der, som ikke nødvendigvis er ud-
tryk for virksomhedens reelle akti-
Side 22 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skifter branchekoder, såfremt det
er mere belejligt i forhold til finan-
siering eller andet.
POSONE anbefaler, at loven skal
gælde alle brancher fra start.
POSONE spørger ind til, hvordan
man fra myndighedernes side vil
sikre loven efterleves – om det er
en opgave, som vil ligge ved en
specialenhed ved politiet, eller om
der etableres særlig taskforce hos
Skatteforvaltningen.
POSONE er forundret over, at
der ikke skal ske en certificering af
kassesystemleverandører, idet man
som leverandør kan hævde, man
opfylder loven, om end det ikke
måtte være tilfældet.
POSONE henviser til, at det i lov-
forslaget nævnes, at en kassebon
ikke behøver at have fortløbende
nummer. POSONE anbefaler, at
der er et fortløbende nummer på
vitet. Derfor fremgår det af lov-
forslaget, at det er virksomhedens
faktiske aktivitet, der vil være afgø-
rende for, om den pågældende
virksomhed vil være omfattet af
kravet om at skulle benytte et digi-
talt salgsregistreringssystem eller
ej.
Brancherne er valgt i forbindelse
med den politiske aftale ”Styrket
indsats over for brancher med
snyd og fejl i registreringen af
salg”. Valget af hvilke brancher,
der generelt skal benytte digitale
salgsregistreringssystemer er sket
på baggrund af resultaterne fra
Skatteforvaltningens compliance-
data for årene 2008-2014.
Kontrol af, om et påbud om eller
en pligt til at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem efterleves,
vil ske som led i Skatteforvaltnin-
gen almindelige kontrolarbejde.
Der er ikke aktuelle planer om, at
indføre en certificeringsordningen.
Det vil som udgangspunkt være
virksomhedsejeren eller den an-
svarlige daglige ledelse, der bærer
ansvaret for, at det digitale salgsre-
gistreringssystem, der benyttes, le-
ver op til de krav, lovgivningen
stiller.
Henvisningen fremgår under be-
skrivelsen af gældende ret. Skatte-
ministeriet vil overveje POSONEs
forslag i forbindelse med revision
Side 23 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
en kassebon, og et unikt fortlø-
bende nummer på en returbon.
POSONE henviser til, at lov-
forslaget ikke indeholder en be-
skrivelse af, hvor data skal logges,
men anbefaler på det kraftigste,
dette sker gennem online-syste-
mer.
POSONE bemærker, at lovforsla-
get ikke tager hensyn til, at det er
muligt at foretage salg i fysiske
miljø, hvor købet sker gennem on-
line webshops, og anbefaler webs-
hops omfattes af lovgivningen.
af bestemmelserne om krav til fak-
turaer og kasseboner i momsbe-
kendtgørelsen.
Det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at digitale salgsregi-
streringssystemer indeholder en
elektronisk journal, som ”logger”
alle handlinger, der foretages på el-
ler via det digitale salgsregistre-
ringssystem.
Der foreligger ikke en endelig af-
klaring af, hvordan data skal over-
føres fra det digitale salgsregistre-
ringssystem til Skatteforvaltningen.
Når denne afklaring foreligger vil
der blive taget stilling til, om der
skal stilles særlige eller yderligere
krav i forhold til logning af data.
Der henvises til kommentaren om
valg af brancher ovenfor.
Rejsearbejdere.dk Rejsearbejdere.dk mener, at lov-
forslagets initiativ om digitale
salgsregistreringssystemer burde
træde i kraft 1. juli 2020, da en
fremrykning af datoen vil give et
hurtigere stop for unfair konkur-
rence og sort arbejde.
Rejsearbejdere.dk ser gerne, at
skattekort til tredjelandsstatsbor-
gere udstedes med foto og legiti-
mationsoplysninger på den pågæl-
dende tredjelandsstatsborger, så
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Arbejdsgivere skal indhente skatte-
kortoplysninger (eSkattekort) fra
Skatteforvaltningen digitalt ved
brug af den ansattes legitimations-
oplysninger.
Side 24 af 24
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skattekortet ikke kan gives videre
til en anden person.
Der eksisterer således ikke et fysisk
skattekort, som en person kan vi-
deregive til en anden person.
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF Skattefaglig Forening har in-
gen bemærkninger til lovforslaget.
Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.