URU alm. del - svar på spm. 46 om, hvad regeringen har gjort i forhold til Kashmir, hvor Indien har hindret adgang til telefon og internet, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm del - svar på spørgsmål 46.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/URU/spm/46/svar/1598199/2090284.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2019-33390 ALO 14. oktober 2019
URU alm. del – svar på spørgsmål 46 fra Eva Flyvholm (EL) stillet den
27. september 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad regeringen har gjort i forhold til den bekymrende
udvikling i Kashmir, hvor Indien har lavet et kommunikationsblackout, så
befolkningen ikke har adgang til telefon og internet.
Svar
Regeringen finder situationen i Kashmir meget bekymrende. Jeg har gennem
personlige samtaler med både indisk og pakistansk side udtrykt bekymring over
situationen og opfordret til, at bilateral dialog parterne imellem er den eneste
farbare vej til en fredelig løsning på konflikten i området.
Vi er dog af den opfattelse, at vi fra dansk side bedst adresserer situationen gennem
EU og FN. Således blev situationen, med dansk støtte, bl.a. adresseret den 10.
september 2019 i EU’s indlæg under den nylige samling i FN’s
Menneskerettighedsråd. I indlægget opfordrede EU til, at restriktionerne ophæves
for at sikre befolkningens grundlæggende frihedsrettigheder. FN’s
Menneskerettighedshøjkommissær adresserede også situationen i sin mundtlige
opdatering til FN’s Menneskerettighedsråd.
FN’s Generalsekretær har ligeledes udtrykt bekymring over de indførte
restriktioner og menneskerettighedssituationen, ligesom EU’s
udenrigsrepræsentant Mogherini har udtalt sig om vigtigheden af at genoprette
befolkningens rettigheder og frihed.
Regeringen deler disse synspunkter.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt