GRU alm. del - svar på spm. 47 om seksuelle overgreb på børn i Grønland og ressourcer hos Justitsministeriets forskningsenhed til at få afdækket generelle træk hos krænkere i form af en undersøgelse, med henblik på at styrke politiets viden til forebyggelse og hindring af overgreb i fremtiden, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 47 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Henrik Hjort Elmquist
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 14. oktober 2019
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund
Frederiksen
Sagsnr.: 2019-0032/09-0072
Dok.: 1229224
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 47 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”På baggrund af de mange seksuelle overgreb på børn i Grøn-
land er det vigtigt at fokusere på at hindre overgreb i fremtiden.
Ud fra data fra Politiet i Grønland er der nogen viden om profi-
ler på krænkere og på deres handlemønstre, velvidende at det
kan være forskelligt fra bosted til bosted. Er der f.eks. tale om
få overgrebspersoner, eksempelvis trænere ved fritidstilbud el-
ler er der tale om et generelt mønster, hvor overgrebene primært
foregår i familien, og foregår disse kun med alkohol indblandet.
Vil regeringen være villig til at bruge ressourcer hos Justitsmi-
nisteriets forskningsenhed til at få afdækket generelle træk hos
krænkere i form af en undersøgelse, med henblik på at styrke
politiets viden til forebyggelse og hindring af overgreb i fremti-
den?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet et bidrag fra Grønlands Politi, der oplyser, at Grønlands Po-
liti anvender døgnrapport- og journalsystemet Avannarleq til re-
gistrering af hændelser og sager, herunder oplysninger om ger-
ningspersoner, gerningssted mv. Kvaliteten af data er afhængig
af en manuel indtastning af oplysninger. Der er begrænsede mu-
ligheder for at foretage mere detaljerede opgørelser på baggrund
af det nuværende sagsbehandlingssystem. Sådanne opgørelser
vil kræve en manuel gennemgang af sagerne. Grønlands Politi
har på den baggrund ikke en landsdækkende opgørelse over de
efterspurgte oplysninger.
Grønlands Politi har imidlertid i løbet af 2019 gennemført en
analyse af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i pe-
rioden 2014-2018, der netop er blevet offentliggjort. Ved en ma-
nuel gennemgang af 191 sager er det således muligt for Grøn-
lands Politi at kortlægge nærmere omstændigheder ved denne
sagstype. Det bemærkes, at kortlægningen alene er baseret på en
gennemgang af udvalgte sager i et specifik geografisk område.
Grønlands Politi kan derfor ikke sige noget generelt for hele
Grønland, men formodningen er dog, at der ikke er grund til at
antage, at de kortlagte mønstre er væsentligt forskellige fra re-
sten af Grønland.
I forhold til en profil af gerningspersoner i seksualforbrydelser
mod børn og unge viser kortlægningen, at gerningspersoner
overvejende er mænd mellem 15 og 30 år. Mænd tegner sig så-
3
ledes for 97 pct. af de anmeldte seksualforbrydelser. Mænd i al-
dersintervallet 15 til 30 år er gerningsperson i 54 pct. af sagerne.
Ud fra den konkrete analyse ses gerningspersonerne at være født
og opvokset i lokalområdet, hvor forbrydelsen er begået.
Der er oftest en forudgående relation mellem gerningspersonen
og forurettede. Kortlægningen fra Tasiilaq viser, at relationen
fordeler sig på tre kategorier: jævnaldrende, voksen og familie-
medlem. Gerningspersonen er en jævnaldrende (dvs. yngre end
19 år gerningstidspunktet) til forurettede i 21 pct. af de anmeldte
forhold, mens gerningspersonen er en voksen (dvs. 19 år eller
ældre på gerningstidspunktet) i 43 pct. I 26 pct. af sagerne er
gerningspersonen et familiemedlem og 10 pct. kategoriseres
som ukendt.
Gennemgangen af de 191 anmeldelser om seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq viser, at der kun er få gerningsper-
soner, som har mange forhold. Hovedsageligt tegner gernings-
personerne sig kun for ét forhold.
Kortlægningen fra Tasiilaq viser desuden, at seksualforbrydel-
serne sker på private adresser snarere end offentlige steder. 79
pct. af forholdene er begået på en privat adresse, hvilket hoved-
sageligt er gerningspersonens private adresse.
I forhold til alkohol i seksualforbrydelser mod børn og unge vi-
ser analysen, at der er alkohol direkte involveret i mindst 25 pct.
af forholdene, mens det i 27 pct. ikke har været muligt at fast-
lægge, om alkohol har været direkte involveret ud fra politiets
data. At alkohol har været direkte involveret betyder, at ger-
ningspersonen og/eller forurettede har været alkoholpåvirket på
gerningstidspunktet. Dertil skal lægges et antal sager, hvor al-
kohol kan have en indirekte rolle i form af, at forældre eller an-
dre omsorgspersoner er alkoholpåvirkede og derved ikke i stand
til at tage vare på deres børn, som således bliver mere udsatte
for overgreb.
Grønlands Politi kan oplyse, at der er igangsat et internt arbejde
med at forbedre registeringen af data for sager om seksuelle
overgreb, så der fremadrettet kan være bedre muligheder for at
udtrække statistiske oplysninger om bl.a. gerningspersoner og
forurettede.”
2. Resultaterne af Tasiilaq-rapporten vil blive inddraget i det tværgående ar-
bejde, som regeringen og Naalakkersuisut har besluttet at sætte i gang mel-
lem Danmark og Grønland, og som i 1. halvår af 2020 skal komme med an-
befalinger til, hvordan forholdene for udsatte børn og unge i Tasiilaq og re-
sten af Grønland kan forbedres.
4
3. Justitsministeriet kan derudover oplyse, at professor emerita Britta Kyvs-
gaard, som er medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen, er i gang med et
forskningsprojekt, hvor der laves en social profil for forskellige grupper af
lovovertrædere, herunder personer, der har begået seksualforbrydelser mod
børn og unge. Projektet vil indeholde data om lovovertrædernes arbejde,
indkomst, uddannelse, civiltilstand, husstandstype og bopælsdistrikt i Grøn-
land, og projektet kan dermed bidrage til at afdække generelle træk hos bl.a.
personer, der har begået seksualforbrydelser. Det forventes, at projektet
fremlægges på mødet i Rådet for Grønlands Retsvæsen i 2020.