GRU alm. del - svar på spm. 40 om artiklen "Anmeldelse: sexkrænker arbejder som politibetjent" og hvilke retningslinjer der gælder hos Politiet i Grønland, hvis en politibetjent bliver anmeldt for lovovertrædelser, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 40)
Aktører:
Besvarelse GRU 40.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/GRU/spm/40/svar/1598042/2089957.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. september 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA). Nick Hækkerup / Michelle Argir Simonsen Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 14. oktober 2019 Kontor: HR-kontoret Sagsbeh: Nanna Østerrøgild Bød- ker Sagsnr.: 2019-0032/09-0066 Dok.: 1229103 Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling) GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg: ”Med henvisning til artiklen "Anmeldelse: sexkrænker arbejder som politibetjent" den 11. september 2019 i Sermitsiaq.AG, be- des ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der gælder hos Politiet i Grønland, hvis en politibetjent bliver anmeldt for lo- vovertrædelser.” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud- talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af tjenestemandslovens § 10 (den grønlandske tjenestemandslov § 11), at en tjenestemand samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Bestemmelsen medfø- rer, at der gælder et såkaldt værdighedskrav (decorumkrav) for polititjenestemænd. Det er Rigspolitiets opfattelse, at der eksi- sterer et særligt højt værdighedskrav for polititjenestemænd. Det følger af den særlige stilling politiet indtager i samfundet, hvil- ket igen hænger sammen med de vidtgående magtbeføjelser, som den enkelte polititjenestemand har over for befolkningen. Både strafferetlige forhold begået i og uden for tjenesten kan medføre, at der ud over en strafferetlig vurdering og håndtering kan iværksættes disciplinære sanktioner i forhold til det passe- rede. Når der er faldet dom, vurderes det således, hvorvidt der skal ske disciplinær forfølgning. I nogle tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at overføre polititjenestemanden til anden tjeneste, inden der afsiges dom. Dette vil bero på karakteren af det pågældende forhold. I helt særlige tilfælde kan der ske sus- pension af polititjenestemanden. Denne sanktionsforanstaltning vil som udgangspunkt kun kunne iværksættes, såfremt der er be- grundet mistanke om strafbare forhold, der er så alvorlige, at de skønnes at føre til disciplinær afsked. Der vil ikke altid være sammenfald mellem gerningsindholdet i straffesagen og i disciplinærsagen. Det betyder, at hvis der ikke rejses tiltale, eller at der sker frifindelse i straffesagen, kan der alligevel godt være grundlag for at tildele en disciplinær sank- tion. I disse tilfælde er det Rigspolitiet, der foretager en konkret vurdering af, om der er grundlag for at tildele en disciplinær sanktion.”