KUU alm. del - svar på MFU spm. 14 om status på situationen vedrørende de problemstillinger, der øjensynligt foreligger med gamle jord/stendiger, der er fjernet for mange år siden, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 14)
Aktører:
Svar på KUU alm. del - spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KUU/spm/14/svar/1598026/2089903.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. Click here to enter text. Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Folketingets Kulturudvalg har den 16. september 2019, efter ønske fra Erling Bonnesen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 14 (Alm. del), som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for status på situationen vedrørende de problemstillinger, der øjensynligt foreligger med gamle jord/stendiger, der er fjernet for mange år siden, f.eks. af tidligere ejere, men som nu bliver krævet genetableret af myndighederne overfor nye ejere, selv om de ikke kendte til de gamle diger, herunder også hvor det tilsyneladende blot har været ubetydelige små jordvolde mv., der ikke kan forventes at have haft nogen kulturel værdi? Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen, som har oplyst følgende: ”Der føres ikke et opsøgende tilsyn med digerne, og derfor bliver Slots- og Kulturstyrelsen og kommunerne typisk først opmærksom på fjernelse af diger i forbindelse med anden sagsbehandling eller ved anmeldelser. Det hænder af den grund, at ejendomme sælges, inden overtrædelserne opdages. Ifølge museumsloven er det den til enhver tid værende ejer, der har pligt til at berigtige et ulovligt forhold. Langt de fleste beskyttede diger er i dag registreret i den vejledende registrering og vil derfor automatisk fremgå af en ejendomsdatarapport. Som køber kan man også sikre sig ved at kontakte kommunen eller Slots- og Kulturstyrelsen, og bede dem oplyse, om der findes beskyttede diger på en konkret ejendom. Erfaringen viser i øvrigt, at det er ganske få sager, hvor diger er fjernet som følge af forkert registrering. Hvis et dige ikke har væsentlig kulturhistorisk værdi, kan det have biologisk eller landskabelig værdi og dermed være beskyttelsesværdigt. Digerne er beskyttet ud fra alle disse tre kriterier (biologisk, kulturhistorisk og landskabelig værdi). Kommunerne har kompetence til at meddele dispensation fra beskyttelsen, hvis de vurderer, at et dige ikke er beskyttelsesværdigt ud fra et af de tre kriterier. Kulturudvalget 2018-19 (2. samling) KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Side 2 Jeg vil i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 13, hvoraf fremgår, at kulturminister Joy Mogensen den 28. august 2019 i svar på spørgsmål 2, 3 og 4 fra Folketingets Kulturudvalg tilkendegav, at ministeren er opmærksom på, at en række parter har rettet kritik af reglerne på digeområdet og administrationen af dem, samt, at ministeren, som ny minister på området, vil se nærmere på området og udfordringer, herunder drøfte mulige ændringer af loven med miljøministeren, KL og andre relevante parter. Som nytiltrådt minister på området forventer jeg i løbet af kort tid at følge op på sagen. Rasmus Prehn