Aktstk. 8 - svar på spm. 3 om, hvilke reformer der er tale om og behovet for gennemførelsen af disse samt om projekter gennemført af CGIAR har ført til forventede resultater, fra ministeren for udviklingsbistand

UDENRIGSMINISTERIET
Den 29. oktober, 2013
Akstykke 8 – spm. 3.
Svar på spørgsmål fra Ole Birk Olesen (LA)
vedr. finansudvalgsaktstykke 8.
Aktstykke om overførsel af 50 mio. kr. til international landbrugsforsikring
Af ministeren for udviklingsbistand (Christian Friis Bach)
§ 6 Spørgsmål 3
Det fremgår af aktstykket, at CGIAR-systemet de senere år har undergået en
omfattende reform og med en flerårig betalingsprofil, der forventes udbetalt
over tre år, ønsker Danmark at støtte den meget positive reformproces, skabe
større forudsigelighed i finansieringen og samtidig reducere administrationsbyrden
både for Danmark og for CGIAR. Vil ministeren i den forbindelse oplyse,
– Hvilke reformer der er tale om, og hvorfor har der været behov for at gennemføre
reformer?
– Er der dokumentation for, at de projekter, som CGIAR hidtil har gennemført,har ført til de forventede
resultater?”
Svar:
1)
De senere års reformer af CGIAR-systemet har ført til etablering af en overordnet strategisk ramme med
fælles udviklingsmål for alle programmer frem til 2025. Tidligere arbejdede de 15 internationale CGIAR-
centre forholdsvis isoleret og havde hver en meget omfattende portefølje af projekter med forskellige mål.
Med reformen er der etableret 15 tværgående forskningsprogrammer, hvor flere centre indgår i hvert
program, og hvor man bedre udnytter de specifikke forskningsmæssige kompetencer, som centrene har.
Den overordnede prioritering af ressourcerne, den faglige kvalitetssikring og opfølgning af resultaterne sikres
nu af en fondsbestyrelse, hvor donorerne er repræsenteret baseret på valggrupper (Danmark er med i en
nordisk valggruppe), et fonds- og konsortiumkontor, et uafhængigt videnskabeligt ekspertpanel, og en
evalueringsenhed.
Mens det også tidligere var anerkendt, at CGAIR-systemet leverede forskning af høj faglig kvalitet,
blevreformerne i gangsat i erkendelse af, at midlerne i CGIAR systemet kunne anvendes mere effektivt ved
at styrke den overordnede prioritering og koordinationen på tværs af centrene.
2)
Gennem sit mere end 40-årige virkehar CGIAR opnået en lang række meget markante resultater. CGIAR-
systemets indsamling og vedligeholdelse af plantegenetisk materiale har således ført til udvikling af
forbedredekornsorter, hvor eksempelvis introduktion af en nyforædlet og klimaresistentrissorti Indienallerede
det første årefter introduktion af sorteni 2010 førte til en stigning i udbyttet på 1 ton pr. hektar for 100.000
bønder. Det økonomiske udbytte af CGIAR’s forskning alene indenfor ris i Asien opgjordes i 2008 til
enårligværdi af mere end 60 milliarder kroner.Forædlede sorter og dyrkningssystemer inden for flere andre
afgrøder, som CGIAR har udviklet (bl.a. majs, kartofler, sorghum), spiller en afgørende rolle for
fødevaresikkerheden i mange udviklingslande, og det er dokumenteret, at investeringer i landbrugsforskning
er blandt de mest rentable investeringer indenfor udviklingsstøtte til landbrugssektoren.
Finansudvalget 2013-14
Aktstk. 8 endeligt svar på § 6 spørgsmål 3
Offentligt


Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Bilag Journalnummer Kontor Dato
1 104.Dan.4-52-4. UFT 29. oktober 2013
Vedlagt fremsendes svar på FIU-spørgsmål 3 af den 24. oktober 2013 til
udviklingsministeren vedr. aktstykke 8 stillet af Ole Birk Olesen (LA).
Christian Friis Bach
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Finansudvalget 2013-14
Aktstk. 8 endeligt svar på § 6 spørgsmål 3
Offentligt