L 80 - svar på spm. 9 om, hvor stor en andel af husstandene i Danmark vurderes stadig at være vurderet for højt med en nedsættelse af vurderingerne på ejerboliger med 2,5 pct., fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 80 - spørgsmål 9 - svar [DOK30271817].docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L80/spm/9/svar/1097435/1311882.pdf

1 / 2
TilFolketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 80 - Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets
faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i 2013-2015 og
tinglysningsafgift af handelsprisen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 10. december 2013. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Holger K. Nielsen
/
Søren Schou
J.nr. 13-5380634
Den 11. december 2013
Skatteudvalget 2013-14
L 80 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2 / 2
Spørgsmål
Med en nedsættelse af vurderingerne på ejerboliger med 2,5 pct., hvor stor en
andel af husstandene i Danmark vurderes så stadig at være vurderet for højt?
Svar
Nedsættelsen af den videreførte 2011-vurdering med 2,5 pct. for alle ejerboli-
ger er målrettet boligejere, som kan være berørt af, at 2011-vurderingen har
været for høj.Den samlede nedsættelse for boligejerne kan nå op imod 5 pct.,
da den forventede gennemsnitlige stigning i vurderingerne fra 2011 til 2013 på
godt 2 pct. ikke realiseres ved en forlængelse af 2011-vurderingen.
Nedsættelsen vil få virkning for ejendomsværdiskatten i 2013 og 2014 for de
omkring 5 pct. af boligejere, hvor ”2013-ejendomsværdien” er lavere end
ejendomsværdien for 2001/2002. For den overvejende del af boligejerne vil
nedsættelsen ikke medføre lavere ejendomsværdiskat i 2013 og 2014. Det
skyldes, at de som følge af skattestoppet får beregnet ejendomsværdiskat af
2001/2002-ejendomsværdien, således at ”2013-ejendomsværdien” reelt ikke
finder anvendelse.
For grundskyldens vedkommende vil nedsættelsen medføre en rabat på
grundskylden i 2015 og 2016 til de boligejere, der betaler grundskyld af den
aktuelle grundværdi eller får beregnet grundskyld af et grundskatteloft, der
ligger lige under. I 2013 betaler godt 10 pct. af boligejerne grundskyld beregnet
af den aktuelle grundværdi. For de boligejere, der får beregnet grundskyld af et
grundskatteloft, og hvor ”2013-grundværdien” efter nedsættelsen ikke kom-
mer herunder, vil nedsættelsen af grundværdierne ikke medføre rabat på
grundskylden i 2015 og 2016.
Det er ikke muligt at give et skøn over,i hvilket omfang nedsættelsen vedrører
vurderinger, som er ”for høje” eller ”for lave”.