KUU alm. del . svar på MFU spm. 18 om muligheder i form af statslig økonomisk støtte til Odsherred Zoo Rescue, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 18)
Aktører:
Svar på KUU alm. del spm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KUU/spm/18/svar/1597876/2089604.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 19/08087 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Folketingets Kulturudvalg har den 17. september 2019, efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jacob Jensen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 18 (Alm. del), som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Hvilke muligheder ser ministeren, der kan være i form af statslig økonomisk støtte til Odsherred Zoo Rescue således, at den særlige opgave, som løses på stedet med udsatte dyr, kan fortsætte i de kommende år? Svar: Jeg kan oplyse, at den såkaldte zoo-lov fastlægger grundlaget for statslig støtte til zoo- logiske anlæg (lov nr. 255 af 12. april 2000 om statstilskud til zoologiske anlæg). Det fremgår af loven, at kulturministeren kan godkende et zoologisk anlæg som tilskudsbe- rettiget i henhold til § 4 efter indhentet udtalelse fra det i § 6 omhandlede Rådet for Zoologiske Anlæg. I zooloven er fastsat en række krav, som skal være opfyldt, for at et anlæg er berettiget til statstilskud. Der er ansøgningsfrist den 1. november 2019 for at blive tilskudsberettiget for 2020. Man kan læse mere om kravene og ansøgningsproceduren på Kulturministeriets hjem- meside via https://kum.dk/stoette/zoologiske-anlaeg/, ligesom Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer reglerne, kan være behjælpelig med svar på spørgsmål om reglerne. Jeg kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om Odsherred Zoo Rescue kan modtage støtte i henhold til loven, men kan opfordre Odsherred Zoo Rescue til at tage kontakt til Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer reglerne. Jeg henviser i øv- rigt til mit svar på spørgsmål 19 og 20 (Alm.del.). Rasmus Prehn Kulturudvalget 2018-19 (2. samling) KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt