UUI alm. del - svar på MFU spm. 164 om, hvad de foreløbige resultater af ordningen er, jf. artiklerne ”Udlændinge i tusindtal får lige nu besked: Flyt fra Danmark – så giver vi 140.000 kr.” og ”Udlændinge får nu brev om, at de kan får penge for at forlad landet”, Berlingske, den 5. juli 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/6
14. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 13973
Akt-id 1029723
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 164 (alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 164:
Det fre går af artikler e ”Udlæ di ge i tusi dtal får lige u besked: Flyt fra Da -
mark – så giver vi . kr.” og ”Udlæ di ge får u brev o , at de ka få pe ge
for at forlade la det”, Berli gske, de . juli 9, at . perso er er o fattet
af kommunernes vejledningspligt om repatriering. I den forbindelse bedes mini-
steren oplyse:
- Hvad de foreløbige resultater af ordningen er? Hvor mange har taget
imod det gode tilbud?
- Fra hvilke lande kommer de 64.100 personer opgjort på de 20 største lan-
de?
- Hvilke initiativer vil ministeren tage med henblik på at få flere herboende
udlændinge til at melde sig til ordningen?
Svar:
Repatrieringsordningen er grundlæggende en god og attraktiv mulighed for, at
udlændinge, der ønsker det, kan vende frivilligt tilbage til deres hjemland med
økonomisk støtte. Det er – som spørgeren giver udtryk for – et rigtig godt tilbud.
Det gælder både for de udlændinge, som f.eks. aldrig er blevet integreret på det
danske arbejdsmarked eller i det danske samfund, og for dem, som har haft et
langt arbejdsliv i Danmark, men nu ønsker at vende tilbage til hjemlandet.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164
Offentligt
Side 2/6
Jeg vil for en god ordens skyld samtidig slå fast, at kommunerne ikke er blevet
pålagt at sende breve til borgerne med information om repatrieringsordningen til
et bestemt antal borgere. Den 1. juli 2018 blev kommunerne forpligtede til – som
led i de samtaler, de i forvejen holder i integrations- og beskæftigelsesindsatsen –
at vejlede om mulighederne om repatriering med henblik på at sikre en mere sy-
stematisk og ensartet vejledningsindsats fra kommunerne og dermed understøt-
te, at borgerne er opmærksomme på de muligheder, som repatrieringsloven til-
byder. Det er op til kommunerne selv at fastlægge, hvordan de nærmere ønsker
at opfylde vejledningsforpligtelsen, men vejledningen skal naturligvis tilrettelæg-
ges, så den er både relevant og tilpasset den enkelte borgers situation.
Repatrieringsordningen blev efterfølgende yderligere styrket fra marts 2019, hvor
der er indført regler om, at der nu kan ydes støtte til personer med mere end ét
års lovligt ophold i Danmark, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sik-
kerhedssituationen er af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed for at få
opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Det vil aktuelt sige
Syrien. Derudover kan der nu også ydes støtte til danske statsborgere med dob-
belt statsborgerskab, der i forbindelse med repatrieringen bliver løst fra det dan-
ske statsborgerskab. Samtidig fik kommunerne mulighed for at tilbyde opkvalifice-
ring og vejledning i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering, når
det vurderes at være relevant i forhold til en varig tilbagevenden til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, og kommunerne skal fremover – som en fast del af
den årlige lokale beskæftigelsesplan – beskrive, hvordan de arbejder med rådgiv-
ning og information om repatriering.
I tabel 1 fremgår antallet af personer, der årligt er vendt frivilligt med støtte efter
reglerne om repatriering. Antallet af repatrierede steg fra 138 repatrierede i 2009
til 613 repatrierede i 2011. Den markante stigning vurderes at kunne henføres til
e ”e ga gseffekt” af ændringer af repatrieringsloven i 2010. Med lovændringen
blev repatrieringslovens personkreds udvidet således, at aldersgrænsen for ud-
lændinge, der kan modtage den løbende ydelse til ældre udlændinge (reintegrati-
onsbistanden), blev nedsat fra 60 år til 55 år. Endvidere blev kravet om tidsube-
grænset opholdstilladelse, der gælder for visse udlændinge omfattet af repatrie-
ringsloven, erstattet med et krav om mindst fem års opholdstilladelse her i landet.
Herudover blev støttebeløbene væsentligt forhøjet, og der blev indført en supple-
rende reintegrationsbistand til visse ældre udlændinge. Det førte til, at mange
udlændinge nu så repatriering som en økonomisk realistisk mulighed og et reelt
alternativ til en fortsat tilværelse i Danmark.
Side 3/6
I 2012-2014 faldt antallet af repatrierede igen, hvorefter antallet stabiliserede sig
på omkring 300 repatrierede årligt i 2014-2016. Antallet af repatrierede er steget
lidt de seneste år - fra 301 repatrierede i 2016 til 360 repatrierede i 2018.
Tabel 1. Antal repatrierede med støtte 2007-2019
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019*
Antal 111 206 138 370 613 476 393 320 323 301 341 360 321
Amn.: *Tallene for 2019 dækker perioden fra 1. januar til den 31. august 2019.
Kilde: Dansk Flygtningehjælp på baggrund af indberetninger fra kommunerne.
I de første otte måneder af 2019 er der sket en væsentlig stigning i antallet af
repatrierede på 37 pct. set i forhold til 2018 i antallet af repatrierede, jf. figur 1.
Derudover viser tallene, at der i perioden januar-august 2019 var 39 syriske stats-
borgere, jf. figur 2, der repatrierede med støtte efter repatrieringsloven, efter de
nye regler er blevet indført. Det svarer til 12 pct. af de repatrierede i perioden.
Side 4/6
Repatrieringslovens personkreds omfatter flygtninge, familiesammenførte til
flygtninge, og andre familiesammenførte udlændinge. Loven omfatter endvidere
udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt
før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af
disse. Derudover har danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i
forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab, siden den 1.
marts i år haft mulighed for at ansøge om støtte efter loven.
Med henblik på at give et indtryk af antallet af personer, der er omfattet af kom-
munernes systematiske vejledningspligt om repatriering, har Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet skønnet, at ca. 64.100 personer i alderen 18 år og derover,
både er omfattet af adgang til at søge repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven
og er omfattet af de samtaler i beskæftigelses- og integrationsindsatsen, hvor
kommunerne har en systematisk vejledningspligt.
Af tabel 2 fremgår til illustration de 20 oprindelseslande, hvorfra de fleste af de
ca. 64.100 personer stammer. Som det fremgår af tabellen har 3 ud af 10 perso-
ner i denne gruppe oprindelse i Syrien.
Side 5/6
Tabel 2: Målgruppe for kommunernes vejledningspligt om repatriering, fordelt på
oprindelseslande, 1. januar 2019, antal og pct.
Oprindelsesland Antal Andel
Syrien 19.160 30 %
Irak 5.161 8 %
Tyrkiet 4.196 7 %
Eritrea 4.060 6 %
Bosnien-Hercegovina 3.710 6 %
Afghanistan 3.454 5 %
Somalia 3.358 5 %
Iran 3.231 5 %
Libanon 1.885 3 %
Jugoslavien 1.422 2 %
Thailand 992 2 %
Vietnam 929 1 %
Rusland 774 1 %
Sri Lanka 743 1 %
Pakistan 736 1 %
Kosovo 600 1 %
Congo, Demokratiske Republik 519 1 %
Marokko 496 1 %
Myanmar 446 1 %
Filippinerne 432 1 %
Øvrige oprindelseslande 7.752 12 %
I alt 64.056 100 %
Anm.: Målgruppen for kommunernes vejledningspligt om repatriering defineres som 18+-årige personer, der
indgår i repatrieringslovens personkreds, og som kommunerne har vejledningspligt overfor, herunder:
 Personer, som indgår i bruttomålgruppen for program under integrationsloven (selvforsørgelses- og hjemrej-
seprogram og introduktionsprogram): Som led i et program under integrationsloven skal kommunen vejlede
udlændinge, omfattet af repatrieringslovens personkreds, om mulighederne for repatriering. Vejledningen sker
f. eks. i forbindelse med alle samtaler, der gennemføres som led i den løbende opfølgning på kontrakten efter
integrationsloven.
 På beskæftigelsesområdet skal kommunen under kontaktforløbet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og som led i sygedagpengeopfølgningen efter lov om sygedagpenge også yde vejledning om repatriering til
udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks
Statistik.
Side 6/6
Der er som nævnt gennemført en række ændringer af repatrieringsloven i 2018 og
2019. Når disse ændringer har virket i et stykke tid, vil jeg iværksætte en evalue-
ring af ordningen. Når evalueringen er afsluttet, vil jeg indkalde de partier, der
står bag repatrieringsordningen til drøftelser af hvorvidt, der er behov for ændrin-
ger.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg