UUI alm. del - svar på spm. 146 om, eventuelle problemer i forhold til FN’s Flygtningekonvention, hvis Danmark begrænser muligheden for at søge og opnå spontan asyl i Danmark til alene at omfatte personer, der flygter fra personlig forfølgelse subsidiært krig i et af Danmarks nabolande, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 146)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Pernille Vermund
UUI alm. del - svar på spm. 145.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UUI/spm/146/svar/1597711/2089196.pdf
Ministeren Side 1/2 11. oktober 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 13662 Akt-id 1024678 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 145 (Alm. del) efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 145: Vil ministeren redegøre for de eventuelle problemer der vil være i forhold til FN’s Flygtningekonvention, hvis Danmark indfører et stop for tildeling af spontan asyl og henviser asylansøgere på grænsen til at søge asyl i det land, de søger indrejse i Danmark fra? Svar: 1. Generelt kan det oplyses, at det følger af FN’s Flygt i geko ve tio , at Dan- mark ikke må udvise eller afvise en flygtning til områder, hvor flygtningens liv eller frihed ville være truet på grund af den pågældendes race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til e særlig social gruppe eller politiske a skuelser ” o - refoule e t” , medmindre flygtningen med rimelig grund må anses for en fare for Danmarks sikkerhed eller efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet. Endvidere følger det af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at ingen må underkastes tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Beskyttelsen mod tortur mv. er absolut og har eksterritorial virkning, hvilket bl.a. indebærer, at Danmark ikke kan udsende en person til et land, hvis der er en konkret og individuel risiko for, at vedkommende her bliver udsat for eller videresendt til behandling i strid med forbuddet mod tortur mv. Det vil derfor ikke være muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at indføre et asylstop, der har den konsekvens, at udlændinge, der søger asyl i Danmark, kan udsendes til det land, hvor de er forfulgt eller risikerer at blive udsat for behandling i strid med f.eks. EMRK art. 3 om forbud mod tortur og anden nedværdigende behandling. Danmark kan således alene afvise en udlænding, der søger asyl her i landet efter princippet om et sikkert tredjeland (dvs. et land, der har tiltrådt og faktisk respek- Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling) UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Side 2/2 terer FN’s Flygtningekonvention, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylproce- dure). Inden for denne ramme har Danmark på mellemstatsligt grundlag indgået en pa- rallelaftale med Fællesskabet (nu EU) om deltagelse i bl.a. Dublinforordningen, der indeholder nærmere regler om, hvilket EU-land der er ansvarligt for behand- lingen af en asylansøgning. 2. Jeg er enig med spørgeren i, at vi bør søge at gøre op med spontane asylansø- gere. Vi hjælper flygtninge bedst tæt på konflikterne. Når vi sender midler til nær- områderne, hjælper vi flere og bedre. Det nuværende asylsystem tvinger flygtninge ud på en farefuld færd mod Europa, som en industri af menneskesmuglere tjener milliarder på. Samtidigt bruger vi enorme ressourcer på migranter, som slet ikke har krav på beskyttelse. Det vil regeringen gerne gøre op med. Jeg tror imidlertid ikke, at et totalt asylstop er løsningen. Jeg tror i stedet, at det er vigtigt, at vi anerkender, at flygtninge- og migrantkrisen ikke kan løses på natio- nalt niveau alene, men at vi også skal samarbejde internationalt, så vi kan sætte en stopper for den uretfærdighed, der foregår lige nu, hvor mennesker på flugt udsætter sig selv for livsfare, og hvor menneskesmuglere og menneskehandlere tjener formuer på andres ulykke. Mattias Tesfaye / Jesper Gori
UUI alm. del - svar på spm. 146.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UUI/spm/146/svar/1597711/2089195.pdf
Ministeren Side 1/1 11. oktober 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 13672 Akt-id 1024769 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 146 (Alm. del) efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 146: Vil ministeren redegøre for de eventuelle problemer der vil være i forhold til FN’s Flygtningekonvention, hvis Danmark begrænser muligheden for at søge og opnå spontan asyl i Danmark til alene at omfatte personer, der flygter fra personlig forfølgelse subsidiært krig i et af Danmarks nabolande? Svar: Flygtningekonventionen af 28. juli 1951 indeholder en geografisk begrænsning, og den gælder således kun for flygtninge, der er flygtet før 1951 og på grund af hæn- delser indtruffet i Europa. I 1967 vedtog FN protokol af 31. januar 1967 vedrøren- de flygtninges retsstilling, som ophævede den geografiske og tidsmæssige be- grænsning og gjorde Flygtningekonventionen anvendelig globalt. Denne protokol er tiltrådt af Danmark, hvilket betyder, at der i forhold til Flygtningekonventionens regler ikke gælder en geografisk eller tidsmæssig afgrænsning. Det vil derfor ikke være muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at indføre et asylstop, der har den konsekvens, at udlændinge fra andre end Danmarks nabolande, der søger asyl i Danmark, kan udsendes til det land, hvor de er forfulgt eller risikerer at blive udsat for behandling i strid med f.eks. EMRK art. 3 om forbud mod tortur og anden nedværdigende behandling. Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål 145 (Alm. del) til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Mattias Tesfaye / Jesper Gori Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling) UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt