BUU alm. del - svar på spm. 30, om der er behov for at indskærpe over for kommunerne, at der skal afsættes tilstrækkeligt tid til, at eleverne kan nå at spise deres frokost, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BUU alm. del - spm.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/BUU/spm/30/svar/1597635/2089052.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
11. oktober 2019
Sags nr.:19/13659
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 30 (Alm. del):
I brev af 18. september 2019 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 30:
”Mener ministeren på baggrund af artiklen ”Skolebørn når ikke at spise
madpakken: -min søn når ofte kun en peberfrugt” fra TV2 Øst den 11.
december 2018, at der er behov for at indskærpe over for kommunerne,
at der skal afsættes tilstrækkeligt tid til, at eleverne kan nå at spise deres
frokost, når de er i skole, f.eks. ved at udsende et hyrdebrev?”
Svar:
Det fremgår af folkeskoleloven, at der i den samlede undervisningstid
skal indgå pauser, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 3. Folkeskoleloven
indeholder ikke regler om, hvor meget tid der skal afsættes til pauser i
løbet af skoledagen. Både omfang og placering af pauser er derfor op til
lokal beslutning. Det forudsættes dog, at der i fornødent omfang skal
indlægges pauser i skoledagen efter elevernes behov. Skolen skal således
også i den henseende varetage elevernes trivsel og drage omsorg for børn
i skolens varetægt. Dette fremgår ligeledes af ministeriets generelle vej-
ledning til kommunerne på uvm.dk.
Det er naturligvis ikke godt nok, hvis elever oplever ikke at have den
tilstrækkelige tid til at spise deres frokost og snack i løbet af skoledagens
pauser. Børne- og Undervisningsministeriet vurderer på baggrund af de
generelle henvendelser til ministeriet samt den løbende dialog med folke-
skolens parter ikke, at det er en generel udfordring, at elever ikke kan nå
at spise deres frokost i pauserne.
Artiklen og det konkrete tilfælde, som artiklen tager sit udgangspunkt i,
giver derfor ikke umiddelbart anledning til at indskærpe reglerne over for
kommunerne ved et hyrdebrev. Jeg vil dog rejse problematikken i min
dialog med Danske Skoleelever samt Skole og Forældre med henblik på
Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt
2
at sikre, at vi ikke overser en generel problemstilling, som kræver hand-
ling.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil