SOU alm. del - svar på spm. 46 om, i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 175 at bekræfte, at Social- og Indenrigsministeriet havde mulighed for at underkende Frederiksberg Kommunes og Gentofte Kommunes folketal, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 46)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Anni Matthiesen
Bilag 1. Brev til landets borgmestre af 23. april 2019.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/SOU/spm/46/svar/1597525/2088865.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Til landets borgmestre Kære borgmester Der er gennem den senere tid skabt tvivl om kvaliteten af kommunernes opgaveløs- ning i forbindelse med registrering i Det Centrale Personregister (CPR) af særligt ud- rejse for udlændinge. I pressen har kommuner beskyldt hinanden for at tilrettelægge administrationen af denne kommunale opgave ud fra et hensyn til at optimere indtæg- ter fra tilskuds- og udligningssystemet. Det giver mig anledning til at erindre om, at det er et grundlæggende – og helt selv- stændigt – formål med CPR, at enhver bopælsregistreres på den adresse, hvor ved- kommende bor eller opholder sig, herunder at personer, som opfylder betingelserne herfor, registreres som udrejst i CPR. Samtidig ligger det fast, at det efter CPR-loven er en kommunal opgave at sikre korrekt bopælsregistrering, herunder registrering af udrejse i CPR. Kommunerne er herunder forpligtede til i tilrettelæggelsen af den forebyggende og kontrollerende indsats i forhold til at sikre korrekte bopælsregistreringer i CPR at have fokus på typer af sager, der erfaringsmæssigt giver anledning til formodninger om fejlregistreringer. Det har vist sig, at udenlandske arbejdstagere og studerende på kor- tere ophold – også ifølge kommunerne selv – er et område, som kræver særligt fokus. Det skal også ses i lyset af, at der gennem de senere år er stadig flere udenlandske stu- derende og arbejdstagere, der kommer til Danmark på kortere ophold. Derfor forventer jeg også, at alle kommuner fremover tilrettelægger administrationen således, at der foregår en løbende kontrol med bopælsregistreringen i CPR – herunder særligt af udenlandske studerende og arbejdstagere. En acceptabel løbende kontrol- indsats vil efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse indebære, at kommunen som minimum hver 3. måned kontrollerer bopælsregistreringen i CPR – herunder særligt for så vidt angår udenlandske studerende og arbejdstagere. Jeg lægger vægt på, at alle kommuner nu hurtigst muligt får rettet op på eventuelle efterslæb i den løbende kontrol og senest inden den 1. oktober 2019. Jeg skal i den forbindelse bede kommunen om en tilbagemelding på, at dette er sket. Tilbagemeldin- gen skal være ministeriet i hænde senest 1. oktober 2019 på adressen cpr@cpr.dk. I bedes i emnefeltet på tilbagemeldingen skrive ”Tilbagemelding om CPR-kontrol”. Sagsnr. 2018 - 2110 Doknr. 88901 Dato 23-04-2019 Svar på SOU alm. del - spm. 46. Bilag 1. Brev til landets borgmestre af 23. april 2019 Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46 Offentligt 2 Som Økonomi- og Indenrigsministeriet har orienteret om ved et brev af 15. marts 2019 til alle landets kommuner i anledningen af en rapport fra konsulentfirmaet Implement om kommunernes registrering af udrejste udlændinge, har kommunerne en række redskaber til at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR, hvoraf nogle er helt enkle at anvende. Det gælder f.eks. opslag i Indkomstregisteret, som kan afdække, at en ud- lænding i en periode ikke har haft indtægter her i landet. Det gælder også muligheden for i forbindelse med registrering af indrejse i CPR at indsætte en fremtidig udrejseda- to. Herudover kan jeg henvise til vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013 om folkeregistre- ring. Jeg finder grund til afslutningsvis at pege på to af de konklusioner, som konsulentfir- maet Implement er kommet frem til i den analyse, som konsulentfirmaet har foretaget af kommunernes praksis på området. Det drejer sig for det første om, at kun et min- dretal af de adspurgte kommuner anvender de redskaber, som de efter gældende ret har til deres rådighed for at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR. For det andet kon- kluderes det i rapporten, at der er indikation på, at et højt kontroltryk primært er et spørgsmål om politisk og ledelsesmæssig opbakning samt procesmæssig systematik og i mindre grad et spørgsmål om allokering af ressourcer. Derfor forventer jeg også, at alle landets kommuner har fokus på en ordentlig og effek- tiv løbende indsats af den simple årsag, at kommunerne efter CPR-loven er ansvarlige for at sikre korrekt bopælsregistrering - også af udlændinge. Det afhænger mange samfundsopgaver af. Med venlig hilsen Simon Emil Ammitzbøll-Bille
SOU alm. del - svar på spm. 46.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/SOU/spm/46/svar/1597525/2088864.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 46 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V). Spørgsmål nr. 46: ”Kan ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 175 bekræfte, at Social- og Indenrigsministeriet havde mulighed for at underkende Frederiksberg Kommunes og Gentofte Kommunes folketal, og vil ministeren i givet fald redegøre for, hvad der ligger til grund for ministeriets beslutning om ikke at underkende de to kommuners folketal, hvis det for regeringen er afgørende at gøre op med problemer som kriteriet om be- folkningstilbagegang?” Svar: Der er ingen tvivl om, at kriteriet for befolkningstilbagegang udgør et alvorligt pro- blem i den kommunale udligning. Det har bl.a. ikke været intentionen, at kommuner som Gentofte og Frederiksberg Kommuner omfattes af kriteriet. Det er en af de pro- blemstillinger, der skal tages hånd om i forbindelse med en udligningsreform, som jeg håber, at der er bred opbakning i Folketinget til af få gennemført. For 2020 er vi nødt til at leve med det udligningssystem, som vi har. Social- og Inden- rigsministeriet har således den 25. september 2019 udmeldt tilskud og udligning til kommunerne for 2020 efter de gældende regler. Der har i en periode været skabt tvivl om kvaliteten af kommunernes opgaveløsning i forbindelse med registrering i Det Centrale Personregister (CPR) af særligt udrejse af udlændinge og dermed usikkerhed om det grundlag, som Danmarks Statistiks befolk- ningsstatistik er baseret på. Social- og Indenrigsministeriet har imidlertid ikke fagligt grundlag for at konkludere, at usikkerheden er isoleret til få kommuner, som f.eks. Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Derimod vurderes der at være tale om en generel usikkerhed i befolk- ningsstatistikken, som har eksisteret i flere år. Dette baseres bl.a. på en undersøgelse fra december 2018 om kommunernes registre- ring af udrejste udlændinge foretaget af konsulentfirmaet Implement, som bl.a. har vist, at kun et mindretal af de adspurgte kommuner i undersøgelsen anvender de red- skaber, som de har til rådighed for at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR. Derudover har Social- og Indenrigsministeriet også set tegn på, at flere kommuner har foretaget en oprydning i CPR. Sagsnr. 2019-5366 Doknr. 138569 Dato 11-10-2019 Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46 Offentligt 2 Der er på den baggrund d. 23. april 2019 sendt et brev fra det tidligere økonomi- og indenrigsministerium til landets kommuner med henstilling om, at alle kommuner hurtigst muligt og senest inden den 1. oktober 2019 får rettet op på eventuelle efter- slæb i den løbende kontrol, jf. bilag 1. Problemstillingen om kommunernes registreringer undersøges desuden i Finansie- ringsudvalget under Social- og Indenrigsministeriet. Dette arbejde vil kunne give an- ledning til overvejelser om yderligere tiltag. Som det følger af dette svar samt besvarelsen af spørgsmål nr. S 175, er der flere for- hold, der skal ses på i en samlet løsning i forbindelse med en udligningsreform. Indtil da vil det være muligt at tage problemerne i udligningen med i betragtning, når der i starten af oktober fordeles særtilskud til vanskeligt stillede kommuner. Med venlig hilsen Astrid Krag Bilag: Bilag 1. Brev til landets borgmestre af 23. april 2019.