MOF alm. del - svar på spm. 108 om redegørelse for de 4500 overløb der i dag leder urenset spildevand ud i naturen, herunder påvirkningen af og konsekvenserne for vandkvaliteten og faunaen i vandløbene, fra miljøministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: MOF alm. del (Spørgsmål 108)
Aktører:
(20182) MOF alm. del - svar på spm. 108.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/MOF/spm/108/svar/1597464/2088774.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 11. oktober 2019 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 108 (MOF alm. del) stillet 18. september 2019 efter ønske fra Erling Bonnesen (V). Spørgsmål nr. 108 ”Vil ministeren oplyse nedenstående med udgangspunkt i debatindlægget ”Aktører: Ministeren har ret - der skal styr på det urensede spildevand” bragt på Altinget.dk, den 17. september 2019, hvoraf det bl.a. fremgår ”Det bliver dyrt, men noget skal gøres for at løse problemerne med de 4500 overløb, der i dag leder urenset spildevand ud i naturen. Det gjorde miljøminister Lea Wermelin klart på et samråd 11. september.”: - Vil ministeren redegøre nærmere for de nævnte 4500 overløb der, som oplyst af ministeren, i dag leder urenset spildevand ud i naturen, herunder påvirkningen af og konsekvenserne for vandkvaliteten og faunaen i vandløbene? - Vil ministeren redegøre nærmere for, hvilke initiativer ministeren overvejer at iværksætte, når ministeren bl.a. udtaler, at der må gøres noget for at løse problemerne med de 4500 overløb, der i dag leder urenset spildevand ud i naturen?” Svar I forbindelse med vandområdeplanerne for 2015-2021 er der blevet vurderet, hvad der er de væsentligste presfaktorer i forhold til at kunne opnå god økologisk tilstand i overfladevand. Der blev vurderet behov for en indsats overfor overløb til vandløb de steder, hvor overløbene hindrer, at der kan opnås god økologisk tilstand. Der i vandområdeplanerne indsats for i alt 580 overløb med samlede anlægsudgifter på 2,2 mia. kr. I forhold til kystvande vurderes overløb generelt kun at udgøre et lille bidrag af kvælstof. Potentialet for reduktion af kvælstofbelastningen er derfor lille, og endelig er der forholdsvist store omkostninger pr. kg kvælstof ved en yderligere reduktion. Derfor er der i de gældende vandområdeplaner ikke indsats overfor overløb til kystvande. Med hensyn til hvilke initiativer, ministeren vil iværksætte for at løse problemerne med de 4.500 overløb, henvises til svar på MOF alm. del spørgsmål 133, der besvares parallelt til dette spørgsmål. Dertil vil der, i de kommende vandområdeplaner for 2021-2027, blive undersøgt behov for yderligere indsatser herunder overfor overløb. Lea Wermelin / Peter Østergård Have Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling) MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 108 Offentligt