MOF alm. del - svar på spm. 96 om initiativer til at dække 100-200 år gamle udledninger, dvs. fra tiden før man opfandt moderne kloak og sanitetsforhold, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 11. oktober 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 96 (MOF alm. del) stillet 13. september 2019 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 96
”Vil ministeren redegøre for, hvor meget det betyder, at der i Odense Fjord og andre fjorde som
Norsminde Fjord, Karrebæksminde Fjord og Stege Nor findes slam, der stammer fra 100-200 år gamle
udledninger, dvs. fra tiden før man opfandt moderne kloak og sanitetsforhold? Vil ministeren samtidig
oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage i den anledning? Kan man f.eks. dække gammelt slam med
sand og plantning af ålegræs?”
Svar
Der vil i fjorde og mere lukkede marine vandområder kunne være aflejret organisk stof i sedimenter på
bunden af vandområdet. Aflejringen afhænger af de lokale vandskifter og strømforhold. Det aflejrede
organiske stof stammer primært fra algeopblomstring som følge af udledninger af næringsstoffer til
vandmiljøet. Før midten af 1990’erne havde man ikke en effektiv fjernelse af næringsstoffer og
organisk stof i byernes renseanlæg eller en effektiv indsats over for udledninger på landet fra blandt
andet utætte møddingsanlæg. Derfor bidrog disse udledninger til en forhøjet ophobning af organisk
stof i bundsedimentet. Dette skete via aflejring af udledt organisk stof og bidrag fra døde alger som et
resultat af en forhøjet næringsstoftilførsel.
Fra omkring år 1900 og frem steg udledningen af mere eller mindre renset spildevand til vandmiljøet
fra byerne i takt med kloakeringen. Herudover var der bidrag fra utætte møddingsanlæg på landet.
Siden slutningen af 1970’erne har der imidlertid været fokus på at nedbringe betydningen af disse
udledninger gennem store investeringer i spildevandsanlæg og opbevaringsfaciliteter for
husdyrgødning.
Der sker løbende hen over året en udveksling af næringsstoffer mellem bundsedimentet i de marine
vandområder og vandmiljøet. Nye alger produceres og tilføres hvert år bundsedimenterne i algernes
vækstsæson marts-september, og der sker ligeledes en nedbrydning af sedimenter og dermed en
genfrigivelse af næringsstoffer fra disse.
Der tages i vandplanernes beregninger af målbelastninger og indsatsbehov for kystvandene højde for
den udveksling af næringsstoffer, der sker med kystvandenes bundsedimenter. Det er vanskeligt
præcist at vurdere den isolerede betydning af næringsstoffrigivelse fra gamle sedimenter, som et
resultat af tidligere tiders udledninger. Beregninger i forbindelse med vandplanerne tyder dog på, at
betydningen af næringsstoffrigivelsen fra gamle sedimenter i fjordene er ubetydelig 5-10 år efter
dannelsen.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96
Offentligt
2
Det afgørende for at opnå god økologisk tilstand i kystvandene er, at mængden af alger i algernes
vækstperiode nedbringes. Dette vil også nedbringe den efterfølgende aflejring af alger i sedimenterne.
I kystvande med store sedimentaflejringer kan det være vanskeligt at få genetableret ålegræs indenfor
en kortere tidshorisont. I forbindelse med forberedelsen af de kommende vandområdeplaner for 2021-
2027 arbejdes der med at få mere viden om mulighederne for udlægning af sand i kystvande og
efterfølgende udplantning af ålegræs for dermed at fremme genetablering af ålegræsbede.
Lea Wermelin / Peter Østergård Have