Fremsat den 11. oktober 2019 af René Christensen (DF), Lise Bech (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 11. oktober 2019 af René Christensen (DF), Lise Bech (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at mindske udledningen af plastik til verdenshavene
Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at målrette en større del af udviklingsbistanden til miljøtiltag, som mar-
kant mindsker udledningen af plastik til verdenshavene fra de ti floder med størst forekomst af plastikaffald.
Beslutningsforslag nr. B 11 Folketinget 2019-20
AX023714
Bemærkninger til forslaget
Indeværende forslag har til formål at målrette en større del
af udviklingsbistanden til miljøtiltag, som markant mindsker
udledningen af plastik til verdenshavene fra de ti floder med
størst forekomst af plastikaffald.
Plastik i verdenshavene er en stor udfordring for både mil-
jøet og samfundet. Det skader såvel dyrelivet som fiskerier-
hverv og turismen. Plastaffaldet i havet kommer flere steder
fra, men 80 pct. af affaldet kan anslås at komme fra landjor-
den. Og vi mennesker er ansvarlige for, at det ender i havet,
hvorfor der skal gøres noget ved det. Op imod 80-90 pct. af
alt det plastikaffald, som verdens floder sender ud i verdens-
havene, stammer fra ti floder, viser et tysk studie. Otte af
disse floder findes i Asien, mens de to sidste findes i Afrika.
Kan vi reducere plastikaffaldet i de ti floder, kan vi reducere
truslen mod dyrelivet i havene. (»Skal vi redde havene fra
plastik, er disse 10 floder et godt sted at starte«, Viden-
skab.dk, den 1. september 2018).
I Asien er der tale om følgende floder: Yangtze, Den Gule
Flod, Hai He, Perlefloden, Amur, Mekong, Indus og Gan-
ges. Og i Afrika er der tale om Niger og Nilen. Samlet set
vælter de ti floder op imod 4 mio. t plastik ud i verdenshave-
ne om året. Dyreliv som fisk, fugle og havpattedyr lider
selvfølgelig under dette. At netop disse ti floder forurener så
meget, skyldes deres størrelser, den tætte beboelse og den
manglende håndtering af affald nær floderne. Eksempelvis
bor der 500 millioner mennesker langs den værste af de ti
floder, Yangtzefloden i Kina, og i flere millionbyer langs
flodens breder har man endnu ikke fået styr på, hvordan
man skal håndtere de store mængder plastikaffald, der følger
af menneskelig aktivitet (ibid.).
Vil give mindre plastik i havet
Christian Schmidt (forsker ved Helmholtz-Zentrum für
Umweltforschung) estimerer, at en reduktion på 50 pct. af
mængden af plastikaffald i de ti omtalte floder vil kunne re-
ducere mængden af plastikaffald i havet, som kommer fra
floder, med 45 pct. »Det, som vi har fundet, er, at der er en
klar sammenhæng mellem mængden af affald i floder og
fejlhåndtering af affald i de byer, som ligger ud til floderne.
Derfor skal der gøre noget ved det«, siger Christian Schmidt
(ibid.).
Problemet skyldes først og fremmest, at indførelsen af
plastikprodukter i Asien og Afrika er gået langt hurtigere
end indførelsen af tilstrækkelige affaldssystemer. Derfor er
det vigtigt, at vi får hjulpet disse lande med at udvikle af-
faldssystemer til at håndtere affaldet, fordi det næsten er
umuligt at gøre noget ved affaldet, når først det er kommet
ud i verdenshavene.
Ekspert i vandmiljø og professor Jes Vollertsen fra Aal-
borg Universitet udtaler således: »Det vigtigste er at håndte-
re kilden. Verdenshavene er kæmpestore. Når først vandet er
kommet ud i verdenshavene, er det rigtig svært at gøre noget
ved det. Forestil dig, at de vil rense verdenshavene. Det kan
man ikke. Man skal sætte ind ved kilden med affaldssorte-
ring og affaldshåndtering. Man skal lade være med at bruge
floderne som losseplads, som man gør her« (»Floderne fyl-
der havene med plastikaffald – ti store floder er de værste
synderne«, nyheder.tv2.dk, den 14. april 2019).
Fiskeriet forsyner godt og vel 3 milliader mennesker med
cirka 20 pct. af deres animalske protein ifølge FN’s organi-
sation for mad og landbrug, FAO (»The State of World Fi-
sheries and Aquaculture 2018 – Meeting the sustainable de-
velopment goals«, FAO, 2018). I mange kystnære udvik-
lingslande er det endda halvdelen. Den mest påtrængende fi-
skeproblematik ligger da også på fattige menneskers taller-
kener i udviklingslande: den lille fisker i navnlig Øst- og
Vestafrika og Sydøstasien – og alle, der forarbejder og spi-
ser de fisk, der fanges.
Dansk Folkeparti vil benytte udviklingsbistanden som
middel til at opnå et bedre havmiljø ved at mindske plastik i
havene. Det vil medvirke til et bedre økosystem og på den
lange bane medvirke til opretholdelse og udbredelse af de fi-
skebestande, som er så vigtige for befolkninger verden over.
Ligeledes vil det formodentlig medvirke til at mindske flygt-
ningestrømme fra områder, hvor sult kan forekomme.
Der blev i 2018 brugt 832 mio. kr. fra udviklingsbistanden
på tiltag omhandlende natur, miljø og klima (»Finansmini-
steriets regnskabsdatabase«, Finansministeriet). Dansk Fol-
keparti er villige til at diskutere, hvor meget dette beløb skal
øges med. Men man kunne eksempelvis i første omgang øge
det til 1 mia. kr. om året til at bekæmpe bl.a. plastik i ver-
denshavene. Beløbet skal findes inden for den eksisterende
ulandsbistand.
Dansk Folkeparti ønsker, at tiltaget skal foregå i et samar-
bejde med andre nationer, således at denne helt uholdbare
situation med plastik i verdenshavene kan bekæmpes mest
effektivt og hurtigst muligt.
2
Skriftlig fremsættelse
René Christensen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at mindske
udledningen af plastik til verdenshavene.
(Beslutningsforslag nr. B 11)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3