UUI alm. del - svar på spm. 152, om lovligheden af integrationskravet for børn, jf. EU-domstolens afgørelse i sag C-89/18, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
11. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 13722
Akt-id 1025680
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 152 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 152:
Udlændinge- og Integrationsministeriet konkluderer i sit notat, at dommen i sag
C-89/18 rejser tvivl om, hvorvidt integrationskravet for børn i udlændingelovens §
9, stk. 20, er foreneligt med associeringsaftalekomplekset, når den herboende
forælder er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger. Det nævnes samtidig, at rege-
ringen planlægger at fremsætte et lovforslag om afskaffelse af bestemmelsen
i efteråret 2019 (jf. UUI alm. del - bilag 23).
Vil ministeren forklare, hvorfor Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke er
kommet med en klar udmelding om, at integrationskravet for børn i udlændinge-
lovens § 9, stk. 20, må anses for ulovligt, når den herboende forælder er en øko-
nomisk aktiv tyrkisk statsborger, og at alle de sager, hvor der er givet afslag på
familiesammenføring i medfør af denne bestemmelse, derfor vil blive genopta-
get?
Svar:
Sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet, ved EU-Domstolen
vedrørte fortolkningen af artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 i for-
hold til det tidligere tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring i udlændingelo-
vens § 9, stk. 7. Tilknytningskravet blev ophævet den 1. juli 2018 og erstattet med
det gældende integrationskrav i udlændingelovens § 9, stk. 8.
Det fremgår af den juridiske vurdering af 26. august 2019 af EU-Domstolens dom i
sagen (UUI alm. del - bilag 23 – s. 5), at det forhold, at et ægtepars samlede til-
knytning til et andet land i medfør af tilknytningskravets kriterier er størst, i EU-
Do stole s optik ikke har oge større i dvirk i g på A’s uligheder for (fre -
adrettet) at opnå en vellykket integration her i landet. I den forbindelse henviser
EU-Domstolen til generaladvokatens beskrivelse af karakteren af størstedelen af
de forhold, der lægges vægt på ved vurderingen af tilknytningskravets opfyldelse,
so bagudrettede forhold ude for A’s i dflydelse.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 152
Offentligt
Side 2/3
Som det endvidere fremgår af den juridiske vurdering af 26. august 2019 (s. 12),
kan det i lyset af dommen give anledning til tvivl, om EU-Domstolen i en eventuel
fremtidig sag om familiesammenføring med børn vil finde, at kravet i udlændinge-
lovens § 9, stk. 20, er foreneligt med associeringsaftalekomplekset, når den her-
boende forælder er en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger.
Således fremgår det af den juridiske vurdering (s. 12), at vurderingen af, om der er
udsigt til en vellykket integration – ligesom tilknytningskravet – er en skønsmæs-
sig vurdering, der hviler på elementer omtalt i bestemmelsens forarbejder. Der
skal bl.a. lægges vægt på barnets alder, længden og karakteren af barnets ophold i
bl.a. hjemlandet, om barnet taler dansk og/eller hjemlandets sprog, om den her-
boende forælder løbende har haft kontakt til barnet og bidrager til barnets for-
sørgelse i hjemlandet, og om barnet under sit ophold i øvrigt er blevet præget af
danske værdier og normer i en sådan grad, at barnet har eller har mulighed for at
opnår en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integra-
tion her i landet.
På den baggrund kan det set i lyset af dommen give anledning til tvivl, om EU-
Domstolen i en eventuel fremtidig sag vil finde, at barnets tilknytning til hjemlan-
det har nogen større indvirkning på sandsynligheden for en vellykket integration i
Danmark, jf. dommens præmis 37, og om kravet gør det muligt at vurdere mulig-
heden for barnets integration i Danmark, jf. dommens præmis 38. Set i lyset af
dommen kan der endvidere ifølge den juridiske vurdering være tvivl om, hvorvidt
EU-Domstolen i en sådan sag vil finde, at vurderingen af kravet hviler på diffuse og
upræcise kriterier, der medfører forskelligartet og uforudsigelig praksis, jf. dom-
mens præmis 41.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker dog, at EU-Domstolen i sin
tidligere dom af 12. april 2016 i sag C-561/14, Genc, som vedrørte udlændingelo-
vens § 9, stk. 13 (nu § 9, stk. 20), har anerkendt, at vellykket integration kan udgø-
re et tvingende alment hensyn i relation til associeringsaftalekomplekset. Kravet
kan således også finde anvendelse i forhold til tyrkiske statsborgere, der er omfat-
tet af associeringsaftalekomplekset, og som ansøger om familiesammenføring
med et barn, der er bosat i udlandet.
Under henvisning hertil samt til det forhold, at tilknytningskravet og kravet om
vellykket integration ikke er identiske, finder Udlændinge- og Integrationsministe-
riet ikke entydigt at kunne konkludere, at integrationskravet for børn i udlændin-
gelovens § 9, stk. 20, er i strid med associeringsaftalekomplekset.
Som jeg tidligere har givet udtryk for, ønsker regeringen af politiske grunde at
afskaffe kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med
børn, da det har ført til nogle resultater, som er svære at forklare og forsvare poli-
tisk. Jeg vil derfor inden for kort tid fremsætte et lovforslag om afskaffelse af kra-
vet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indfø-
relse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning. Dette lovforslag udmøn-
ter til dels den aftale, som blev indgået i februar 2019 mellem den tidligere V-LA-
Side 3/3
K-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og til dels den politiske forstå-
else fra juli 2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten,
og har således ikke en direkte sammenhæng med dommen i A-sagen.
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen