UUI alm. del - svar på spm. 150, om de nye integrationskrav for familiesammenføring er i overensstemmelse med kravet om lovlige integrationsforanstaltninger, jf. EU domstolens afgørelse i sag C-89/18, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
11. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 13690
Akt-id 1024958
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 150 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 150:
EU-Domstolen forklarer i sin dom, at Danmark kun lovligt kan fastsætte integrati-
onsforanstaltninger, der kan forbedre muligheden for integration af ægtefællen til
en tyrkisk arbejdstager med lovligt i ophold i Danmark (dommens præmis 40) eller
af ægteparret (dommens præmis 38). Lovlige integrationsforanstaltninger vil
utvivlsomt være krav om, at den tyrkiske arbejdstager i Danmark kan forsøge sin
familie, har en passende bolig og har boet i Danmark i to år, inden der søges om
ægtefællesammenføring. Lovlige integrationsforanstaltninger kan også være krav
om, at begge ægtefæller skal lære dansk inden for rimelig tid efter, at de er kom-
met til Danmark. Sådanne krav er hjemlet i familiesammenføringsdirektivet og
gælder derfor i resten af EU. De nye regler om ægtefællesammenføring, som blev
indført sidste år, stiller krav af en helt anden type, nemlig krav til ægtefællernes
forudgående sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. I sit notat udtaler
Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke desto mindre uden nærmere forkla-
ring, at ”det er vurderingen, at integrationskravet ikke er berørt af dommen” (UUI
alm. del – bilag 23, notatets side 11). Vil ministeren uddybe, hvordan de nye krav,
der ikke handler om, hvordan ægtefællerne kan blive integreret i Danmark, men
om hvem der kan få adgang til Danmark, alligevel kan kvalificeres som lovlige in-
tegrationsforanstaltninger?
Svar:
I EU-Domstolens dom af 10. juli 2019 i sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet, finder Domstolen under henvisning til punkt 31 i generalad-
vokatens forslag til afgørelse, at tilknytningskravet ikke gør det muligt at vurdere
muligheden for integration af ægtefællen til en tyrkisk arbejdstager, der opholder
sig lovligt i Danmark, eller af ægteparret, som den pågældende danner med den
nævnte arbejdstager, i Danmark, jf. præmis 38.
EU-Domstolen udtaler desuden, at det forholder sig således, at tilknytningskravet
ikke fastsætter nogen integrationsforanstaltning, der kan forbedre muligheden for
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 150
Offentligt
Side 2/2
integration af ægtefællen til en tyrkisk arbejdstager med lovligt i ophold i Dan-
mark, som ønsker at slutte sig til denne arbejdstager i Danmark, jf. præmis 40.
Det fremgår af den juridiske vurdering af dommen af 26. august 2019 (s. 5), at
hovedbegrundelsen for domskonklusionen synes at være, at der efter EU-
Domstolens opfattelse er en utilstrækkelig sammenhæng mellem på den ene side
den del af tilknytningskravet, der vægter både den herboende tyrkiske arbejdsta-
ger B’s og a søgere A’s tilk yt i g til et a det la d, og på den anden side hensy-
net til en vellykket integration. Det forhold, at parrets samlede tilknytning til et
andet land er størst, har i Domstolens optik således ikke nogen større indvirkning
på A’s ulighed for fre adrettet at op å e vellykket i tegratio her i la det. I
den forbindelse henviser Domstolen til generaladvokatens beskrivelse af karakte-
ren af størstedelen af de forhold, der lægges vægt på ved vurderingen af tilknyt-
i gskravets opfyldelse, so bagudrettede forhold ude for A’s i dflydelse.
Det fremgår endvidere af den juridiske vurdering (s. 11), at integrationskravet
betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne
eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks integrationsrelevante betin-
gelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannel-
se. Betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber, der er et krav til
den herboende ægtefælle om bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende, er obliga-
torisk. Det er vurderingen, at integrationskravet ikke er berørt af dommen, idet de
enkelte elementer er tilstrækkeligt klare og præcise og fastsætter positive frem-
tidsrettede krav, der har betydning for sandsynligheden for en vellykket integrati-
on af familiemedlemmet i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse tillige, at
både den herboende og ansøgeren vil have mulighed for at forbedre deres mulig-
heder for at opfylde de enkelte elementer i integrationsvurderingen.
Der henvises vedrørende de i 2018 øvrige gennemførte ændringer i familiesam-
menføringsreglerne til den samtidige besvarelse af spørgsmål UUI nr. 151 (Alm.
del).
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen


Ministeren
Side 1/4
11. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 13693
Akt-id 1025090
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 151 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 151:
EU-Domstolen har i sin dom og helt i tråd med sin faste praksis forklaret, at pro-
portionalitetsprincippet har to led. Betingelser for ægtefællesammenføring skal
derfor både være (1) egnede til at sikre en vellykket integration og (2) nødvendige
for at sikre en vellykket integration (dommens præmis 35). Tilknytningskravet
faldt allerede for egnethedsbetingelsen. EU-Domstolen fastslog, at tilknytnings-
kravet ikke havde noget at gøre med integration (dommens præmis 36-39). Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet mener øjensynligt, at det nye integrations-
krav (de nye regler om ægtefællesammenføring, der trådte i kraft pr. 1. juli 2018)
opfylder egnethedsbetingelsen. Vil ministeren forklare, hvorvidt integrationskra-
vet og de øvrige stramninger af betingelserne for ægtefællesammenføring, der
blev indført sidste år, også kan anses for at opfylde nødvendighedsbetingelsen?
Hvis betingelserne ikke er strengt nødvendige for at sikre en vellykket integration
af tyrkiske arbejdstagere og deres ægtefæller, så er de vel ulovlige?
Svar:
EU-Domstolens dom af 10. juli 2019, i sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet, som spørgeren formodes at henvise til i spørgsmålet, vedrør-
te fortolkningen af artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 i forhold til
det tidligere tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9,
stk. 7. Tilknytningskravet blev ophævet den 1. juli 2018 og erstattet med det gæl-
dende integrationskrav i udlændingelovens § 9, stk. 8.
Reformen af reglerne om ægtefællesammenføring indebar, foruden ophævelsen
af tilknytningskravet og indførelsen af integrationskravet, et nyt besøgskrav, et nyt
danskkrav og skærpelse af boligkravet, de overførte betingelse og kravet om øko-
nomisk sikkerhedsstillelse.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 150
Offentligt
Side 2/4
Jeg kan om de i 2018 gennemførte ændringer, som EU-Domstolen ikke har udtalt
sig om, henvise til følgende uddrag af bemærkningerne til lovforslag nr. L 231 af
26. april 2018 til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om æg-
tefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet,
skærpet boligkrav m.v.) fremsat af den daværende udlændinge- og integrations-
minister:
»3.1.7. Danmarks forpligtelser efter Associeringsaftalen med Tyrkiet
m.v.
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var
at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU
og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie be-
vægelighed.
Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsproto-
kol af 23. november 1970 samt af Associeringsrådets afgørelse nr.
1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne
af associeringsaftalen.
Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i ar-
tikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etablerings-
friheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at
Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræ-
den må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og
den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i
kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev
medlem af EF.
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand
still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer,
som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædel-
sen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsnin-
ger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for ar-
bejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds-
og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.
EU-Domstolen afsagde den 12. april 2016 dom i sagen C-561/14,
Genc, der vedrører fortolkningen af artikel 13 i Associeringsrådets af-
gørelse nr. 1/80, samt den dagældende bestemmelse i udlændinge-
lovens § 9, stk. 16, tidligere § 9, stk. 13, der fandt anvendelse i visse
sager om familiesammenføring med børn (§ 9, stk. 16, blev ændret
ved lov nr. 664 af 8. juni 2016 om ændring af udlændingeloven, hvor-
ved bestemmelsen blev bragt i overensstemmelse med Danmarks
forpligtelser som fortolket af EU-Domstolen i sagen C-561/14, Genc).
Side 3/4
EU-Domstolen fastslog i dommen af 12. april 2016, at udlændingelo-
vens 9, stk. 16, udgør en ny begrænsning som omhandlet i afgørelse
nr. 1/80 artikel 13 for tyrkiske statsborgeres udøvelse af arbejdskraf-
tens frie bevægelighed, idet den fastsætter betingelser for den første
indrejse for mindreårige børn af herboende tyrkiske arbejdstagere,
som er strengere end dem, der fandt anvendelse, da afgørelse nr.
1/80 trådte i kraft, og som derfor kan påvirke disse tyrkiske statsbor-
geres udøvelse af økonomisk virksomhed i Danmark, jf. præmis 50.
En sådan begrænsning er forbudt, medmindre den er begrundet i et
tvingende alment hensyn og er egnet til at sikre virkeliggørelsen af
det forfulgte lovlige formål og ikke går videre end, hvad der er nød-
vendigt for at nå dette formål, jf. præmis 51.
EU-Domstolen fandt, at sikring af en vellykket integration af tredje-
landsstatsborgere i Danmark kan udgøre et sådant tvingende alment
hensyn, jf. præmis 55-56.
Som det fremgår af afsnit 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.7, er forslagene
om et nyt integrationskrav, et nyt besøgskrav, skærpelse af de over-
førte betingelser, skærpelse af boligkravet, skærpelse af kravet om
økonomisk sikkerhedsstillelse samt det nye danskkrav til ansøgeren
begrundet i bl.a. hensynet til at sikre integrationen af de udlændinge,
der kommer til Danmark. Det fremgår endvidere af afsnittene om
forholdet til Danmarks internationale forpligtelser vedrørende de en-
kelte krav, at kravet ikke går videre end nødvendigt for at sikre bl.a.
hensynet til integrationen. Heri ligger også, at kravene er egnede til
virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de nævnte forslag i
lovforslaget er i overensstemmelse med stand still-klausulerne i arti-
kel 41, stk. 1, i Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen med Tyrkiet
og artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.«
Som det fremgår, blev det således vurderet, at de med lovændringen indførte nye
begrænsninger for tyrkiske statsborgeres udøvelse af økonomisk virksomhed i
Danmark var egnede til virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og nødven-
dige for at sikre bl.a. hensynet til integrationen.
Som det fremgår af den juridiske vurdering af 26. august 2019 (UUI alm. del –
bilag 23 – s. 11), er det Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministe-
riets vurdering, at integrationskravet ikke er berørt af EU-domstolens dom af 10.
juli 2019, idet de enkelte elementer er tilstrækkeligt klare og præcise og fastsæt-
ter positive fremtidsrettede krav, der har betydning for sandsynligheden for en
vellykket integration af familiemedlemmet i Danmark. Som det endvidere frem-
går, er det samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets
umiddelbare vurdering, at de øvrige eksisterende betingelser for ægtefællesam-
Side 4/4
menføring, der som integrationskravet er begrundet i hensynet til vellykket inte-
gration, heller ikke er berørt af dommen.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål UUI nr. 150 (alm.
del).
Mattias Tesfaye
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen